Hvor køen ender | Lær fransk på dansk

Om denne lektion

Med Hvor køen ender kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

Où est la fin de cette file ?

u æ la fæ dø sæt fil Hvor er enden af denne kø?

La fin est près de la porte.

la fæ æ præ dø la port Enden er henne ved døren.

Est-ce que je dois attendre là-bas ?

æs kø sjø doa atandr la ba Skal jeg vente der?

Mets-toi derrière la dernière personne.

mæ toa dærjær la dærnjær pærson Stil dig bag den sidste person.

Je n’ai pas vu le panneau.

sjø næ pa vy lø pano Jeg så ikke skiltet.

Il est affiché à côté de la porte.

il æ afisje a kote dø la port Det hænger ved siden af døren.

Je vais au bout de la file.

sjø væ o bu dø la fil Jeg går om bag i køen.

C’est là que les gens se mettent dans la file.

sæ la kø le sja sø mæt da la fil Det er der, folk stiller sig i kø.

Ord for ord

Où «Où» betyder «hvor» og bruges her til at spørge om stedet for enden af køen. I «Où est la fin de cette file ?» står det først som spørgeord. Det kan bruges, når du spørger en person, hvor noget befinder sig.

est «est» betyder «er» i «Où est la fin de cette file ?» og forbinder spørgsmålet med det sted, der søges. Formen kommer fra être. Den bruges her sammen med et stedsspørgsmål om «la fin de cette file».

la «la» står foran «fin» i «la fin de cette file» og svarer her til «den» i «enden». Det markerer den bestemte ende, som samtalen handler om. Brug det sammen med et navneord, når den bestemte ting er kendt i situationen.

fin «fin» betyder «slutning» eller «ende» i «la fin de cette file». Her betegner det det sted, hvor køen slutter. Udtrykket «la fin de cette file» kan bruges, når man spørger eller fortæller, hvor en kø eller række ender.

de «de» forbinder «fin» med «cette file» i «la fin de cette file» og viser, hvilken kø enden hører til. Her kan det forstås som «af». Det bruges efter et navneord som «fin», før det man knytter navneordet til.

cette «cette» betyder «denne» i «cette file» og peger på den kø, som står foran samtalepartnerne. Det står direkte foran «file». Brug samme mønster, når du peger på en bestemt ting tæt på eller aktuel i situationen.

file «file» betyder «kø» i «cette file». Her handler det om rækken af mennesker ved døren. Det bruges sammen med «la fin de cette file», når man taler om køens ende.

près «près» betyder «nær» i «près de la porte» og angiver, at enden befinder sig tæt på døren. Sammen med «de» danner det stedudtrykket «près de la porte». Det kan bruges til at beskrive, at noget er tæt på et bestemt sted eller en bestemt ting.

porte «porte» betyder «dør» i «près de la porte». Her er døren det sted, som enden af køen ligger tæt på. Det bruges efter «près de» for at angive referencepunktet for placeringen.

Est-ce que «Est-ce que» er den faste spørgekonstruktion i «Est-ce que je dois attendre là-bas ?», hvor hele udtrykket gør den følgende sætning til et spørgsmål. «Est-ce» indleder spørgsmålet, og «que» forbinder spørgekonstruktionen med «je dois attendre là-bas». Brug den foran en almindelig sætning, når du vil stille et direkte spørgsmål.

je «je» betyder «jeg» i «je dois attendre là-bas» og viser, at taleren spørger om sin egen handling. Formen står foran verbet «dois». Den bruges, når taleren fortæller eller spørger om noget, taleren selv gør eller skal gøre.

dois «dois» udtrykker her «skal» i «je dois attendre là-bas» og spørger, om taleren bør vente derovre. Formen kommer fra devoir. Den bruges sammen med infinitiven «attendre» for at udtrykke nødvendighed eller pligt til en handling.

attendre «attendre» betyder «vente» i «je dois attendre là-bas». Det er handlingen, som taleren spørger, om han eller hun skal udføre. Efter «dois» står «attendre» som den handling, der skal udføres; situationen er at vente på sin tur i køen.

là-bas «là-bas» betyder «derovre» i «attendre là-bas» og peger på stedet ved enden af køen. Det angiver, hvor ventningen skal foregå. Brug det, når du henviser til et sted, der ligger derovre eller et stykke væk fra taleren.

Mets-toi «Mets-toi» betyder «stil dig» i «Mets-toi derrière la dernière personne» og er en direkte opfordring til den anden person om at placere sig i køen. «Mets» giver kommandoen og kommer fra mettre, mens «toi» henviser til den person, der skal placere sig. Brug hele udtrykket, når du beder nogen om at stille sig et bestemt sted.

derrière «derrière» betyder «bag» i «derrière la dernière personne» og angiver placeringen bag den person, der står sidst. Det forbinder handlingen «Mets-toi» med den ønskede position. Det bruges her til at fortælle, hvor man skal stille sig i køen.

dernière «dernière» betyder «sidste» i «la dernière personne» og beskriver den person, der står sidst i køen. Sammen med «personne» identificerer det, hvem man skal stille sig bag. Det kan bruges til at udpege den sidst placerede person i en række eller kø.

personne «personne» betyder «person» i «la dernière personne». Her er det den person, som står sidst i køen. Udtrykket «derrière la dernière personne» kan bruges, når man forklarer, hvor en ny person skal stille sig.

n’ai «n’ai» betyder her «har ikke» som begyndelsen af «Je n’ai pas vu le panneau». Det er skrevet med apostrof foran «ai», og «ai» kommer fra avoir. Sammen med «pas» gør det udsagnet negativt og viser, at taleren ikke så skiltet.

