At få varmen | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J'ai froid maintenant.

   Jeg fryser nu.

   J'ai froid

   jeg fryser

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   J'ai froid er en fast fransk måde at sige, at man fryser eller føler sig kold. ai er 1. person ental i nutid af avoir (»at have«), og j' er den forkortede form af je foran en vokal. Her bruges avoir altså i udtrykket avoir froid; man siger ikke normalt je suis froid for »jeg fryser«. froid er her et adjektiv i udtrykket avoir froid og beskriver den kuldefornemmelse, man har; det er ikke et substantiv, der betyder »kulde«. Det modsatte udtryk er avoir chaud — »at have det varmt« eller »at føle varme«. Eksempel: J'ai chaud. — »Jeg har det varmt.« maintenant betyder »nu« og angiver, at følelsen gælder på taletidspunktet. Det kan stå til sidst, som her, eller tidligere i sætningen: Maintenant, j'ai froid. — »Nu fryser jeg.« Samlet betyder J'ai froid maintenant. »Jeg fryser nu.« Mønstret avoir + [adjektiv] i udtryk som avoir froid kan genbruges med andre tilstandsudtryk, mens maintenant præciserer tidspunktet.

2. Enveloppe-toi dans cette couverture chaude.

   Pak dig ind i dette varme tæppe.

   Enveloppe-toi

   Pak dig ind

   dans

   i

   cette

   dette

   couverture

   tæppe

   chaude

   varme

   Uddybende forklaring

   Enveloppe-toi er imperativ af det refleksive verbum s’envelopper: her betyder det “pak dig ind”. Formen henvender sig til én person; toi viser, at den, der pakker ind, også er den, der bliver pakket ind. I imperativ står det refleksive pronomen efter verbet og forbindes med en bindestreg. En genanvendelig model er Verbum-toi: Lève-toi. — “Rejs dig.” dans betyder “i” eller “ind i” og angiver her, hvad man pakker sig ind i. Det er en præposition, som forbinder handlingen med cette couverture. cette betyder “dette” foran et hunkønsord i ental. Formen er den feminine entalsform af demonstrativet: ce foran hankønsord i ental, cette foran hunkønsord i ental, og ces i flertal. Her er cette ikke i sig selv en tælleangivelse; den peger på tæppet. couverture er et hunkønsnavneord og betyder “tæppe”. Det er dette ord, der bestemmer, at det foran stående demonstrativ og det efterfølgende adjektiv skal have hunkøn ental. Eksempel: Cette couverture est douce. — “Dette tæppe er blødt.” chaude betyder “varm” her og beskriver couverture. Adjektivets grundform er chaud for hankøn ental; chaude er hunkøn ental. I flertal bliver formerne chauds (hankøn) og chaudes (hunkøn). Det er altså adjektivet chaude, ikke navneordet couverture, der bærer denne bøjningsform. Sammen bliver Enveloppe-toi dans cette couverture chaude til “Pak dig ind i dette varme tæppe”: imperativen angiver opfordringen, toi markerer den samme person som den, der modtager handlingen, dans angiver placeringen eller retningen ind i noget, og cette couverture chaude betyder “dette varme tæppe”. Ud fra den givne sammenhæng passer det til en situation, hvor personen fryser.

3. Mes mains sont froides aussi.

   Mine hænder er også kolde.

   Mes

   mine

   mains

   hænder

   sont

   er

   froides

   kolde

   aussi

   også

   Uddybende forklaring

   Mes betyder "mine" foran et navneord i flertal. Formen er den samme foran maskuline og feminine navneord i flertal; ental har andre former: mon foran et maskulint navneord og ma foran et feminint navneord. Eksempel: mes livres betyder "mine bøger". mains betyder "hænder". Entalsformen er main, og flertalsformen dannes med -s: une main → des mains. Ordet er grammatisk feminint, hvilket er vigtigt for ord, der bøjes efter det, som froides. sont er nutidsformen af être ("at være") for tredje person flertal: ils/elles sont. Den passer her til det flertallige subjekt mes mains. Eksempel: Mes mains sont propres. — "Mine hænder er rene." froides betyder her "kolde" og beskriver mains. Adjektivet står i femininum flertal, fordi main er feminint og mains er flertal. Formen kan ses i kæden froid (maskulinum ental), froide (femininum ental), froids (maskulinum flertal), froides (femininum flertal). Eksempel: La soupe est froide. — "Suppen er kold." aussi betyder "også". Det føjer denne oplysning til noget, der allerede er nævnt eller underforstået, uden selv at ændre verbets eller adjektivets bøjning. Samlet bliver strukturen Mes mains + sont + froides + aussi: subjektet er "mine hænder", sont froides siger, at de er kolde, og aussi betyder, at dette også gælder dem. Hele sætningen betyder: "Mine hænder er også kolde."

