At vælge en stol | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Quelle chaise devons-nous choisir?

   Hvilken stol skal vi vælge?

   Quelle

   hvilken

   chaise

   stol

   devons-nous

   skal vi

   choisir

   vælge

   Uddybende forklaring

   Quelle betyder her “hvilken” og står foran chaise. Det er spørgeordet quel, bøjet i femininum ental, fordi chaise er et feminint entalsord. De vigtigste former er quel (maskulinum ental), quelle (femininum ental), quels (maskulinum flertal) og quelles (femininum flertal). Eksempel: Quelle voiture préfères-tu ? — “Hvilken bil foretrækker du?” chaise betyder “stol”. Det er et feminint substantiv, så man siger une chaise i ental og des chaises i flertal. Eksempel: La chaise est libre. — “Stolen er ledig.” devons-nous består af verbet devoir og pronomenet nous. devons er nutidsformen af devoir i første person flertal; nous betyder “vi”. I denne omvendte spørgeform står verbet før subjektet: devons-nous. Devoir udtrykker her det, der på dansk bliver “skal”: en nødvendighed eller opgave. Sammenlign den almindelige rækkefølge nous devons choisir — “vi skal vælge” — med spørgsmålsrækkefølgen devons-nous choisir ? — “skal vi vælge?” choisir er infinitiven “vælge”. Efter devoir står det følgende verbum i infinitiv: devons ... choisir. Eksempel: Nous devons partir. — “Vi skal tage af sted.” Hele spørgsmålet bygges således op: Quelle chaise — “hvilken stol”, devons-nous — “skal vi”, og choisir — “vælge”. Derfor betyder Quelle chaise devons-nous choisir? “Hvilken stol skal vi vælge?” Spørgsmålet handler om at vælge én stol blandt flere mulige stole.

2. Cette chaise a l'air confortable.

   Denne stol ser behagelig ud.

   Cette

   denne

   chaise

   stol

   a l'air

   ser ud til at være

   confortable

   behagelig

   Uddybende forklaring

   Cette betyder her “denne” og står foran et entalssubstantiv i femininum. Formen er cette for femininum ental; maskulinum ental har ce foran en konsonantlyd og cet foran en vokallyd eller et stumt h. Eksempel: Cette voiture est rapide. — “Denne bil er hurtig.” chaise betyder “stol”. Det er et feminint substantiv, så det kombineres her med cette. Flertalsformen er chaises: des chaises betyder “stole”. a l'air er den tredje person entalsform af udtrykket avoir l'air, bogstaveligt “at have udseendet af”, men brugt om, at nogen eller noget ser ud til at være på en bestemt måde. a er nutidsformen af avoir for il, elle og on; l'air er den faste del af udtrykket. Eksempel: Cette pièce a l'air calme. — “Dette værelse ser roligt ud.” confortable betyder “behagelig” her. Adjektivet har samme form i maskulinum og femininum ental; i flertal bliver det confortables. Eksempel: Ces sièges sont confortables. — “Disse sæder er behagelige.” Sammen bliver Cette chaise til “denne stol”. a l'air confortable siger, at stolen ser ud til at være behagelig. Hele ytringen betyder derfor: “Denne stol ser behagelig ud.”

3. L'autre chaise semble trop petite.

   Den anden stol virker for lille.

   L'autre

   den anden

   chaise

   stol

   semble

   virker

   trop

   for

   petite

   lille

   Uddybende forklaring

   L’autre betyder her “den anden”. autre er et adjektiv, der står efter den bestemte artikel og beskriver en anden mulighed eller genstand end den allerede omtalte. Formen autre ændrer sig ikke efter grammatisk køn; l’ er den bestemte artikel le eller la foran en vokallyd, og apostroffen er synlig i kilden. I denne sætning identificerer oversættelsen stolen som den anden stol. chaise betyder “stol”. Det er et feminint substantiv: une chaise betyder “en stol”, og la chaise betyder “stolen”. Kønnet er en grammatisk egenskab ved substantivet og bestemmes ikke blot af, at der kun er tale om én stol. semble kommer af verbet sembler, “at virke” eller “at synes”. Det er nutidsformen for tredje person ental: il/elle semble. Eksempel: Cette chaise semble solide. — “Denne stol virker solid.” trop betyder “for” i betydningen “i overdreven grad”. Det står her foran et adjektiv og gør vurderingen stærkere: trop petite betyder “for lille”, ikke blot “lille”. Det må ikke forveksles med très, som normalt betyder “meget” uden at udtrykke, at graden er for høj. petite betyder “lille” her og er hunkønsformen af adjektivet petit. Adjektivet bøjes efter chaise: petit med et hankønsord, petite med et hunkønsord i ental. Eksempel: Le sac est petit, mais la chaise est petite. — “Tasken er lille, men stolen er lille.” Samlet består sætningen af L’autre chaise — “den anden stol”, semble — “virker”, og trop petite — “for lille”. Hele betydningen er derfor: “Den anden stol virker for lille.”

