Hvile et ømt ben | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ma jambe me fait un peu mal.

   Mit ben gør lidt ondt.

   jambe

   ben

   me

   mig

   fait … mal

   gør ondt

   un peu

   lidt

   Uddybende forklaring

   jambe betyder her “ben”. Det er et feminint substantiv i ental; derfor står det sammen med ma (“min”), som er den possessive form, der passer til et feminint substantiv i ental. ma fortæller ikke noget om talerens køn. me er et førstepersons-pronomen i ental. I konstruktionen faire mal à quelqu’un er personen, der oplever smerten, markeret som et indirekte objekt: Ma jambe me fait mal følger mønstret “[en kropsdel] gør ondt på mig”. Formen me kan også forekomme i andre objektrelationer, men her betyder den “mig” som smerteoplevelsen rammer. fait er nutidsformen i tredje person ental af faire, “at gøre”. Her indgår den i den faste konstruktion faire mal, hvor mal betyder “ondt”; konstruktionen betyder “at gøre ondt”. Det er jambe, ikke me, der grammatisk er subjektet, så verbet står i tredje person ental. Et genanvendeligt eksempel er: Mon dos me fait mal. — “Min ryg gør ondt.” un peu betyder “lidt” og dæmper graden af smerten. I denne sætning står det mellem fait og mal, så fait un peu mal betyder “gør lidt ondt”. Det er ikke en del af selve verbets bøjning. Samlet bliver Ma jambe til “mit ben”, me fait mal til “gør ondt på mig”, og un peu angiver graden. Hele ytringen betyder derfor: “Mit ben gør lidt ondt.”

2. Assieds-toi sur cette chaise un moment.

   Sæt dig på denne stol et øjeblik.

   Assieds-toi

   Sæt dig

   sur

   på

   cette

   denne

   chaise

   stol

   moment

   øjeblik

   Uddybende forklaring

   Assieds-toi betyder her en opfordring til én person om at sætte sig. Det er imperativ af det refleksive verbum s’asseoir (“at sætte sig”), hvor -toi viser, at handlingen angår den tiltalte selv. Formen bruges ved uformel tiltale i ental; ved høflig eller flertallig tiltale bruges Asseyez-vous. Eksempel: Assieds-toi ici. — “Sæt dig her.” sur angiver placering på eller oven på en overflade og svarer her til “på”. Det står foran den nominale gruppe cette chaise. Eksempel: Le livre est sur la table. — “Bogen ligger på bordet.” cette betyder “denne” og står foran chaise. Det er den feminine entalsform af den demonstrative bestemmer og passer til det feminine entalsord chaise. Den maskuline entalsform er ce, som i ce livre — “denne bog”. chaise betyder “stol”. Det er et feminint substantiv, hvilket blandt andet ses i kombinationen cette chaise. Flertalsformen er chaises; ces chaises betyder “disse stole”. moment betyder “øjeblik” eller et kort tidsrum. I gruppen un moment betyder det samlede udtryk “et øjeblik”. Den ubestemte artikel angiver her ikke en præcis måleenhed, men indgår i udtrykket for et kort tidsrum. Eksempel: Attends un moment. — “Vent et øjeblik.” Samlet består sætningen af imperativen Assieds-toi, placeringsgruppen sur cette chaise (“på denne stol”) og tidsudtrykket un moment (“et øjeblik”): “Sæt dig på denne stol et øjeblik.”

3. J’ai trop marché aujourd’hui.

   Jeg gik for meget i dag.

   J’ai

   jeg har

   trop

   for meget

   marché

   gået

   aujourd’hui

   i dag

   Uddybende forklaring

   J’ai er den eliderede form af je + ai: “jeg” + første person ental af avoir i nutid. Her indleder den passé composé sammen med marché; den betyder derfor ikke alene “jeg har” som en fuld handling. Mønstret er j’ai + perfektum participium, for eksempel: J’ai travaillé. — “Jeg har arbejdet.” trop er et adverbium, der her betyder “for meget”. Det står foran marché og angiver, at mængden eller graden af det at gå overskrider det passende. Det er ikke det samme som très (“meget” i betydningen høj grad): J’ai beaucoup marché. betyder “Jeg har gået meget”, mens J’ai trop marché. betyder “Jeg har gået for meget.” marché er perfektum participium af verbet marcher, “at gå”. Sammen med ai danner det passé composé: j’ai marché = “jeg har gået” eller, i denne danske oversættelse, “jeg gik”. Formen marché er ikke infinitiven; infinitiven er marcher. Eksempel: Elle a marché longtemps. — “Hun gik i lang tid.” aujourd’hui betyder “i dag” og placerer handlingen i den aktuelle dag. Apostroffen er en del af den franske skrivemåde i dette ord. Eksempel: Je travaille aujourd’hui. — “Jeg arbejder i dag.” Sammen bliver J’ai marché til “jeg har gået”/“jeg gik”, trop til “for meget”, og aujourd’hui til “i dag”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg gik for meget i dag.” I den givne sammenhæng passer den til en situation, hvor personen efter at have gået bliver bedt om at lægge benet op og hvile sig.

