Vælge en enkel aktivitet | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Quelle activité est-ce qu'on devrait faire ?

   Hvilken aktivitet skal vi lave?

   Quelle

   hvilken

   activité

   aktivitet

   est-ce qu'on

   er det, vi …?

   devrait

   burde

   faire

   gøre

   Uddybende forklaring

   Quelle står foran activité og er et spørgende bestemmelsesord: “hvilken”. Formen er feminin ental, fordi activité er et feminint navneord i ental. Serien er quel (maskulin ental), quelle (feminin ental), quels (maskulin flertal) og quelles (feminin flertal). Eksempel: Quelle activité préfères-tu ? — “Hvilken aktivitet foretrækker du?” activité betyder her “aktivitet”. Det er et feminint navneord; flertalsformen er activités. I den faste sætning spørges der om én ikke nærmere specificeret aktivitet, ikke om en bestemt aktivitet, der allerede er nævnt. est-ce qu'on er den franske spørgekonstruktion est-ce que efterfulgt af subjektet on; apostroffen viser, at que forkortes foran vokalen i on. Konstruktionen markerer et direkte spørgsmål, mens on er den, der skal udføre handlingen. Den faste oversættelse identificerer on som “vi” her. On kan i andre sammenhænge have en mere generel betydning som “man”, så betydningen afhænger af konteksten. Eksempel: Est-ce qu’on part ? — “Skal vi af sted?” devrait er en bøjet form af devoir og står i conditionnel présent. Her udtrykker den, hvad “vi” bør eller burde gøre: on devrait — “vi burde”. Sammenlign on doit — “vi skal/må” — med on devrait — “vi burde”. Det er devoir, ikke on, der bærer denne verbale form. Eksempel: On devrait réserver. — “Vi burde reservere.” faire er infinitiven af verbet “at gøre/lave”. Den står efter devrait, fordi devoir forbindes med en efterfølgende infinitiv: on devrait faire — “vi burde lave”. Infinitiven ændres ikke efter subjektet i denne konstruktion. Eksempel: Nous devrions faire une pause. — “Vi burde holde en pause.” Samlet er strukturen Quelle activité + est-ce qu’on + devrait faire: først spørges der “hvilken aktivitet”, derefter markeres spørgsmålet, og til sidst siges det, at “vi burde lave” den. Derfor betyder hele ytringen “Hvilken aktivitet skal vi lave?”; den franske form devrait har her den kompatible betydning “burde/skulle” i et forslag om, hvad gruppen kan vælge.

2. On pourrait marcher dehors.

   Vi kunne gå en tur udenfor.

   On pourrait

   vi kunne

   marcher

   gå en tur

   dehors

   udenfor

   Uddybende forklaring

   On pourrait betyder her “vi kunne”. on bruges meget ofte i dagligt fransk som et grammatisk subjekt med betydningen “vi”; i denne sætning er det netop læsningen “vi”, som den faste oversættelse angiver. pourrait er 3. person ental af konditionalis af pouvoir (“at kunne”): pouvoir → pourrait. Konditionalis viser her en mulig eller foreslået handling, ikke en sikker plan. Til sammenligning betyder peut i Il peut faire froid dehors “kan” i nutid, mens pourrait betyder “kunne”. marcher er infinitiven “at gå/gå til fods”. Efter pourrait står verbet i infinitiv: on pourrait marcher = “vi kunne gå”. I den faste oversættelse bliver kombinationen naturligt gengivet som “vi kunne gå en tur”; det tilføjer ikke en anden aktør, men gengiver den foreslåede gåtur idiomatisk på dansk. Eksempel: Nous aimons marcher. — “Vi kan godt lide at gå.” dehors er et adverbium, der betyder “udenfor” eller “udendørs”. Det beskriver her, hvor gåturen foregår. Det er ikke det samme som et navneord for et bestemt sted; det angiver blot stedet udenfor. Eksempel: Je travaille dehors. — “Jeg arbejder udenfor.” Samlet følger sætningen mønstret on pourrait + infinitiv + stedadverbium: On pourrait marcher dehors. betyder “Vi kunne gå en tur udenfor.” Den udtrykker således et forslag eller en mulighed om, at vi går udenfor til fods.

3. Il peut faire froid dehors.

   Det kan være koldt derude.

