Qu'est-ce
I denne dialog indleder "Qu'est-ce" spørgsmålet om, hvad man gør nu. Det er den samlede spørgeform: "Qu'" er forkortelsen af que foran en vokal, "est" betyder "er", og "ce" betyder "det". Brug formen i "Qu'est-ce qu'on fait maintenant ?" når du spørger, hvad der foregår eller skal gøres.
qu'on
I "Qu'est-ce qu'on fait maintenant ?" betyder "qu'on" "vi" efter spørgeleddet. Det er que + on, hvor que bliver til qu' foran vokalen i on; on står her for "vi". Konstruktionen bruges efter "Qu'est-ce" med en sætning om en handling.
fait
I "Qu'est-ce qu'on fait maintenant ?" betyder "fait" "gør" eller "er i gang med at gøre". Opslagsformen er faire, og "fait" er den bøjede form, der står sammen med on. Formen kan genbruges efter on, når man beskriver en handling.
maintenant
I "Qu'est-ce qu'on fait maintenant ?" betyder "maintenant" "nu" og angiver tidspunktet for handlingen. Det står til sidst i spørgsmålet og knytter spørgsmålet til den aktuelle situation. Brug det, når du spørger eller fortæller, hvad der sker på dette tidspunkt.
Commençons
I "Commençons par la courte liste" betyder "Commençons" "lad os begynde" og er en fælles opfordring til at starte. Opslagsformen er commencer; "Commençons" er den form, der bruges til denne opfordring. Brug den, når du foreslår, at du og en anden starter på noget sammen.
par
I "Commençons par la courte liste" viser "par", hvad man begynder med. Sammen med commencer danner det mønsteret commencer par + noget. Brug det, når du vil angive det første punkt i en rækkefølge.
la
I "la courte liste" betyder "la" "den" og står foran et feminint entalsord. Her hører artiklen sammen med "liste" og "courte". Mønsteret la + navneord bruges, når man taler om en bestemt ting.
courte
I "la courte liste" betyder "courte" "korte" og beskriver listen. Opslagsformen er court; "courte" er formen, der passer til "liste" i denne frase. Brug formen til at beskrive en kort liste eller en anden kort ting, når bøjningen passer til ordet.
liste
I "la courte liste" betyder "liste" "liste" og er det, arbejdet begynder med. Ordet står efter artiklen "la" og adjektivet "courte". I arbejdssammenhæng kan det bruges om en række punkter, der skal gennemgås eller udføres.
Est-ce
I "Est-ce qu'on doit la finir" indleder "Est-ce" et ja- eller nej-spørgsmål. Det er den samlede spørgeform: "Est" betyder "er", og "ce" betyder "det", men sammen fungerer de som en spørgemarkør. Brug konstruktionen til at gøre en hel sætning til et ja- eller nej-spørgsmål.
doit
I "Est-ce qu'on doit la finir" betyder "doit" "skal" eller "bør". Opslagsformen er devoir; "doit" er den form, der står sammen med on her. Efter "doit" kommer infinitiven "finir", så mønsteret bruges til at spørge om nødvendighed eller plan.
finir
I "la finir" betyder "finir" "gøre færdig" eller "afslutte". Formen er en infinitiv og står efter "doit", mens "la" viser det, der skal gøres færdigt. Brug finir sammen med det, der skal afsluttes, når du taler om at færdiggøre en opgave.
avant
I "avant de revoir le fichier" betyder "avant" "før" og angiver, at én handling skal ske tidligere end en anden. Her står det i den faste konstruktion avant de + infinitiv. Brug det til at ordne to handlinger i tid.
de
I "avant de revoir" forbinder "de" avant med infinitiven "revoir". Sammen betyder avant de "før man gør" noget. Brug de efter avant, når det følgende er en infinitiv.
revoir
I "avant de revoir le fichier" betyder "revoir" "gennemgå" eller "se på igen" i denne arbejdssituation. Opslagsformen er også revoir, og den står som infinitiv efter "de". Den kan bruges med et direkte objekt, som i "revoir le fichier".
le
I "le fichier" betyder "le" "den" og står foran det bestemte navneord "fichier". Det er artiklen, der bruges her til et maskulint entalsord. Mønsteret le + navneord bruges, når man taler om en bestemt ting.
fichier
I "revoir le fichier" og "ouvrir le fichier" betyder "fichier" "fil". Ordet er det, man først gennemgår og senere åbner i dialogen. Brug det i arbejdssammenhænge om en bestemt digital fil.
On
I "On peut la terminer rapidement" betyder "On" "vi", fordi det henviser til de to personer i dialogen. Det står som subjekt foran verbet "peut"; i "si on partage le travail" står det også foran verbet. Brug on + verb, når du taler om, hvad man eller vi gør.
peut
I "On peut la terminer rapidement" betyder "peut" "kan" og udtrykker mulighed eller evne. Opslagsformen er pouvoir; "peut" er den form, der står sammen med on. Efter det kommer infinitiven "terminer", så mønsteret bruges til at sige, hvad man kan gøre.
terminer
I "On peut la terminer rapidement" betyder "terminer" "gøre færdig" eller "afslutte". Det står som infinitiv efter "peut", og "la" angiver den opgave, der skal afsluttes. Brug terminer + objekt, når du taler om at færdiggøre noget.
rapidement
I "On peut la terminer rapidement" betyder "rapidement" "hurtigt" og beskriver, hvor hurtigt arbejdet kan afsluttes. Det står efter infinitiven "terminer" og knytter sig til handlingen. Brug det efter et verbum, når du vil angive, at noget sker hurtigt.
si
I "si on partage le travail" betyder "si" "hvis" og indleder en betingelse. Det forbinder delingen af arbejdet med muligheden for at afslutte det hurtigt. Brug si foran en sætning, der forklarer, hvilken betingelse der skal være opfyldt.
partage
I "si on partage le travail" betyder "partage" "deler" eller "fordeler". Opslagsformen er partager; "partage" er den form, der står sammen med on. Her bruges det med "le travail" om at fordele en opgave mellem personer.
travail
I "partage le travail" betyder "travail" "arbejde". Det er det, der bliver delt mellem personerne. Mønsteret partager le travail kan bruges, når flere personer fordeler en fælles opgave.
