At vente i kø | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Cette file est pour le comptoir ?

   Er denne kø til skranken?

   Cette

   denne

   file

   kø

   est

   er

   pour

   til

   comptoir

   skranke

   Uddybende forklaring

   Cette betyder her “denne” og står foran et feminint substantiv i ental. Det er den feminine entalsform af det demonstrative ord; foran et maskulint substantiv i ental bruges ce, som i ce billet (“denne billet”). file betyder “kø”. Her er det et feminint substantiv i ental; flertalsformen er files (“køer”). I den næste sætning bruges konstruktionen La file, hvor la er den bestemte artikel: “køen”. est betyder “er” her. Det er 3. person ental i nutid af être (“at være”). En kort nutidsrække er je suis, tu es, il/elle est; est passer her til cette file, som er ental. pour betyder “til” her og angiver, hvad køen er beregnet til. Sammen med le comptoir betyder pour le comptoir “til skranken”. I andre sammenhænge kan pour også svare til “for” eller “for at”, men her er tilknytningen til skranken den relevante betydning. comptoir betyder “skranke”. Det er et maskulint substantiv, hvilket ses i konstruktionen le comptoir. Et andet almindeligt ord er guichet, som ofte betyder “luge” eller “betjeningssted”; det er ikke det samme ord som comptoir. Sætningen Cette file est pour le comptoir ? spørger, om denne kø er til skranken. Den identificerer ikke en bestemt person som deltager; den spørger om køens tilknytning. På dansk bliver den samlede betydning: “Er denne kø til skranken?” Spørgsmålet kan siges med stigende spørgende intonation. I skrift viser spørgsmålstegnet, at Cette file est ... er et spørgsmål og ikke en konstatering.

2. La file commence ici.

   Køen starter her.

   file

   kø

   commence

   starter; begynder

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   file betyder her “kø”. Det er et feminint fransk substantiv, hvilket ses i La file; den bestemte artikel la bruges med dette ord i ental. Et nyttigt eksempel er: La file avance. — “Køen bevæger sig fremad.” commence betyder “starter” eller “begynder” i denne sætning. Formen kommer fra grundformen commencer og er nutid, 3. person ental: “begynder”. Den passer til det entalssubjekt, som La file udgør. Eksempel: Le film commence. — “Filmen begynder.” ici betyder “her” og angiver stedet. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter køn eller tal. Eksempel: Attendez ici. — “Vent her.” Samlet består sætningen af subjektet La file (“køen”), verbet commence (“starter”) og stedangivelsen ici (“her”). Derfor betyder La file commence ici. “Køen starter her.”

3. Est-ce que j'ai besoin d'un ticket ?

   Har jeg brug for en billet?

   Est-ce que

   indleder et ja/nej-spørgsmål

   j'ai … besoin d'

   have brug for

   ticket

   billet

   Uddybende forklaring

   Est-ce que indleder et ja/nej-spørgsmål. Det ændrer ikke selv betydningen af resten af sætningen; det markerer, at udsagnet skal forstås som et spørgsmål. Mønstret kan genbruges foran et udsagn: Est-ce que vous venez ? — Kommer De/I? j'ai er første person ental i nutid af avoir (»at have«): j'ai = »jeg har«. Formen ai bruges her sammen med subjektet je, som bliver til j' foran en vokal. besoin d' indgår i den faste konstruktion avoir besoin de = »have brug for«. besoin betyder her »brug/behov«, og de bliver til d' foran vokalen i un. Konstruktionen bøjes på avoir, ikke på besoin: j'ai besoin de... — »jeg har brug for...«. ticket er et maskulint substantiv for »billet«. I denne sætning står det efter un: un ticket = »en billet«. un er her den ubestemte artikel; den markerer et ikke nærmere bestemt eksemplar og er ikke i sig selv en oplysning om et bestemt antal i situationen. Samlet bliver Est-ce que + j'ai besoin de + un ticket til Est-ce que j'ai besoin d'un ticket ? — »Har jeg brug for en billet?« Spørgsmålet bruger altså spørgemarkøren Est-ce que og den genbrugelige konstruktion avoir besoin de med et substantiv bagefter.