4. Tiens cette tasse chaude un moment.

   Hold denne varme kop et stykke tid.

   Tiens

   Hold

   cette

   denne

   tasse

   kop

   chaude

   varm

   un moment

   et stykke tid

   Uddybende forklaring

   Tiens betyder her “hold”. Det er imperativ af tenir (“at holde”) til én person, altså en direkte opfordring. I en anden sammenhæng kan tiens have andre funktioner, men her bestemmes betydningen af resten af sætningen og den faste oversættelse. cette betyder “denne” og er et demonstrativt bestemmelsesord i ental. Formen bruges sammen med et feminint substantiv; den maskuline entalsform er ce foran en konsonantlyd og cet foran en vokallyd eller et stumt h. Demonstrativer skal vælges efter substantivets grammatiske køn og tal, ikke efter hvem der holder genstanden. tasse betyder “kop”. Grundformen er substantivet tasse, og det er et feminint ord: une tasse, cette tasse. Et genbrugeligt mønster er une/cette tasse (“en/denne kop”). chaude betyder “varm” her. Adjektivets grundform er chaud; chaude er feminin ental og tilpasser sig tasse. Den maskuline entalsform er chaud, mens flertalsformer blandt andet er chauds og chaudes. Eksempel: une soupe chaude — “en varm suppe”. un moment betyder her “et stykke tid” eller “et øjeblik” som varighed. moment er et substantiv, og un er det tilhørende ubestemte bestemmelsesord; udtrykket fastlægger ikke nødvendigvis en præcis tidslængde. Mønstret pendant un moment betyder også “i et stykke tid”, men den faste sætning bruger blot un moment efter verbet. Samlet er strukturen Tiens + genstanden cette tasse chaude + tidsangivelsen un moment: “Hold denne varme kop et stykke tid.” Imperativen retter opfordringen til én person, cette tasse identificerer genstanden, chaude beskriver dens varme, og un moment angiver hvor længe handlingen skal vare.

5. Ça aide un peu.

   Det hjælper lidt.

   Ça

   det/den/dette

   aide

   hjælper

   un peu

   lidt

   Uddybende forklaring

   Ça er her det franske demonstrative pronomen, som fungerer som subjekt og betyder “det” i den faste oversættelse. Det kan henvise til en situation eller handling, men den konkrete reference er ikke entydigt angivet. I moderne fransk bruges ça ofte i almindeligt talesprog; den mere formelle variant er cela. aide kommer af verbet aider “at hjælpe”. Formen er nutid, 3. person ental: j’aide, tu aides, il/elle/on aide, ils/elles aident. Her passer entalsformen til subjektet ça. Et genbrugeligt mønster er Ça aide. — “Det hjælper.” un peu er et adverbialt udtryk, der begrænser graden: “lidt”. I denne brug angiver un ikke et bestemt antal; hele udtrykket fungerer samlet som en gradangivelse. Sammenlign beaucoup — “meget”: Ça aide beaucoup. — “Det hjælper meget.” Samlet bliver Ça aide un peu. til “Det hjælper lidt”: ça angiver subjektet, aide siger, hvad subjektet gør, og un peu angiver graden af hjælpen.

6. Assieds-toi sur le canapé et repose-toi.

   Sæt dig i sofaen og hvil dig.

   Assieds-toi

   Sæt dig

   sur

   på/i

   le canapé

   sofaen

   et

   og

   repose-toi

   hvil dig

   Uddybende forklaring

   Assieds-toi er en direkte opfordring til én person, altså imperativ med tu af det refleksive verbum s'asseoir (“at sætte sig”). toi er den refleksive form, der passer til tu; sammen betyder formen her “sæt dig”. Et nyttigt mønster er Assieds-toi + sted: Assieds-toi ici. — “Sæt dig her.” sur angiver her den placering, hvor man sætter sig: “på”. Med et møbel som en sofa bliver den samlede danske betydning naturligt “i sofaen”. le canapé betyder “sofaen”. canapé er et hankønsord i ental, og le er den bestemte artikel, der passer til dette ord i denne form. Et eksempel er Le canapé est confortable. — “Sofaen er behagelig.” et forbinder de to opfordringer og betyder “og”. Det ændrer ikke selv person eller tid i de verber, det forbinder. repose-toi er også en imperativ til én person med tu, denne gang af se reposer (“at hvile sig”). toi viser igen den refleksive modtager: den person, der skal hvile, er den samme som den, der tiltales. Et genbrugeligt eksempel er Repose-toi un peu. — “Hvil dig lidt.” Sammen bliver Assieds-toi sur le canapé til “Sæt dig i sofaen”, og et repose-toi til “og hvil dig”. Hele ytringen er derfor: “Sæt dig i sofaen og hvil dig.” Den bruger to parallelle, direkte imperativer til én person og har en uformel tu-henvendelse.