Alors
I "Alors, je prends la première partie" betyder "Alors" "så" eller "derefter" og markerer den beslutning, der følger af det foregående. Det står først i sætningen og leder videre til talerens valg. Brug Alors + sætning, når du reagerer på en aftale eller foreslår næste skridt.
je
I "je prends la première partie" betyder "je" "jeg" og viser, hvem der tager ansvaret for handlingen. Det står foran verbet "prends". Brug je + verb, når du fortæller, hvad du selv gør eller vil gøre.
prends
I "je prends la première partie" betyder "prends" "tager" og betyder her også, at taleren påtager sig en del af arbejdet. Opslagsformen er prendre; "prends" er den form, der står sammen med je. Det samme mønster bruges i "Je prends le reste", hvor objektet viser, hvilken del personen tager.
première
I "la première partie" betyder "première" "første" og angiver rækkefølgen på delen. Opslagsformen er premier; "première" er formen, der passer til "partie" i denne frase. Brug den til at identificere det første punkt eller den første del, når bøjningen passer til ordet.
partie
I "la première partie" betyder "partie" "del" eller "portion" af listen eller arbejdet. Det står sammen med "la première" og betegner en afgrænset del, som én person kan tage. I denne arbejdssituation bruges det til at fordele en opgave.
reste
I "Je prends le reste" betyder "reste" "resten", altså den del, der er tilbage. Det står efter artiklen "le" og er objekt for "prends". Brug mønsteret prendre le reste, når du siger, at du tager det, som de andre ikke allerede har taget.
Après
I "Après, on peut revoir tout ce qui n'est pas clair" betyder "Après" "bagefter" eller "efter det". Det markerer den næste fase efter arbejdet med listen. Brug Après først i en sætning, når du vil beskrive, hvad der sker senere.
tout
I "tout ce qui n'est pas clair" betyder "tout" "alt" eller "det hele". Sammen med "ce qui" henviser det til alle de ting, der ikke er klare. Brug mønsteret tout ce qui + sætning, når du vil omfatte alt, som opfylder en bestemt beskrivelse.
ce
I "tout ce qui n'est pas clair" betyder "ce" omtrent "det" i betydningen "det, som". Det står foran "qui" og er en del af konstruktionen ce qui. Brug ce qui foran en sætning, når du henviser til det, der har en bestemt egenskab eller udfører en handling.
qui
I "tout ce qui n'est pas clair" indleder "qui" den del, der beskriver, hvad der ikke er klart. Det fungerer som subjekt for "n'est pas clair" i denne konstruktion. Brug ce qui + verb, når du vil sige "det, som" gør eller er noget.
n'est
I "qui n'est pas clair" bidrager "n'est" med betydningen "er ikke" sammen med "pas". Det er ne + est, hvor est er en form af être. Brug n'est pas foran en beskrivelse, når du vil sige, at noget ikke har den pågældende egenskab.
pas
I "n'est pas clair" er "pas" den del af nægtelsen, der sammen med "n'est" betyder "ikke". Det står efter verbet og kan ikke her forstås alene som hele nægtelsen. Mønsteret ne + verb + pas bruges til at nægte en handling eller beskrivelse.
clair
I "n'est pas clair" betyder "clair" "klart" eller "tydeligt" og beskriver noget, som er let at forstå. Det står efter être-konstruktionen "n'est pas". Brug n'est pas clair om noget i en tekst, fil eller forklaring, der stadig kræver gennemgang.
vais
I "Je vais ouvrir le fichier" betyder "vais" "skal til" eller "er på vej til at" gøre noget. Opslagsformen er aller; "vais" er den form, der står sammen med je. Mønsteret je vais + infinitiv bruges til at annoncere en handling, man vil udføre.
ouvrir
I "Je vais ouvrir le fichier" betyder "ouvrir" "åbne". Det står som infinitiv efter "vais", og "le fichier" er det, der skal åbnes. Brug ouvrir + objekt, når du fortæller, hvad du vil åbne.
quand
I "quand la liste sera finie" betyder "quand" "når" og indleder en tidsangivelse. Her fortæller det, hvornår filen skal åbnes. Brug quand + sætning, når du knytter en handling til det tidspunkt, hvor noget andet sker.
sera
I "la liste sera finie" betyder "sera" "vil være". Opslagsformen er être; "sera" er fremtidsformen, der angiver listens kommende tilstand. Den står foran "finie" i mønsteret sera + beskrivelse af en tilstand.
finie
I "la liste sera finie" betyder "finie" "færdig" og beskriver listens tilstand. Opslagsformen er finir; "finie" er formen, der bruges i denne frase med "la liste". Udtrykket bruges til at angive, at listen er færdig, før den næste handling finder sted.