4. Prenez-en un dans cette boîte.

   Tag en fra denne kasse.

   Prenez

   tag

   en

   deraf

   un

   én/en

   dans

   i

   cette

   denne

   boîte

   kasse

   Uddybende forklaring

   Prenez er imperativ af prendre (at tage). Formen bruges ved henvendelse til flere personer eller høfligt til én person. Eksempel: Prenez le livre. — “Tag bogen.” en er her et pronomen, der svarer til “deraf” eller “en af dem”. I denne ytring forbindes det med de ting, der befinder sig i kassen; det er ikke præpositionen en. Eksempel: J'en prends deux. — “Jeg tager to af dem.” un betyder her “én” eller “en” og står uden et efterfølgende substantiv for ét eksemplar af de omtalte ting. Her fungerer formen substantivisk som et talord eller ubestemt pronomen; den skal ikke forklares som en almindelig artikel foran et navneord. Eksempel: J'en prends un. — “Jeg tager en.” dans betyder “i” og angiver placering inde i et rum eller en beholder. I kombinationen dans cette boîte bliver det til “i denne kasse” og giver dermed kilden “fra denne kasse” i den samlede danske oversættelse. Eksempel: Le livre est dans la boîte. — “Bogen er i kassen.” cette er den feminine entalsform af det demonstrative bestemmelsesord og betyder “denne”. Formen passer til boîte; entalsformen angiver her én kasse, ikke et bestemt antal af tingene i den. boîte betyder “kasse” eller “æske” og er et feminint substantiv på fransk. Det ses blandt andet ved formen cette boîte. Eksempel: Cette boîte est grande. — “Denne kasse er stor.” Samlet er Prenez-en un en opfordring til at tage ét eksemplar af de relevante ting, og dans cette boîte angiver, at eksemplaret skal tages fra denne kasse. Hele ytringen betyder derfor: “Tag en fra denne kasse.”

5. Quand est-ce que c'est mon tour ?

   Hvornår er det min tur?

   Quand

   hvornår

   est-ce que

   spørgsmønster

   c'est

   det er

   mon

   min

   tour

   tur

   Uddybende forklaring

   Quand betyder her “hvornår” og spørger til tidspunktet for noget. Det er et spørgeord, ikke et spørgsmål om en person eller en ting. Eksempel: Quand arrives-tu ? — “Hvornår ankommer du?” est-ce que er en fast måde at danne et direkte spørgsmål på. Den står foran en hel sætning og gør den spørgende uden at ændre den efterfølgende subjekt-verbum-rækkefølge. Eksempel: Est-ce que tu viens ? — “Kommer du?” c'est er sammentrækningen af ce og est og betyder her “det er”. est er nutidsformen af être (“at være”) i tredje person ental; ce er et ubestemt/ikke-personligt pronomen. Eksempel: C'est important. — “Det er vigtigt.” mon betyder “min” foran et entalsord af hankøn. Formen hører grammatisk sammen med det ejede ord, ikke med talerens køn. For eksempel står mon i mon livre (“min bog”), mens et hunkønsord normalt får ma: ma voiture (“min bil”). Før et hunkønsord, der begynder med vokallyd, bruges ofte mon, for eksempel mon amie (“min veninde”), for at undgå en vanskelig lydkombination. tour betyder her “tur”, altså den rækkefølge eller mulighed, som tilfalder en person. Det er et hankønsord: un tour. Det kan også bruges i andre betydninger, blandt andet “omgang” eller “runde”, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: C'est mon tour. — “Det er min tur.” Samlet danner Quand est-ce que spørgsmålet “hvornår er det, at ...?”, mens c'est mon tour betyder “det er min tur”. Hele ytringen Quand est-ce que c'est mon tour ? betyder derfor “Hvornår er det min tur?”

6. Vous passez après cette personne.

   Du kommer efter den person.

