Trætte øjne og en pause fra skærmen | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J'ai les yeux fatigués.

   Mine øjne føles trætte.

   J'ai

   jeg har

   yeux

   øjne

   fatigués

   trætte

   Uddybende forklaring

   J’ai er en sammentrækning af je og ai: je betyder “jeg”, og ai er første person ental i nutid af avoir (“at have”). Her bruges konstruktionen til at beskrive, at taleren har trætte øjne. Et andet eksempel er: J’ai les mains froides. — “Jeg har kolde hænder.” yeux betyder “øjne” her. Det er flertalsformen af œil (“øje”); denne flertalsform er uregelmæssig, så man kan ikke danne den ved blot at tilføje almindelig flertalsendelse. œil er ental, mens yeux er flertal. fatigués betyder “trætte” og beskriver yeux. Adjektivet står i hankøn flertal, fordi det tilpasser sig dette substantiv; endelsen -s markerer her flertal. Grundformen er fatigué (“træt” i hankøn ental). Til sammenligning er fatiguée hunkøn ental og fatiguées hunkøn flertal. Sætningen følger mønstret J’ai + bestemt substantiv + adjektiv: J’ai angiver, hvem der har noget, les yeux betyder “øjnene”, og fatigués beskriver deres tilstand. Hele ytringen betyder derfor “Mine øjne føles trætte.” Den franske konstruktion bruger bogstaveligt verbet “have”, selv om den naturlige danske oversættelse her bruger “føles”.

2. L'écran est peut-être trop lumineux.

   Skærmen er måske for lys.

   L'écran

   skærmen

   est

   er

   peut-être

   måske

   trop

   for

   lumineux

   lys

   Uddybende forklaring

   L'écran betyder her skærmen. écran er et hankønsnavnord; bestemt ental er l'écran, hvor le bliver til l' foran en vokallyd. Det er ikke den ubestemte artikel un écran (en skærm). Eksempel: L'écran est grand. – Skærmen er stor. est er entalsformen i tredje person af être (at være) i nutid: je suis, tu es, il/elle est. Her forbinder den subjektet L'écran med beskrivelsen bagefter. Eksempel: La lampe est allumée. – Lampen er tændt. peut-être er et adverbium, der udtrykker mulighed: måske. Det gør udsagnet usikkert; det siger ikke, at skærmen med sikkerhed er for lys. Eksempel: Il est peut-être tard. – Det er måske sent. trop betyder her for i betydningen mere end ønsket eller passende. Det står foran adjektivet og forstærker det: trop + adjektiv. Det er ikke det samme som très, der normalt betyder meget uden nødvendigvis at udtrykke, at graden er for høj. Eksempel: Le café est trop chaud. – Kaffen er for varm. lumineux betyder lysende eller lys, her om skærmens lysstyrke. Formen er hankøn ental og passer til écran; den ændrer sig altså på grund af adjektivets forbindelse med dette hankønsnavneord, ikke på grund af est. Den feminine entalsform er lumineuse, som i une image lumineuse – et lyst billede. Som gradbøjning kan man sammenligne lumineux, plus lumineux (lysere) og le plus lumineux (den lyseste). Sammen danner L'écran est grundstrukturen “skærmen er”. peut-être tilføjer “måske”, og trop lumineux beskriver, at lysstyrken vurderes som for høj. Hele sætningen betyder derfor: “Skærmen er måske for lys.”

3. Est-ce que je peux le rendre plus sombre ?

   Kan jeg gøre den mørkere?