   Il peut

   det kan

   faire froid

   være koldt

   dehors

   udenfor

   Uddybende forklaring

   Il peut består af il og den bøjede form peut af verbet pouvoir. I denne sætning er il et upersonligt subjekt i et vejrudtryk, så det betyder ikke en bestemt mand eller dreng. peut er nutid, 3. person ental, og udtrykker her mulighed: “kan”. Sammen med det følgende udtryk betyder det, at kulde er mulig. faire froid er et fast vejrudtryk. faire betyder her ikke konkret “at gøre”, men indgår i konstruktionen “at være koldt”. På fransk bruges il fait froid om, at det er koldt; med peut bliver det il peut faire froid, “det kan være koldt”. Eksempel: Il peut faire chaud demain. — “Det kan være varmt i morgen.” dehors betyder “udenfor” eller “derude” og angiver stedet. Det er et adverbium, så det står ikke med en artikel her. Det modsatte stedudtryk er à l'intérieur, “indenfor”. Eksempel: Il fait froid dehors. — “Det er koldt udenfor.” Hele sætningen bygges således: Il peut (“det kan”) + faire froid (“være koldt”) + dehors (“derude/udenfor”). Den samlede betydning er: “Det kan være koldt derude.”

4. Alors, on peut lire à l'intérieur.

   Så kan vi læse indenfor.

   Alors

   så

   on peut

   vi kan

   lire

   læse

   à l'intérieur

   indenfor

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et forbindende ord, der knytter udsagnet til situationen. Det kan ofte stå først i en ytring. Eksempel: Alors, on commence. — “Så begynder vi.” on peut betyder her “vi kan”. on er et fransk pronomen, som i denne oversættelse dækker taleren og andre deltagere, altså “vi”. peut er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) med on; formen er grammatisk tredje person ental, selv når on betyder “vi”. Konstruktionen on peut efterfølges af et infinitiv: On peut venir. — “Vi kan komme.” lire betyder “at læse”. Det er infinitiven af verbet, og efter peut står den i infinitiv, fordi pouvoir udtrykker mulighed eller evne for den efterfølgende handling. I andre personer ændres formen af pouvoir, mens infinitiven bevares: Je peux lire. — “Jeg kan læse.” à l'intérieur betyder “indenfor” eller “indendørs” i denne sætning. Det er en fast rumlig præpositionsforbindelse med betydningen “i det indre”. Eksempel: Il est à l'intérieur. — “Han er indenfor.” Samlet bliver Alors + on peut lire + à l'intérieur til: “Så kan vi læse indenfor.” Alors markerer overgangen, on peut udtrykker muligheden for handlingen, lire navngiver handlingen, og à l'intérieur angiver stedet.

5. Ça semble mieux de lire aujourd'hui.

   Det lyder bedre at læse i dag.

   Ça semble

   Det lyder

   mieux

   bedre

   lire

   læse

   aujourd'hui

   i dag

   Uddybende forklaring

   Ça semble: ça er et demonstrativt pronomen, som her betyder “det” om den relevante situation eller mulighed; formen angiver ikke selv et bestemt substantiv. semble er 3. person ental i nutid af sembler (“at synes/virke”). Sammen giver de her den faste betydning “det lyder” eller “det virker”. Et genanvendeligt mønster er Ça semble + adjektiv/adverbium. mieux: Dette er komparativformen af adverbiet bien: bien = godt, mieux = bedre. Det beskriver her, hvordan den foreslåede mulighed vurderes. Det er ikke adjektivet meilleur, som bruges til at beskrive et substantiv og kan bøjes efter det. Eksempel: Je travaille mieux le matin. — “Jeg arbejder bedre om morgenen.” lire: Dette er infinitiven, “at læse”. Efter mønsteret de + infinitiv fungerer den som den handling, der vurderes: de lire = “at læse”. Infinitiven er ikke bøjet efter en person her. Eksempel: J’aime lire. — “Jeg kan godt lide at læse.” aujourd'hui: Dette er et tidsadverbium, “i dag”. Apostroffen er en del af den faste skrivemåde og skal bevares. Eksempel: Je lis aujourd'hui. — “Jeg læser i dag.” Samlet følger sætningen mønsteret Ça semble mieux de + infinitiv + tidsudtryk: “Det lyder bedre at læse i dag.” Ça semble mieux giver vurderingen “det lyder bedre”, de lire angiver handlingen, og aujourd'hui placerer den i dag.

