At stå i den rigtige kø | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. C'est la bonne file ?

   Er det den rigtige kø?

   C'est

   det er

   bonne

   rigtige

   file

   kø

   Uddybende forklaring

   C'est betyder her «det er». Det er den sammentrukne form af ce + est; est er 3. person ental i nutid af être («at være»). Formen c'est bruges ofte til at identificere eller vurdere noget: C'est important. – «Det er vigtigt.» bonne betyder her «rigtig» i betydningen «den rigtige». Det er den feminine entalsform af adjektivet bon («god/rigtig»), fordi det beskriver file, som er et feminint entalsord. Formen ændres altså efter det ord, adjektivet beskriver: un bon choix – «et godt/rigtigt valg», men une bonne idée – «en god idé». file betyder her «kø» eller «række af mennesker». Det er et feminint substantiv: une file. En nyttig fast vending er faire la queue – «at stå i kø». la er den bestemte artikel foran det feminine entalsord file. Sammen med bonne file peger den på en bestemt kø, som samtalepartnerne kan identificere i situationen. Spørgsmålsformen markeres her af stigende intonation i talen og af spørgsmålstegnet på skrift; ordstillingen er den samme som i en enkel konstatering. Hele sætningen bygges sådan op: C'est («det er») + la bonne file («den rigtige kø»). Derfor betyder C'est la bonne file ? «Er det den rigtige kø?».

2. Elle va jusqu'à l'accueil.

   Den går hen til skranken.

   Elle

   den

   va

   går

   jusqu'à

   hen til

   l'accueil

   skranken

   Uddybende forklaring

   Elle betyder her “den” og er et fransk personligt pronomen i 3. person ental. Formen er femininum ental og står som subjekt for va; den præcise genstand, som pronomenet henviser til, er ikke fastlagt af selve sætningen. I den faste oversættelse gengives det som “den”. Eksempel: Elle arrive. — “Hun/den ankommer.” Den danske gengivelse afhænger af, hvad der henvises til. va er 3. person ental i nutid af aller (“at gå” eller “at tage”). Formen passer til elle; sammenlign je vais — “jeg går” og elle va — “hun/den går”. Her udtrykker den bevægelse mod et sted. Eksempel: Elle va au marché. — “Hun/den går på markedet.” jusqu'à angiver bevægelsens grænse eller destination: “hen til”, “helt til” eller “så langt som til”. Formen er skrevet med elision: jusque mister sit afsluttende e foran à, så det bliver jusqu'à. Det er dette led, der viser, at accueil er bevægelsens endepunkt. Eksempel: Nous marchons jusqu'à la porte. — “Vi går helt hen til døren.” l'accueil er substantivet accueil med den bestemte artikel l'. l' bruges foran et vokalbegyndende ord. accueil betyder her “skranke” i overensstemmelse med den faste oversættelse; ordet kan i andre sammenhænge også betegne et modtagelses- eller receptionsområde. Eksempel: L'accueil est à gauche. — “Skranken er til venstre.” Samlet bygges sætningen sådan op: Elle er den, der bevæger sig, va udtrykker bevægelsen, og jusqu'à l'accueil angiver, at bevægelsen går helt til skranken som endepunkt. Hele ytringen betyder derfor: “Den går hen til skranken.”

3. L'accueil est plus loin ?

   Er skranken længere fremme?

   L'accueil

   skranken

   est

   er

   plus loin

   længere fremme

   Uddybende forklaring

   L'accueil betyder her "skranken". Det er et fransk substantiv; l' er den bestemte artikel le, som er forkortet foran en vokal, og accueil begynder med vokallyden /a/. Den samme form kan i andre sammenhænge betyde modtagelse eller reception, men her viser den faste oversættelse, at der menes skranken. est er tredje person ental i nutid af être ("at være"): je suis, tu es, il/elle est. Formen est bøjes efter subjektet, mens être er grundformen. Her forbinder den skranken med dens placering; den betyder altså "er", ikke "findes" som en separat grammatisk form. plus loin betyder "længere fremme" i denne sætning. loin betyder "langt væk", og plus loin er den sammenlignende form med betydningen "længere væk/fremme". Det er et adverbialt udtryk, så det beskriver placeringen af skranken og bøjes ikke efter L'accueil. Et genbrugeligt mønster er [subjekt] est plus loin ? — "Er [subjektet] længere fremme?" På fransk kan en sådan kort ja/nej-fråga dannes med samme ordstilling som en konstatering og stigende spørgeintonation. Hele ytringen L'accueil est plus loin ? spørger derfor, om skranken ligger længere fremme. Den faste oversættelse angiver netop denne betydning.

