Vælge den næste opgave | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Qu'est-ce qu'on fait maintenant ?

   Hvad skal vi gøre nu?

   Qu'est-ce qu'on

   Hvad ... vi?

   fait

   gør

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce qu'on er en fast spørgekonstruktion, der betyder “hvad ... vi?” Her er qu'est-ce que spørgeformen “hvad er det, som ...?”, og que bliver til qu' foran vokalen i on. on er grammatisk 3. person ental, men bruges meget ofte med betydningen “vi” i daglig fransk. Derfor får verbet bagefter entalsform. Eksempel: Qu'est-ce que tu fais ? — “Hvad laver du?” Her skifter kun personen: tu kræver 2. person ental. fait er den observerede form af verbet faire (“at gøre/lave”). I denne sætning er det nutid, 3. person ental, fordi subjektet er on: on fait. En nyttig formrække er je fais, tu fais, il/elle/on fait, nous faisons, vous faites, ils font. Eksempel: On fait une pause. — “Vi holder en pause.” maintenant er et adverbium, der placerer handlingen i nutiden og betyder “nu”. Det knytter sig her til spørgsmålet om, hvad der skal gøres på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: On commence maintenant. — “Vi begynder nu.” Samlet består ytringen af spørgeformen Qu'est-ce qu'on, verbet fait og tidsadverbiet maintenant: “Hvad skal vi gøre nu?” Den franske nutidsform spørger her om den aktuelle handling eller næste beslutning; den danske oversættelse bruger “skal” for at gengive denne tilsigtede betydning naturligt.

2. Commençons par la courte liste.

   Lad os begynde med den korte liste.

   Commençons

   lad os begynde

   courte

   kort

   liste

   liste

   Uddybende forklaring

   Commençons er imperativformen af verbet commencer (»begynde«) i 1. person flertal. Formen har endelsen -ons, men den samme form kan også være præsensformen »vi begynder«; her viser opfordrende brug og sammenhæng, at betydningen er »lad os begynde«. Mønstret kan genbruges med andre verber, for eksempel Regardons le film. — »Lad os se filmen.« courte betyder her »kort« og beskriver liste. Det er hunkønsformen i ental af adjektivet court; formen til hankøn er court, og flertalsformen er courts eller courtes efter køn. En sammenligning dannes normalt med plus: une liste plus courte — »en kortere liste«. liste er substantivet »liste«. Det er et hunkønsord, og i la courte liste står den bestemte artikel la og adjektivet courte i hunkøn ental. Et enkelt genbrugeligt eksempel er la liste est courte — »listen er kort«. Sammen danner Commençons par la courte liste en opfordring. par betyder her »med« i udtrykket commencer par, altså »begynde med noget«; la courte liste er det, man begynder med. Hele sætningen betyder derfor: »Lad os begynde med den korte liste.«

3. Est-ce qu'on doit la finir avant de revoir le fichier ?

   Skal vi gøre den færdig, før vi gennemgår filen?

   Est-ce qu'on

   vi …?

