Tjek en besked før afsendelse | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu peux vérifier ce message ?

   Kan du tjekke denne besked?

   Tu peux

   du kan

   vérifier

   tjekke

   ce

   denne

   message

   besked

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her “du kan”. peux er 2. person ental af pouvoir (“at kunne”); grundformen er pouvoir, og formen bruges med tu. I en konstruktion som Tu peux + infinitiv udtrykker den mulighed eller evne til at gøre noget: Tu peux venir. = “Du kan komme.” vérifier betyder her “at tjekke” eller “at kontrollere”. Det står i infinitiv efter peux, fordi pouvoir forbindes med en infinitiv: Tu peux vérifier = “du kan tjekke”. Formen vérifier angiver ikke selv personen; personen fremgår af peux og subjektet tu. ce betyder her “denne” foran et entalsord af hankøn. Det er et demonstrativt bestemmelsesord, og det tilpasser sig det følgende substantivs grammatiske køn og tal: ce message (“denne besked”). Foran et entalsord af hunkøn bruges normalt cette, som i cette lettre (“dette brev”/“denne skrivelse”, afhængigt af substantivets køn). message betyder “besked”. Det er et hankønsord; derfor bruges ce i ce message. Flertalsformen er messages, for eksempel ces messages = “disse beskeder”. Samlet er Tu peux vérifier ce message ? et spørgsmål med mønsteret Tu peux + infinitiv + ce + substantiv: “Kan du tjekke denne besked?” Spørgsmålet beder den anden person om at udføre handlingen at kontrollere beskeden.

2. Je peux le lire maintenant.

   Jeg kan læse den nu.

   Je peux

   jeg kan

   le

   den

   lire

   læse

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan”. peux er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) i første person ental sammen med je. Efter pouvoir står den næste handling normalt i infinitiv: je peux lire = “jeg kan læse”. Eksempel: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” le er her et direkte objektpronomen i hankøn ental. Det står foran verbet og henviser i denne sammenhæng til beskeden fra den foregående ytring: “den”. Formen le bruges for et hankønsord; et hunkønsord ville normalt have la, mens flertal har les. Eksempel: Je le comprends. — “Jeg forstår den.” lire betyder “at læse”. Det er infinitiven, altså grundformen, og den ændres ikke efter je i denne konstruktion, fordi peux allerede er det bøjet verb. Eksempel: Je peux lire ce livre. — “Jeg kan læse denne bog.” maintenant betyder “nu”. Det angiver, at handlingen gælder på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Je peux répondre maintenant. — “Jeg kan svare nu.” Samlet følger sætningen mønstret subjekt + pouvoir i nutid + objektpronomen + infinitiv + tidsadverbium: Je peux + le + lire + maintenant. Det giver betydningen “Jeg kan læse den nu.”

3. Est-ce qu'il est clair ?

   Ser den tydelig ud?

   Est-ce qu'

   er det sådan, at …

   il

   den

   est

   er

   clair

   tydelig

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu' gør resten til et direkte ja/nej-spørgsmål. Det er en fast spørgeramme: Est-ce que ... ? Når que står foran il, forkortes det til qu', fordi det næste ord begynder med en vokallyd. Eksempel: Est-ce que tu comprends ? — “Forstår du?” il er et entalssubjektpronomen med grammatisk maskulin form. I denne sætning gengives det som “den” i den faste oversættelse; selve sætningen identificerer ikke mere præcist, hvad “den” henviser til. Eksempel: Il est prêt. — “Den er klar.” est er nutidsformen af être (“at være”) i 3. person ental: être → il est. Den bruges her til at forbinde subjektet med en egenskab. Eksempel: Il est facile. — “Den er nem.” clair betyder her “tydelig” eller “klar” og er et beskrivende adjektiv. Formen clair er maskulin ental; de almindelige bøjningsformer er clair, claire, clairs, claires, afhængigt af det ord, adjektivet beskriver. Eksempel: Le message est clair. — “Beskeden er tydelig.” Sammen bliver Est-ce qu' + il + est + clair til et spørgsmål om, hvorvidt subjektet er tydeligt: “Ser den tydelig ud?” eller mere direkte “Er den tydelig?” Her kommer spørgsmålsfunktionen fra Est-ce que, mens il est clair betyder “den er tydelig”. Konstruktionen kan genbruges med andre adjektiver, for eksempel Est-ce qu'il est facile ? — “Er den nem?”