4. Nous pouvons la voir d'ici.

   Vi kan se den herfra.

   Nous pouvons

   vi kan

   la

   den

   voir

   se

   d'ici

   herfra

   Uddybende forklaring

   Nous pouvons betyder her “vi kan”. Nous er 1. person flertal, og pouvons er nutidsformen af pouvoir (“kunne”) for nous. Konstruktionen subject + pouvoir + infinitiv bruges til at udtrykke mulighed eller evne: Nous pouvons attendre. — “Vi kan vente.” Det er pouvons, der viser personen og tallet; infinitiven ændres ikke efter personen. la er et bestemt, feminint entalspronomen som direkte objekt. Her svarer det til “den” i den faste oversættelse, men selve sætningen identificerer ikke, hvad “den” henviser til. Formen er den direkte objektform; den må ikke forveksles med elle, som er et subjektpronomen (“hun/den”). voir er infinitiven af voir (“se”). Efter pouvons står verbet i infinitiv: Nous pouvons la voir. — “Vi kan se den.” Når objektpronomenet står foran infinitiven, placeres la mellem pouvons og voir. d'ici betyder “herfra”. Det består af de (“fra”) og ici (“her”); de bliver til d' foran vokalen i ici. ici alene betyder “her”, mens d'ici angiver udgangspunktet “fra her”. Samlet bliver Nous pouvons la voir d'ici. til “Vi kan se den herfra”: taleren angiver, at gruppen kan se det omtalte objekt, og at synspunktet eller udgangspunktet er her.

5. Est-ce que je dois me mettre derrière toi ?

   Skal jeg stille mig bag dig?

   Est-ce que

   er det sådan, at …

   je dois

   jeg skal

   me mettre

   stille mig

   derrière

   bag

   toi

   dig

   Uddybende forklaring

   Est-ce que er en fast måde at danne et direkte spørgsmål på. Den står foran en almindelig hovedsætning og gør hele udsagnet spørgende; den har ikke selv betydningen "skal". Eksempel: Est-ce que tu viens ? — "Kommer du?" I je dois er je subjektet "jeg", og dois er 1. person ental nutid af devoir. Her udtrykker devoir nødvendighed eller noget, taleren bør gøre: "skal/bør". Nyttig formrække: je dois, tu dois, il/elle doit; infinitiven er devoir. Eksempel: Je dois partir. — "Jeg skal gå." me mettre består af det refleksive pronomen me og infinitiven mettre. Mettre betyder blandt andet "at stille/sætte/placere", og med me betyder det her at placere sig selv eller stille sig. Me viser, at den, der placerer noget, og den, der placeres, er den samme person. Eksempel: Je vais me mettre ici. — "Jeg vil stille mig her." Derrière er præpositionen "bag" og angiver placering. Den kan bruges med en person eller en ting: derrière la porte — "bag døren". Den ændres ikke efter køn eller tal. Toi er den betonede form af pronomenet "du/dig" og bruges blandt andet efter en præposition som derrière. Den tilsvarende subjektsform er tu: Tu es derrière moi. — "Du er bag mig." I den faste sætning identificerer toi den person, som taleren vil stå bag. Samlet spørger Est-ce que je dois me mettre derrière toi ?, om taleren skal placere sig bag den tiltalte: "Skal jeg stille mig bag dig?" Mønstret kan genbruges som Est-ce que je dois me mettre + sted eller position?, for eksempel Est-ce que je dois me mettre devant la porte ? — "Skal jeg stille mig foran døren?"

6. Reste tout près, il n'y a pas beaucoup de place.

   Bliv tæt på; der er ikke meget plads.