   doit

   skal

   la

   den

   finir

   gøre færdig

   avant de

   før

   revoir

   gennemgå

   le fichier

   filen

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'on er en fast måde at danne et ja/nej-spørgsmål på: est-ce que markerer spørgsmålet, og on betyder her vi. Før en vokallyd bliver que on til qu'on. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce qu'on ... ? = “Skal/kan/gør vi ...?” afhængigt af verbet bagefter. doit er nutidsformen af devoir for il/elle/on: on doit betyder her “vi skal”. Devoir efterfulgt af et infinitiv angiver nødvendighed eller noget, man forventes at gøre: On doit travailler = “Vi skal arbejde.” Formen doit bøjes efter on, ikke efter det følgende objekt. la er et bestemt hunkøn-entals direkte objektpronomen. I denne sammenhæng henviser det til den korte liste, som er nævnt i den foregående sætning og gengivet som “den” i oversættelserne. Det står foran infinitiven: la finir = “gøre den færdig”. Pronomenets grammatiske form er hunkøn ental; referenten er bestemt af sammenhængen. finir er infinitivformen “at gøre færdig” eller “at afslutte”. Efter devoir står verbet i infinitiv: on doit finir = “vi skal gøre færdig”. I la finir er la objektet, mens finir er handlingen. Eksempel: Je dois finir le rapport. = “Jeg skal gøre rapporten færdig.” avant de betyder “før” foran et infinitiv og angiver, at én handling skal finde sted før en anden. Mønstret er avant de + infinitiv: avant de partir = “før man tager af sted”. Når subjektet er det samme i de to handlinger, er denne konstruktion særlig almindelig; her er det underforståede subjekt for revoir det samme som subjektet for doit finir. revoir er infinitivformen, der her betyder “at gennemgå”. Verbet kan også betyde “at se igen”, men den faste oversættelse angiver her betydningen “gennemgå”; man bør derfor ikke nødvendigvis tilføje “igen” i denne sætning. Nutidsformen er for eksempel je revois = “jeg gennemgår/ser igen”, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: Nous allons revoir le plan. = “Vi vil gennemgå planen igen.” le fichier betyder “filen”. fichier er et hankønsnavneord, så det bestemte kendeord er le; sammen betyder le fichier “den bestemte fil”. I konstruktionen revoir le fichier er filen det direkte objekt for revoir. Hele strukturen er Est-ce qu'on doit [la finir] avant de [revoir le fichier] ?: “Skal vi gøre den færdig, før vi gennemgår filen?” Spørgsmålet handler dermed om, hvorvidt den allerede omtalte korte liste skal afsluttes, inden filen gennemgås. Konstruktionen er neutral og almindelig i både tale og skrift.

4. On peut la terminer rapidement si on partage le travail.

   Vi kan hurtigt komme igennem den, hvis vi deler arbejdet.

   On peut

   vi kan

   terminer

   afslutte; gøre færdig

   rapidement

   hurtigt

   si

   hvis

   partage

   deler

   travail

   arbejde

   Uddybende forklaring

   On peut betyder her “vi kan”. on er et fransk subjektpronomen, som ofte bruges om en gruppe og derfor her gengives med “vi”. peut er 3. person ental af pouvoir (“at kunne”); mønstret on peut + infinitiv udtrykker mulighed eller evne. Eksempel: On peut commencer. — “Vi kan begynde.” terminer betyder her “at afslutte” eller “at gøre færdig”. Det står i infinitiv efter peut; det er altså peut, der bærer bøjningen, mens terminer forbliver ubøjet infinitiv. Eksempel: Je peux terminer ce soir. — “Jeg kan gøre det færdigt i aften.” la er et feminint entalsobjektpronomen. Det står foran infinitiven i la terminer og betyder her “den” ifølge den faste oversættelse. De givne tekster identificerer ikke entydigt, hvad pronomenet henviser til; de fastslår kun dets grammatiske form og rolle som objekt. Fransk har her et særskilt feminint entalsobjektpronomen, uanset hvordan referenten gengives på dansk. rapidement betyder “hurtigt”. Det er et adverbium, der beskriver tempoet for handlingen. I terminer rapidement knytter det sig til det at gøre noget færdigt. si indleder betingelsen og betyder “hvis”. Mønstret si + sætning kan bruges til at angive en betingelse. Eksempel: Si tu viens, on commence. — “Hvis du kommer, begynder vi.” partage betyder her “deler”. Det er nutid, 3. person ental af verbet partager (“at dele”); formen passer til subjektet on. Efter si står verbet her i nutid, fordi betingelsen fremstilles som en mulighed: si on partage le travail — “hvis vi deler arbejdet”. travail er substantivet “arbejde”. I le travail står det med den bestemte hankønsartikel le, så udtrykket betyder “arbejdet”. Den bestemte artikel præsenterer arbejdet som noget bestemt eller identificerbart i situationen; den betyder ikke i sig selv, at der allerede er nævnt et bestemt antal. Eksempel: Le travail est terminé. — “Arbejdet er færdigt.” Hele sætningen samler først On peut la terminer rapidement — “Vi kan hurtigt gøre den færdig” — og derefter betingelsen si on partage le travail — “hvis vi deler arbejdet”. Den samlede betydning er: “Vi kan hurtigt komme igennem den, hvis vi deler arbejdet.”