4. Alors, celle-ci devrait aller.

   Så burde denne være fin.

   Alors

   så; altså

   celle-ci

   denne her

   devrait

   burde

   aller

   fungere; være fin

   Uddybende forklaring

   Alors står først og fungerer her som en overgang: “så” eller “altså”. Det forbinder denne vurdering med det foregående uden selv at angive en handling. celle-ci betyder “denne her”. Det er et selvstændigt feminint entals-pronomen: celle er grundformen for “den/det” om et feminint entalsord, og -ci peger på den valgte eller nærværende mulighed. I denne sammenhæng passer det med kontrasten til l'autre chaise (“den anden stol”), men pronomenet gentager ikke selve substantivet. devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. devoir betyder blandt andet “burde” eller “skulle”, mens devrait her udtrykker en forventning snarere end en sikker konstatering. En nyttig række er doit (“skal/må”) – devrait (“burde”) – devrait-il ... ? (“burde han/det ...?”). Eksempel: Cela devrait suffire. – “Det burde være nok.” aller er infinitivformen af aller, hvis grundbetydning ofte er “gå” eller “tage af sted”. Sammen med noget, der vurderes, bruges aller også idiomatisk om at fungere, passe eller være fin: Ça va aller. – “Det skal nok gå.” Her er det ikke en bevægelse, men en vurdering af, at den valgte mulighed vil fungere. Samlet følger betydningen mønsteret Alors + celle-ci + devrait + aller: “Så burde denne her være fin.” devrait markerer den forsigtige forventning, og aller giver den idiomatiske betydning “fungere/være fin”.

5. Que penses-tu de la couleur vive?

   Hvad synes du om den klare farve?

   Que

   hvad

   penses-tu

   synes du

   couleur

   farve

   vive

   klar

   Uddybende forklaring

   Que betyder her “hvad” og indleder spørgsmålet om en vurdering eller mening. Det er et spørgende pronomen; sammenlign med qui “hvem” i et spørgsmål om en person. penses-tu betyder her “synes du”. Det er nutidsformen af penser “at tænke/synes”: tu penses. I dette spørgsmål står verbet før subjektet i den formelle inversion penses-tu; tu er stadig subjektet “du”. Et genbrugeligt mønster er Que penses-tu de ... ? — “Hvad synes du om ...?” couleur betyder “farve”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i den fulde gruppe la couleur; kønnet hører til substantivet og følger ikke automatisk af betydningen. Eksempel: J’aime cette couleur. — “Jeg kan godt lide denne farve.” vive beskriver couleur og betyder her “klar” eller “livlig” i betydningen med stærk, iøjnefaldende farve. Adjektivet er bøjet i feminin ental, fordi det beskriver det feminine substantiv couleur: grundformen er vif, og den feminine form er vive. Eksempel: une couleur vive — “en klar farve”. Samlet er Que penses-tu de la couleur vive? et spørgsmål med mønstret “Hvad synes du om den klare farve?” de forbinder vurderingen med det, der vurderes, og la couleur vive er den bestemte nominalgruppe “den klare farve”. Spørgsmålet kan genbruges ved at udskifte nominalgruppen, for eksempel Que penses-tu de cette chaise ? — “Hvad synes du om denne stol?”

6. Cette couleur rend la chaise facile à voir.

   Denne farve gør stolen nem at se.

