At lytte til musik i fritiden | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu écoutes de la musique ?

   Lytter du til musik?

   Tu

   du

   écoutes

   lytter

   musique

   musik

   Uddybende forklaring

   Tu betyder her “du” og er et subjektpronomen for én person i uformel tiltale. Det angiver ikke i sig selv køn. I en mere formel tiltale kan fransk bruge vous, men det er en anden tiltaleform. écoutes kommer fra verbet écouter, “at lytte til”. Formen er nutid, 2. person ental: j’écoute = “jeg lytter”, tu écoutes = “du lytter”, il/elle écoute = “han/hun lytter”. Endelsen -s i écoutes hører til formen med tu; den udtales normalt ikke separat. Eksempel: Tu écoutes la radio ? — “Lytter du til radioen?” musique betyder “musik” og er et navneord i ental. I de la musique står det med den feminine partitive bestemmelse de la, som her præsenterer musik som noget ikke nærmere afgrænset, ikke som et bestemt antal. Eksempel: J’écoute de la musique. — “Jeg lytter til musik.” Sammen danner Tu écoutes de la musique ? et spørgsmål med betydningen “Lytter du til musik?” Tu er den, der lytter, écoutes udtrykker handlingen i nutid, og de la musique er det, der lyttes til. Spørgsmålet bruger almindelig fransk spørgende intonation, selv om ordstillingen er den samme som i en konstatering.

2. J’écoute pendant mon temps libre.

   Jeg lytter i min fritid.

   J’écoute

   jeg lytter

   pendant

   i løbet af

   mon

   min

   temps

   tid

   libre

   fri

   Uddybende forklaring

   J’écoute betyder her »jeg lytter«. Det er første person ental i nutid af écouter (at lytte). je bliver til j’ foran en vokallyd, så formen er j’écoute, ikke je écoute. Eksempel: J’écoute la radio. — »Jeg lytter til radioen.« pendant angiver en tidsperiode: »i løbet af« eller »under«. Her forbinder det handlingen med den periode, der kommer bagefter. Eksempel: Je lis pendant le voyage. — »Jeg læser under rejsen.« mon betyder »min« foran et entalssubstantiv. Formen afhænger her af substantivets grammatiske køn og tal: temps er hankøn ental, derfor mon temps. Ejestedordet beskriver ejerskab eller tilknytning; det udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: mon livre betyder »min bog«. temps betyder her »tid«. Ordet kan også betyde »vejr« i andre sammenhænge, men i mon temps libre handler det om tid. Eksempel: Je n’ai pas le temps. — »Jeg har ikke tid.« libre beskriver temps og betyder her »fri«, altså tid uden de forpligtelser, som sammenhængen ellers kunne indebære. Adjektivet står efter substantivet i denne faste forbindelse. libre har samme form foran hankøn og hunkøn i ental; i flertal bliver formen libres. Eksempel: une journée libre — »en fri dag«. Sammen danner mon temps libre udtrykket »min fritid«. J’écoute pendant mon temps libre betyder derfor »Jeg lytter i min fritid«: personen lytter, og pendant placerer handlingen inden for perioden mon temps libre.

3. Quel genre de musique aimes-tu ?

   Hvilken slags musik kan du lide?

   Quel

   hvilken

   genre

   slags; type

   musique

   musik

   aimes-tu

   kan du lide

   Uddybende forklaring

   Quel står her sammen med genre i spørgsmålsmønstret Quel genre de + substantiv ... ?. Alene betyder quel her “hvilken”; sammen med genre bliver betydningen “hvilken slags”. Formen quel er maskulin ental, fordi genre er maskulin ental. Eksempel: Quel genre de film regardes-tu ? — “Hvilken slags film ser du?” genre betyder her “slags” eller “type”. Det er et maskulint substantiv: un genre, og i mønstret står det i ental efter quel. Sammen med de danner det en måde at spørge om en kategori på: Quel genre de musique ... ? — “Hvilken slags musik ... ?” musique er substantivet “musik”. Det er feminint: la musique. I genre de musique fungerer de som forbindelsen mellem kategorien “slags” og det, der spørges til. Eksempel: J’aime la musique classique. — “Jeg kan lide klassisk musik.” aimes-tu kommer af verbet aimer, “at kunne lide” eller “at elske”. Formen aimes er nutid, anden person ental, altså “du kan lide”; tu betyder “du”. I direkte spørgsmål kan fransk invertere verb og subjektpronomen: aimes-tu svarer til tu aimes i ordforråd og person, men rækkefølgen markerer spørgsmålet. Eksempel: Aimes-tu les chansons lentes ? — “Kan du lide langsomme sange?” Samlet består spørgsmålet af Quel genre de musique — “hvilken slags musik” — efterfulgt af aimes-tu — “kan du lide?”. Hele betydningen er derfor: “Hvilken slags musik kan du lide?” Mønstret kan genbruges som Quel genre de + substantiv + verb-inversion?, når man spørger om en type eller kategori.