5. Alors, je prends la première partie.

   Så tager jeg den første del.

   Alors

   så; altså

   je

   jeg

   prends

   tager

   première

   første

   partie

   del

   Uddybende forklaring

   Alors står først og fungerer her som en overgang til det, taleren nu vil sige: “så” eller “altså”. Det er ikke selve handlingen “tage”. Eksempel: Alors, on commence. — “Så begynder vi.” je betyder “jeg” og er 1. persons entalspronomen. Det er subjektet for prends. Eksempel: Je travaille. — “Jeg arbejder.” prends er nutidsformen af verbet prendre med je: je prends — “jeg tager”. I denne sætning betyder det at tage den nævnte del. Formen prends findes også med tu; sammenlign il prend — “han tager”. Eksempel: Je prends le bus. — “Jeg tager bussen.” première betyder “første” og er den feminine entalsform, der står sammen med partie. Formen hænger derfor sammen med køn og tal på substantivet: premier bruges fx foran et maskulint entalsord, mens première bruges her foran partie. Eksempel: la première étape — “det første trin”. partie er et feminint substantiv, der her betyder “del”. I sammenhængen med at dele arbejdet er det den første del af arbejdet; i andre sammenhænge kan ordet have andre betydninger. Eksempel: une partie du travail — “en del af arbejdet”. Samlet består sætningen af overgangsordet Alors, subjektet je, verbet prends og nominalgruppen la première partie: “Så tager jeg den første del.” la gør delen bestemt, première angiver dens rækkefølge, og partie er den del, taleren tager.

6. Je prends le reste.

   Jeg tager resten.

   Je

   jeg

   prends

   tager

   reste

   rest(en)

   Uddybende forklaring

   Je er det franske personlige pronomen for første person ental: “jeg”. Det angiver her den talende som den, der udfører handlingen. Formen bruges både af en mand og en kvinde; køn ændrer ikke je. prends er første person ental i nutid af verbet prendre (“tage”). Formen bruges sammen med je: je prends. Verbet får her betydningen “tage” i den konkrete fordeling af en del. Andre nutidsformer er for eksempel tu prends (“du tager”) og il/elle prend (“han/hun tager”); prend skrives uden s i tredje person ental. reste er her substantivet le reste, “resten”: det, der er tilbage efter en anden del. I den faste sætning står substantivet efter den bestemte artikel le, som ikke er medtaget i dette opslag. Som substantiv har reste her ikke betydningen af verbet “bliver”. Eksempel: Je prends le reste. — “Jeg tager resten.” Samlet betyder Je prends le reste. “Jeg tager resten.” Je angiver den talende, prends angiver handlingen “tager”, og le reste angiver den tilbageværende del. I den givne sammenhæng står dette i modsætning til den første del, så udsagnet fordeler den resterende del til den talende.

7. Après, on peut revoir tout ce qui n'est pas clair.

   Bagefter kan vi gennemgå alt, der er uklart.

