At vælge mellem to tasker | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Quel sac dois-je choisir ?

   Hvilken taske skal jeg vælge?

   Quel

   hvilken

   sac

   taske

   dois-je

   skal jeg

   choisir

   vælge

   Uddybende forklaring

   Quel betyder her "hvilken" og står foran sac, fordi det spørgende ord tilpasser sig det navneord, det bestemmer. sac er hankøn ental, så formen er quel; foran et hunkønsord i ental ville formen være quelle, for eksempel Quelle chaise ? — "Hvilken stol?". Sac betyder "taske". Det er et hankønsord: un sac betyder "en taske", og flertalsformen er des sacs — "tasker". I den faste sætning er det den taske, som valget gælder. Dois-je er en omvendt spørgeform af je dois. Dois er første person ental af verbet devoir i nutid, og je betyder "jeg". I denne konstruktion svarer devoir sammen med infinitiven til "skal" eller "bør": Je dois partir betyder "Jeg skal gå". Ved et direkte spørgsmål sættes verbet foran pronomenet og bindes med en bindestreg: Dois-je ... ?. Choisir er infinitivformen af verbet "at vælge". Efter devoir står verbet i infinitiv, så mønstret er devoir + infinitiv: Je dois choisir — "Jeg skal vælge". Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Hele spørgsmålet samles sådan: Quel sac — "hvilken taske" — efterfulgt af dois-je choisir — "skal jeg vælge". Derfor betyder Quel sac dois-je choisir ? "Hvilken taske skal jeg vælge?". Det er et direkte og neutralt spørgsmål om, hvilken af flere mulige tasker taleren skal vælge.

2. Celui-ci est léger.

   Denne er let.

   Celui-ci

   denne

   léger

   let

   Uddybende forklaring

   Celui-ci betyder her «denne» eller «denne her» og fungerer som et selvstændigt demonstrativt pronomen: det står i stedet for et maskulint substantiv. I den givne sammenhæng peger det på en taske, som er en af mulighederne i valget; teksten siger ikke, at den allerede er valgt. Formen er maskulin ental. Tilsvarende former er celle-ci for feminin ental og ceux-ci for maskulin flertal. Elementet -ci markerer den nærmere eller aktuelt udpegede mulighed. Eksempel: Celui-ci est bon. — «Denne her er god.» léger betyder her «let» i betydningen med lav vægt. Det er tillægsordet léger i maskulin ental og stemmer grammatisk med den maskuline entalsreference i Celui-ci. De vigtigste former er léger (maskulin ental), légère (feminin ental), légers (maskulin flertal) og légères (feminin flertal). Ved sammenligning bruges plus léger — «lettere». Eksempel: Cette boîte est légère. — «Denne æske er let.» Sætningen samles som Celui-ci + est + léger: «Denne her er let.» est er formen af être («at være») i tredje person ental. I situationen udpeger taleren en af taskerne og beskriver den som let; sætningen fastslår ikke, at taleren allerede har valgt den. Sætningen er neutral i register.

3. L'autre sac semble plus solide.

   Den anden taske ser stærkere ud.

   L'autre

   den anden

   sac

   taske

   semble

   ser ud til

   plus solide

   stærkere

   Uddybende forklaring

   L'autre betyder her „den anden“. autre er grundformen med betydningen „anden/andet“. I denne sætning står den efter den bestemte artikel le eller la, som bliver til l' foran en vokal: l'autre. autre ændrer ikke form efter grammatisk køn, og elisionen gør heller ikke kønnet synligt i l'autre. sac betyder „taske“ og er et hankønsord på fransk: un sac, le sac. I l'autre sac bestemmer l' hele nominalgruppen, så den betyder „den anden taske“. autre kan dog også stå med ubestemt artikel, for eksempel un autre sac — „en anden taske“. semble kommer fra sembler, „at synes/virke“. Formen er nutid, 3. person ental, og subjektet er L'autre sac: „den anden taske virker“. Mønstret sembler + adjektiv bruges til at beskrive, hvordan noget forekommer, for eksempel: Le tissu semble doux. — „Stoffet virker blødt.“ plus solide betyder her „stærkere“, mere bogstaveligt „mere solid“. solide er adjektivets grundform, og plus solide er komparativen med plus foran adjektivet. Det er solide, ikke sac, der sammenlignes. En fuld sammenligning kan for eksempel være Ce sac est plus solide que l'autre. — „Denne taske er stærkere end den anden.“ I den faste sætning er sammenligningsleddet ikke gentaget, men den sammenlignende betydning fremgår af oversættelsen og sammenhængen. Samlet bygges sætningen sådan: L'autre sac = „den anden taske“, semble = „ser ud til/virker“, og plus solide = „stærkere“. Hele betydningen er derfor: „Den anden taske ser stærkere ud.“

4. Il a aussi deux poches.

   Den har også to lommer.

