Est-ce que
«Est-ce que» markerer et ja/nej-spørgsmål i «Est-ce que je peux laver ma tasse ici ?». I denne faste spørgekonstruktion indleder «Est-ce» spørgeformen, mens «que» knytter den til resten af sætningen. Bruges, når man for eksempel spørger om lov eller mulighed.
je
«je» betyder «jeg» og viser, at taleren taler om sig selv i «Est-ce que je peux laver ma tasse ici ?». Det står som subjekt foran verbet «peux». Bruges foran et verbum, når man fortæller, spørger eller siger noget om sig selv.
peux
«peux» betyder her «kan» eller «må» og udtrykker mulighed eller tilladelse i spørgsmålet «Est-ce que je peux laver ma tasse ici ?». Det er den form af pouvoir, der bruges sammen med «je». Et almindeligt genbrugsmønster er «je peux» efterfulgt af en infinitiv, når man spørger om eller beskriver, hvad man kan gøre.
laver
«laver» betyder «vaske» og er den handling, taleren spørger om at måtte udføre på sin kop. Det står efter «peux» i «je peux laver». Efter «peux» bruges en infinitiv for at angive den handling, der er mulig eller tilladt. Bruges her, når man spørger om at vaske en genstand.
ma
«ma» betyder «min» og viser, at «tasse» tilhører taleren i «ma tasse». Det står foran det navneord, der betegner den ejede genstand. Bruges til at identificere en bestemt personlig genstand, for eksempel ens egen kop.
tasse
«tasse» betyder «kop» og er den genstand, taleren vil vaske i «laver ma tasse». Sammen med «ma» danner det «ma tasse», altså «min kop». Bruges om en kop i en situation som den fælles køkkenoprydning.
ici
«ici» betyder «her» og angiver stedet i «laver ma tasse ici». Det viser, at taleren spørger om at vaske koppen på det aktuelle sted. Bruges som stedangivelse, ofte efter handlingen eller til sidst i sætningen.
Utilise
«Utilise» betyder «brug» og er en direkte instruktion i «Utilise l’évier à gauche». Det er bydeformen af utiliser, rettet til én person. Bruges, når man fortæller en anden, hvilket redskab eller sted vedkommende skal bruge.
l’évier
«l’évier» betyder «vasken» og er det, der skal bruges i «Utilise l’évier à gauche». Apostrofen i «l’» viser den bestemte artikel foran «évier». Bruges som betegnelsen for vasken, for eksempel når man giver en køkkeninstruktion.
à
«à» bidrager her med betydningen «til» eller «på» i stedudtrykket «à gauche». Det forbinder placeringen med retningen «gauche» og skal forstås sammen med den. Bruges i sted- og retningsudtryk som «à gauche», når man angiver, hvor noget er.
gauche
«gauche» betyder «venstre» i «à gauche» og angiver den side, hvor vasken findes. Sammen med «à» danner det stedudtrykket «à gauche». Bruges, når man viser en person en placering på venstre side.
veux
«veux» betyder «vil» eller «ønsker» i «Je veux garder l’espace propre». Det er den form af vouloir, der bruges sammen med «je», og den udtrykker talerens intention. Et genbrugsmønster er «je veux» efterfulgt af en infinitiv, når man fortæller, hvad man ønsker at gøre.
garder
«garder» betyder her «holde» eller «bevare» og beskriver ønsket om at holde området rent i «Je veux garder l’espace propre». Det står som infinitiv efter «veux». Bruges med et objekt og eventuelt en beskrivelse af den tilstand, man vil bevare.
l’espace
«l’espace» betyder «området» eller «pladsen» og er det, der skal holdes rent i «garder l’espace propre». «l’» er den bestemte artikel foran «espace». Bruges om det fælles område, man taler om at holde ryddeligt eller rent.
propre
«propre» betyder «ren» og beskriver den tilstand, som «l’espace» skal have i «garder l’espace propre». Det står efter objektet og fortæller, hvordan området skal være. Bruges, når man beskriver et område eller en genstand, der skal holdes ren.
Essuie
«Essuie» betyder «tør af» og er en instruktion i «Essuie la table quand tu as fini, s’il te plaît». Det er bydeformen af essuyer, rettet til én person. Bruges, når man beder nogen tørre en overflade af efter brug.
la
«la» er den bestemte artikel foran «table» i «Essuie la table». Den viser, at der er tale om en bestemt, kendt bordflade. Bruges foran et bestemt navneord, når man henviser til en konkret genstand.
table
«table» betyder «bord» og er den genstand, der skal tørres af i «Essuie la table». Sammen med «la» danner det «la table», altså «bordet». Bruges her, når man taler om at gøre bordet rent efter arbejdet.
quand
«quand» betyder «når» og indleder tidsleddet «quand tu as fini». Det angiver, hvornår bordet skal tørres af. Bruges til at forbinde en handling med det tidspunkt, hvor en anden handling er afsluttet.
tu
«tu» betyder «du» og er subjektet i «tu as fini». Det henvender sig til én person, som får instruktionen. Bruges foran verbet, når man taler direkte til én person i en uformel sammenhæng.
as
«as» er formen af avoir, der bruges sammen med «tu», i «tu as fini». Her fungerer det som hjælpeverbum sammen med «fini» og viser, at personen er færdig. Et genbrugsmønster er «tu as» efterfulgt af en afsluttet handling.
fini
«fini» betyder «færdig» eller «afsluttet» i «tu as fini». Sammen med «as» udtrykker det, at den anden person er blevet færdig med noget. Bruges efter «as» til at tale om en handling, der er afsluttet.