4. J’aime les chansons lentes.

   Jeg kan lide langsomme sange.

   J’aime

   jeg kan lide

   chansons

   sange

   lentes

   langsomme

   Uddybende forklaring

   J’aime betyder her “jeg kan lide”. Det er første person ental af verbet aimer (“at kunne lide” eller “at elske”); apostroffen viser, at je bliver forkortet foran vokallyden i aime. Sammenlign: j’aime = “jeg kan lide”, mens tu aimes = “du kan lide”. Eksempel: J’aime le jazz. — “Jeg kan lide jazz.” chansons betyder “sange”. Grundformen er chanson (“sang”), og endelsen -s markerer her flertal: une chanson = “en sang”, des chansons = “sange”. I den faste sætning er det dette navneord, der er flertal. lentes betyder “langsomme” og beskriver chansons. Grundformen er adjektivet lent (“langsom”); lentes er femininum flertal, så det stemmer med chansons, som er femininum flertal. Former i samme række er lent (maskulinum ental), lente (femininum ental), lents (maskulinum flertal) og lentes (femininum flertal). Eksempel: une chanson lente — “en langsom sang.” Sætningen samles som J’aime + les chansons + lentes: “Jeg kan lide de langsomme sange.” Artiklen les markerer bestemt flertal, mens lentes giver adjektivet samme køn og tal som chansons. Hele udsagnet udtrykker, at taleren kan lide sange, der er langsomme.

5. Tu utilises des écouteurs ?

   Bruger du hovedtelefoner?

   utilises

   bruger

   écouteurs

   hovedtelefoner

   Uddybende forklaring

   utilises er en bøjet form af verbet utiliser (at bruge). Her er det nutid, 2. person ental: tu utilises = "du bruger". Infinitiven er utiliser; sammenlign j’utilise (jeg bruger) og ils utilisent (de bruger). Eksempel: Tu utilises cet appareil ? — "Bruger du dette apparat?" écouteurs er flertal af substantivet écouteur og betegner her hovedtelefoner/øretelefoner. Flertalsformen ender på -s; den bestemte flertalsform er les écouteurs (hovedtelefonerne). Eksempel: J’ai des écouteurs. — "Jeg har hovedtelefoner." Sætningen begynder med subjektet Tu (du), efterfulgt af verbet utilises (bruger) og substantivet des écouteurs (hovedtelefoner). I fransk kan et spørgsmål som dette dannes med samme ordstilling som en konstatering og stigende spørgeintonation: Tu utilises des écouteurs ? betyder derfor "Bruger du hovedtelefoner?" Her angiver des en ubestemt flertalsmængde, ikke nødvendigvis et bestemt antal.

6. Je les utilise quand je veux me détendre.

   Jeg bruger dem, når jeg gerne vil slappe af.