   Il

   den

   a

   har

   aussi

   også

   deux

   to

   poches

   lommer

   Uddybende forklaring

   Il betyder her “den” og henviser til tasken i konteksten. Det er et personligt stedord i ental, hankøn, som passer til sac. I en anden sammenhæng kan il betyde “han”, når referenten er en mand. a er nutidsformen af avoir (“at have”) i tredje person ental: il a = “den har”. Grundformen er avoir; andre nyttige former er j’ai (“jeg har”) og ils ont (“de har”). Eksempel: Le sac a une fermeture. – “Tasken har en lukning.” aussi betyder “også”. Det står her efter den bøjede verbumsform i Il a aussi... og føjer denne oplysning til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. deux betyder “to” og angiver her antallet af lommer. Talordet ændres ikke efter køn: deux poches og deux sacs bruger begge deux. Ved et direkte angivet antal står fransk normalt uden ubestemt artikel: deux poches. Deux des poches betyder derimod “to af lommerne”. poches betyder “lommer”. Entalsformen er poche, og poches er flertal; -s skrives, men udtales normalt ikke. Eksempel: La veste a deux poches. – “Jakken har to lommer.” Sætningen samles sådan: Il a betyder “den har”, aussi tilføjer “også”, og deux poches betyder “to lommer”. Hele betydningen er derfor: “Den har også to lommer.”

5. J'ai besoin d'un sac pour le travail.

   Jeg har brug for en taske til arbejde.

   J'ai besoin

   har brug for

   sac

   taske

   pour

   til

   travail

   arbejde

   Uddybende forklaring

   J'ai besoin er en fast fransk konstruktion med betydningen "jeg har brug for". Den består af j'ai (førsteperson ental af avoir, "at have") og substantivet besoin ("behov"). Den bruges som avoir besoin de + substantiv eller avoir besoin de + infinitiv: J'ai besoin de repos. = "Jeg har brug for hvile." Før un smelter de sammen med artiklen til d'un, som i den faste sætning. sac betyder her "taske". Det er et maskulint substantiv: un sac = "en taske", des sacs = "tasker". Flertalsformen dannes normalt med -s. I den faste sætning står substantivet i ental; un er den ubestemte artikel og udtrykker ikke i sig selv en særskilt optælling. pour betyder her "til" og indleder formålet eller den tilsigtede anvendelse. Mønstret pour + substantiv kan bruges om, hvad noget er beregnet til: un sac pour le sport = "en taske til sport". I den faste sætning er pour ikke en del af betydningen "har brug for", men forbinder tasken med dens anvendelse. travail betyder "arbejde". Det er et maskulint substantiv, og efter pour står det her med den bestemte artikel le: le travail. Kombinationen pour le travail betyder "til arbejde" eller "til brug på arbejdet". Samlet bygges sætningen sådan op: J'ai besoin de = "jeg har brug for" + un sac = "en taske" + pour le travail = "til arbejde". Hele betydningen er derfor: "Jeg har brug for en taske til arbejde."

6. Alors, le plus solide a du sens.

   Så giver den stærkere mening.

