At tale om hovedpine | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J’ai un peu mal à la tête.

   Jeg har lidt hovedpine.

   J’ai

   jeg har

   un peu

   lidt

   mal à la tête

   hovedpine

   Uddybende forklaring

   J’ai er en sammentrækning af je (jeg) og ai, som er første person ental af avoir (at have) i nutid. Formen betyder her “jeg har”. Sammenlign: j’ai = jeg har, tu as = du har. un peu betyder “lidt”. Det er en kort mængdeangivelse, som dæmper det følgende udtryk: un peu de bruges foran et navneord, mens un peu også kan stå alene eller foran andre udtryk. Eksempel: J’ai un peu froid. = “Jeg fryser lidt.” mal à la tête er den franske måde at udtrykke hovedpine på i denne konstruktion. mal er navneordet “smerte/ondt”, og mønsteret avoir mal à + kropsdel betyder at have ondt i en kropsdel. la tête betyder “hovedet”; tête er et navneord, og la er den bestemte artikel, der hører til dette navneord. Eksempel: Elle a mal au dos. = “Hun har ondt i ryggen.” Her bliver à le trukket sammen til au. Hele ytringen samler delene sådan: J’ai (“jeg har”) + un peu (“lidt”) + mal à la tête (“ondt i hovedet/hovedpine”). Den naturlige betydning er derfor: “Jeg har lidt hovedpine.”

2. Assieds-toi un moment et repose tes yeux.

   Sæt dig ned et øjeblik, og hvil dine øjne.

   Assieds-toi

   sæt dig ned

   moment

   øjeblik

   repose

   hvil

   yeux

   øjne

   Uddybende forklaring

   Assieds-toi betyder her “sæt dig ned”. Det er imperativ i 2. person ental af s’asseoir, “at sætte sig”, med det refleksive pronomen toi efter verbet i imperativ. I en almindelig udsagnssætning står pronomenet før verbet: Tu t’assieds. Eksempel: Assieds-toi ici. — “Sæt dig her.” moment betyder “øjeblik” og bruges her i udtrykket un moment, “et øjeblik”. Un markerer et ubestemt entalssubstantiv; det er ikke i sig selv en præcis tidsangivelse. Un moment kan derfor bruges om en kort, ikke nærmere målt periode. Eksempel: Attends un moment. — “Vent et øjeblik.” repose betyder her “hvil” eller “lad hvile”. Formen er imperativ i 2. person ental af reposer. I denne sætning har verbet det direkte objekt tes yeux, så betydningen er at lade øjnene hvile. Det er ikke den refleksive form repose-toi, som betyder “hvil dig”. Eksempel: Repose ta main. — “Lad din hånd hvile.” yeux betyder “øjne”. Det er flertalsformen af œil, “øje”; denne flertalsform er uregelmæssig og kan ikke dannes ved blot at tilføje -s. Her står tes foran yeux og betyder “dine” i flertal, fordi der er tale om flere øjne. Eksempel: Mes yeux sont fatigués. — “Mine øjne er trætte.” Hele sætningen består af to imperativopfordringer forbundet med et: Assieds-toi un moment — “Sæt dig ned et øjeblik” — og repose tes yeux — “hvil dine øjne”. Samlet bliver betydningen: “Sæt dig ned et øjeblik, og hvil dine øjne.”

3. Peux-tu m’apporter de l’eau ?

   Kan du hente noget vand til mig?

   Peux-tu

   kan du

   m’apporter

   hente til mig

   eau

   vand

   Uddybende forklaring

   Peux-tu betyder her “kan du”. Det er et spørgsmål dannet af verbet pouvoir (“at kunne”) i 2. person ental: tu peux bliver til peux-tu, når subjektet står efter verbet i denne type spørgsmål. Mønstret kan genbruges: Peux-tu + infinitiv ? = “Kan du ...?” For eksempel: Peux-tu attendre ? = “Kan du vente?” m’apporter betyder her “bringe/hente til mig”. Det består af m’ = me (“til mig” eller “mig”) foran en vokallyd, plus infinitiven apporter (“at bringe”). Efter peux-tu står verbet i infinitiv: Peux-tu m’apporter ... ? En anden person kan bruge samme mønster: Peux-tu m’aider ? = “Kan du hjælpe mig?” Her viser m’, hvem handlingen er rettet mod; det er ikke en del af verbets grundform. eau betyder “vand”. Grundformen er substantivet eau; i fransk udtales det med en vokallyd, selv om stavningen indeholder tre bogstaver. Udtrykket de l’eau betegner her en ubestemt mængde vand, ikke et bestemt glas eller en bestemt portion. de l’ bruges foran et substantiv, der begynder med vokallyd, som i de l’eau. Samlet består spørgsmålet af Peux-tu (“kan du”), m’apporter (“bringe/hente til mig”) og de l’eau (“noget vand”): “Kan du hente noget vand til mig?” Spørgsmålet er en høflig anmodning formuleret som et spørgsmål om, hvorvidt personen kan udføre handlingen.

