At gå ture i fritiden | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que la marche est ton loisir ?

   Er det en hobby for dig at gå ture?

   Est-ce que

   er det …?

   marche

   gåture

   loisir

   hobby

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og danner et almindeligt ja/nej-spørgsmål. Det ændrer ikke selv betydningen af de følgende ord; det markerer, at hele udsagnet skal forstås som et spørgsmål. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que + udsagn? Eksempel: Est-ce que le dessin est ton loisir ? — Er tegning din hobby? marche er her et navneord i udtrykket la marche, ikke en bøjet verbumsform. Sammen med la betegner det aktiviteten at gå eller gå ture, hvilket passer med den faste oversættelse. la er bestemt artikel i femininum ental; artiklen hører til marche. Eksempel: La marche me détend. — Gåture afslapper mig. ton loisir betyder din hobby eller fritidsaktivitet. loisir er et hankønsnavneord i ental; flertalsformen er loisirs. ton er et possessivt ord, der viser, at hobbyen forbindes med den person, der tiltales, og det står her foran et hankønsnavneord i ental. Det er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal. Eksempel: La lecture est un loisir. — Læsning er en hobby. Sætningen samles således: Est-ce que gør udsagnet til et spørgsmål, la marche er aktiviteten at gå ture, og ton loisir er din hobby. Den samlede betydning er derfor: »Er det en hobby for dig at gå ture?«

2. J'aime me promener pendant mon temps libre.

   Jeg kan godt lide at gå ture i min fritid.

   J'aime

   jeg kan godt lide

   me promener

   gå ture

   pendant

   i løbet af

   temps

   tid

   libre

   fri

   Uddybende forklaring

   J'aime er den faste form i denne sætning af je + aime: første person ental af aimer i nutid. Aimer betyder her “at kunne lide”, og efter det står den næste handling normalt i infinitiv: J'aime lire = “Jeg kan godt lide at læse”. Apostroffen i J'aime viser, at je forkortes foran vokallyden i aime. me promener er infinitiven af det refleksive verbum se promener, her med me, fordi handlingens subjekt er je. I denne sammenhæng betyder det “at gå ture”. Sammen med aime danner det mønstret J'aime me promener = “Jeg kan godt lide at gå ture”. Det refleksive pronomen ændrer sig efter personen: je me promène = “jeg går en tur”, mens infinitiven efter aimer er me promener. pendant er en præposition, der angiver den periode, hvor noget foregår: pendant + tidsudtryk. pendant la journée betyder for eksempel “i løbet af dagen”. Her indleder pendant tidsudtrykket pendant mon temps libre. temps betyder her “tid” i udtrykket temps libre. Ordet har den faste stavemåde temps, selv om det afsluttende s normalt ikke udtales. I dette udtryk er temps et hankønsord; det ses blandt andet i mon, ikke i selve substantivets form. libre betyder “fri” og beskriver temps: mon temps libre betyder “min fritid”. Adjektivet står efter substantivet her. Libre har samme stavemåde i hankøn og hunkøn i ental; formen ændrer sig altså ikke mellem for eksempel un temps libre og une journée libre. Hele sætningen bygges sådan op: J'aime (“jeg kan godt lide”) + me promener (“at gå ture”) + pendant mon temps libre (“i min fritid”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg kan godt lide at gå ture i min fritid.”

3. Où vas-tu d'habitude ?

   Hvor plejer du at gå hen?

   Où

   hvor

   vas-tu

   går du?

   d'habitude

   normalt; plejer

   Uddybende forklaring

   Où betyder “hvor” og spørger her om stedet eller destinationen. Det er et spørgende adverbium og står først i spørgsmålet. Eksempel: Où habites-tu ? — “Hvor bor du?” vas-tu består af vas, anden person ental i nutid af aller (“at gå; at tage”), og tu, “du”. I dette spørgsmål bruges inversion: verbet står før subjektet, så vas-tu svarer til “går du?” eller “tager du?”. Aller har blandt andet formerne je vais, tu vas og il/elle va. Eksempel: Tu vas au parc. — “Du går til parken.” D'habitude betyder “normalt” eller “som regel” og viser, at spørgsmålet handler om en tilbagevendende vane, ikke nødvendigvis om det aktuelle øjeblik. Eksempel: D'habitude, je marche le matin. — “Normalt går jeg om morgenen.” Samlet er Où + vas-tu + d'habitude et spørgsmål om, hvor du plejer at tage hen: “Hvor plejer du at gå hen?” Den franske formulering bruger nutidsformen af aller sammen med d'habitude til at udtrykke en vane. I en mere daglig fransk spørgeform kan man også sige Tu vas où, d'habitude ?, men den givne formulering er en korrekt formel inversion.

4. Je marche dans le parc.

   Jeg går i parken.

   marche

   går

   dans le

   i det

   parc

   park

   Uddybende forklaring

   marche er her 1. person ental i nutid af verbet marcher — “at gå”. Mønsteret er je marche = “jeg går”; verbets grundform er marcher, mens marche er den bøjede form efter je. Eksempel: Je marche vite. — “Jeg går hurtigt.” dans le består af præpositionen dans (“i”) og den bestemte artikel le. le står foran et hankønsord i ental; det er ikke selve dans, der bøjes. I denne sætning angiver dans stedet, og le markerer et bestemt sted. parc er et hankønsord, “park”. Ental er un parc eller le parc; flertal er des parcs. Her bruges parc efter le, fordi der tales om en bestemt park. Eksempel: Le parc est grand. — “Parken er stor.” Samlet betyder Je marche dans le parc. “Jeg går i parken.” Je marche angiver handlingen og den, der udfører den, mens dans le parc angiver stedet, hvor handlingen foregår.