4. Mets ta jambe en hauteur ici et repose-toi.

   Læg benet op her, og hvil dig.

   Mets

   læg

   ta

   din

   jambe

   ben

   en hauteur

   oppe; hævet

   ici

   her

   repose-toi

   hvil dig

   Uddybende forklaring

   Mets kommer af verbet mettre og er imperativ i 2. person ental: “læg” eller “sæt”. Imperativen bruges her til en direkte instruktion. I andre sammenhænge bøjes verbet anderledes, for eksempel je mets = “jeg lægger/sætter”. ta betyder “din” foran et hunkønsord i ental. Det er jambe, ikke ta, der bærer substantivets køn; ta tilpasser sig dette ord. Sammenlign ton foran et hankønsord, for eksempel ton livre = “din bog”. jambe betyder “ben”, her i betydningen benet på den person, der får instruktionen. Ordet er hunkøn: une jambe. Flertal er jambes. en hauteur beskriver en placering i hævet position, altså “oppe” eller “hævet”. Mønstret mettre quelque chose en hauteur kan genbruges om at placere noget højere oppe. Her præciserer udtrykket, hvordan benet skal placeres. ici betyder “her” og angiver stedet. Det står efter placeringsudtrykket og knytter instruktionen til det sted, der tales om. repose-toi kommer af se reposer, “at hvile sig”, og er imperativ i 2. person ental. toi er den refleksive form, som viser, at den, der hviler, også er den, der udfører handlingen. Sammenlign den ikke-refleksive betydning i reposer un livre = “at stille/lægge en bog”. Ved en nægtet imperativ står pronomenet foran verbet, for eksempel Ne te repose pas = “Hvil dig ikke”. Samlet består udtalelsen af to imperativer: Mets ta jambe en hauteur ici = “Læg dit ben op her”, efterfulgt af et repose-toi = “og hvil dig”. Den faste oversættelse gengiver derfor en instruktion om først at placere benet hævet på det angivne sted og derefter hvile sig.

5. Est-ce que je peux marcher un peu plus tard ?

   Må jeg gå lidt rundt senere?

   Est-ce que je peux

   Må jeg …?

   marcher

   gå rundt

   un peu

   lidt

   plus tard

   senere

   Uddybende forklaring

   Est-ce que je peux er en almindeligt fransk spørgemønster: Est-ce que markerer et ja/nej-spørgsmål, og peux er 1. person ental af pouvoir (“kunne/måtte”). Her spørges der om tilladelse: “Må jeg …?” Det efterfølgende udsagnsord står i infinitiv. Eksempel: Est-ce que je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” marcher betyder her “at gå/gå rundt” og står i infinitiv efter peux. Det er den form, man bruger efter pouvoir: je peux marcher — “jeg må/kan gå”. I andre sammenhænge kan marcher også betyde “fungere”, men den betydning passer ikke her. Eksempel: Je marche doucement. — “Jeg går langsomt.” un peu betyder “lidt” og angiver en lille grad eller mængde. Det kan bruges med både handlinger og egenskaber, for eksempel Attends un peu. — “Vent lidt.” Her dæmper det omfanget af det at gå: “gå lidt”. plus tard er et tidsudtryk, der betyder “senere” eller “på et senere tidspunkt”. plus sammen med tard danner her det faste tidsudtryk; det beskriver tidspunktet for handlingen, ikke hvor meget der gås. Eksempel: Je reviendrai plus tard. — “Jeg kommer tilbage senere.” Samlet bliver mønstret Est-ce que je peux + infinitiv + tids- eller mængdeudtryk. I denne sætning spørger taleren derfor: “Må jeg gå lidt rundt senere?”

6. Marche seulement si ça va.

   Gå kun, hvis det føles okay.

   Marche

   gå

   seulement

   kun

   si ça va

   hvis det føles okay

   Uddybende forklaring

   Marche er imperativ af marcher, altså en opfordring til én person, der tiltales med tu. Her betyder marcher at gå eller gå rundt. Sammenlign med Marchez, som bruges ved vous, for eksempel til flere personer eller i en høflig tiltale. Eksempel: Marche doucement. — Gå langsomt. seulement betyder her kun og begrænser handlingen. Det står efter imperativen og før betingelsesleddet. si ça va er et almindeligt udtryk for, om noget er okay eller går godt. si indleder her en betingelse og betyder hvis. ça va består af ça, et demonstrativt pronomen, og va, nutidsformen af aller, som er bøjet i tredje person ental. Som selvstændigt spørgsmål betyder Ça va ? typisk Går det? eller Har du det okay?. Sammenlagt betyder Marche seulement si ça va.: Gå kun, hvis det føles okay. Først kommer opfordringen Marche, derefter begrænsningen seulement, og til sidst betingelsen si ça va.