4. Tiens, bois-le lentement, par petites gorgées.

   Her, drik langsomt i små slurke.

   Tiens

   Værsgo

   bois-le

   drik den/det

   lentement

   langsomt

   petites

   små

   gorgées

   slurke

   Uddybende forklaring

   Tiens står først og er her en fast, samtaleagtig opfordring svarende til “værsgo” eller “tag imod”. Formen er imperativ af tenir i 2. person ental; i denne brug betyder den ikke nødvendigvis fysisk “hold”. Eksempel: Tiens, voilà ton livre. — “Værsgo, her er din bog.” bois-le er en imperativ af boire (“drikke”) med det direkte objektpronomen le (“den/det”). bois er 2. person ental i imperativ; den almindelige nutidsform er også tu bois, mens infinitiven er boire. Bindestregen viser forbindelsen mellem verbet og pronomenet i imperativ: Bois-le ! — “Drik den/det!” le er hankøn ental. Det leverede materiale identificerer ikke entydigt, hvad le henviser til; den tidligere nævnte eau er grammatisk hunkøn, så den ville normalt kræve la i stedet for le. lentement er et biord, der beskriver måden at drikke på: langsomt. Det hænger sammen med tillægsordet lent (“langsom”); lentement ændrer sig ikke efter køn eller tal. Eksempel: Marche lentement. — “Gå langsomt.” petites betyder “små” og er hunkøn flertal af petit (“lille”). Formen passer her til gorgées, som er hunkøn flertal. Sammenlign un petit verre (“et lille glas”) og de petites gorgées (“små slurke”): tillægsordet følger det navneords køn og tal, som det beskriver. gorgées er flertal af hunkønsordet gorgée, “slurk”. Ental er une gorgée, flertal des gorgées; endelsen -s markeres normalt ikke i udtalen. Eksempel: Prends une petite gorgée. — “Tag en lille slurk.” Samlet betyder Tiens, bois-le lentement, par petites gorgées “Værsgo, drik den/det langsomt, i små slurke.” Tiens indleder overdragelsen eller opfordringen, bois-le giver den direkte opfordring til at drikke, lentement angiver tempoet, og par petites gorgées angiver, at drikken skal tages lidt ad gangen. Udtrykket er naturligt i en venlig, uformel opfordring.

5. Je me sens aussi un peu fatigué.

   Jeg føler mig også lidt træt.

   Je me sens

   jeg føler mig

   aussi

   også

   un peu

   lidt

   fatigué

   træt

   Uddybende forklaring

   Je me sens betyder her “jeg føler mig”. sens er 1. person ental i nutid af se sentir (“at føle sig”); me er det refleksive pronomen, som knytter følelsen til den talende. Mønstret kan genbruges sådan: Je me sens bien. — “Jeg har det godt.” aussi betyder “også” og føjer denne tilstand til noget, der allerede er relevant i situationen. Det står her efter den refleksive verbalkonstruktion. Et genbrugeligt eksempel er: Je suis aussi fatigué. — “Jeg er også træt.” un peu betyder “lidt”. Det dæmper graden af det følgende adjektiv; det betyder ikke, at der tælles en bestemt mængde. Eksempel: Je suis un peu malade. — “Jeg er lidt syg.” fatigué betyder her “træt”. Det er et adjektiv i maskulin ental i den viste form. Når adjektivet beskriver en feminin person, er den tilsvarende form normalt fatiguée; i flertal bruges normalt fatigués eller fatiguées efter den relevante køns- og taloverensstemmelse. Det er fatigué, ikke Je, der bærer denne adjektiviske form. Samlet bygges ytringen op som Je me sens + aussi + un peu + fatigué: den talende siger, at han føler sig lidt træt, og aussi markerer, at denne tilstand også gælder i den aktuelle sammenhæng. Den fulde betydning er derfor: “Jeg føler mig også lidt træt.”

6. Tu peux t’allonger dans cette pièce calme.

   Du kan lægge dig ned i dette stille rum.