5. Est-ce que le chemin est long ?

   Er ruten lang?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   chemin

   rute; vej

   est

   er

   long

   lang

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først som en fast måde at danne et ja/nej-spørgsmål på. Det ændrer ikke selve udsagnets grundbetydning, men markerer, at taleren spørger: Est-ce que tu viens ? = »Kommer du?« chemin betyder her »rute« eller »vej«. Det er et hankønsord; den bestemte form er le chemin, som betyder »ruten/vejen«. Ordet kan bruges om en konkret vej eller sti, for eksempel: Le chemin est facile. = »Ruten er nem.« est er en form af être (»at være«). Det er nutidsformen for tredje person ental: il/elle est. I denne sætning forbinder den grundleddet med en egenskab: ruten er noget. long betyder »lang« og står her i hankøn ental, fordi det beskriver le chemin, som er hankøn ental. Formen ændres efter det ord, adjektivet beskriver: longue er hunkøn ental, mens longs og longues er flertal. Eksempel: La route est longue. = »Vejen er lang.« Samlet består spørgsmålet af spørgemarkøren Est-ce que, grundleddet le chemin, verbet est og egenskaben long: »Er ruten lang?«

6. C'est une petite promenade facile.

   Det er en kort og nem gåtur.

   C'est

   Det er

   petite

   kort

   promenade

   gåtur

   facile

   nem

   Uddybende forklaring

   C'est betyder her «det er». Det er en fast, meget almindelig sammentrækning af ce + est (être, «at være»). Ce er et neutralt demonstrativt pronomen, og est er nutidsformen af être for tredje person ental. Eksempel: C'est facile. — «Det er nemt.» petite beskriver promenade og betyder her «kort» i den danske oversættelse; ordets grundbetydning er «lille». Formen er hunkøn ental af adjektivet petit: petit (hankøn ental), petite (hunkøn ental), petits og petites (flertal). Endelsen -e viser her overensstemmelse med det hunkønnede navneord promenade. Eksempel: une petite maison — «et lille hus». promenade er et hunkønnet navneord, der her betyder «gåtur». Det kan også betegne en spadseretur eller en tur, afhængigt af sammenhængen. Sammen med en tællelig entalform bruges den ubestemte artikel une: une promenade — «en gåtur». Eksempel: La promenade est agréable. — «Gåturen er behagelig.» facile betyder «nem» eller «let» og beskriver også promenade. Adjektivet har samme form i hunkøn og hankøn i ental: un exercice facile og une promenade facile; i flertal bliver formen faciles. Det er altså facile, ikke promenade, der bærer betydningen «nem». Samlet bliver C'est une petite promenade facile til «Det er en kort og nem gåtur». C'est angiver, hvad noget er; une petite promenade betegner en gåtur i ental, og facile tilføjer dens egenskab. Punktummet afslutter udsagnet.

7. Ça a l'air relaxant.

   Det lyder afslappende.

   Ça

   det

   a l'air

   ser ud til at være

   relaxant

   afslappende

   Uddybende forklaring

   Ça betyder her “det”. Det er et demonstrativt pronomen, som er uforanderligt; dets præcise referent fremgår ikke af den faste ytring alene. I denne oversættelse gengives det som “det”. a l'air indgår i konstruktionen avoir l'air + adjektiv, som betyder, at noget virker eller ser ud til at være på en bestemt måde. a er nutidsformen af avoir (“at have”) for tredje person ental. I l'air er l' den eliderede form af den bestemte artikel foran vokallyden i air. Eksempel: Il a l'air fatigué. — “Han ser træt ud.” Konstruktionen beskriver det indtryk, han giver, uden nødvendigvis at fastslå, at han faktisk er træt. relaxant betyder her “afslappende” og er et adjektiv. Formen er hankøn ental; den tilsvarende hunkønsform er relaxante, når adjektivet beskriver et hunkønsord. Sammen danner Ça a l'air relaxant mønsteret ça a l'air + adjektiv: noget virker afslappende. Hele ytringen betyder derfor “Det lyder afslappende” eller mere direkte “Det ser afslappende ud.”

8. On peut y aller ensemble.

   Vi kan gå derhen sammen.

   On peut

   vi kan

   y

   derhen

   aller

   gå

   ensemble

   sammen

   Uddybende forklaring

   On peut betyder her “vi kan”. on er et stedord, som i denne sætning bruges om taleren og andre sammen med taleren; den faste oversættelse viser, at betydningen her er “vi”. peut er nutidsformen af pouvoir for tredje person ental. Sammen med et efterfølgende infinitiv markerer pouvoir mulighed eller evne: On peut venir = “Vi kan komme”. y er et kort stedord, der her henviser til et sted og betyder “derhen” i kombination med bevægelsesverbet. Det står foran verbet, som det hører sammen med. I andre sætninger kan y også erstatte et stedligt led med à, men her er den relevante betydning bevægelse til det omtalte sted. aller betyder “gå” og er infinitivformen af verbet. Efter peut står verbet i infinitiv: peut aller = “kan gå”. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion; personinformationen ligger i peut. ensemble betyder “sammen” og beskriver, at handlingen udføres fælles. Det er et adverbium og ændres ikke efter person eller tal. Eksempel: Nous travaillons ensemble. = “Vi arbejder sammen.” Hele sætningen bygges således op: On peut (“vi kan”) + y aller (“gå derhen”) + ensemble (“sammen”). Den samlede betydning er derfor: “Vi kan gå derhen sammen.”