s’il te plaît
«s’il te plaît» betyder «venligst» eller «vær sød» og gør instruktionen «Essuie la table quand tu as fini, s’il te plaît» høflig. «s’il» indleder den faste høflighedsform, «te» henviser til personen, man taler til, og «plaît» indgår i udtrykket for, at noget behager denne person. Bruges ofte til sidst i en venlig anmodning til én person.
les
«les» er den bestemte flertalsartikel foran «déchets» i «les déchets». Den viser, at der tales om affaldet som en bestemt mængde eller gruppe. Bruges foran et bestemt navneord i flertal.
déchets
«déchets» betyder «affald» eller «skrald» og er det, der skal placeres i en skraldespand i «les déchets vont dans cette poubelle». Det står sammen med «les» som en bestemt betegnelse for affaldet. Bruges, når man taler om affald, der skal sorteres eller smides ud.
vont
«vont» betyder «går» i spørgsmålet «Est-ce que les déchets vont dans cette poubelle ?». Det er den form af aller, der passer til subjektet «les déchets», og her spørges der om, hvor affaldet hører til. Bruges sammen med «dans» for at spørge, hvilken beholder eller hvilket sted noget skal i.
dans
«dans» betyder her «i» eller «ned i» og viser destinationen i «vont dans cette poubelle». Det forbinder handlingen med den beholder, affaldet skal ende i. Bruges foran et sted eller en beholder, når noget befinder sig i eller bevæger sig ind i den.
cette
«cette» betyder «denne» og peger på en bestemt skraldespand i «cette poubelle». Det står foran «poubelle» og identificerer netop denne beholder. Bruges foran et navneord, når man vil udpege en bestemt genstand.
poubelle
«poubelle» betyder «skraldespand» og betegner beholderen i «cette poubelle». Sammen med «cette» betyder udtrykket «denne skraldespand». Bruges i instruktioner om, hvor affald skal smides ud.
Mets
«Mets» betyder «læg» eller «put» og er en direkte instruktion i «Mets ça dans la poubelle près de la porte». Det er bydeformen af mettre, rettet til én person. Bruges sammen med et objekt og et sted for at fortælle, hvor noget skal placeres.
ça
«ça» betyder her «det» og henviser til affaldet, der netop er blevet nævnt i «Mets ça dans la poubelle». Det fungerer som objekt for «Mets». Bruges til at henvise til noget, som allerede er kendt fra samtalen.
près
«près» bidrager med betydningen «nær» i stedudtrykket «près de la porte». Sammen med «de» angiver det, at skraldespanden står tæt på døren. Bruges i mønstret «près de» efterfulgt af et sted eller en genstand.
de
«de» forbinder «près» med referencepunktet «la porte» i «près de la porte». Her hjælper det med at danne udtrykket «nær døren» og betyder ikke alene «af». Bruges i det faste mønster «près de» for at angive nærhed.
porte
«porte» betyder «dør» og er det referencepunkt, der bruges til at lokalisere skraldespanden i «près de la porte». Sammen med «la» danner det «la porte», altså «døren». Bruges, når man beskriver, hvor noget befinder sig i forhold til en dør.
vais
«vais» betyder her «vil» eller «har til hensigt at» i «Je vais m’en occuper maintenant». Det er den form af aller, der bruges sammen med «je», og den indgår i en konstruktion for den nærmeste fremtid. Et genbrugsmønster er «je vais» efterfulgt af en infinitiv, når man annoncerer en handling, man snart vil udføre.
m’en occuper
«m’en occuper» betyder «tage mig af det» i «Je vais m’en occuper maintenant». «m’en» består af «m’», der henviser til taleren, og «en», der henviser til sagen eller genstanden, mens «occuper» er infinitiven i udtrykket. Hele konstruktionen bruges, når man siger, at man selv vil håndtere noget, der allerede er nævnt.
maintenant
«maintenant» betyder «nu» og angiver, at handlingen sker med det samme i «Je vais m’en occuper maintenant». Det præciserer tidspunktet for «vais m’en occuper». Bruges til at understrege, at noget skal gøres på det aktuelle tidspunkt.
Comme
«Comme» betyder i «Comme ça» ikke alene «som» eller «ligesom», men indgår sammen med «ça» i betydningen «sådan» eller «på den måde». Det henviser til den måde, affaldet bliver håndteret på. Bruges i «Comme ça», når man forklarer resultatet eller virkningen af en handling.
tout le monde
«tout le monde» betyder «alle». «tout» angiver helheden, «le» er den bestemte artikel, og «monde» er her en del af det faste udtryk for alle mennesker. I «tout le monde peut utiliser la cuisine» er udtrykket subjekt, selv om betydningen er flertal, så verbet «peut» står i ental. Bruges, når man taler om en hel gruppe mennesker.
peut
«peut» betyder «kan» i «tout le monde peut utiliser la cuisine» og udtrykker mulighed eller adgang. Det er den form af pouvoir, der bruges med «tout le monde», som grammatisk tager entalsform. Bruges før en infinitiv for at sige, hvad nogen kan gøre.
utiliser
«utiliser» betyder «bruge» og er den handling, alle kan udføre i «peut utiliser la cuisine». Det står som infinitiv efter «peut». Bruges efter et verbum som «peut», når man angiver, hvad en person eller gruppe kan bruge eller gøre.
cuisine
«cuisine» betyder «køkken» og er det sted, som alle kan bruge i «utiliser la cuisine». Sammen med «la» i dialogen betyder «la cuisine» «køkkenet». Bruges her om det fælles køkken, som skal holdes klar til alle.