   Tu peux

   du kan

   t’allonger

   lægge dig ned

   dans

   i

   cette

   dette

   pièce

   rum

   calme

   stille

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her “du kan” og består af subjektpronomenet tu og den bøjede form peux af verbet pouvoir (“at kunne”). peux er nutid, 2. person ental; efter pouvoir står normalt et andet verbum i infinitiv. Eksempel: Tu peux attendre. — “Du kan vente.” t’allonger betyder her “lægge dig ned”. Det er infinitiven af det refleksive verbum s’allonger (“at lægge sig ned” eller “at strække sig”), hvor te er 2. persons refleksive pronomen. Foran vokalen i allonger bliver te til t’. Formen t’allonger passer derfor til tu; med en anden person ændres pronomenet, for eksempel s’allonger for “at lægge sig” om en tredje person. Sammen med peux danner det mønstret tu peux + infinitiv. dans er præpositionen “i” og viser her, at handlingen foregår inde i et rum eller område. Eksempel: Le livre est dans le sac. — “Bogen er i tasken.” cette betyder “dette” eller “denne” og står foran et hunkønsord i ental. Det peger på den bestemte genstand eller det bestemte sted, som taleren har i tankerne. Andre former er ce foran et hankønsord i ental og ces i flertal; cet bruges foran et hankønsord i ental, når det næste ord begynder med vokallyd. pièce er et hunkønsnavneord, der her betyder “rum”. Det kan også betyde “stykke” eller “værelse” i andre sammenhænge, men i denne sætning betegner det et rum. Fordi pièce er hunkøn ental, passer det sammen med cette. calme betyder “stille” eller “rolig” og beskriver pièce. Adjektivet står efter navneordet her og har samme skriftlige form i hankøn og hunkøn ental: un endroit calme — “et roligt sted” og une pièce calme — “et stille rum”. I flertal får det formen calmes. Samlet bygges sætningen sådan: Tu peux (“du kan”) + t’allonger (“lægge dig ned”) + dans cette pièce calme (“i dette stille rum”). Den faste betydning er derfor: “Du kan lægge dig ned i dette stille rum.”

7. J’espère me sentir mieux bientôt.

   Jeg håber, at jeg snart får det bedre.

   J’espère

   jeg håber

   me sentir

   at føle mig

   mieux

   bedre

   bientôt

   snart

   Uddybende forklaring

   J’espère betyder her “jeg håber”. Formen er 1. person ental i nutid af espérer (“at håbe”); apostroffen viser, at je er forkortet foran vokalen i espère. Et nyttigt mønster er J’espère + infinitiv: “Jeg håber at …”. Eksempel: J’espère réussir. — “Jeg håber at lykkes.” me sentir betyder her “at føle mig”. sentir er infinitiv (“at føle”), og me er det refleksive pronomen, der viser, at den følende person er den samme som personen i J’espère. Efter espérer står infinitiven uden et separat fransk “at”. Eksempel: Elle espère se sentir mieux. — “Hun håber at få det bedre.” Her skifter pronomenet til se, fordi subjektet er elle. mieux betyder “bedre” og er sammenligningsformen af adverbiet bien (“godt”). Det beskriver her, hvordan personen har det: se sentir mieux svarer til “at få det bedre”. Sammenlign se sentir bien — “at have det godt” — med se sentir mieux — “at have det bedre”. Mieux er knyttet til følelsen eller tilstanden, ikke til et efterfølgende navneord. bientôt betyder “snart”. Det er et tidsadverbium, som angiver, hvornår den håbede tilstand forventes. Eksempel: Je reviendrai bientôt. — “Jeg kommer snart tilbage.” Samlet består ytringen af håbet J’espère, den håbede handling eller tilstand me sentir mieux og tidsangivelsen bientôt: “Jeg håber at få det bedre snart.”

8. Reste ici et appelle-moi si tu as besoin de quelque chose.

   Bliv her, og kald på mig, hvis du har brug for noget.

   Reste

   bliv

   ici

   her

   appelle-moi

   kald på mig

   si

   hvis

   as besoin de

   har brug for

   quelque chose

   noget

   Uddybende forklaring

   Reste betyder her “bliv” og er imperativ af rester (“at blive/forblive”). Formen henvender sig til én person i den uformelle ental. For eksempel: Reste là. — “Bliv dér.” Imperativ bruges her til en direkte opfordring, ikke som en beskrivelse af en handling i nutid. ici betyder “her” og angiver stedet, hvor personen skal blive. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter personen. For eksempel: Je travaille ici. — “Jeg arbejder her.” appelle-moi betyder “kald på mig”. appelle er imperativ af appeler (“at kalde/ringe til”), og -moi er et efterstillet objektspronomen, “mig”. I denne sætning danner de tilsammen en opfordring rettet til én person. For eksempel: Appelle-moi ce soir. — “Ring til mig i aften.” Ved en nægtet fransk imperativ placeres pronomenet anderledes, så konstruktionen skal læres som en særlig imperativplacering. si indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Det, der følger efter si, beskriver betingelsen for opfordringen. For eksempel: Viens si tu peux. — “Kom, hvis du kan.” as besoin de er en del af konstruktionen avoir besoin de, “at have brug for”. as er nutidsformen af avoir for tu (“du har”), mens besoin er substantivet “behov”; de hører til konstruktionen. Den fulde del tu as besoin de quelque chose betyder derfor “du har brug for noget”. For eksempel: J’ai besoin d’aide. — “Jeg har brug for hjælp.” Formen as bruges med tu; med je hedder den ai, som i eksemplet. quelque chose betyder “noget”. Det er et fast indefinit pronomen, ikke et almindeligt substantiv med en bestemt fysisk genstand som referent. Det kan stå efter de i konstruktionen avoir besoin de quelque chose. For eksempel: Tu veux quelque chose ? — “Vil du have noget?” Samlet består ytringen af to imperativer, Reste ici (“Bliv her”) og appelle-moi (“kald på mig”), efterfulgt af betingelsen si tu as besoin de quelque chose (“hvis du har brug for noget”). Hele ytringen betyder: “Bliv her, og kald på mig, hvis du har brug for noget.”