Tjek en enkel liste | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Regardons la liste.

   Lad os se på listen.

   Regardons

   lad os se på

   liste

   liste

   Uddybende forklaring

   Regardons er formen af verbet regarder (»se på«). Den kan være 1. person flertal i nutid, men i denne sætning er den imperativens 1. person flertal: en opfordring svarende til »lad os …«. Mønstret er Regardons + genstand = »Lad os se på …«. Eksempel: Regardons le film. — »Lad os se filmen.« liste er et feminint substantiv i ental og betyder »liste«. I den fulde tekst står det med den bestemte artikel la: la liste — »listen«. Substantivet er altså ikke selve formen la; la markerer her bestemthed og grammatisk femininum. Eksempel: La liste est courte. — »Listen er kort.« Sammen betyder Regardons la liste. »Lad os se på listen.« Regardons udtrykker opfordringen, og la liste er det, man foreslår at se på. Sætningen er kort og neutral i register.

2. Je l'ai ici.

   Jeg har den her.

   Je

   jeg

   l'ai

   har den/det

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   Je betyder “jeg” og er den franske entalsform i første person. Det er subjektet, altså den person der har noget. Sammenlign med tu for “du” og il/elle for “han/hun”; verbets form skal passe til subjektet. l'ai består her af objektpronomenet l' og formen ai af verbet avoir (“at have”). l' står foran verbet som direkte objekt og betyder i denne sætning “den”; den fulde form er le eller la, men begge forkortes til l' foran en vokallyd. ai er nutidsformen af avoir for je: j'ai = “jeg har”. I den faste sætning står Je foran objektpronomenet, så rækkefølgen bliver Je l'ai = “Jeg har den”. ici betyder “her” og angiver stedet. Det er et stedsadverbium og ændrer ikke form efter den ting, der omtales. Et genbrugeligt eksempel er Je suis ici. — “Jeg er her.” Samlet bliver Je + l'ai + ici til “Jeg har den her”: taleren angiver, at den omtalte genstand er i talerens besiddelse, og at den befinder sig her. Sætningen er en enkel nutidskonstruktion med subjekt + objektpronomen + avoir + stedangivelse.

3. Les tasses sont prêtes ?

   Er kopperne klar?

   Les tasses

   kopperne

   sont

   er

   prêtes

   klar

   Uddybende forklaring

   Les tasses betyder her «kopperne». tasse er entalformen, og tasses viser flertal; les er den bestemte artikel i flertal. Det er substantivet tasses, der er feminint, ikke artiklen alene. Eksempel: Les assiettes sont propres. — «Tallerkenerne er rene.» sont er en form af être («at være»). Den er præsens, 3. person flertal og passer derfor til subjektet les tasses. Nyttig formkæde: je suis, tu es, il/elle est, nous sommes, vous êtes, ils/elles sont. Eksempel: Elles sont ici. — «De er her.» prêtes betyder her «klar» i femininum flertal. Adjektivets grundform er prêt; prête er femininum ental, og prêtes er femininum flertal. Endelsen følger tasses, som er feminint flertal. Den maskuline flertalsform er prêts. Eksempel: Les valises sont prêtes. — «Kufferterne er klar.» Tilsammen er Les tasses sont prêtes ? et ja/nej-spørgsmål: «Er kopperne klar?» På fransk kan en sådan spørgende intonation markeres med spørgsmålstegnet, uden at ordstillingen behøver at ændres.

4. Je les ai toutes lavées.

   Jeg vaskede dem alle.

   Je

   jeg

   les

   dem

   toutes

   alle

   lavées

   vasket

   Uddybende forklaring

   Je betyder “jeg” og er et subjektpronomen i 1. person ental. Det angiver den, der udfører handlingen. les betyder her “dem” som direkte objekt i flertal. Som fransk objektspronomen står det før verballeddet. Formen les angiver flertal, men viser ikke i sig selv grammatisk køn. ai er 1. person ental af hjælpeverbet avoir i nutid. Sammen med perfektum participiet lavées danner det passé composé, som her udtrykker en afsluttet handling i fortiden. Mønstret er j’ai lavé — “jeg vaskede/har vasket”. toutes betyder her “alle” og præciserer, at hele den relevante gruppe er omfattet. Det er feminin flertal; tous er den tilsvarende form i maskulinum eller blandede grupper. I denne sammenhæng passer toutes med den feminine flertalsgruppe, som objektet henviser til. lavées betyder “vasket” og er perfektum participium af laver, “at vaske”. Endelsen -ées viser feminin flertal i denne konstruktion, fordi det direkte objekt står foran participiet. En nyttig formkæde er laver → lavé → lavées. Eksempel: Je les ai toutes rangées. — “Jeg lagde dem alle på plads.” Her viser rangées også feminin flertal for det foranstillede direkte objekt. Hele ytringen samler sig sådan: Je + les + ai + toutes + lavées = “Jeg vaskede dem alle.”

5. Est-ce qu'il manque quelque chose ?

   Mangler der noget?

