Hvor køen ender | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Où est la fin de cette file ?

   Hvor er enden af denne kø?

   Où est

   hvor er

   fin

   ende

   de

   af

   cette

   denne

   file

   kø

   Uddybende forklaring

   Où est spørger, hvor noget befinder sig. où betyder “hvor”, mens est er 3. person ental af être (“at være”): je suis, tu es, il/elle est. Eksempel: Où est la porte ? — “Hvor er døren?” fin betyder her “ende” og står med den bestemte artikel la: la fin. Grundformen er substantivet fin; det er ikke verbet finir (“at afslutte”). En nyttig kontrast er la fin — “enden” og la faim — “sulten”; de udtales ens, men staves og betyder forskelligt. de forbinder her la fin med det, enden hører til: la fin de cette file betyder “enden af denne kø”. Det kan ofte svare til dansk “af” eller “på”, afhængigt af forbindelsen. Eksempel: la fin du film — “slutningen på filmen”. Før en bestemt maskulin entalsartikel bliver de le til du, som i la fin du film. cette betyder “denne” foran et feminint substantiv i ental. Det passer sammen med file, som er et feminint substantiv: cette file. De tilsvarende former er ce foran et maskulint entalsord, cet foran et maskulint entalsord med vokallyd i begyndelsen og ces i flertal. Eksempel: cette porte — “denne dør”. Formen cette markerer feminint ental og fungerer som en udpegning; den fastslår ikke alene fysisk nærhed. file betyder her “kø”, altså en række mennesker eller ting, der venter eller står på række. Det er et feminint substantiv: une file, la file, cette file. Det må ikke forveksles med fille, som betyder “pige” eller “datter”. Eksempel: La file avance. — “Køen bevæger sig fremad.” Samlet er strukturen Où est + la fin de + cette file ?: “Hvor er enden af denne kø?” Spørgsmålet spørger om placeringen af køens ende. Udtrykket er almindeligt og neutralt i en praktisk situation, hvor man vil finde, hvor man skal stille sig.

2. La fin est près de la porte.

   Enden er henne ved døren.

   fin

   ende

   est

   er

   près de

   tæt på / ved

   porte

   dør

   Uddybende forklaring

   fin betyder her “ende” og er et navneord. Den bestemte form la fin viser, at der er tale om en bestemt ende, ikke en ubestemt ende. I den forrige sætning står samme navneord i la fin de cette file, “enden af denne kø”. est er 3. person ental i nutid af être, “at være”: je suis, tu es, il/elle est. Her forbinder det subjektet La fin med dets placering. Formen est vælges, fordi subjektet er ental; den ændres ikke efter det følgende stedudtryk. près de er en fast præpositionsforbindelse, der betyder “tæt på” eller “ved”. Den kan bruges til at angive placering: Le livre est près de la fenêtre. — “Bogen er ved vinduet.” porte betyder “dør” og er et hunkønsnavneord: la porte, “døren”. I de la porte betyder la porte “døren”; de forbinder stedet med det, noget er tæt på. Det er ikke nødvendigt at forstå porte som en særlig type dør ud over den betydning, der gives af sammenhængen. Sætningen samles sådan: La fin er subjektet, est siger, at den befinder sig et sted, og près de la porte angiver stedet. Hele betydningen er derfor: “Enden er henne ved døren.”

3. Est-ce que je dois attendre là-bas ?

   Skal jeg vente der?