   Cette

   denne

   couleur

   farve

   rend

   gør

   chaise

   stol

   facile

   nem

   voir

   se

   Uddybende forklaring

   Cette er et demonstrativ foran et ental, hunkønnet navneord. Her passer det sammen med couleur, som betyder “farve”. I samme funktion står ce foran hankøn i ental, cet foran hankøn foran vokallyd, og ces i flertal. Eksempel: Cette chaise est rouge. = “Denne stol er rød.” couleur betyder “farve” og er et hunkønnet navneord: la couleur. Flertalsformen er couleurs. I den faste sætning er farven den handlende årsag til virkningen. rend er 3. person ental i nutid af rendre (“gøre” eller “gøre til”). Det er altså rendre, der har formen rend, ikke chaise. Konstruktionen rendre + noget + adjektiv beskriver, at noget gør en person eller ting på en bestemt måde. Eksempel: Le soleil rend la pièce chaude. = “Solen gør rummet varmt.” chaise betyder “stol”. Det er et hunkønnet navneord, så det står her med la: la chaise. I konstruktionen er stolen det, der bliver gjort lettere at se; den er ikke den, der udfører handlingen. facile betyder her “nem” og beskriver chaise. Adjektivet har samme form i hankøn og hunkøn i ental; i flertal bliver det faciles. Mønstret facile à + infinitiv betyder, at noget er nemt at gøre: Ce texte est facile à comprendre. = “Denne tekst er nem at forstå.” voir er infinitivformen “at se”. Efter facile à navngiver infinitiven den handling, som er nem. Her er det altså nemt at se stolen, ikke nødvendigvis nemt for stolen at udføre noget. Samlet betyder Cette couleur “denne farve”, rend la chaise “gør stolen”, og facile à voir “nem at se”. Hele sætningen er derfor: “Denne farve gør stolen nem at se.” Mønstret kan genbruges som X rend Y facile à + infinitiv: “X gør Y nem at …”.

7. Choisissons cette chaise.

   Lad os vælge denne stol.

   Choisissons

   lad os vælge

   cette

   denne

   chaise

   stol

   Uddybende forklaring

   Choisissons betyder her “lad os vælge”. Det er imperativ i 1. person flertal af choisir (“vælge”); formen udtrykker en opfordring, hvor taleren inkluderer sig selv og mindst én anden. Den samme form kan også være nutidsformen “vi vælger” i en anden sammenhæng, så betydningen “lad os vælge” kommer her fra opfordringsfunktionen og den faste oversættelse. cette betyder “denne” og står foran et navneord i ental. Det er den feminine entalsform af det demonstrative bestemmende ord; den tilsvarende maskuline entalsform er ce foran en konsonantlyd, som i ce livre (“denne bog”). Her bøjes cette efter chaise, ikke efter verbet. chaise betyder “stol”. Det er et feminint fransk navneord; dets køn fremgår blandt andet af, at det tager cette i denne frase. Flertalsformen er chaises, for eksempel ces chaises (“disse stole”). Sammen danner Choisissons cette chaise en opfordring: “Lad os vælge denne stol.” Choisissons angiver den fælles handling, mens cette chaise angiver den konkrete stol, der skal vælges.

8. Je vais la déplacer ici.

   Jeg vil flytte den herover.

   Je vais

   jeg vil

   la

   den

   déplacer

   flytte

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   Je vais består af subjektet je (“jeg”) og den bøjede form vais af aller (“at gå”). Sammen med et infinitivisk verbum danner det her den nære fremtid: aller i nutid + infinitiv. Derfor betyder Je vais déplacer “jeg vil flytte” eller mere direkte “jeg skal til at flytte”. Det er ikke datidsformen af aller. Eksempel: Je vais appeler. — “Jeg vil ringe.” la er et direkte objektpronomen i femininum ental og betyder her “den” med reference til cette chaise (“denne stol”) i den foregående sætning. Det står før verbalkonstruktionen, som er normalt for dette franske objektpronomen. Sammenlign le for et maskulint entalsobjekt og les for flertal; valget afhænger af objektets grammatiske køn og tal, ikke af den danske oversættelse “den”. Eksempel: Je la prends. — “Jeg tager den.” Her er la også et feminint entalsobjektpronomen. déplacer er infinitiven “at flytte”. I denne sætning er det det selvstændige betydningsbærende verbum efter vais; infinitiven angiver den handling, som den nære fremtid gælder. Den tilsvarende nutidsform med je er je déplace — “jeg flytter”. Eksempel: Nous allons déplacer la chaise. — “Vi vil flytte stolen.” Her viser allons og nous, hvem der skal udføre handlingen, mens déplacer forbliver i infinitiv. ici betyder “her” og angiver stedet, hvor stolen skal flyttes hen. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter køn eller tal. Samlet bliver Je vais + la + déplacer + ici til “Jeg vil flytte den herover”: taleren angiver en handling, objektet er den feminine entalsgenstand, der allerede er nævnt som cette chaise, og ici angiver destinationen “her”.