pas «pas» er den del af benægtelsen i «Je n’ai pas vu le panneau» og bidrager med betydningen «ikke». Det står efter «n’ai» og før «vu». Brug «n’ai pas» omkring en handling, som taleren siger ikke er sket eller ikke er blevet udført.

vu «vu» betyder «set» i «Je n’ai pas vu le panneau» og handler om at have set skiltet. Formen kommer fra voir. Sammen med «n’ai pas» udtrykker «vu», at taleren ikke har set skiltet i den relevante situation.

le «le» står foran «panneau» i «le panneau» og svarer her til «skiltet». Det peger på det bestemte skilt, som allerede er relevant i situationen. Brug det foran et navneord, når den bestemte ting er kendt eller tydelig for samtalepartnerne.

panneau «panneau» betyder «skilt» i «le panneau». Her er det skiltet ved siden af døren, som taleren ikke har set. Det bruges sammen med «voir», når man fortæller, at man har set eller ikke set et skilt.

Il «Il» betyder her «det» og henviser tilbage til «le panneau» i «Il est affiché à côté de la porte». Det står som det, der beskrives som opsat ved døren. Brug det til at henvise til skiltet igen uden at gentage «le panneau».

affiché «affiché» betyder «opsat» eller «vist» i «Il est affiché à côté de la porte». Formen kommer fra afficher og beskriver, at skiltet er sat op, så folk kan se det. Den bruges her sammen med «est» til at fortælle, hvor skiltet er placeret og synligt.

à côté de «à côté de» betyder «ved siden af» i «à côté de la porte» og beskriver skiltets placering. «À» indleder stedforholdet, «côté» betyder «side», og «de» forbinder udtrykket med «la porte». Brug hele konstruktionen foran det sted eller den ting, som noget står ved siden af.

vais «vais» betyder her «går» eller «begiver mig» i «Je vais au bout de la file». Formen kommer fra aller og viser, at taleren bevæger sig mod køens ende. Den bruges sammen med et stedudtryk for at fortælle, hvor taleren går hen.

au bout de «au bout de» betyder «til enden af» i «au bout de la file» og angiver målet for bevægelsen. «Au» er den sammentrukne form af «à» og «le», «bout» betyder «ende», og «de» forbinder enden med «la file». Brug hele udtrykket, når du fortæller, at nogen går til enden af en kø, række eller strækning.

C’est «C’est» betyder «det er» i «C’est là que les gens se mettent dans la file». Det er en sammentrækning af «ce» og «est», hvor «est» kommer fra être. Her bruges det til at pege på det sted, hvor folk stiller sig i kø.

là «là» betyder «der» i «C’est là que les gens se mettent dans la file» og peger på stedet ved køens ende. Det identificerer stedet som det sted, hvor folk slutter sig til køen. Brug det sammen med «C’est» for at fremhæve et bestemt sted.

que «que» forbinder stedet «là» med handlingen «les gens se mettent dans la file» i «C’est là que les gens se mettent dans la file». Her gør det klart, hvad der sker på det sted, der peges på. Konstruktionen «C’est là que...» kan bruges til at fremhæve, hvor en handling foregår.

les «les» står foran «gens» i «les gens» og henviser til de mennesker, der stiller sig i kø. Det gør gruppen til den bestemte gruppe, som samtalen handler om. Brug «les» foran et navneord, når personerne eller tingene er identificerede i situationen.

gens «gens» betyder «folk» i «les gens se mettent dans la file». Her henviser det til de mennesker, som slutter sig til køen. Udtrykket «les gens» bruges, når man taler om mennesker som en gruppe.

se «se» viser i «se mettent dans la file», at folkene selv placerer sig i køen. Det hører sammen med «mettent» og gør handlingen rettet tilbage mod de mennesker, der udfører den. Brug det som en del af udtrykket «se mettent dans la file», når personer stiller sig ind i køen.

mettent «mettent» betyder her «stiller sig» i «se mettent dans la file». Formen kommer fra mettre, og sammen med «se» beskriver den, at folk placerer sig selv i køen. Brug udtrykket «se mettent dans la file» om mennesker, der slutter sig til en kø.

dans «dans» betyder «i» i «dans la file» og viser, at folkene går ind i eller placerer sig i køen. Det står foran «la file», som er stedet eller rækken, de slutter sig til. Brug det foran et sted eller en afgrænset sammenhæng, når nogen befinder sig i den.

Grammatikpunkter

Mets-toi + lieu

Mets-toi derrière la dernière personne.

mæ toa dærjær la dærnjær pærson

Stil dig bag den sidste person.

I bydeform står det refleksive pronomen efter verbet og forbindes med en bindestreg: mets-toi.

dernière personne

la dernière personne

la dærnjær pærson

den sidste person

Adjektivet bøjes efter substantivets køn og tal. Personne er hunkøn, derfor dernière.

Fransk Ordforråd

attendre Verbum

atandr vente

cette Determinativ

sæt denne

dernier Adjektiv

dærnje sidste dernière

derrière Præposition

dærjær bag

file Substantiv

fil kø

fin Substantiv

fæ ende

là-bas Adverbium

la ba derhenne

où Adverbium

u hvor

personne Substantiv

pærson person

porte Substantiv

port dør

près de Præposition

præ dø nær ved

se mettre Verbum

sø mætr stille sig Mets-toi

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Stil dig bag den sidste person.

Vis Svar

Mets-toi derrière la dernière personne.

Jeg så ikke skiltet.

Vis Svar

Je n’ai pas vu le panneau.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

dør

Vis Svar

porte

kø

Vis Svar

file

vente

Vis Svar

attendre

denne

Vis Svar

cette