At vælge mellem salat og sandwich | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Qu'est-ce que je devrais choisir : un sandwich ou une salade ?

   Skal jeg vælge en sandwich eller en salat?

   Qu'est-ce que

   hvad

   je devrais

   jeg burde

   choisir

   vælge

   un sandwich

   en sandwich

   ou

   eller

   une salade

   en salat

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce que indleder et spørgsmål om, hvad der gælder som objekt for handlingen. Her spørges der altså efter det, taleren skal vælge. Konstruktionen kan genbruges sådan: Qu'est-ce que tu veux acheter ? — “Hvad vil du købe?” je devrais består af pronomenet je (“jeg”) og devrais, som er første person ental af devoir i conditionnel présent. I denne sætning udtrykker det et råd eller en overvejelse: “burde”. Det er ikke den stærkere nødvendighed i for eksempel je dois partir — “jeg skal gå”. choisir er infinitiven “at vælge”. Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: je devrais choisir — “jeg burde vælge”. Andre personer ændrer den bøjede form af devoir, mens choisir forbliver infinitiv: tu devrais choisir — “du burde vælge”. un sandwich er et hankønsnavnord med den ubestemte artikel un. Her er det den ene af de nævnte valgmuligheder. Artiklen viser navneordets grammatiske køn og ubestemte reference; den skal ikke i sig selv forstås som en særskilt optælling. ou forbinder alternativer og betyder “eller”. Mønstret A ou B opstiller et valg mellem A og B, for eksempel Thé ou café ? — “Te eller kaffe?” une salade er hunkønsnavnordet salade med den ubestemte artikel une. Artiklen passer til dette navneords grammatiske køn; den har en anden form end un i un sandwich. Samlet spørger Qu'est-ce que je devrais choisir : un sandwich ou une salade ? “Hvad burde jeg vælge: en sandwich eller en salat?” Spørgsmålet består af spørgsmålet om valget, udtrykket for anbefalingsovervejelsen og de to alternativer, der forbindes med ou.

2. La salade est un choix plus léger.

   Salaten er et lettere valg.

   salade

   salat

   choix

   valg

   plus léger

   lettere

   Uddybende forklaring

   salade betyder her “salat”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i la salade. Den bestemte artikel la bruges om en bestemt salat; selve substantivet er salade. choix betyder “valg”. Det er et maskulint substantiv: un choix. Formen choix bruges både i ental og flertal, så man kan ikke se tallet på selve substantivet; artiklen viser ental i dette eksempel. Et nyttigt mønster er un choix = “et valg”. plus léger betyder “lettere”. léger er grundformen af adjektivet og står her i hankøn ental, fordi det beskriver choix, som er hankøn ental. Sammenlign léger (hankøn ental) og légère (hunkøn ental). plus léger er komparativformen “lettere”; plus placeres foran adjektivet. Eksempel: Ce sac est plus léger. — “Denne taske er lettere.” I hele sætningen forbinder est (“er”) subjektet La salade med navneordsgruppen un choix plus léger (“et lettere valg”). Mønstret er La salade est un choix plus léger. = “Salaten er et lettere valg.” Her beskrives salaten som et valg, der er lettere end et sammenligningsgrundlag, som ikke nævnes direkte i sætningen.

3. Je n'ai pas très faim.

   Jeg er ikke særlig sulten.

   Je

   jeg

   n'ai pas

   har ikke

   très

   meget

   faim

   sult

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er det franske personlige pronomen for første person ental. Det står som subjekt. Til sammenligning betyder tu “du” i ental, men det er ikke den form, der bruges i den faste sætning. n'ai pas indeholder verbet avoir (“at have”) i nutid, første person ental: j'ai = “jeg har”. I nægtelsen står ne normalt før verbet og pas efter det. Fordi ne står foran vokalen i ai, bliver ne forkortet til n': je ne ai pas bliver til je n'ai pas. Det er altså ne, ikke je, der elideres her. Eksempel: Je n'ai pas le temps. — “Jeg har ikke tid.” très betyder “meget” og angiver en høj grad. Sammen med faim indgår det i udtrykket avoir très faim, som betyder “at være meget sulten”. I den faste sætning gør nægtelsen hele udtrykket mindre stærkt: ne ... pas très svarer naturligt til “ikke særlig” eller “ikke meget”. faim er substantivet “sult”. Fransk bruger her konstruktionen avoir faim, bogstaveligt “have sult”, hvor dansk normalt bruger adjektivet “sulten”. Graden kan ændres uden at skifte konstruktion: J'ai faim. — “Jeg er sulten.” og J'ai très faim. — “Jeg er meget sulten.” Samlet er strukturen Je + n'ai pas + très faim: subjektet siger, at det ikke har sult i særlig høj grad. Den naturlige danske betydning er derfor “Jeg er ikke særlig sulten.”

