At vælge et sted at sidde | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Où devons-nous nous asseoir ?

   Hvor skal vi sidde?

   Où

   hvor

   devons-nous

   skal vi

   nous asseoir

   sætte os

   Uddybende forklaring

   Où spørger efter et sted eller en placering. Det står først i spørgsmålet som spørgeordet “hvor”. Sammenlign med quand = “hvornår” og comment = “hvordan”: de spørger henholdsvis efter tid og måde. devons-nous kommer af devoir. Formen er nutid i første person flertal, og den omvendte ordstilling i et spørgsmål placerer verbet før subjektet: devons-nous i stedet for nous devons. Her betyder det “skal vi”. devoir står ofte foran en infinitiv: Nous devons partir. = “Vi skal tage af sted.” nous asseoir er infinitiven med det refleksive pronomen nous. Grundformen er s'asseoir = “at sætte sig”, så nous asseoir betyder “at sætte os”. Det første nous i devons-nous er subjektet “vi”, mens nous i nous asseoir hører til den refleksive handling. Mønstret devoir + infinitiv kan genbruges sådan: Nous devons attendre. = “Vi skal vente.” Tilsammen danner Où + devons-nous + nous asseoir spørgsmålet “Hvor skal vi sidde?” Det spørger efter den placering, vi skal vælge, uden i sig selv at angive et bestemt sted.

2. La table dans le coin est dans un endroit calme.

   Bordet i hjørnet står et roligt sted.

   table

   bord

   dans le coin

   i hjørnet

   est

   er

   endroit

   sted

   calme

   rolig

   Uddybende forklaring

   table betyder her “bord”. Det er et feminint fransk substantiv: une table = “et bord”, la table = “bordet”, når bordet er identificeret i situationen. Flertal er les tables = “bordene”. I den faste sætning er table ikke selve formen for bestemthed; det er artiklen La, der viser bestemt ental og grammatisk femininum. dans le coin betyder “i hjørnet”. dans angiver, at noget befinder sig i et rum eller område, og le coin betyder “hjørnet”. Sammen kan mønstret genbruges i dans le sac = “i tasken”. Her knytter udtrykket placeringen til table. est er nutidsformen af être (“at være”) for tredje person ental. Formen bruges med et entalsgrundled som la table; les tables sont ... bruger derimod sont, som er nutidsformen for tredje person flertal. I denne sætning forbinder est bordet med det efterfølgende sted- og egenskabsudtryk. endroit betyder “sted”. Det er et hankønsord: un endroit = “et sted”, og den bestemte form er l’endroit = “stedet”. I un endroit calme beskriver endroit det sted, som bordet er i. Eksempel: C’est un bon endroit. — “Det er et godt sted.” calme betyder her “roligt” og beskriver endroit. Adjektivet står efter substantivet i un endroit calme. Formen calme bruges både med hankøn ental og hunkøn ental; i flertal får den normalt s: des endroits calmes = “rolige steder”. Samlet består sætningen af La table (“bordet”), dans le coin (“i hjørnet”), est (“er”) og dans un endroit calme (“på/i et roligt sted”). Den samlede betydning er derfor: “Bordet i hjørnet står et roligt sted.” Den franske formulering bruger bogstaveligt konstruktionen “er i et roligt sted”, mens den faste danske oversættelse gengiver den naturligt som “står et roligt sted”.

3. Cette table a aussi une bonne lumière.

   Der er også godt lys ved dette bord.

   Cette

   dette

   table

   bord

   a

   har

   aussi

   også

   bonne

   god

   lumière

   lys

   Uddybende forklaring

   Cette er en demonstrativ bestemmelsesform foran et substantiv, ikke et pronomen. Den står i femininum ental og passer til table; den peger her på dette bord. Den maskuline entalsform foran en konsonant er ce, som i ce livre — “denne bog”. table betyder “bord”. Ordet er feminint: une table, la table. Her er det dette bord, som forbindes med oplysningen om godt lys. a er nutidsformen af avoir (“at have”) i 3. person ental: j’ai, tu as, il/elle a. Her forbinder a bordet med det, der følger. Eksempel: La pièce a une fenêtre. — “Rummet har et vindue.” aussi betyder “også”. Det tilføjer denne oplysning til noget, der allerede er nævnt eller tænkt. Her står det efter verbet: La table a aussi ... — “Bordet har også ...”. bonne betyder her “god” og beskriver lumière. Adjektivet står i femininum ental, fordi lumière er feminint ental. Grundformen er bon; den feminine entalsform er bonne, mens bon er den maskuline entalsform. Eksempel: une bonne idée — “en god idé”. lumière betyder “lys”. Det er et feminint substantiv: une lumière, la lumière. I une bonne lumière er une en ubestemt artikel, bonne beskriver lyset, og lumière er substantivet. Eksempel: La lumière est forte. — “Lyset er stærkt.” Samlet består ytringen af Cette table (“dette bord”), a aussi (“har også”) og une bonne lumière (“godt lys” eller “et godt lys”). Den samlede betydning er, at der også er godt lys ved dette bord, i overensstemmelse med den faste oversættelse.