4. Le point principal est facile à comprendre.

   Hovedpointen er nem at forstå.

   point

   punkt

   principal

   vigtigste

   facile

   nem

   comprendre

   forstå

   Uddybende forklaring

   point betyder her “punkt” eller “hovedpunkt”. Flertalsformen er points. I denne sætning er det et maskulint entalsord, hvilket blandt andet ses på formen principal. principal betyder “vigtigste” eller “primære” her. Det er tillægsordet, der beskriver point, og det står derfor i maskulinum ental: principal. Formen for et feminint entalsord er principale, og flertal har principaux (maskulinum) eller principales (femininum). Eksempel: la raison principale — “den vigtigste grund”. facile betyder “nem” eller “let”. Formen er den samme i maskulinum og femininum ental, men flertal er faciles. Eksempel: Cet exercice est facile. — “Denne øvelse er nem.” comprendre betyder “at forstå”. Det er infinitiven, altså grundformen. Efter facile à bruges infinitiv for at sige, at noget er nemt at gøre: C’est facile à comprendre. — “Det er nemt at forstå.” Det er ikke facile, der bøjes efter handlingen; comprendre forbliver her i infinitiv. I hele sætningen står Le point principal som subjekt: den bestemte artikel Le gør udtrykket til “hovedpunktet” i den givne sammenhæng. est er nutidsformen af être (“at være”) i tredje person ental. Derefter beskriver facile à comprendre, at dette hovedpunkt er nemt at forstå. Samlet betyder sætningen: “Hovedpointen er nem at forstå.”

5. Tu vois des erreurs ?

   Kan du se nogle fejl?

   Tu

   du

   vois

   ser

   erreurs

   fejl

   Uddybende forklaring

   Tu er det franske personlige pronomen for „du“ i ental. Det bruges her som subjektet for vois; formen angiver altså en enkelt tiltalt person. I mere formelle eller høflige situationer bruges ofte vous i stedet, men vous kan også henvise til flere personer. vois er her nutidsformen af verbet voir („at se“) i 2. person ental: tu vois. Verbet voir er uregelmæssigt, så formen kan ikke dannes ved blot at tilføje en almindelig endelse. Sammenlign je vois („jeg ser“) og il voit („han/hun ser“). I denne sætning betyder vois „kan se/ser“; spørgsmålet spørger, om den tiltalte kan få øje på noget, uden at et særskilt fransk modalverbum er nødvendigt. erreurs er flertalsformen af det feminine navneord erreur („fejl“). Den afsluttende -s markerer flertal i skriften, men udtales normalt ikke. Ental er une erreur, mens flertal er des erreurs; des viser her en ubestemt mængde af fejl, ikke et bestemt antal. I den næste sætning bruges det nært beslægtede, men ikke identiske ord faute om en konkret stavefejl. Samlet består spørgsmålet af subjektet Tu, verbet vois og objektet des erreurs: „Kan du se nogle fejl?“ På fransk kan et almindeligt spørgsmål som dette dannes med samme ordstilling som en påstand og spørgende intonation, især i uformel tale. Spørgsmålstegnet viser den spørgende funktion på skrift.

6. Je vois une petite faute d'orthographe vers la fin.

   Jeg kan se en lille stavefejl tæt på slutningen.

   Je vois

   jeg kan se

   petite

   lille

   faute

   fejl

   d'orthographe

   stavning

   vers la fin

   tæt på slutningen

   Uddybende forklaring

   Je vois betyder her “jeg kan se”. vois er 1. person ental i nutid af voir (“at se”): je vois, tu vois, il/elle voit. I den foregående sætning står også Tu vois, hvor verbet bøjes efter tu. petite betyder “lille” her. Det er hunkønsformen i ental af adjektivet petit, fordi det beskriver faute, som er hunkøn: petit foran et hankønsord, petite foran et hunkønsord. Eksempel: une petite erreur = “en lille fejl”. faute betyder “fejl”. I denne sammenhæng er det en fejl i en tekst. erreur er et nært beslægtet ord for “fejl”, men faute bruges ofte om en konkret fejl i noget, man har gjort eller skrevet. d'orthographe præciserer, hvilken slags fejl der er tale om: “i stavningen” eller naturligt på dansk “stave-”. Apostroffen viser sammentrækningen af de foran orthographe, der begynder med en vokallyd. orthographe betyder “stavning”. Eksempel: une faute d'orthographe = “en stavefejl”. vers la fin betyder “tæt på slutningen” eller “hen imod slutningen”. vers angiver en omtrentlig retning eller placering, så udtrykket siger ikke nødvendigvis, at noget er helt ved slutningen. Eksempel: vers la fin du livre = “hen mod slutningen af bogen”. Samlet bliver konstruktionen Je vois + une petite faute d'orthographe + vers la fin: “Jeg kan se en lille stavefejl tæt på slutningen.” une indleder her den entalsforbindelse une petite faute; den danske oversættelse gengiver den som “en”, uden at den alene fastslår et bestemt antal ud over entalsformen.