   Alors

   så / altså

   le plus solide

   den stærkere

   a du sens

   giver mening

   Uddybende forklaring

   Alors står først som et forbindende samtaleord. Her betyder det “så” og knytter udsagnet til det foregående. Det kan også bruges som “nå” eller “altså”, men i denne sætning er den naturlige betydning “så”. le plus solide betyder her “den stærkere” i den faste oversættelse og har grundbetydningen “den mest solide/robuste”. solide er grundformen af adjektivet. plus solide markerer en højere grad, mens le plus solide er superlativformen, altså “den mest solide”. le viser her en bestemt maskulin entalsform; adjektivet står selvstændigt uden et udsagt substantiv. Den præcise genstand er ikke navngivet i denne sætning. Eksempel: un sac solide = “en solid taske”; le plus solide = “den mest solide”. a du sens er et fast udtryk med verbet avoir (“at have”). a er 3. person ental i nutid: avoir → a. Udtrykket avoir du sens betyder “at give mening”. I dette udtryk er du en partitiv artikel foran sens; det er ikke her en sammentrækning af de + le. Eksempel: Cette explication a du sens. — “Denne forklaring giver mening.” Samlet betyder Alors, le plus solide a du sens. “Så giver den stærkere mening.” Alors fungerer som overgang, le plus solide betegner det underforståede maskuline entalsled, og a du sens siger, at dette giver mening.

7. Je peux mettre mes papiers dans les poches.

   Jeg kan lægge mine papirer i lommerne.

   Je peux

   jeg kan

   mettre

   lægge

   mes

   mine

   papiers

   papirer

   dans

   i

   poches

   lommer

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan” og er første person ental af pouvoir i nutid: je peux. Formen udtrykker mulighed eller evne. Sammenlign med tu peux (“du kan”) og il/elle peut (“han/hun kan”); subjektet bestemmer formen. mettre betyder her “lægge” og står i infinitiv efter peux: je peux mettre = “jeg kan lægge”. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Dens nutidsform i første person er je mets, og en nyttig datidsform er j’ai mis (“jeg har lagt”). Eksempel: Je peux mettre le livre ici. — “Jeg kan lægge bogen her.” mes betyder “mine” foran et navneord i flertal. Det er en possessiv bestemmer, som tilpasses det ejede navns tal; formen mes bruges med en første person ental-ejer og markerer ikke ejerens køn. Sammenlign mon livre (“min bog”), ma poche (“min lomme”) og nos livres (“vores bøger”): både ejeren og det ejede navns tal har betydning for valget af form. Her er mes papiers “mine papirer”. papiers er flertal af papier og betyder her “papirer” eller “dokumenter”. Flertalsformen markeres normalt med -s, som ikke udtales i denne form. Eksempel: J’ai mes papiers. — “Jeg har mine papirer.” dans er en præposition, der angiver placering inde i noget: “i” eller “ind i”, afhængigt af sammenhængen. Her forbinder den det, der lægges, med det sted, hvor det placeres: mettre quelque chose dans ... = “lægge noget i ...”. poches er flertal af poche og betyder “lommer”. I den fulde sætning står les lige før poches, så les poches betyder “lommerne”. Eksempel: Les clés sont dans les poches. — “Nøglerne er i lommerne.” Samlet bygges sætningen sådan op: Je peux (“jeg kan”) + mettre (“lægge”) + mes papiers (“mine papirer”) + dans les poches (“i lommerne”). Hele betydningen er derfor: “Jeg kan lægge mine papirer i lommerne.”

8. Ça devrait bien marcher pour toi.

   Det burde fungere godt for dig.

   Ça

   det

   devrait

   burde

   bien

   godt

   marcher

   fungere

   pour toi

   for dig

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen. Her svarer det til “det”, men den konkrete ting eller situation, som det henviser til, er ikke navngivet i sætningen. Formen ça angiver ikke grammatisk køn eller tal. devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker det en forventning eller vurdering, som på dansk ofte bliver “burde”. En nyttig formrække er devoir → doit (“skal”) → devrait (“burde”). Eksempel: Ça devrait suffire. — “Det burde være nok.” bien er et adverbium, som her betyder “godt” og beskriver, hvordan noget fungerer. Det står i denne sætning før infinitiven marcher. marcher er infinitiven af verbet “at fungere” i denne betydning. Det samme verbum kan i andre sammenhænge betyde “at gå” fysisk, men her er betydningen “fungere”. Efter et modalverbum som devoir står det næste verbum i infinitiv: Ça devrait marcher — “Det burde fungere.” pour toi består af præpositionen pour (“for”) og det betonede pronomen toi, som er 2. person ental. toi bruges efter præpositioner; som subjekt bruges normalt tu. Eksempel: C’est pour toi. — “Det er til dig.” Samlet betyder Ça devrait bien marcher pour toi. “Det burde fungere godt for dig.” Rækkefølgen er ça + devrait + bien + infinitiven marcher + pour toi. Konstruktionen udtrykker, at noget forventes at fungere godt for den person, der omtales som “dig”.