4. Cette table serait meilleure pour lire.

   Dette bord ville være bedre til at læse ved.

   Cette

   dette

   table

   bord

   serait

   ville være

   meilleure

   bedre

   pour

   for at

   lire

   læse

   Uddybende forklaring

   Cette står foran table og er den feminine entalsform af det påpegende ord, der betyder “denne/dette” i denne sammenhæng. Formen passer til table, som er et feminint substantiv i ental. Andre nyttige former er ce og cet i hankøn ental samt ces i flertal; valget mellem ce og cet afhænger også af den følgende lyd. table betyder “bord”. Det er et feminint substantiv i ental; flertalsformen er tables. serait er 3. person ental af être (“at være”) i conditionnel présent og betyder her “ville være”. Denne form kan udtrykke en hypotetisk eller forsigtigt fremsat vurdering. Til sammenligning betyder est “er”, mens était normalt betyder “var”. meilleure betyder “bedre” og er den feminine entalsform af meilleur, som passer til table. Den uregelmæssige sammenligning af bon er bon → meilleur → le meilleur i hankøn og bonne → meilleure → la meilleure i hunkøn. Meilleure er altså ikke afledt af table, men er en bøjet form af meilleur. Her er det ikke angivet, hvad bordet sammenlignes med. pour forbinder her en anvendelse med en infinitiv. Mønstret pour + infinitiv kan ofte gengives som “for at ...” eller “til at ...”. lire er infinitiven “at læse”. Efter pour angiver den aktiviteten, som bordet vurderes som bedre egnet til. Eksempel: Je viens pour lire. — “Jeg kommer for at læse.” Samlet er Cette table subjektet, serait meilleure siger, at dette bord hypotetisk eller forsigtigt ville være bedre, og pour lire angiver læseformålet. Hele sætningen betyder: “Dette bord ville være bedre til at læse ved.”

5. Est-ce que ces chaises sont confortables ?

   Er disse stole behagelige?

   Est-ce que

   er det sådan, at …?

   ces

   disse

   chaises

   stole

   sont

   er

   confortables

   behagelige

   Uddybende forklaring

   Est-ce que indleder et ja/nej-spørgsmål på fransk. Det er en fast spørgekonstruktion og betyder her ikke et selvstændigt spørgsmål om en bestemt ting. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que + udsagn. Eksempel: Est-ce que tu viens ? — »Kommer du?« ces betyder »disse« her og står foran et navneord i flertal. Formen ces bruges både ved maskulinum og femininum i flertal; i ental bruges derimod blandt andet ce eller cette afhængigt af navneordets grammatiske køn. Demonstrativet angiver ikke i sig selv, hvilket konkret objekt der menes; her peger det på de stole, som den faste oversættelse identificerer. chaises er flertalsformen af chaise, »stol«. chaise er et feminint navneord, og flertallet skrives normalt med -s, som ikke udtales i denne form. Eksempel: une chaise — »en stol«; des chaises — »stole«. sont er nutidsformen af être (»at være«) for tredje person flertal: ils/elles sont. Den passer her til ces chaises, som er flertal. I ental ville man bruge est: Cette chaise est confortable. — »Denne stol er behagelig.« confortables betyder »behagelige« her, om stolene. Adjektivets grundform er confortable; -s markerer flertal i den skrevne form. Adjektivet har samme form i maskulinum og femininum i ental og får her ikke en særskilt feminin endelse; det står dog i en feminin pluralisk sammenhæng, fordi det beskriver chaises. Eksempel: Ces fauteuils sont confortables. — »Disse lænestole er behagelige.« Samlet er strukturen Est-ce que + ces chaises + sont confortables: »Er disse stole behagelige?« Spørgekonstruktionen gør hele udsagnet til et ja/nej-spørgsmål, mens ces chaises er det, der beskrives, og sont confortables siger, at de er behagelige.

6. Je les trouve bien.

   Jeg synes, de er fine.

