Tjek før du går | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce qu'on a tout avant de partir ?

   Har vi det hele, før vi går?

   Est-ce qu'on

   har vi …? (spørgekonstruktion)

   a

   har

   tout

   det hele

   avant de

   før man …

   partir

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'on er en almindelig fransk måde at danne et ja/nej-spørgsmål på: Est-ce que står foran sætningen, og on er subjektet. Her svarer on ifølge oversættelsen til “vi”. Konstruktionen kan genbruges med andre udsagnsord, for eksempel Est-ce qu'on commence ? — “Begynder vi?” a er nutidsformen af avoir (“at have”) for on: on a. Formen a er altså verbet, ikke en del af spørgsmålsmarkøren. avoir bruges her om at have eller råde over noget: On a le temps. — “Vi har tid.” tout betyder her “det hele” eller “alt” og fungerer som det, der haves. Det står efter a, så on a tout betyder “vi har det hele”. I andre sammenhænge kan tout også stå sammen med et navneord, men her står det selvstændigt. avant de indleder en tidsforbindelse med et udsagnsord i infinitiv. Mønstret er avant de + infinitiv = “før man/vi …”. Her forbinder det det at have alt med handlingen, der kommer bagefter i den franske ordlyd: “før vi tager af sted”. partir er infinitivformen “at tage af sted” eller “at rejse”. Den bruges efter avant de; derfor er det avant de partir, ikke en bøjet form efter et nyt udtrykt subjekt. I en selvstændig sætning bøjes verbet efter subjektet, for eksempel Nous partons. — “Vi tager af sted.” Samlet består spørgsmålet af spørgsmålsrammen Est-ce que, subjektet on, verbet a, genstanden tout og tidsforbindelsen avant de partir. Det betyder: “Har vi det hele, før vi går?” Spørgsmålet undersøger, om alt er på plads inden afrejsen.

2. Vérifions maintenant.

   Lad os tjekke det nu.

   Vérifions

   lad os tjekke

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Vérifions kommer fra infinitiven vérifier («at tjekke»). Formen er 1. person flertal i imperativ: den talende inkluderer sig selv og opfordrer til, at gruppen gør noget sammen. I fransk har imperativets nous-form samme form som præsensformen: nous vérifions → Vérifions !. Eksempel: Regardons ! betyder «Lad os se!».\n\nmaintenant betyder «nu» og angiver tidspunktet for handlingen. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. Eksempel: Nous commençons maintenant. betyder «Vi begynder nu.»\n\nSammen betyder Vérifions maintenant. «Lad os tjekke det nu.» Vérifions udtrykker en fælles opfordring, mens maintenant placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt.

3. Tu as tes clés ?

   Har du dine nøgler?

   Tu

   du

   as

   har

   tes

   dine

   clés

   nøgler

   Uddybende forklaring

   Tu er subjektpronomenet for én person, normalt i uformel tiltale. Det står her sammen med as; i mere formel tiltale eller ved flere personer bruges ofte vous. as er 2. person ental i nutid af avoir ("at have"): j’ai, tu as, il/elle a. Her betyder tu as "du har". Eksempel: Tu as le temps ? — "Har du tid?" tes er et possessivt adjektiv med betydningen "dine" foran et substantiv i flertal. Det viser, at det, der omtales, forbindes med den person, der tiltales; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over flertalsformen. Ved et entalssubstantiv bruges normalt ton foran hankønsord og ta foran hunkønsord. Foran vokallyd bruges ton også med et hunkønsord, fx ton amie — "din veninde". Ved flertal bruges tes uanset substantivets køn. clés er flertal af clé, "nøgle". clé er et hunkønsord; flertallet markeres her med -s, som normalt ikke høres. Eksempel: J’ai une clé. — "Jeg har en nøgle." / J’ai deux clés. — "Jeg har to nøgler." Samlet består spørgsmålet af Tu as ("har du") og tes clés ("dine nøgler"). Intonationen og spørgsmålstegnet gør hele ytringen til et ja/nej-spørgsmål: "Har du dine nøgler?"

4. Elles sont dans ma poche.

   De er i min lomme.

   Elles

   de

   sont

   er

   dans

   i

   ma

   min

   poche

   lomme

   Uddybende forklaring

   Elles betyder her “de” om en gruppe, der grammatisk er femininum pluralis. Det er subjektet i sætningen. Den tilsvarende maskuline pluralisform er ils; valget afhænger af den gruppe, der omtales, ikke af ordets placering i sætningen. Elles sont danner her “de er”. sont er nutidsformen af être (“at være”) for tredje person pluralis: elles sont. Sammenlign elle est (“hun er”) og elles sont (“de er”). Eksempel: Elles sont ici. — “De er her.” dans betyder “i” og angiver her placering inde i noget. Det er en præposition og ændrer ikke form efter det følgende navneord. Eksempel: Le livre est dans le sac. — “Bogen er i tasken.” ma betyder “min” foran et navneord i ental, der har femininum i fransk. Formen følger altså poche, det ejede navneord, ikke den person, der ejer den. De almindelige former er mon foran maskulinum ental, ma foran femininum ental og mes foran pluralis. Eksempel: ma clé — “min nøgle”; mes clés — “mine nøgler”. poche betyder “lomme”. Det er et feminint navneord i ental, hvilket ses i kombinationen ma poche. Flertalsformen er poches: dans mes poches — “i mine lommer”. Sætningen bygges således op: Elles (“de”) + sont (“er”) + dans (“i”) + ma poche (“min lomme”). Hele betydningen er derfor: “De er i min lomme.”

5. Ton portefeuille est dans ton sac ?

   Er din pung i din taske?