   Est-ce que

   indleder et ja/nej-spørgsmål

   je dois

   jeg skal

   attendre

   vente

   là-bas

   der

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør den følgende ytring til et ja/nej-spørgsmål. Det ændrer ikke i sig selv betydningen af udsagnet. Mønstret kan genbruges: Est-ce que + ... ? — “Er det sådan, at …?” je dois betyder her “jeg skal”, altså at taleren spørger, om det er nødvendigt eller forventet, at vedkommende gør noget. dois er en bøjet form af verbet devoir for je i nutid: je dois, tu dois, il/elle doit. Det er devoir, ikke je, der bærer bøjningen. Eksempel: Je dois partir. — “Jeg skal gå.” attendre er infinitiven “at vente”. Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: je dois attendre — “jeg skal vente”. Det samme mønster ses i Nous devons attendre. — “Vi skal vente.” là-bas betyder her “der” og angiver et sted, som ikke er her; den præcise placering fremgår ikke af selve sætningen. Eksempel: Attends là-bas. — “Vent der.” Hele sætningen bygges sådan: Est-ce que + je dois + attendre + là-bas? Spørgsmålsindledningen gør det til et ja/nej-spørgsmål, je dois attendre udtrykker “jeg skal vente”, og là-bas angiver stedet. Samlet betyder den: “Skal jeg vente der?”

4. Mets-toi derrière la dernière personne.

   Stil dig bag den sidste person.

   Mets-toi

   Stil dig

   derrière

   bag

   dernière

   sidste

   personne

   person

   Uddybende forklaring

   Mets-toi er en direkte opfordring til én person. Grundformen er mettre (“at sætte/placere”), og imperativformen mets kombineres her med det betonede refleksive pronomen toi: den talte person skal selv placere sig eller stille sig et sted. Bindestregen er en del af den franske imperativkonstruktion. Eksempel: Mets-toi ici. — “Stil dig her.” derrière er en præposition, der angiver placering bag noget eller nogen. Eksempel: Le sac est derrière la porte. — “Tasken er bag døren.” dernière betyder her “sidste”. Det er den feminine entalsform af adjektivet dernier, fordi det beskriver personne i la dernière personne. Sammenlign: le dernier train — “det sidste tog”, men la dernière personne — “den sidste person”. personne er her substantivet “person”. Det er grammatisk hunkøn på fransk, hvilket ses i la dernière. Formen personne kan også bruges som pronomen med betydningen “ingen”, men det er ikke den funktion, den har her; artiklen la og den efterfølgende nominalgruppe viser, at det er substantivet. Samlet består ytringen af imperativen Mets-toi, placeringsudtrykket derrière og nominalgruppen la dernière personne. Betydningen er derfor: “Stil dig bag den sidste person.”

5. Je n’ai pas vu le panneau.

   Jeg så ikke skiltet.

   Je

   jeg

   n’ai … pas

   ikke

   vu

   så

   panneau

   skilt

   Uddybende forklaring

   Je betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der ser. Formen er første person ental. Et nyttigt mønster er je + verbum: Je comprends. = “Jeg forstår.” n’ai og pas danner sammen den franske nægtelse omkring hjælpeverbet. n’ er den forkortede form af ne foran en vokallyd, og ai er første person ental af hjælpeverbet avoir (“at have”). I denne sætning betyder ai ikke alene “har”, men hjælper med at danne datid. I standardfransk står nægtelsen normalt som ne ... pas omkring det finitte verbum eller hjælpeverbet: Je n’ai pas compris. = “Jeg forstod ikke.” vu er perfektum participium af voir (“at se”). Sammen med ai danner ai vu passé composé, som her udtrykker en afsluttet handling: “så”. Formen vu er ikke en nutidsform; nutidsformen med je er je vois. Et eksempel er J’ai vu Marie. = “Jeg så Marie.” panneau betyder her “skilt”. Det er et maskulint substantiv; formen er ental, og med le er det et bestemt substantiv: le panneau = “skiltet”. Flertalsformen er les panneaux = “skiltene”. I den faste sætning er le panneau det, som personen ikke så. Hele sætningen bygges som Je + ne ... pas + ai vu + le panneau: subjektet er “jeg”, passé composé ai vu udtrykker den afsluttede handling “så”, og ne ... pas gør handlingen negativ. le markerer her bestemthed og ental sammen med det maskuline substantiv panneau. Derfor betyder Je n’ai pas vu le panneau. “Jeg så ikke skiltet.”

6. Il est affiché à côté de la porte.

   Det hænger ved siden af døren.