   Est-ce que je peux

   kan jeg

   le

   den

   rendre

   gøre

   plus sombre

   mørkere

   Uddybende forklaring

   Est-ce que je peux betyder her “kan jeg?”. Est-ce que markerer et direkte spørgsmål, mens peux er 1. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”): je peux, men fx tu peux og il peut. Konstruktionen Est-ce que je peux + infinitiv? kan genbruges til at spørge, om man må eller er i stand til at gøre noget. Eksempel: Est-ce que je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” le er et direkte objektspronomen i hankøn ental. Her står det for den genstand, der skal gøres mørkere; den præcise genstand er ikke navngivet i selve spørgsmålet. I den givne sammenhæng handler samtalen om skærmens lysstyrke, så læsningen er forenelig med skærmen. Formen le kan også erstattes af la ved et hunkønsord og les i flertal, når det tilsvarende objekt er kendt. rendre betyder her “at gøre” i betydningen “at få noget til at blive”. Det er et infinitiv efter peux, ikke en bøjet nutidsform. Mønstret rendre + objekt + adjektiv beskriver en ændring af objektets tilstand: rendre la pièce plus calme — “at gøre rummet roligere”. Det skal ikke forveksles med faire, som ofte betyder “at gøre/lave”, men ikke nødvendigvis udtrykker denne ændring til en egenskab. plus sombre betyder “mørkere”. plus danner her komparativ, og sombre er adjektivet med betydningen “mørk/dunkel”; den viste form er den samme i hankøn og hunkøn ental. I flertal får adjektivet normalt -s: plus sombres. Den simple modsætning er plus clair — “lysere”. Eksempel: Cette image est plus sombre. — “Dette billede er mørkere.” Samlet følger spørgsmålet mønstret Est-ce que je peux + le + rendre + plus sombre ?: “Kan jeg gøre den mørkere?” le er det, der ændres, rendre udtrykker at få det til at blive sådan, og plus sombre angiver den nye egenskab. Spørgsmålet passer derfor til situationen, hvor man overvejer at sænke lysstyrken.

4. Essaie de baisser la luminosité.

   Prøv at sænke lysstyrken.

   Essaie de

   prøv at

   baisser

   sænke

   luminosité

   lysstyrke

   Uddybende forklaring

   Essaie de er en uformel imperativ af essayer med betydningen “prøv”. Formen henvender sig til én person med tu; imperativen essaie efterfølges her af de og et infinitiv: Essaie de + infinitiv = “Prøv at …”. Til flere personer eller i høflig tiltale bruges Essayez de. baisser betyder her “at sænke” eller “at skrue ned for”. Det står i infinitiv efter de, så det er ikke bøjet efter personen. Det samme verbum kan også bruges om noget, der selv falder, men i denne sætning er betydningen at få noget til at blive lavere. luminosité er et feminint substantiv, “lysstyrke”. Den bestemte artikel la viser den relevante lysstyrke, og la luminosité fungerer som det, der skal sænkes. Substantivet må ikke forveksles med et adjektiv; det er selve navnet på egenskaben. Samlet følger sætningen mønstret Essaie de + infinitiv + substantiv: Den opfordrer én person til at sænke lysstyrken. Derfor bliver betydningen “Prøv at sænke lysstyrken.”

5. Je devrais aussi reposer mes yeux.

   Jeg bør også hvile mine øjne.

   Je devrais

   jeg bør

   aussi

   også

   reposer

   hvile

   yeux

   øjne

   Uddybende forklaring

   Je devrais udtrykker her en anbefaling, som taleren retter mod sig selv: “jeg bør”. Formen devrais er 1. person ental af devoir i conditionnel présent. Sammenlign je dois = “jeg skal” og je devrais = “jeg bør”, som normalt lyder mildere og mere rådgivende. Efter devoir står det næste verbum normalt i infinitiv: Je devrais dormir = “Jeg bør sove”. aussi betyder “også” og føjer denne handling til noget andet, der allerede er relevant. Her står det efter den bøjede verbumsform i mønstret Je devrais aussi .... reposer betyder her “hvile” i betydningen at lade øjnene hvile. Det er infinitiven efter devrais; devrais bærer person og tid, mens reposer ikke bøjes efter je i denne konstruktion. Når personen selv skal hvile sig, bruges normalt det refleksive verbum se reposer: Je devrais me reposer un peu. — “Jeg bør hvile mig lidt.” Det er en anden konstruktion end reposer mes yeux, hvor øjnene er det, der får hvile. yeux betyder “øjne”. Det er flertalsformen af œil, altså den særlige flertalsform af substantivet œil. I den faste sætning står det sammen med mes, “mine”: mes yeux = “mine øjne”. Samlet er mønstret Je devrais aussi + infinitiv + det, som handlingen gælder. Je devrais aussi reposer mes yeux betyder derfor “Jeg bør også hvile mine øjne.”

6. Regarde ailleurs, loin de l'écran, maintenant.

   Kig væk fra skærmen nu.

