Est-ce
« Est-ce » indleder her et ja/nej-spørgsmål i « Est-ce qu'on a tout avant de partir ? ». Det bruges i mønsteret « Est-ce que » før den sætning, man spørger om. I denne scene bruges det til at kontrollere, om alt er med, før de går.
qu'on
« qu'on » består af « que » og « on » og indleder den del af spørgsmålet, hvor « on » betyder vi. I « Est-ce qu'on a tout » står det før verbet « a ». Det er nyttigt, når man spørger, om man har eller gør noget sammen med andre.
a
« a » betyder her har og er verbformen af « avoir » sammen med « on » i « qu'on a tout ». Det står før « tout », som er det, man har. Formen bruges i spørgsmål om, hvorvidt man har noget.
tout
« tout » betyder alt eller det hele i « on a tout ». Det fungerer her som det, man spørger, om de har med sig. Udtrykket passer til en situation, hvor man tjekker, om alle nødvendige ting er med.
avant
« avant » betyder før og placerer handlingen i tid i « avant de partir ». Det efterfølges her af « de » og infinitiven « partir ». Det bruges, når man vil sige, at noget skal ske før en anden handling.
de
« de » forbinder « avant » med infinitiven « partir » i udtrykket « avant de partir ». Det hjælper med at danne betydningen før man går. Mønstret « avant de » bruges foran en infinitiv, når man angiver, hvad der skal ske bagefter.
partir
« partir » betyder at gå eller tage af sted i « avant de partir ». Det står som infinitiv efter « de ». I denne scene bruges det om at forlade hjemmet.
Vérifions
« Vérifions » betyder lad os tjekke og bruges som en opfordring til at kontrollere noget sammen. I « Vérifions maintenant » står det først, efterfulgt af tidsordet « maintenant ». Det passer, når man foreslår, at man straks undersøger, om noget er i orden.
maintenant
« maintenant » betyder nu i « Vérifions maintenant ». Det angiver, at tjekket skal foregå på dette tidspunkt. Det kan stå efter verbet for at præcisere, hvornår handlingen sker.
Tu
« Tu » betyder du og er den person, som spørgsmålet henvender sig til i « Tu as tes clés ? ». Det står før verbet « as ». Formen bruges i direkte tiltale til én person i en uformel samtale.
as
« as » betyder har og er formen af « avoir », der bruges sammen med « tu » i « Tu as tes clés ? ». Det står før det, personen har, nemlig « tes clés ». Det bruges til at spørge én person, om vedkommende har noget.
tes
« tes » betyder dine foran « clés » i « tes clés ». Formen viser, at nøglerne tilhører den person, der bliver tiltalt, og at der er tale om flere nøgler. Mønstret « tes » + et substantiv bruges om flere ting, som tilhører du-personen.
clés
« clés » betyder nøgler i « Tu as tes clés ? ». Det er det, der bliver tjekket, om personen har. I denne scene kan ordet bruges, når man spørger efter nøgler før afgang.
Elles
« Elles » betyder de eller de kvindelige ting og henviser her til « clés ». Formen bruges, fordi « clés » er et feminint flertal. I « Elles sont dans ma poche » står det som subjekt før verbet og peger tilbage på nøglerne.
sont
« sont » betyder er og er formen af « être », der bruges sammen med « elles ». I « Elles sont dans ma poche » forbinder det nøglerne med deres placering. Mønstret « Elles sont dans ... » bruges til at fortælle, hvor flere ting befinder sig.
dans
« dans » betyder i og angiver placering i « dans ma poche ». Det står foran stedet, hvor nøglerne er. Det bruges til at sige, at noget befinder sig inde i et rum eller en beholder.
ma
« ma » betyder min foran « poche » i « ma poche ». Det viser, at lommen tilhører den person, der taler. Formen står foran et entalssubstantiv som en del af en beskrivelse af placering.
poche
« poche » betyder lomme i « dans ma poche ». Det er stedet, hvor nøglerne ligger. Udtrykket « dans ma poche » bruges, når man fortæller, at noget er i ens lomme.