   Reste

   bliv

   tout près

   helt tæt på

   il n'y a pas

   der er ikke

   beaucoup

   meget

   place

   plads

   Uddybende forklaring

   Reste er imperativ af rester i 2. person ental: “bliv” eller “forbliv”. I denne sætning er det en direkte opfordring til den person, der tiltales. Sammenlign med reste ! (“bliv!”) og restez ! (“bliv!” til flere personer eller høfligt til én person). Eksempel: Reste ici. — “Bliv her.” tout près er et adverbialt udtryk, der betyder “helt tæt på” eller “lige i nærheden”. tout forstærker her près; det er ikke selve den ting eller person, som nærheden måles i. Eksempel: La chaise est tout près. — “Stolen er lige i nærheden.” il n'y a pas er den faste franske konstruktion for “der er ikke”. Den bygger på il y a (“der er”) med nægtelsen ne ... pas; i n'y er ne og y skrevet samlet med apostrof. Konstruktionen er upersonlig, så il fungerer ikke her som et almindeligt pronomen for en bestemt person. Eksempel: Il n'y a pas de problème. — “Der er ikke noget problem.” beaucoup betyder “meget” eller “mange” afhængigt af det, der tælles eller beskrives. Her står det sammen med pas som pas beaucoup, altså “ikke meget”. Når beaucoup efterfølges af et navneord, bruges normalt de: beaucoup de place (“meget plads”), beaucoup de temps (“meget tid”). place betyder her “plads”, altså tilgængeligt rum. Det er navneordet, som beaucoup de angiver mængden af. Eksempel: Il y a beaucoup de place ici. — “Der er meget plads her.” Samlet består sætningen af opfordringen Reste tout près — “Bliv helt tæt på” — efterfulgt af begrundelsen il n'y a pas beaucoup de place — “der er ikke meget plads”. Den faste oversættelse er derfor: “Bliv tæt på; der er ikke meget plads.”

7. La file avance lentement.

   Køen bevæger sig langsomt.

   file

   kø

   avance

   bevæger sig fremad

   lentement

   langsomt

   Uddybende forklaring

   file betyder her “kø”, altså en række personer eller ting, der venter. Det er et feminint substantiv: une file betyder “en kø”, mens la file er bestemt ental, “køen”. Eksempel: Une file attend devant l’entrée. — “En kø venter foran indgangen.” avance kommer fra grundformen avancer, “at bevæge sig fremad” eller “at gå frem”. Formen avance er nutid i 3. person ental; subjektet er la file. Verbet beskriver her køens fremadgående bevægelse, ikke at nogen aktivt flytter den. Eksempel: La voiture avance. — “Bilen bevæger sig fremad.” lentement betyder “langsomt” og er et biord, der beskriver måden, køen bevæger sig på. Det er dannet ud fra adjektivet lent, “langsom”. Sammenlign lentement med rapidement, “hurtigt”, når bevægelsen foregår i modsat tempo. Eksempel: Le train avance lentement. — “Toget bevæger sig langsomt.” Hele sætningen bygges som La file + avance + lentement: “Køen bevæger sig fremad langsomt”, naturligt oversat som “Køen bevæger sig langsomt.”

8. Nous pouvons attendre encore un peu.

   Vi kan vente lidt længere.

   Nous pouvons

   vi kan

   attendre

   vente

   encore

   endnu

   un peu

   lidt

   Uddybende forklaring

   Nous pouvons betyder her “vi kan”. Nous er første persons flertal, altså taleren sammen med mindst én anden; pouvons er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) for nous. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv: Nous pouvons attendre = “Vi kan vente”. attendre betyder “at vente”. Det er infinitiven, som bruges efter pouvons. Verbet bøjes regelmæssigt efter subjektet, for eksempel j’attends = “jeg venter” og nous attendons = “vi venter”. encore betyder her “endnu” og angiver, at ventetiden fortsætter eller forlænges. I andre sammenhænge kan encore også betyde “igen”, men i attendre encore er betydningen “vente videre/vente lidt længere”. un peu betyder “lidt”. Det er en fast mængdeangivelse: peu betyder “lidt”, mens un er en del af udtrykket og skal ikke her forstås som en konkret optælling. Eksempel: Je comprends un peu. — “Jeg forstår lidt.” Sammen danner attendre encore un peu udtrykket “vente lidt længere”. Hele sætningen Nous pouvons attendre encore un peu. betyder derfor “Vi kan vente lidt længere.”