6. Choisissons une pièce calme.

   Lad os vælge et stille rum.

   Choisissons

   lad os vælge

   pièce

   rum

   calme

   stille

   Uddybende forklaring

   Choisissons betyder her “lad os vælge”. Det er imperativformen i 1. person flertal af choisir (“vælge”); formen bruges til et forslag, som taleren selv deltager i. Sammenlign Choisis ! (“Vælg!”) til én person og Choisissons ! (“Lad os vælge!”) til taleren sammen med andre. pièce betyder her “rum”. Grundformen er det feminine substantiv pièce. Ordet kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men den faste oversættelse og denne sætning støtter betydningen “rum”. Det ubestemte kendeord une viser, at der tales om et rum, som ikke er identificeret som et bestemt rum; det angiver ikke i sig selv et tal i den danske formulering. calme betyder “stille” og beskriver pièce. Adjektivet står efter substantivet her og har entalens form. calme har samme entalsform for hankøn og hunkøn; i flertal bliver formen calmes, som i des pièces calmes (“stille rum”). Sammenlagt danner Choisissons une pièce calme et forslag: “Lad os vælge et stille rum.” Choisissons udtrykker den fælles handling, une pièce er det rum, der skal vælges, og calme angiver rummets egenskab.

7. Je vais apporter mon livre.

   Jeg tager min bog med.

   Je vais

   jeg vil / jeg skal

   apporter

   tage med; bringe

   mon

   min

   livre

   bog

   Uddybende forklaring

   Je vais er første person ental af aller i nutid: je vais. Sammen med et infinitiv danner det fransk nær fremtid, aller + infinitiv. Her viser det en plan eller handling, der snart skal ske: “jeg vil/skal til at …”. Det er ikke selve verbet “at tage med”; den betydning kommer fra det følgende infinitiv. Eksempel: Je vais lire. – “Jeg vil læse / Jeg skal til at læse.” apporter er infinitiv af apporter, “at tage eller bringe noget med til et sted”. Efter vais står verbet i infinitiv, fordi aller er hjælpeverbet i denne fremtidskonstruktion. Eksempel: Je vais apporter une clé. – “Jeg tager en nøgle med.” mon betyder “min” foran et hankønsord i ental. Formen retter sig efter det ejede ord, ikke efter personen, der ejer det. Her står mon foran livre, som er hankøn: mon livre. For et hunkønsord i ental bruges normalt ma, og i flertal mes, for eksempel mon livre – “min bog”, men mes livres – “mine bøger”. livre betyder her “bog”. Det er et hankønsnavneord i ental; derfor passer det sammen med mon. Flertalsformen er livres: mes livres – “mine bøger”. Hele sætningen bygges sådan: Je vais (“jeg vil/skal til at”) + apporter (“tage med”) + mon livre (“min bog”). Den samlede betydning er: “Jeg tager min bog med.”

8. Je vais trouver une place pour nous.

   Jeg finder en plads til os.

   Je vais

   jeg vil / jeg skal

   trouver

   finde

   place

   plads

   pour nous

   til os

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je («jeg») og første person ental af aller («at gå»). Sammen med et efterfølgende infinitiv danner det fransk nærfremtid: aller i nutid + infinitiv. Her peger vais derfor ikke på fysisk bevægelse, men på at handlingen snart eller som plan skal ske. trouver betyder «at finde». Det står i infinitiv, fordi det følger efter vais; infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Sammenlign: Je vais trouver = «jeg vil/skal finde», mens Je trouve = «jeg finder» eller «jeg synes», afhængigt af sammenhængen. place betyder her «plads». Det er et feminint substantiv, og derfor står det med den feminine, ubestemte artikel une i une place. une markerer her et ubestemt substantiv i ental; artiklen udtrykker ikke i sig selv et særskilt optalt antal. Et nyttigt mønster er une place pour ... = «en plads til ...». pour nous betyder «til os». nous er et pronomen for første person flertal og står efter præpositionen pour. I denne sætning angiver det, hvem pladsen er beregnet til. Hele sætningen samles således: Je vais markerer en planlagt eller nært forestående handling, trouver er selve handlingen, og une place pour nous er det, der skal findes: «Jeg finder en plads til os.»