Om denne lektion
Med Hvile et ømt ben kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.
Dialog
A
Ma jambe me fait un peu mal.
ma sjãb me fæ ø̃ pø mal Mit ben gør lidt ondt.
B
Assieds-toi sur cette chaise un moment.
a-sjæ toa syr sæt sjæs ø̃ mo-mã Sæt dig på denne stol et øjeblik.
A
J’ai trop marché aujourd’hui.
sjæ tro mar-sje o-sjur-dyi Jeg gik for meget i dag.
B
Mets ta jambe en hauteur ici et repose-toi.
mæ ta sjãb ã o-tør i-si e rø-po-ze toa Læg benet op her, og hvil dig.
A
Est-ce que je peux marcher un peu plus tard ?
æs kø sjø pø mar-sje ø̃ pø ply tar Må jeg gå lidt rundt senere?
B
Marche seulement si ça va.
marsj søl-mã si sa va Gå kun, hvis det føles okay.
A
Je me sens mieux sur le canapé que sur cette chaise.
sjø mø sã mjø syr lø ka-na-pe kø syr lø sæt sjæs Det føles bedre at sidde i sofaen end på denne stol.
B
Alors, assieds-toi là et garde ta jambe immobile.
a-lor a-sjæ toa la e gard ta sjãb i-mo-bil Så sæt dig der, og hold benet i ro.Ord for ord
Ma
« Ma » betyder « min » i « Ma jambe » og står foran « jambe ». Det bruges her som ejestedord foran et hunkønsord i ental og passer til en beskrivelse af talerens ben.
jambe
« jambe » betyder « ben » i « Ma jambe me fait un peu mal ». Ordet bruges her som det kropsled, der gør ondt, og kan i samme mønster stå efter « ma » i « Ma jambe ».
me
« me » betyder « mig » i « Ma jambe me fait un peu mal » og viser, hvem der oplever smerten. I dette mønster står « me » mellem kropsdelen og « fait ».
fait
« fait » er den verbale del i « Ma jambe me fait un peu mal » og forbinder benet med den person, der mærker smerten; hele udtrykket betyder, at benet gør lidt ondt. Formen hører sammen med « faire » og bruges her i konstruktionen « me fait mal », når man beskriver smerte.
un
« un » er i « un peu » en del af mængdeudtrykket « en smule ». Udtrykket bruges her til at gøre smerten mindre stærk og kan genbruges som « un peu » foran en beskrivelse eller handling.
peu
« peu » betyder « lidt » i « un peu » og angiver en lille mængde eller grad. Sammen med « un » bruges det her til at sige, at benet kun gør lidt ondt.
mal
« mal » bidrager med betydningen smerte i « me fait un peu mal ». Det står i mønsteret « faire mal », hvor hele udtrykket beskriver, at noget gør ondt, og det passer her til en kropsdel.
Assieds-toi
« Assieds-toi » betyder « sæt dig » i « Assieds-toi sur cette chaise ». Det er en direkte opfordring til én person; mønsteret « Assieds-toi sur » bruges her sammen med et sted, hvor personen skal sidde.
sur
« sur » betyder « på » i « sur cette chaise » og angiver, hvor man skal sidde. Det står her foran stedet eller overfladen efter « Assieds-toi ».
cette
« cette » betyder « denne » i « cette chaise » og peger på en bestemt stol. Det står foran « chaise » og bruges her til at udpege det sted, hvor personen skal sidde.
chaise
« chaise » betyder « stol » i « cette chaise ». Ordet bruges her efter « cette » som det konkrete sted, man kan sidde « sur ».
moment
« moment » betyder « øjeblik » i « un moment ». Sammen med « un » bruges det her til at angive, hvor længe personen skal sidde, og « un moment » kan stå efter en opfordring.
J’ai
« J’ai » betyder « jeg har » i « J’ai trop marché aujourd’hui » og er sammenskrivningen af « je » og « ai ». Her står det foran « marché » i udtrykket, der fortæller, at taleren har gået for meget.
trop
« trop » betyder « for meget » i « J’ai trop marché ». Det står foran « marché » og angiver, at mængden af gang blev større end passende; mønsteret « trop » plus en handling bruges til at udtrykke for høj grad.
marché
« marché » betyder « gået » i « J’ai trop marché aujourd’hui ». Formen hører sammen med « marcher » og står efter « J’ai »; hele udtrykket bruges her til at fortælle om dagens for meget gang.
aujourd’hui
« aujourd’hui » betyder « i dag » i « J’ai trop marché aujourd’hui ». Det står her efter handlingen og angiver, hvornår gåturen fandt sted; det kan placeres efter en handling for at knytte den til i dag.
Mets
« Mets » betyder « læg » eller « placér » i « Mets ta jambe en hauteur ici ». Det er en direkte opfordring til én person og bruges her foran det, der skal placeres, nemlig « ta jambe ».
ta
« ta » betyder « din » i « ta jambe » og viser, at benet tilhører den person, der tales til. Det står foran « jambe » og bruges her til at angive, hvilken kropsdel der skal lægges op.
en
« en » er i « en hauteur » en del af udtrykket for en hævet position. Sammen med « hauteur » fortæller det her, at benet skal placeres højt, og udtrykket står efter « Mets ta jambe ».
hauteur
« hauteur » betyder « højde » i « en hauteur ». Sammen med « en » danner det udtrykket « en hauteur », som her angiver, at benet skal være hævet.
ici
« ici » betyder « her » i « en hauteur ici » og peger på stedet, hvor benet skal lægges højt. Det står her efter placeringsinstruktionen og gør stedet konkret.
et
« et » betyder « og » i « Mets ta jambe en hauteur ici et repose-toi ». Det forbinder to opfordringer: først at lægge benet højt og derefter at hvile sig.
repose-toi
« repose-toi » betyder « hvil dig » i « repose-toi ». Det er en direkte opfordring til én person, dannet ud fra « se reposer » med pronomenet knyttet til formen; her kommer det efter « et » som den anden handling.