Ton
« Ton » betyder din foran « portefeuille » i « Ton portefeuille est dans ton sac ? ». Det viser, at tegnebogen tilhører den person, der bliver tiltalt. Formen står foran et maskulint substantiv i ental.
portefeuille
« portefeuille » betyder tegnebog i « Ton portefeuille est dans ton sac ? ». Det er den ting, hvis placering bliver kontrolleret. I denne scene bruges ordet, når man tjekker, om tegnebogen er i tasken.
est
« est » betyder er og er formen af « être » sammen med « ton portefeuille ». I « Ton portefeuille est dans ton sac » forbinder det tegnebogen med dens placering. Mønstret « X est dans Y » bruges til at spørge eller fortælle, hvor én ting er.
sac
« sac » betyder taske i « dans ton sac ». Det angiver stedet, hvor tegnebogen muligvis ligger. Udtrykket « dans ton sac » bruges, når man taler om noget, der er i den andens taske.
Je
« Je » betyder jeg og er subjektet i « Je l'ai mis dedans ». Det viser, hvem der har lagt tegnebogen et sted. Det står normalt før verbet i en enkel fransk sætning.
l'ai
« l'ai » indeholder « l' », som betyder den eller det, og « ai », som er en form af « avoir ». I « Je l'ai mis dedans » henviser « l' » til tegnebogen, mens « ai » indgår sammen med « mis » i beskrivelsen af handlingen. Mønstret « Je l'ai mis ... » bruges, når man fortæller, at man har lagt en bestemt ting et sted.
mis
« mis » udtrykker her lagt eller placeret i « Je l'ai mis dedans ». Det står efter « l'ai » og beskriver, hvad der blev gjort med tegnebogen. Mønstret « l'ai mis » kan bruges, når man fortæller, at man har placeret noget et bestemt sted.
dedans
« dedans » betyder derinde eller ind i det i « Je l'ai mis dedans ». Det angiver, at tegnebogen blev lagt ind i den allerede nævnte taske. Det bruges efter et verbum, når man vil angive, at noget er placeret indeni.
La
« La » betyder den eller døren som bestemt artikel i « La porte ». I « Je viens de la vérifier » skrives den samme form som « la » og fungerer i stedet som stedord for døren. Artiklen står foran « porte », mens stedordet står foran verbet, når døren er det, der bliver tjekket.
porte
« porte » betyder dør i « La porte est fermée à clé ? ». Døren er det, hvis låsning bliver kontrolleret. Ordet bruges her i en situation, hvor man tjekker døren, før man går.
fermée
« fermée » betyder lukket i « La porte est fermée à clé ? ». Sammen med « à clé » beskriver det her, at døren er låst med nøgle. Formen passer til « la porte » og bruges i spørgsmålet om, hvorvidt døren er sikret.
à
« à » indgår i udtrykket « fermée à clé », som beskriver, at døren er låst med nøgle. Her forbinder det « fermée » med « clé » i beskrivelsen af låsemåden. Udtrykket bruges, når man spørger eller fortæller, om en dør er låst.
clé
« clé » betyder nøgle i udtrykket « fermée à clé ». Her betegner ordet nøglen som den måde, døren er låst på, ikke en bestemt nøgle, man har i hånden. Det bruges i denne faste beskrivelse af en låst dør.
viens
« viens » er formen af « venir » efter « je » i « Je viens de la vérifier ». Sammen med « de la vérifier » viser konstruktionen, at tjekket lige er blevet udført. Mønstret « Je viens de » bruges, når man fortæller om noget, man netop har gjort.
vérifier
« vérifier » betyder at tjekke eller kontrollere i « Je viens de la vérifier ». Det står som infinitiv efter « de », og « la » henviser til døren. I denne scene bruges det, når man fortæller, at man netop har kontrolleret, om døren er låst.