7. Je vais corriger ça maintenant.

   Jeg retter den nu.

   Je vais

   jeg skal til at

   corriger

   rette

   ça

   det

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Je vais består af pronominet je og den bøjede form vais af aller ("at gå"). Sammen med et infinitiv efterfølgende danner det den nære fremtid: aller i nutid + infinitiv, altså "skal til at" eller "vil gøre snart". Her viser vais, at taleren straks vil udføre handlingen; infinitiven er corriger, ikke en bøjet form. Eksempel: Je vais partir. — "Jeg skal til at gå." corriger betyder her at rette en fejl. Det er infinitivformen; i nutid får verbet for eksempel formerne je corrige og nous corrigeons. Eksempel: Je corrige la faute. — "Jeg retter fejlen." I den faste sætning står infinitiven efter vais, fordi konstruktionen aller + infinitiv udtrykker den nære fremtid. ça er et ubøjet demonstrativt pronomen, som betyder "det" eller, afhængigt af den danske gengivelse, "den". Her henviser det til det, der skal rettes, og den faste oversættelse gengiver det som "den". Pronomenet ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal på det, det henviser til. Det skal ikke forveksles med sa, som er et possessivt ord og betyder "hans/hendes/dens" foran et navneord. Eksempel: Je comprends ça. — "Jeg forstår det." maintenant er et tidsadverbium, der angiver, at handlingen sker nu eller straks. Det bøjes ikke og står her efter handlingens øvrige kerne. Eksempel: Il arrive maintenant. — "Han kommer nu." Samlet betyder Je vais corriger ça maintenant.: "Jeg retter den nu." Opbygningen er je vais + infinitiven corriger + pronomenet ça + tidsadverbiet maintenant: taleren meddeler, at vedkommende nu går i gang med at rette det, som ça henviser til.

8. Après ça, il devrait être prêt à être envoyé.

   Bagefter burde den være klar til at blive sendt.

   Après ça

   bagefter det

   devrait

   burde

   prêt

   klar

   être envoyé

   blive sendt

   Uddybende forklaring

   Après ça betyder her “bagefter det” og består af præpositionen après (“efter”) og det demonstrative pronomen ça (“det”). Det peger på noget, der allerede er kendt i situationen; i den faste oversættelse gengives det som “det”, uden at teksten nærmere angiver, hvad dette er. devrait er en bøjet form af devoir. Her er det 3. person ental i konditionalis og udtrykker “burde” eller “skulle” snarere end en sikker fremtidsoplysning. En nyttig række er devoir → doit (“skal”) → devrait (“burde”). Eksempel: Il devrait venir. — “Han burde komme.” prêt betyder “klar” og er et tillægsord. Formen er hankøn ental og passer grammatisk til il; den tilsvarende hunkønsform er prête. Eksempel: Elle est prête. — “Hun er klar.” être envoyé er en passiv infinitiv: être betyder “at være”, og envoyé er perfektum participium af envoyer (“sende”). Sammen betyder konstruktionen “at blive sendt”. I denne konstruktion er envoyé hankøn ental, fordi den passive grammatik knytter formen til det underforståede subjekt, som il repræsenterer. Det er ikke den aktive infinitiv envoyer (“at sende”). Eksempel: Le colis doit être envoyé. — “Pakken skal sendes.” Samlet betyder Après ça, il devrait être prêt à être envoyé.: “Bagefter burde den være klar til at blive sendt.” Først angives tidspunktet, derefter vurderes den med devrait, og être prêt à beskriver, at den er klar til den passive handling être envoyé. Udtrykket kan genbruges med et andet subjekt, for eksempel Le document devrait être prêt à être envoyé. — “Dokumentet burde være klar til at blive sendt.”