7. Je me sens mieux sur le canapé que sur cette chaise.

   Det føles bedre at sidde i sofaen end på denne stol.

   Je me sens

   jeg føler mig

   mieux

   bedre

   sur

   på

   canapé

   sofa

   que

   end

   cette

   denne

   chaise

   stol

   Uddybende forklaring

   Je me sens betyder her »jeg føler mig« og er en form af se sentir (»at føle sig«). Je er subjektet »jeg«, mens me viser, at følelsen gælder subjektet selv. I nutid hedder det for eksempel Je me sens bien — »Jeg har det godt« — men Je me sens alene angiver ikke, om følelsen er god eller dårlig; det præciseres af det følgende mieux. mieux betyder her »bedre«. Det er sammenligningsformen af bien (»godt« om en måde at have det på eller gøre noget på): bien → mieux. Det er ikke sammenligningsformen af adjektivet bon; bon sammenlignes normalt som meilleur. Her sammenlignes følelsen på to steder. sur betyder her »på« og viser placering eller underlag. I sur le canapé er betydningen »på sofaen«. Præpositionen kan få andre betydninger i andre sammenhænge, men denne brug angiver stedet i den faste sætning. canapé er substantivet »sofa«. Det er maskulint på fransk: un canapé og le canapé. I sætningen står det med den bestemte artikel le, fordi der er tale om sofaen som det sammenlignede sted. que betyder her »end« og indleder den anden del af sammenligningen. Mønstret er mieux ... que ... — »bedre ... end ...«. Her står den første mulighed før que, og den mulighed, der sammenlignes med, efter que. cette betyder »denne« og står foran et entalssubstantiv i femininum. Det er den feminine entalsform i serien ce (maskulinum foran konsonantlyd), cet (maskulinum foran vokallyd eller stumt h), cette (femininum) og ces (flertal). Formen cette fortæller altså noget om substantivets grammatiske køn og tal, ikke om hvor mange stole der faktisk findes. chaise betyder »stol«. Det er et feminint substantiv: une chaise og la chaise. Derfor passer demonstrativet cette til chaise: cette chaise betyder »denne stol«. Sammen danner Je me sens mieux sur le canapé que sur cette chaise betydningen »Jeg føler mig bedre på sofaen end på denne stol« — i den faste danske oversættelse: »Det føles bedre at sidde i sofaen end på denne stol.« Konstruktionen sammenligner, hvordan personen har det på de to angivne steder: mieux sur le canapé over for sur cette chaise.

8. Alors, assieds-toi là et garde ta jambe immobile.

   Så sæt dig der, og hold benet i ro.

   Alors

   så / altså

   assieds-toi

   sæt dig

   là

   der

   garde

   hold

   jambe

   ben

   immobile

   i ro / ubevægelig

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” eller “altså” og fungerer som en overgang til den næste opfordring. Det er ikke selve den handling, der skal udføres. assieds-toi betyder “sæt dig”. Formen er imperativ af s’asseoir (“at sætte sig”) med det refleksive pronomen toi (“dig”). Den henvender sig til én person; -toi viser, at personen sætter sig selv. Eksempel: Assieds-toi ici. — “Sæt dig her.” là betyder “der” og peger på et sted. Sammen med den første opfordring bliver mønsteret assieds-toi là — “sæt dig der”. garde betyder her “hold” og er imperativ af garder (“at holde” eller “bevare”). Den direkte opfordring står efter et, “og”. Eksempel: Garde la porte ouverte. — “Hold døren åben.” jambe betyder “ben”, mere præcist “benet” i den danske oversættelse. Det er et feminint substantiv: une jambe — “et ben”. I den faste sætning står det efter ta, som betyder “din” foran et feminint entalssubstantiv. immobile betyder “ubevægelig” eller “i ro”. Det er et adjektiv, der her beskriver jambe, og derfor står det i femininum ental: une jambe immobile. Adjektivet har samme form i maskulinum og femininum ental, men flertalsformen er immobiles. Eksempel: Garde ta main immobile. — “Hold din hånd i ro.” Hele sætningen er bygget sådan: Alors + assieds-toi là (“så sæt dig der”) + et (“og”) + garde ta jambe immobile (“hold dit ben i ro”). Den samlede betydning er derfor: “Så sæt dig der, og hold benet i ro.”