   Regarde

   kig

   ailleurs

   et andet sted; væk

   loin de

   langt fra

   l'écran

   skærmen

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Regarde er imperativ af regarder (“at kigge/se”) til én person i du-form: “Kig!”. Formen er den samme som i nutid, 2. person ental (tu regardes), men her viser placeringen som selvstændig opfordring, at den fungerer som imperativ. Eksempel: Regarde ici. — “Kig her.” ailleurs er et adverbium, der betyder “et andet sted” eller, som her, “væk/et andet sted hen”. Sammen med regarde bliver mønstret Regarde ailleurs — “Kig væk” eller mere bogstaveligt “Kig et andet sted”. Det er ikke et navneord og bøjes derfor ikke efter tal eller køn. loin de er en fast, genbrugelig præpositionsforbindelse med betydningen “langt fra”. Den angiver afstand fra det, der følger efter de. Eksempel: Le village est loin de la ville. — “Landsbyen ligger langt fra byen.” l'écran betyder “skærmen”. écran er et hankønsnavnord; den bestemte artikel er normalt le, men le forkortes til l' foran en vokallyd: l'écran. Det er artiklen, der viser bestemthed, ikke en særlig flertalsform; flertal er les écrans. maintenant er et tidsadverbium, der betyder “nu”. Det ændrer ikke form og placerer opfordringen i det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Écoute maintenant. — “Lyt nu.” Samlet bygges sætningen sådan op: Regarde ailleurs giver opfordringen til at kigge væk, loin de l'écran præciserer, at blikket skal være langt fra skærmen, og maintenant angiver, at det skal ske nu. Den samlede betydning er derfor: “Kig væk fra skærmen nu.”

7. Ça va mieux.

   Det føles bedre.

   Ça va

   det går / det føles

   mieux

   bedre

   Uddybende forklaring

   Ça va er en fast, meget almindelig konstruktion med betydningen “det går” eller, som i den faste oversættelse her, “det føles”. Ça er et neutralt pronominalt subjekt; det identificerer ikke i sig selv en bestemt person. va er 3. person ental nutid af aller (“at gå”), men i denne konstruktion handler betydningen ikke bogstaveligt om at bevæge sig. Konstruktionen kan bruges alene: Ça va ? betyder “Går det?” eller “Hvordan går det?”. Et muligt svar er Ça va bien. — “Det går godt.” Mieux betyder “bedre” og er den sammenlignende form af adverbiet bien (“godt”). Kæden er bien → mieux → le mieux (“godt” → “bedre” → “bedst”); mieux beskriver her, hvordan det går eller føles. Det er ikke adjektivet meilleur, som bruges til at beskrive et navneord, for eksempel un meilleur résultat (“et bedre resultat”). Sammen danner Ça va mieux konstruktionen ça va plus mieux: “Det går bedre” eller, i den givne oversættelse, “Det føles bedre.” Nutidsformen fremstiller forbedringen som gældende nu. Som kort, naturlig formulering kan den bruges om en tilstand, der er blevet bedre, uden at sætningen angiver præcis, hvad der er blevet bedre.

8. Fais encore une pause plus tard.

   Tag en pause mere senere.

   Fais

   tag

   encore

   mere; en til

   pause

   pause

   plus tard

   senere

   Uddybende forklaring

   Fais er imperativ, 2. person ental, af faire (“at gøre”); i denne sammenhæng bliver betydningen “tag”. Den samme skriftlige form findes også i nutid med tu: tu fais, men her fungerer den som en opfordring. encore betyder her “mere” og bidrager sammen med une pause til betydningen “en pause mere”. Det behøver ikke alene at fastslå, at en tidligere pause gentages; den præcise læsning kommer fra sammenhængen. Eksempel: Encore un peu d’eau. — “Lidt mere vand.” pause er et navneord, der betyder “pause”. Det er feminint på fransk, så det står her med den ubestemte artikel une: une pause. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal; den introducerer en pause som en ikke nærmere bestemt enhed. plus tard er en fast, genanvendelig tidsangivelse, “senere”. Udtrykket angiver et tidspunkt, der ligger senere end et tidligere eller forventet tidspunkt; sammenligningen gælder tidspunktet, ikke selve pausen. Eksempel: Je reviendrai plus tard. — “Jeg kommer tilbage senere.” Sætningen bygges sådan op: Fais giver opfordringen, encore une pause angiver, at der skal tages en pause mere, og plus tard angiver tidspunktet. Samlet betyder Fais encore une pause plus tard. derfor: “Tag en pause mere senere.”