   Est-ce qu'

   Er ...?

   manque

   mangler

   quelque chose

   noget

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu' er den faste spørgekonstruktion est-ce que; apostroffen skyldes elision foran il. Den gør udsagnet til et direkte spørgsmål uden selv at angive, hvad der mangler. For eksempel: Est-ce que tu viens ? = “Kommer du?” manque er nutidsformen af manquer i 3. person ental. Her betyder konstruktionen il manque quelque chose “der mangler noget” eller “noget er ikke til stede”. I denne brug er il et upersonligt grammatisk subjekt, mens quelque chose angiver det, der mangler. Manquer kan også bruges i andre konstruktioner med betydningen “at savne”, så konstruktionen er vigtig for den aktuelle betydning. quelque chose er et ubestemt pronomen, der betyder “noget”. Det fungerer her som det, der mangler, uden at navngive en bestemt genstand. Det modsvarer quelqu'un, som bruges om en person: Quelqu'un est là. = “Der er nogen her.” Samlet bliver mønstret Est-ce qu'il manque quelque chose ? til et spørgsmål om, hvorvidt noget mangler: “Mangler der noget?”

6. Nous avons encore besoin d'une cuillère.

   Vi mangler stadig en ske.

   Nous avons

   vi har

   encore

   stadig

   besoin d'

   brug for

   cuillère

   ske

   Uddybende forklaring

   Nous avons betyder her “vi har”. avons er nutidsformen af avoir (“at have”) i 1. person flertal: j’ai, tu as, il/elle a, nous avons. I udtrykket avoir besoin de bruges avoir ikke om ejerskab, men til at danne betydningen “have brug for”. Eksempel: Nous avons besoin d’aide. — “Vi har brug for hjælp.” encore betyder her “stadig” og viser, at behovet fortsætter på dette tidspunkt. Det kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, blandt andet “igen”, så den konkrete oversættelse afhænger af sætningen. besoin d’ er den første del af den genanvendelige konstruktion avoir besoin de + substantiv: “have brug for + substantiv”. besoin er et substantiv med grundbetydningen “behov”, mens de er den præposition, der hører til konstruktionen. Her bliver de til d’ foran vokalen i une, altså d’une. Eksempel: J’ai besoin d’un stylo. — “Jeg har brug for en kuglepen.” cuillère betyder “ske”. Det er et feminint fransk substantiv, hvilket ses i den ubestemte artikel une i d’une cuillère. Flertalsformen er cuillères; eksempelvis betyder deux cuillères “to skeer”. Sætningen samles sådan: Nous avons (“vi har”) + encore (“stadig”) + besoin d’une cuillère (“brug for en ske”). Hele betydningen er derfor: “Vi mangler stadig en ske” eller mere ordret “Vi har stadig brug for en ske.” Konstruktionen avoir encore besoin de kan genbruges med andre substantiver, for eksempel Nous avons encore besoin d’eau. — “Vi har stadig brug for vand.”

7. Je peux en chercher une autre.

   Jeg kan hente en mere.

   Je peux

   jeg kan

   en

   af den/dem; en sådan

   chercher

   lede efter; finde

   une autre

   en anden; en mere

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan”. peux er 1. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”); sammenlign tu peux og il/elle peut. Efter pouvoir står det følgende udsagnsord normalt i infinitiv: Je peux venir. = “Jeg kan komme.” en er et stedord, der her henviser til den tidligere omtalte slags genstand, altså en ske. Det bærer ikke selv information om grammatisk køn. I konstruktionen en chercher une autre peger det på, hvad taleren vil finde en anden af. chercher er infinitiv af chercher og betyder grundlæggende “at lede efter”. I denne sammenhæng gengives handlingen i den faste oversættelse som “hente” eller “skaffe”. Eksempel: Je cherche mes clés. = “Jeg leder efter mine nøgler.” une autre betyder her “en anden” eller “en mere”. une er femininum ental, mens autre ikke ændrer form efter grammatisk køn i ental: un autre livre og une autre cuillère. I flertal er formen autres, som i deux autres cuillères = “to andre skeer”. Her står navneordet ikke udtrykkeligt efter autre, fordi det kan forstås ud fra sammenhængen. Samlet følger ytringen mønstret Je peux + en chercher + une autre: taleren siger, at vedkommende kan hente eller skaffe endnu en ske. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg kan hente en mere.”

8. Alors, la table est mise.

   Så er bordet dækket.

   Alors

   så

   table

   bord

   est mise

   er dækket

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et forbindelsesord, der knytter udsagnet til den aktuelle situation. Det kan også have andre betydninger, for eksempel “dengang”, men den betydning passer ikke her. table betyder “bord”. Det er et feminint substantiv på fransk: une table i ental og des tables i flertal. I denne sætning er table subjektet, altså det, som beskrives. est mise består af hjælpeverbet est, tredje person ental af être, og perfektum participium mise af verbet mettre (“sætte”, “lægge” eller “stille”). Konstruktionen er passiv: bordet bliver sat eller gjort klar. mise er den feminine entalsform, fordi det hører sammen med det feminine entalsord table; maskulin ental er mis, feminin flertal mises, og maskulin flertal mis. I hele ytringen forbinder Alors situationen med udsagnet: la table er “bordet”, og est mise siger, at bordet er dækket eller gjort klar. Samlet betyder Alors, la table est mise. “Så er bordet dækket.”