   Je

   jeg

   les

   dem

   utilise

   bruger

   quand

   når

   je

   jeg

   veux

   vil

   me détendre

   slappe af

   Uddybende forklaring

   Je er subjektpronomenet for første person ental: “jeg”. Her står det foran les, som begynder med en konsonantlyd, så formen forbliver je. Foran en vokallyd forkortes pronomenet normalt til j’, for eksempel i j’utilise (“jeg bruger”). les er et direkte objektpronomen og betyder her “dem”. Det markerer flertal, men viser ikke grammatisk køn. I den givne sammenhæng henviser det til hovedtelefonerne, som er nævnt i det foregående spørgsmål. utilise er første person ental i nutid af utiliser (“at bruge”): j’utilise = “jeg bruger”. Her står objektpronomenet les mellem subjektet og verbet: Je les utilise = “Jeg bruger dem”. quand betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. Et genbrugeligt mønster er ... quand + sætning: “... når ...”. Det andet je er igen subjektpronomenet “jeg”. veux er første person ental i nutid af vouloir (“at ville”): je veux betyder “jeg vil”. I denne sætning gengives det naturligt som “jeg gerne vil”, fordi taleren udtrykker et ønske. me détendre er en refleksiv infinitivskonstruktion. se détendre betyder “at slappe af”, og me er den form, der passer til første person ental: je veux me détendre = “jeg vil gerne slappe af”. Efter veux står détendre i infinitiv; i den refleksive konstruktion viser me, at handlingen vedrører taleren selv. Samlet har sætningen mønstret Je + objektpronomen + verb + quand + je veux + infinitiv: “Jeg bruger dem, når jeg gerne vil slappe af.” Første del angiver, hvad taleren bruger, og quand je veux me détendre angiver den situation eller tid, hvor taleren bruger dem.

7. Est-ce que je peux écouter quelque chose ?

   Må jeg høre noget?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   je peux

   jeg kan

   écouter

   lytte til

   quelque chose

   noget

   Uddybende forklaring

   Est-ce que indleder et direkte spørgsmål. Det er en fast spørgekonstruktion, som normalt står foran en almindelig hovedsætning uden at ændre rækkefølgen i je peux écouter quelque chose. Eksempel: Est-ce que tu viens ? — »Kommer du?« je peux kommer fra verbet pouvoir (»at kunne«). peux er nutidsformen i 1. person ental sammen med je; den er altså ikke en form af écouter. I denne sætning handler pouvoir med den følgende handling om tilladelse eller mulighed, så je peux écouter bliver »må jeg lytte?« eller »kan jeg lytte?« efter sammenhængen. Eksempel: Je peux entrer ? — »Må jeg komme ind?« écouter betyder her »lytte til«. Det er infinitivformen efter peux: je peux écouter — »jeg kan/må lytte«. Den beskriver selve handlingen, mens peux udtrykker mulighed eller tilladelse. Eksempel: J’aime écouter la radio. — »Jeg kan godt lide at lytte til radioen.« quelque chose er et ubestemt pronomen, der betyder »noget«. Det henviser her ikke til noget bestemt, og den faste oversættelse gengiver det som »noget«. Konstruktionen kan bruges, når man ikke specificerer, hvad det er: Je veux quelque chose. — »Jeg vil have noget.« Samlet er strukturen Est-ce que + je peux + infinitiv + quelque chose: et spørgsmål om, hvorvidt taleren må eller kan udføre handlingen. Derfor betyder hele ytringen: »Må jeg høre noget?«

8. Je vais mettre un morceau calme.

   Jeg sætter et roligt nummer på.

   Je vais

   jeg vil

   mettre

   sætte

   morceau

   nummer

   calme

   roligt

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je (jeg) og nutidsformen vais af aller (at gå). Sammen med et infinitiv efterfølgende danner det futur proche: noget, man vil gøre lige om lidt eller har til hensigt at gøre. Her er infinitiven mettre, så Je vais mettre... betyder “jeg vil sætte ... på”. Eksempel: Je vais écouter. — “Jeg vil lytte.” mettre betyder her at sætte eller lægge noget et sted; i denne sammenhæng bruges det om at sætte et musiknummer på. Det er et uregelmæssigt verbum: je mets betyder “jeg sætter”, mens infinitiven er mettre. I futur proche ændres infinitiven ikke efter vais. morceau er et hankønsnavneord, som blandt andet kan betyde et stykke eller et musiknummer. Her viser den faste danske oversættelse, at det er betydningen “nummer”. Med den ubestemte artikel bliver det un morceau. Eksempel: J’écoute un morceau. — “Jeg lytter til et nummer.” calme beskriver morceau og betyder her “roligt”. Adjektivet står efter navneordet. I ental har calme samme form ved hankøn og hunkøn; i flertal bliver formen calmes. Det er altså calme, ikke morceau, der er adjektivet. Hele udtrykket bygges sådan: Je vais angiver den nært forestående handling eller hensigt, mettre er handlingen, un morceau er det, der sættes på, og calme beskriver nummeret. Derfor betyder Je vais mettre un morceau calme. “Jeg sætter et roligt nummer på.”