   Après

   bagefter

   on peut

   vi kan

   revoir

   gennemgå igen

   tout

   alt

   ce qui

   det, som

   n'est pas clair

   ikke er klart

   Uddybende forklaring

   Après betyder her “bagefter” og placerer handlingen efter noget, der allerede er nævnt. Et nyttigt modsætningspar er avant “før” og après “efter”. on peut består af pronomenet on og verbet peut, som er nutidsformen af pouvoir for tredje person ental. Her betyder on “vi”, sådan som den faste oversættelse viser, og peut udtrykker mulighed eller evne: “kan”. on kan i andre sammenhænge betyde en ubestemt person eller “man”, så betydningen må bestemmes af konteksten. Eksempel: On peut commencer. — “Vi kan begynde.” revoir er infinitiven af revoir og betyder her “gennemgå igen” eller “se på igen”. Den står efter peut, fordi pouvoir efterfølges af et andet verbum i infinitiv: on peut revoir — “vi kan gennemgå igen”. revoir kan også bruges om at se en person igen, men her er det noget, der skal gennemgås, der er relevant. tout betyder “alt” og fungerer her som et samlet objekt for det, der skal gennemgås. Det peger ikke på en bestemt optælling; det samler indholdet som helhed. ce qui betyder “det, som” og indleder her den del, der beskriver, hvad tout omfatter. ce qui bruges, når “det, som” selv er subjekt i den følgende del. Eksempel: Je comprends ce qui est important. — “Jeg forstår det, som er vigtigt.” n'est pas clair betyder “ikke er klart”. n' er den forkortede form af ne foran en vokallyd, og ne ... pas danner nægtelsen. est er tredje person ental af être, “at være”, og clair er et beskrivende adjektiv med betydningen “klar”. I denne konstruktion beskriver clair det, som ikke er klart. Eksempel: Ce point n'est pas clair. — “Dette punkt er ikke klart.” Samlet betyder Après, on peut revoir tout ce qui n'est pas clair: “Bagefter kan vi gennemgå alt, der er uklart.” Først angiver Après, hvornår handlingen finder sted; on peut revoir siger, at vi kan gennemgå noget igen; og tout ce qui n'est pas clair afgrænser dette til alt det, der ikke er klart.

8. Je vais ouvrir le fichier quand la liste sera finie.

   Jeg åbner filen, når listen er færdig.

   Je vais

   jeg vil

   ouvrir

   åbne

   fichier

   fil

   quand

   når

   liste

   liste

   finie

   færdig

   Uddybende forklaring

   Je vais står her sammen med infinitiven ouvrir og danner fransk nær fremtid: aller i nutid + infinitiv. vais er formen af aller for je; konstruktionen betyder, at åbningen ligger foran taletidspunktet. Eksempel: Je vais partir. — «Jeg tager af sted snart.» ouvrir betyder «åbne». Det er infinitiven, altså grundformen, efter vais. Den samme form kan bruges efter andre verber, for eksempel Je peux ouvrir la porte. — «Jeg kan åbne døren.» fichier betyder «fil». Det er et hankønsord, hvilket ses i den fulde nominalgruppe le fichier: le er den bestemte artikel for hankøn ental. Ordet står som det, der bliver åbnet. quand indleder her en tidsledsætning og betyder «når». Ved en fremtidig hændelse bruger fransk normalt futurum i denne ledsætning, selv om dansk ofte bruger nutid: quand la liste sera finie — «når listen er færdig». liste betyder «liste». I la liste er det et hunkønsord i ental; la markerer bestemt hunkøn ental. Det er subjektet i ledsætningen. finie betyder her «færdig». Formen er hunkøn ental af fini, som er perfektum participium af finir; den tilpasser sig liste, ikke fichier. I den fulde sekvens la liste sera finie står sera, futurumsformen af être, sammen med finie og giver betydningen «listen vil være færdig». Eksempel: La tâche sera finie demain. — «Opgaven vil være færdig i morgen.» Samlet består ytringen af nær-fremtidskonstruktionen Je vais ouvrir le fichier — «Jeg åbner/skal åbne filen» — efterfulgt af tidsledsætningen quand la liste sera finie — «når listen er færdig». Hele betydningen er derfor: «Jeg åbner filen, når listen er færdig.»