   Ton

   din

   portefeuille

   pung

   est

   er

   dans

   i

   sac

   taske

   Uddybende forklaring

   Ton betyder her “din” og er en possessivform for én ejer. Formen tilpasses normalt det ejede substantivs køn og tal: ton foran maskulint ental, ta foran feminint ental og tes foran flertal. Foran et feminint entalsord, der begynder med en vokal eller stumt h, bruges dog også ton, så udtalen bliver lettere. I ton portefeuille er portefeuille maskulint ental. Det andet ton står foran sac, som også er maskulint ental. Eksempel: Ma voiture est ici. — “Min bil er her.” portefeuille betyder her “pung”. Ordet er maskulint: un portefeuille, så det forklarer formen ton portefeuille. Eksempel: Mon portefeuille est ici. — “Min pung er her.” est er nutidsformen af être (“at være”) i tredje person ental. En nyttig række er je suis, tu es, il/elle est, nous sommes, vous êtes, ils/elles sont. Her beskriver den, hvor pungen befinder sig. dans betyder “i” eller “inde i” og bruges om placering inden for noget. Eksempel: Le livre est dans le sac. — “Bogen er i tasken.” sac betyder her “taske”. Det er et maskulint entalssubstantiv: un sac; derfor står der ton sac (“din taske”). Sætningen følger mønstret Ton + substantiv + est + dans + ton + sted: Ton portefeuille est dans ton sac ? Den direkte betydning er “Din pung er i din taske?” og den naturlige danske oversættelse er “Er din pung i din taske?” Spørgsmålet dannes her med samme ordstilling som en konstatering, men med spørgende intonation og spørgsmålstegn.

6. Je l'ai mis dedans.

   Jeg lagde den derind.

   Je

   jeg

   mis

   lagde

   dedans

   derind

   Uddybende forklaring

   Je er 1. person ental af subjektpronomenet: “jeg”. Det står som den, der udfører handlingen. Til sammenligning er tu “du”, men det ville kræve en anden verbumsform i mange franske konstruktioner. mis er perfektum participium af verbet mettre (“at lægge”, “at sætte” eller “at anbringe”). Her indgår det sammen med hjælpeverbet ai i j’ai og danner passé composé: Je l’ai mis betyder her “jeg lagde den”. mettre har blandt andet formerne je mets i nutid og mis som participium. Med avoir kan participiet rette sig efter et direkte objekt, der står foran verbet: Je l’ai mise bruges ved et feminint entalsobjekt, mens Je l’ai mis er den observerede form her. Formen alene identificerer ikke sikkert, hvilket konkret objekt l’ henviser til. dedans er et adverbium med betydningen “derind” eller “indenfor”. Det angiver, at noget placeres inde i et rum eller en beholder. Det kan bruges uden et efterfølgende navneord: Mets-le dedans. betyder “Læg den derind.” Når stedet i stedet nævnes direkte, bruges ofte dans plus et navneord, som i dans le sac (“i tasken”). I helheden er l’ et forkortet direkte objektpronomen foran ai; apostroffen skyldes, at den fulde form står foran en vokallyd. Mønstret Je l’ai mis(e) dedans samler subjektet “jeg”, den afsluttede anbringelseshandling, objektet “den” og stedet “derind”. Derfor bliver den faste betydning: “Jeg lagde den derind.”

7. La porte est fermée à clé ?

   Er døren låst?

   porte

   dør

   fermée

   lukket

   à clé

   låst med nøgle

   Uddybende forklaring

   porte betyder her “dør”. Substantivet er feminint: la porte er bestemt ental, altså “døren”. En nyttig kontrast er une porte (“en dør”) og flertal les portes (“dørene”). fermée betyder her “lukket”. Formen er hunkøn ental og passer til porte; den bygger på verbet fermer (“at lukke”). I konstruktionen être fermé(e) beskriver formen en tilstand: La fenêtre est fermée. — “Vinduet er lukket.” à clé indgår i den faste, genanvendelige konstruktion fermé(e) à clé, “låst med nøgle”. clé betyder “nøgle”; à clé angiver her, at noget er sikret ved hjælp af en nøgle. Konstruktionen skal ikke forstås som blot “lukket” uden denne ekstra betydning. est er 3. person ental i nutid af être (“at være”). Sammen med fermée danner det beskrivelsen af dørens aktuelle tilstand. I dette spørgsmål bruges fransk ordstilling uden inversion, og spørgsmålstegnet samt intonationen gør udsagnet til et ja/nej-spørgsmål. Samlet bliver La porte est fermée à clé ? til “Er døren låst?”: La porte er den bestemte dør, est fermée beskriver, at den er lukket, og à clé præciserer, at den er låst med nøgle.

8. Je viens de la vérifier.

   Jeg tjekkede den lige.

   Je

   jeg

   viens de

   lige at have

   la

   den

   vérifier

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Je betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. viens de er en del af mønstret venir de + infinitiv. Her står viens som nutidsformen af venir (“komme”) for je, men sammen med de udtrykker mønstret en handling, der netop er afsluttet: “lige at have …”. Eksempel: Je viens de manger. — “Jeg har lige spist.” la er her et direkte objektspronomen i ental med feminin form, ikke en artikel foran et navneord. Det betyder “den” i denne sætning og henviser med den givne kontekst til døren. Pronomenet står før infinitiven: la vérifier. vérifier er infinitivformen, “at tjekke” eller “at kontrollere”. Efter venir de bruges infinitiven uændret. Eksempel: Je vais vérifier la porte. — “Jeg vil tjekke døren.” Samlet bliver Je viens de la vérifier til “Jeg tjekkede den lige”: Je angiver hvem, viens de angiver en netop afsluttet handling, og la vérifier betyder “tjekke den”. Udtrykket er almindeligt og neutralt i fransk.