Est-ce
« Est-ce » er den første del af spørgeformen « Est-ce que » i « Est-ce que je peux marcher un peu plus tard ? ». Sammen med « que » gør det resten til et direkte spørgsmål, som her bruges til at bede om tilladelse eller spørge om mulighed.
que
« que » fuldender spørgeformen « Est-ce que » i « Est-ce que je peux marcher un peu plus tard ? ». Det står efter « Est-ce » og før « je peux », så spørgsmålet kan fortsætte med den handling, der spørges til.
je
« je » betyder « jeg » i « je peux marcher un peu plus tard » og viser, hvem der spørger om muligheden for at gå. Det står her foran verbformen « peux » i mønsteret « je peux ».
peux
« peux » udtrykker « kan » i « je peux marcher un peu plus tard » og bruges her til at spørge, om taleren kan eller må gå senere. Formen står efter « je » og foran infinitiven « marcher » i mønsteret « je peux » plus handling.
marcher
« marcher » betyder « gå » i « je peux marcher un peu plus tard ». Det står i infinitiv efter « peux », fordi den mulige handling er at gå; samme handling står som opfordringen « Marche » i en anden linje.
plus
« plus » er i « plus tard » en del af tidsudtrykket, der betyder « senere ». Sammen med « tard » bruges det her til at flytte handlingen til et senere tidspunkt.
tard
« tard » er i « plus tard » en del af udtrykket for « senere ». Udtrykket « plus tard » står efter « marcher » og angiver, hvornår taleren gerne vil gå.
Marche
« Marche » betyder « gå » i « Marche seulement si ça va » og fungerer som en direkte opfordring til én person. Det er imperativformen, mens « marcher » bruges efter « peux » i « je peux marcher ».
seulement
« seulement » betyder « kun » i « Marche seulement si ça va ». Det begrænser opfordringen, så personen kun skal gå under den betingelse, der følger efter « si ».
si
« si » betyder « hvis » i « si ça va » og indleder betingelsen for at gå. Mønsteret « si » plus en situation bruges her til at sige, hvornår opfordringen gælder.
ça
« ça » betyder her « det » i « ça va » og henviser generelt til situationen eller personens tilstand. Sammen med « va » danner det det almindelige udtryk « ça va », som her betyder, at det går eller føles okay.
va
« va » er i « ça va » den verbale del af udtrykket for, at noget går okay. Det hører sammen med « aller », men i denne faste kombination skal betydningen forstås som helheden « ça va », ikke som fysisk at gå.
le
« le » betyder « den » eller « det » i « le canapé » og står foran det bestemte ord « canapé ». Det bruges her til at tale om den konkrete sofa, som allerede er relevant i samtalen.
canapé
« canapé » betyder « sofa » i « sur le canapé ». Det bruges her efter « le » som det sted, hvor taleren føler sig bedre tilpas, og « sur le canapé » angiver placering på sofaen.
mieux
« mieux » betyder « bedre » i « Je me sens mieux sur le canapé ». Det beskriver en forbedret tilstand og bruges her i mønsteret « se sentir mieux » om, hvordan taleren har det på sofaen.
Alors
« Alors » betyder « så » eller « dermed » i « Alors, assieds-toi là ». Det markerer her en følge af den foregående oplysning og indleder den næste anbefaling.
là
« là » betyder « der » i « assieds-toi là » og peger på et bestemt sted. Det står efter opfordringen og angiver, hvor personen skal sætte sig.
garde
« garde » betyder « hold » i « garde ta jambe immobile » og er en direkte opfordring til at bevare en tilstand. Her bruges det med « ta jambe » og « immobile » for at instruere personen i at holde benet stille.
immobile
« immobile » betyder « ubevægelig » eller « stille » i « ta jambe immobile ». Det beskriver den tilstand, benet skal holdes i, og står efter « ta jambe » i konstruktionen « garde ta jambe immobile ».
Grammatikpunkter
Assieds-toi ici.
Assieds-toi ici.
a-sjæ toa i-siSæt dig her.
I bydeform står det refleksive pronomen efter verbet og forbindes med en bindestreg: assieds-toi.
ça va mieux
Ça va mieux.
sa va møDet går bedre.
I udtrykket ça va mieux bruges mieux som adverbium efter va for at beskrive, hvordan det går.
Fransk Ordforråd
aujourd'hui
Adverbium
o-sjur-dyi
i dag
chaise
Substantiv
sjæs
stol
en hauteur
Frase
ã o-tør
oppe; i højden
faire mal
Frase
fær mal
gøre ondt
fait mal
Ma jambe me fait un peu mal.
ici
Adverbium
i-si
her
jambe
Substantiv
sjãb
ben
marcher
Verbum
mar-sje
gå
marché
mettre
Verbum
mætr
lægge; sætte
Mets
s'asseoir
Verbum
sa-suar
sætte sig
Assieds-toi
trop
Adverbium
tro
for meget
un moment
Frase
ø̃ mo-mã
et øjeblik
Assieds-toi sur cette chaise un moment.
un peu
Frase
ø̃ pø
lidt
Ma jambe me fait un peu mal.
Quiz
Omorganiser
Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.
Sæt dig på denne stol et øjeblik.
Vis Svar
Assieds-toi sur cette chaise un moment.Jeg gik for meget i dag.
Vis Svar
J’ai trop marché aujourd’hui.Gå kun, hvis det føles okay.
Vis Svar
Marche seulement si ça va.Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
for meget
Vis Svar
tropstol
Vis Svar
chaiseben
Vis Svar
jambegå