   Il est affiché

   det hænger / er opslået

   à côté de

   ved siden af

   porte

   dør

   Uddybende forklaring

   Il est affiché betyder her, at noget er vist eller hænger opslået. Il er et maskulint entalpronomen; i den givne sammenhæng peger det på det tidligere nævnte skilt. affiché er perfektum participium af afficher og står i maskulinum ental sammen med il. Konstruktionen être + participe passé danner her en passiv formulering: skiltet er blevet opslået eller er placeret, så det kan ses. Med et feminint entalsord ville participiet normalt være affichée, som i L’affiche est affichée — “Plakaten er opslået”. à côté de er en fast præpositionsforbindelse for placering ved siden af noget. Den kan genbruges i mønsteret X est à côté de Y: La chaise est à côté de la table — “Stolen står ved siden af bordet.” porte betyder “dør”. Det er et feminint substantiv; i den fulde formulering står det efter la: la porte. Det er altså ikke porte, der viser køn i denne placering, men artiklen la gør kønnet tydeligt. Et tilsvarende eksempel er la fenêtre — “vinduet”. Samlet bliver Il est affiché à côté de la porte til “Det hænger ved siden af døren” — mere ordret “Det er opslået ved siden af døren”. Først angives, at skiltet er opslået, derefter dets placering ved siden af døren.

7. Je vais au bout de la file.

   Jeg går om bag i køen.

   Je vais

   jeg går

   bout

   ende

   file

   kø

   Uddybende forklaring

   Je vais er første person ental af aller i nutid: je vais = “jeg går” eller “jeg tager af sted”. Her beskriver det talerens egen bevægelse. Sammenlign je vais med tu vas (“du går”) og il/elle va (“han/hun går”). bout betyder “ende” eller “yderste del”. Det indgår her i den faste konstruktion au bout de (“ved/omkring enden af”). au er sammentrækningen af à + le; de la står foran det feminine navneord file. file er et feminint navneord: une file = “en kø”. En kø kan også betegnes med queue, men file er den form, der bruges i den faste formulering her. Hele udtrykket au bout de la file betyder i denne sammenhæng “om bag i køen” eller “ved køens bageste ende”. Derfor bliver Je vais au bout de la file til “Jeg går om bag i køen”. Konstruktionen kan genbruges med andre navneord, for eksempel au bout de la rue = “for enden af gaden”.

8. C’est là que les gens se mettent dans la file.

   Det er der, folk stiller sig i kø.

   C’est là que

   det er dér, hvor

   les gens

   folk

   se mettent

   stiller sig

   dans la file

   i køen

   Uddybende forklaring

   C’est là que betyder her “det er dér, hvor”. C’est er sammentrækningen af ce est; est er nutidsformen af être i 3. person ental. Là peger på et sted, og que indleder den del, der forklarer, hvad der sker dér. Mønstret C’est là que + sætning kan genbruges om et sted: C’est là que je travaille. — “Det er dér, jeg arbejder.” Les gens betyder “folk” eller “mennesker”. Les viser flertal, mens gens er substantivet “folk/mennesker”. Her er det disse mennesker, der udfører handlingen i den følgende del. Se mettent kommer fra det refleksive verbum se mettre, hvis grundform er mettre. Formen mettent er nutid, 3. person flertal, og se viser, at handlingen er rettet mod de samme personer: de “stiller sig” eller “placerer sig”. I denne sammenhæng betyder se mettre dans la file specifikt at stille sig i kø. Et andet genbrugeligt eksempel er Ils se mettent à courir. — “De begynder at løbe”; konstruktionen se mettre à + infinitiv har her en anden betydning end at stille sig et sted. Dans la file betyder “i køen”. Dans betyder “i”, og file er et feminint substantiv, der her betegner en kø eller række; derfor står der la. Den tidligere sætning bruger også la file om den samme type kø, men dans la file angiver placering i køen. Samlet er strukturen C’est là que + subjekt + se mettre dans la file: “Det er dér, folk stiller sig i kø.” Den første del udpeger stedet, og les gens se mettent dans la file beskriver, hvad folk gør dér. Nutiden præsenterer handlingen som noget, der sker eller foregår, uden at sætningen i sig selv angiver et bestemt tidspunkt.