7. La pièce semble plus chaude maintenant.

   Rummet føles varmere nu.

   La pièce

   rummet

   semble

   synes

   plus chaude

   varmere

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   La pièce betyder her “rummet”. pièce er et feminint substantiv; derfor står artiklen som la, ikke le. Formen er ental, men artiklen betyder ikke i sig selv et bestemt antal ud over, at der tales om én bestemt enhed i sammenhængen. Eksempel: La pièce est grande. – “Rummet er stort.” semble kommer af verbet sembler, “at synes eller virke”. Den bøjede form er 3. person ental i nutid og passer til La pièce: elle semble. Konstruktionen sembler + adjektiv beskriver, hvordan noget virker eller fremstår, uden nødvendigvis at fastslå det som en sikker kendsgerning. Eksempel: La pièce semble calme. – “Rummet virker roligt.” plus chaude betyder “varmere”. chaude er hunkønsformen af adjektivet chaud, “varm”, fordi det beskriver det feminine substantiv pièce. plus chaude er komparativ: plus + adjektiv betyder “mere …” eller, her, “varmere”. Grundform og sammenligning er chaud/chaude – “varm”, plus chaud/plus chaude – “varmere”. Eksempel: La soupe est plus chaude. – “Suppen er varmere.” maintenant betyder “nu” og placerer den beskrevne tilstand på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke form efter substantivet. Eksempel: La pièce est chaude maintenant. – “Rummet er varmt nu.” Sætningen bygges således op: La pièce er det, der beskrives, semble siger, at indtrykket er sådan, plus chaude angiver en højere temperatur end tidligere eller end et relevant sammenligningspunkt, og maintenant angiver tidspunktet. Hele betydningen er derfor: “Rummet føles/virker varmere nu.”

8. Je vais fermer la fenêtre pour que la pièce reste chaude.

   Jeg lukker vinduet, så rummet bliver ved med at være varmt.

   Je vais

   jeg skal til at

   fermer

   lukke

   fenêtre

   vindue

   pour que

   så / for at

   pièce

   rum

   reste

   forbliver

   chaude

   varm

   Uddybende forklaring

   Je vais består af subjektet je og nutidsformen vais af aller. Sammen med infinitiv bruges det til en handling, der snart skal ske: je vais fermer = "jeg skal lukke" eller "jeg skal til at lukke". Det er ikke selve verbet fermer, der viser person; vais viser første person ental. Sammenlign: Tu vas fermer = "du skal lukke". fermer er infinitiv og betyder her "at lukke". Efter aller står verbet i infinitiv: je vais fermer. Det samme mønster kan genbruges med andre verber, f.eks. Je vais partir = "Jeg skal af sted". fenêtre betyder "vindue". I den faste sætning står det som la fenêtre, hvor la viser, at substantivet er grammatisk hunkøn og ental. Det er substantivet fenêtre, ikke artiklen, der bærer betydningen "vindue". Et eksempel med samme artikelmønster er la porte = "døren". pour que indleder her en formålsbisætning: "så at" eller "for at". Efter pour que bruger fransk normalt konjunktiv, fordi bisætningen udtrykker det ønskede formål med handlingen. Mønstret er pour que + subjekt + konjunktiv, ikke blot pour que + infinitiv, når bisætningen har sit eget subjekt. pièce betyder her "rum" eller "værelse". I la pièce er det et hunkønsord i ental. Den foregående kontekst har også La pièce, så den samme referent er understøttet: rummet. reste er tredje person ental af rester i konjunktiv præsens. Her betyder rester "forblive" eller "blive ved med at være". Formen reste ser ud som nutidsformen i indikativ, men pour que forklarer konjunktivbrugen i denne bisætning. Eksempel: Il faut que tu restes ici = "Du skal blive her"; her viser restes anden person ental. chaude er hunkønsformen af adjektivet chaud = "varm". Den beskriver pièce, som er hunkøn og ental, derfor chaude med -e. Grundformen er chaud (maskulinum ental), mens chaude er femininum ental; flertalsformer er chauds og chaudes. Hele sætningen bygges således: Je vais fermer la fenêtre betyder "jeg skal til at lukke vinduet". pour que la pièce reste chaude angiver formålet: "så rummet bliver ved med at være varmt". Samlet betyder sætningen: "Jeg lukker vinduet, så rummet bliver ved med at være varmt."