   Je

   jeg

   les

   dem

   trouve

   synes / finder

   bien

   godt; positivt

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er første person ental af det personlige subjektpronomen. Det står som subjekt for trouve. Til sammenligning betyder nous “vi”, men det er en anden person og et andet tal. les betyder her “dem” og er et direkte objektspronomen i flertal. Det viser i denne sammenhæng tilbage til stolene, som omtales i det foregående spørgsmål. Det står foran det bøjede verbum: Je les trouve. I fransk kan les bruges for både maskuline og feminine flertalsreferenter; formen ændres ikke efter køn i flertal. trouve kommer af trouver og er nutid, første person ental: je trouve. Grundbetydningen er “at finde”, men i mønsteret trouver quelque chose bien udtrykker det en vurdering: “synes, at noget er godt/fint”. Eksempel: Je trouve ce livre intéressant. — “Jeg synes, denne bog er interessant.” Her er trouve ikke datidsformen; datid kan for eksempel være j’ai trouvé — “jeg syntes/fandt”. bien er her et adverbium, der giver en positiv vurdering af det, som les henviser til. I denne sætning svarer det naturligt til “fine” i den faste oversættelse. Det er ikke det samme som adjektivet bon (“god”), som bøjes efter det navneord, det beskriver: un bon livre, de bons livres. I den observerede sætning er bien derimod ubøjeligt. Hele mønsteret er Je + les + trouve + bien: subjektet je vurderer objektet les positivt med trouve ... bien. Derfor betyder Je les trouve bien. “Jeg synes, de er fine.”

7. Asseyons-nous à cette table.

   Lad os sidde ved dette bord.

   Asseyons-nous

   lad os sidde

   cette

   dette

   table

   bord

   Uddybende forklaring

   Asseyons-nous betyder her “lad os sidde”. Det er imperativ i første person flertal af det refleksive verbum s’asseoir (“at sætte sig/sidde”); -nous viser, at taleren inkluderer sig selv og den eller de andre. Mønstret Verbum-ons-nous kan bruges til et forslag om at gøre noget sammen, for eksempel: Allons-nous-en. — “Lad os gå.” Her er asseyons-nous den observerede form; infinitiven er s’asseoir. cette er den feminine entalsform af det demonstrative bestemmende ord. Det står sammen med table, som er et feminint entalsord, og betyder her “dette”. De vigtigste former er ce foran et maskulint entalsord, cette foran et feminint entalsord og ces foran flertal. For eksempel: cette chaise — “denne stol”. Formen vælges altså efter det følgende navneords grammatiske køn og tal, ikke efter en angivet mængde. table betyder “bord” i denne ytring. Det er et feminint substantiv: une table, la table. Et nyttigt eksempel er La table est grande. — “Bordet er stort.” Her indgår ordet i præpositionsforbindelsen à cette table, hvor à sammen med cette table angiver stedet eller positionen “ved dette bord”. Hele ytringen samles sådan: Asseyons-nous — “lad os sidde” — efterfulgt af à cette table — “ved dette bord”. Tilsammen bliver betydningen derfor “Lad os sidde ved dette bord.”

8. Je vais mettre nos sacs sous la table.

   Jeg lægger vores tasker under bordet.

   Je vais

   jeg vil / skal til at

   mettre

   lægge

   nos

   vores

   sacs

   tasker

   sous

   under

   table

   bord

   Uddybende forklaring

   Je vais består af pronomenet je og den bøjede form vais af aller (at gå). Sammen med et infinitiv udtrykker konstruktionen en nær fremtidig handling: aller i nutid + infinitiv. Her betyder den, at taleren vil lægge taskerne under bordet. Den er ikke det samme som den almindelige fremtidsform alene: je mettrai betyder også “jeg vil lægge”, men er en anden grammatisk form. Mønster: je vais + infinitiv. Eksempel: Je vais partir. — “Jeg tager af sted nu / jeg skal til at tage af sted.” mettre er infinitiven, altså grundformen, af verbet “at lægge” i denne brug. Verbet kan også betyde “at sætte” eller “at placere”, afhængigt af hvad der placeres og hvordan. Efter vais står det i infinitiv og får derfor ikke en personbøjning her. Eksempel: Je vais mettre le livre ici. — “Jeg vil lægge bogen her.” nos betyder “vores” foran et substantiv i flertal. Det er en possessiv bestemmelsesform, som viser ejerskab, og den ændres ikke efter grammatisk køn: nos sacs og for eksempel nos tables har begge nos, fordi substantivet er i flertal. I ental bruges andre former, såsom mon eller ma, afhængigt af substantivets køn og lydforhold. sacs er flertalsformen af sac, “taske”. Endelsen -s markerer her flertal i skriften; den udtales normalt ikke. nos sacs betyder derfor “vores tasker”. Eksempel: Les sacs sont ici. — “Taskerne er her.” sous er præpositionen “under”. Den angiver en placering nedenunder noget og står foran det, som fungerer som referencepunkt. Eksempel: Le chat est sous la table. — “Katten er under bordet.” table betyder “bord”. I den fulde tekst står der la table: la er den bestemte artikel, og table er et feminint substantiv i ental. Den bestemte artikel passer derfor til dette bestemte bord; den tidligere sætning nævner også cette table, “dette bord”, men den ændrer ikke betydningen af den aktuelle placering. Samlet bygges sætningen sådan op: Je vais mettre = “jeg vil lægge / jeg skal til at lægge”, nos sacs = “vores tasker”, og sous la table = “under bordet”. Hele ytringen betyder: “Jeg lægger vores tasker under bordet.”