   Vous

   du (høfligt)

   passez

   kommer/går videre

   après

   efter

   cette

   denne/den

   personne

   person

   Uddybende forklaring

   Vous er et fransk personligt pronomen, som kan være høfligt ental eller flertal. I denne sætning svarer det til dansk du ifølge den faste oversættelse, men selve formen viser ikke alene, om modtageren er én person eller flere. Som subjekt står det sammen med verbets vous-form. passez er nutidsformen af passer i 2. person flertal; den samme form bruges også ved høfligt ental. Her betyder passer at komme eller gå videre i en rækkefølge. Nyttig formkæde: passer — vous passez. Eksempel: Vous passez demain. — »Du kommer i morgen.« après er en præposition, der angiver rækkefølge eller tidspunkt efter noget. Mønstret passer après + person/ting betyder at komme efter en person eller ting. Eksempel: Je passe après vous. — »Jeg kommer efter dig.« cette er et fransk demonstrativt bestemmelsesord med betydningen »denne« eller »den«. Det står i femininum ental og passer her sammen med personne; formen viser grammatisk overensstemmelse, ikke nødvendigvis fysisk nærhed. personne betyder her »person«. Det er et feminint substantiv, selv når den omtalte person ikke nødvendigvis er kvinde; grammatisk køn og den virkelige persons køn er ikke det samme. Derfor får det det feminine demonstrativ cette. Eksempel: Cette personne attend. — »Denne person venter.« Samlet består sætningen af subjektet Vous, verbet passez, rækkefølgeangivelsen après og udtrykket cette personne: »Du kommer efter den person.« Den beskriver, at den person, der tiltales, har sin plads eller tur efter denne person.

7. Je vais attendre ici.

   Jeg venter her.

   Je vais

   jeg skal

   attendre

   vente

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je «jeg» og første person ental af aller «at gå». Sammen med et efterfølgende infinitiv danner aller futur proche: det angiver en handling, som taleren vil udføre snart eller har til hensigt at udføre. Her er det ikke selve betydningen «gå», der er vigtig, og den danske oversættelse gengiver naturligt betydningen som «jeg venter». Mønstret er je vais + infinitiv. Eksempel: Je vais partir. — «Jeg tager af sted nu/snart.» attendre betyder her «vente». Det er infinitivformen, som står efter vais; den ændres ikke efter personen i denne konstruktion. I andre sammenhænge bøjes verbet, for eksempel j’attends — «jeg venter», og nous attendons — «vi venter». Eksempel: Je vais attendre le bus. — «Jeg vil vente på bussen.» ici betyder «her» og angiver stedet tæt på taleren eller det sted, der er relevant i situationen. Det er et adverbium og bøjes ikke efter person eller tal. Eksempel: Restez ici. — «Bliv her.» Samlet betyder Je vais attendre ici. «Jeg venter her» eller mere ordret «Jeg vil vente her». Je vais markerer den planlagte eller nært forestående handling, attendre er selve handlingen, og ici angiver stedet.

8. La personne devant vous a presque fini.

   Personen foran dig er næsten færdig.

   La personne

   personen

   devant vous

   foran dig

   presque

   næsten

   fini

   færdig

   Uddybende forklaring

   La personne betegner her personen. personne er et feminint substantiv i ental; derfor bruges den bestemte artikel la. Artiklen angiver bestemthed, ikke i sig selv et bestemt antal ud over ental. devant vous betyder “foran dig” i den faste oversættelse. devant angiver en placering foran noget eller nogen. vous er den franske form for “du” i høflig ental eller for “I” i flertal; her støtter oversættelsen læsningen med én tiltalt person. Formen vous ændres ikke efter den tiltaltes køn. presque er et adverbium, der betyder “næsten” og viser, at en handling eller tilstand er tæt på at være fuldført, men ikke fremstilles som helt færdig. fini er perfektum participium af verbet finir (“at afslutte” eller “at blive færdig”). Sammen med hjælpeverbet a danner det passé composé: a fini = “har afsluttet/er blevet færdig”. I denne sætning står fini efter presque, så betydningen bliver “har næsten afsluttet” eller naturligt på dansk “er næsten færdig”. Her er fini ikke en form, der viser personen eller kønnet på den, der er færdig; subjektet er la personne. Samlet bygges sætningen sådan op: La personne er subjektet, devant vous angiver personens placering, og a presque fini siger, at personen næsten er blevet færdig. Hele betydningen er derfor: “Personen foran dig er næsten færdig.”