4. Alors, elle te conviendra peut-être mieux.

   Så passer den måske bedre til dig.

   Alors

   så

   elle

   den

   te

   dig

   conviendra

   vil passe

   peut-être

   måske

   mieux

   bedre

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her »så« eller »nå, så«. Det kan markere en konklusion eller overgang. Eksempel: Alors, on commence. — »Så begynder vi.« elle er et feminint pronomen i ental. Her gengives det som »den« i den faste oversættelse; den præcise genstand er ikke identificeret i de givne sætninger. Pronomenets form viser grammatisk femininum og ental, ikke nødvendigvis en bestemt person. te er et ubetonet objektspronomen, der betyder »dig«. Det står foran verbet i denne konstruktion. I te conviendra er det den person, som noget vil passe til; præpositionen à er indbygget i verbets brug, selv om den ikke står som et separat ord her. Sammenlign den betonede form toi: Je parle à toi er kun mulig i særlige kontraster, mens det normale ubetonede mønster er Je te parle — »Jeg taler til dig.« conviendra er futurum af convenir, »at passe« eller »at være passende«. Formen er tredje person ental og passer derfor til elle; den betyder her »vil passe«. Et nyttigt mønster er quelque chose convient à quelqu’un: »noget passer til nogen«. Eksempel: Cette taille me conviendra. — »Denne størrelse vil passe mig.« peut-être betyder »måske« og udtrykker usikkerhed om udsagnet. Det ændrer ikke, hvem der passer til hvem, men gør fremtidsudsagnet mindre sikkert. Eksempel: Il viendra peut-être demain. — »Han kommer måske i morgen.« mieux betyder »bedre« her og er en komparativ form, der sammenligner måde eller egnethed. Den hører sammen med adverbiet bien: bien — »godt«, mieux — »bedre«, le mieux — »bedst«. Den må ikke forveksles med adjektivet meilleur, som beskriver et substantiv, for eksempel un meilleur choix — »et bedre valg«. Samlet bygges sætningen sådan op: Alors markerer overgangen, elle er det feminine subjekt »den«, te er modtageren »dig«, og conviendra siger, at den vil passe til dig. peut-être gør udsagnet usikkert, mens mieux sammenligner med en tidligere eller underforstået mulighed. Hele betydningen er derfor: »Så passer den måske bedre til dig.«

5. Qu'est-ce que tu prends ?

   Hvad vil du have?

   Qu'est-ce que

   hvad …?

   tu

   du

   prends

   tager / vælger

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce que er en fast fransk spørgekonstruktion, der her betyder »hvad …?«. Den bruges til at spørge efter det, som er genstand for handlingen. Den skal ikke læres som en almindelig ord-for-ord-oversættelse i alle sammenhænge; i dette spørgsmål svarer den naturligt til dansk »hvad«. tu er pronomenet for én person, som tiltales uformelt. Det er subjektet for prends. Ved høflig eller formel tiltale bruges ofte vous i stedet, men det er en anden form og ikke en ændring af tu efter køn. prends er nutidsformen af verbet prendre med tu: tu prends. Grundbetydningen er »tage«, men i en valgsituation kan prendre betyde »vælge« eller, som i den faste oversættelse her, »ville have«. Andre nutidsformer er for eksempel je prends »jeg tager/vælger« og il/elle prend »han/hun tager/vælger«. Formen prends viser både nutid og anden person ental; -s udtales normalt ikke i denne form. Sammen sat bliver konstruktionen Qu'est-ce que + tu + prends til »Hvad vil du have?« eller i en mere ordret situationslæsning »Hvad tager/vælger du?«. Spørgsmålet handler her om, hvilket valg den tiltalte ønsker. Det efterfølgende eksempel Je veux quelque chose de plus grand viser samme valgsituation fra den anden persons perspektiv: »Jeg vil have noget større.«

6. Je veux quelque chose de plus grand.

   Jeg vil have noget større.

   Je veux

   jeg vil

   quelque chose

   noget

   plus grand

   større

   Uddybende forklaring

   Je veux betyder her “jeg vil have/ønsker”. veux er nutidsformen af vouloir (“at ville/ønske”) i første person ental: je veux. Den bruges om talerens ønske eller vilje; den er ikke en fremtidsform. Eksempel: Je veux du thé. — “Jeg vil have te.” quelque chose er det ubestemte pronomen “noget”. Det betegner en ubestemt ting uden at angive, hvad den er. I denne sætning fungerer det som det, taleren ønsker. Eksempel: Je cherche quelque chose. — “Jeg leder efter noget.” plus grand betyder her “større”. grand er grundformen “stor”, og plus grand er komparativformen “større”: grand → plus grand. I fransk dannes denne sammenligning normalt med plus foran adjektivet. Eksempel: Cette boîte est plus grande. — “Denne æske er større.” Her har grande endelsen -e, fordi adjektivet retter sig efter det feminine navneord boîte; i den faste vending quelque chose de plus grand står grand i denne form. Sætningen samles som Je veux + quelque chose de plus grand: “Jeg vil have noget større.” Konstruktionen quelque chose de efterfølges af et adjektiv, som beskriver den ubestemte ting; de hører til denne franske konstruktion. plus grand angiver, at den ønskede ting skal være større end en sammenligningsreference, som ikke nævnes direkte.

7. Je vais choisir le sandwich.

   Jeg vælger sandwichen.

   Je vais

   jeg vil …

   choisir

   vælge

   sandwich

   sandwich

   Uddybende forklaring

   Je vais er en form af aller for første person ental: je vais = "jeg går/jeg tager" i bogstavelig brug. Sammen med et infinitiv danner den fransk nær fremtid: aller + infinitiv betyder, at man vil gøre noget snart eller har til hensigt at gøre det. Her står infinitiven choisir bagefter, så Je vais choisir betyder "jeg vil vælge"; i den faste oversættelse gengives det naturligt som "jeg vælger". choisir betyder "at vælge". Det er infinitivformen, som bruges efter vais. I nutid får verbet for eksempel formen je choisis = "jeg vælger", mens infinitiven bevarer formen choisir efter konstruktionen je vais. Eksempel: Je vais choisir une salade. — "Jeg vil vælge en salat." le sandwich: sandwich er et navneord for en sandwich. I den faste sætning står det med den bestemte artikel le, så le sandwich betyder "sandwichen". Artiklen viser her bestemthed, ikke et bestemt antal. Eksempel: Le sandwich est prêt. — "Sandwichen er klar." Hele sætningen er bygget sådan: Je er "jeg", vais choisir er konstruktionen "vil vælge", og le sandwich er det, der vælges. Derfor bliver betydningen: "Jeg vælger sandwichen."

8. La salade me convient.

   Salaten passer mig fint.

   salade

   salat

   me convient

   passer mig

   Uddybende forklaring

   salade betyder her “salat”. Det er et feminint substantiv i ental; derfor står den bestemte artikel la foran: la salade = “salaten”. Flertal er les salades. Eksempel: La soupe est chaude. — “Suppen er varm.” me convient betyder “passer mig” eller “er passende for mig”. Verbet er convenir; formen convient er nutid, 3. person ental. I konstruktionen convenir à quelqu’un er me et objektspronomen i 1. person ental og svarer til “mig”: Cette option me convient. — “Denne mulighed passer mig.” Pronomenet står foran verbet på fransk. Sammenlign ça me convient — “det passer mig” — med ça ne me convient pas — “det passer mig ikke”. Hele sætningen La salade me convient. samler den bestemte salat med konstruktionen “passer mig”: “Salaten passer mig fint.”

9. Commandons quand le serveur revient.

   Lad os bestille, når tjeneren kommer tilbage.

   Commandons

   lad os bestille

   quand

   når

   serveur

   tjener

   revient

   kommer tilbage

   Uddybende forklaring

   Commandons er 1. person plural i imperativ af commander (at bestille). Formen betyder her en opfordring, som svarer til “lad os bestille”; den bruges, når taleren inkluderer sig selv sammen med mindst én anden. Sammenlign Commandons ! — “Lad os bestille!” — med Commandez !, der henvender sig til “I” eller høfligt “De” uden at inkludere taleren. quand indleder en tidsledsætning og betyder “når” her. Mønstret quand + sætning kan genbruges: Quand il arrive, nous mangeons. — “Når han kommer, spiser vi.” serveur er et hankønsnavneord for en tjener eller serveringsperson. Hankønnet ses også i artiklen le serveur; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Den tilsvarende feminine form er ofte serveuse, når man vil betegne en kvindelig tjener. revient er nutidsformen af revenir for 3. person ental: “kommer tilbage” eller “vender tilbage”. revenir indeholder betydningen “komme tilbage”; sammenlign venir — “komme” — og revient — “kommer tilbage”. Eksempel: Elle revient demain. — “Hun kommer tilbage i morgen.” Hele sætningen bygges sådan: Commandons giver opfordringen “lad os bestille”, og quand le serveur revient angiver tidspunktet “når tjeneren kommer tilbage”. Den samlede betydning er derfor: “Lad os bestille, når tjeneren kommer tilbage.”