Et fælles køkken | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux laver ma tasse ici ?

   Må jeg vaske min kop her?

   Est-ce que … je peux

   må jeg …?

   laver

   vaske

   ma

   min

   tasse

   kop

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   Est-ce que indleder et direkte spørgsmål på fransk. Det gør sætningen spørgende uden at ændre hovedordstillingen: Est-ce que + subjekt + verballed. Det er en fast spørgekonstruktion og skal ikke oversættes ord for ord som en selvstændig dansk betydning. je peux betyder her, at taleren spørger om tilladelse: “må jeg”. peux er nutidsformen af pouvoir for 1. person ental; den samme form bruges også om mulighed eller evne i andre sammenhænge. Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv: je peux laver. laver er infinitivformen “vaske”. Infinitiven bruges her efter peux, fordi pouvoir er det bøjede modalverbum. Et genbrugeligt mønster er je peux + infinitiv, for eksempel: Je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” ma betyder “min” i denne sætning. Det er et possessivt bestemmelsesord, der står foran tasse og er bøjet efter det ejede ords grammatiske køn og tal: ma bruges foran et hunkønsord i ental. Det er altså ikke talerens køn, der bestemmer formen. For eksempel: mon livre — “min bog”, hvor livre er hankøn. tasse betyder “kop”. Det er et navneord i ental; den bestemte betydning i sætningen fremkommer gennem det possessive ord ma: “min kop”. Et nyttigt eksempel er une tasse — “en kop”, hvor une er en ubestemt bestemmelse. ici betyder “her” og angiver stedet. Som stedadverbium bøjes det ikke efter tal eller køn. Det står til sidst i den faste sætning og knytter stedet “her” til handlingen at vaske koppen. Samlet bygges sætningen sådan op: Est-ce que gør den til et spørgsmål, je peux udtrykker tilladelse, laver angiver handlingen, ma tasse angiver det, der skal vaskes, og ici angiver stedet. Hele betydningen er derfor: “Må jeg vaske min kop her?”

2. Utilise l’évier à gauche.

   Brug vasken til venstre.

   Utilise

   brug

   l’évier

   vasken

   à gauche

   til venstre

   Uddybende forklaring

   Utilise betyder her “brug” og er bydeformen af utiliser (“at bruge”) til tu-subjektet. I en fransk imperativ udelades subjektpronomenet normalt: Utilise cette éponge. — “Brug denne svamp.” Formen henvender sig derfor til én person, men sætningen siger ikke noget om personens køn. l’évier betyder “vasken” i betydningen køkken- eller arbejdsbordsvasken. Det består her af den bestemte artikel l’ og substantivet évier; l’ er den forkortede form af le foran en vokallyd. Artiklen viser, at der menes en bestemt vask, som er identificerbar i situationen. un évier betyder derimod “en vask”, når den introduceres mere ubestemt. à gauche betyder “til venstre” og angiver placering. à bruges her sammen med gauche i det faste stedudtryk à gauche; det modsatte udtryk er à droite — “til højre”. Eksempel: La tasse est à gauche. — “Koppen er til venstre.” Samlet bliver Utilise l’évier à gauche. til “Brug vasken til venstre.” Først gives en direkte opfordring (Utilise), derefter det bestemte sted eller den bestemte genstand, der skal bruges (l’évier), og til sidst placeringen, som præciserer hvilken vask der menes (à gauche).

3. Je veux garder l’espace propre.

   Jeg vil gerne holde området rent.

   Je veux

   jeg vil gerne

   garder

   holde

   l’espace

   området

   propre

   rent

   Uddybende forklaring

   Je veux betyder her “jeg vil gerne”. Det er første person ental af vouloir (“at ville”): je veux, tu veux, il/elle veut. Efter vouloir står det næste verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Je veux apprendre. — “Jeg vil gerne lære.” garder betyder her “at holde” eller “at bevare”. Det er infinitiven, som følger efter veux; den angiver selve handlingen, som taleren ønsker. I andre sammenhænge kan garder også betyde “at beholde” eller “at passe på”, så betydningen afhænger af det, der følger efter. l’espace betyder her “området” eller “pladsen”. Grundformen er substantivet espace, som er hankøn: un espace. l’ er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med en vokallyd; den erstatter le, så man siger l’espace og ikke le espace. Eksempel: L’espace est grand. — “Området er stort.” propre betyder her “rent”. Det er et adjektiv, der beskriver l’espace. I denne form står det i hankøn ental, fordi espace er hankøn ental. Formen propre bruges også i hunkøn ental; i flertal bliver den propres. Eksempel: La table est propre. — “Bordet er rent.” Sammen betyder Je veux garder l’espace propre “Jeg vil gerne holde området rent”. Strukturen er Je veux + infinitiven garder + det, der holdes rent, l’espace + beskrivelsen propre. Punktummet afslutter en konstaterende sætning.

4. Essuie la table quand tu as fini, s’il te plaît.

   Tør venligst bordet af, når du er færdig.

   Essuie

   tør af

   la table

   bordet

   quand tu as fini

   når du er færdig

   s’il te plaît

   venligst

   Uddybende forklaring

   Essuie er imperativ af essuyer (at tørre af). Formen er rettet til én person i du-form og udtrykker en anmodning eller instruktion. Sammenlign med infinitiven essuyer: Essuie la table. betyder “Tør bordet af.” I skrift bevarer imperativen her -e i formen essuie. la table betyder “bordet”. table er et feminint substantiv, og den bestemte artikel er derfor la i ental. Den feminine form hører til substantivet table, ikke til verbet essuie. Med ubestemt artikel hedder det une table (“et bord”); flertal er les tables (“bordene”). quand tu as fini betyder “når du er færdig”. quand indleder her en tidsledsætning. tu er andenpersons entalsform, altså “du”. as fini er passé composé af finir: hjælpeverbet as er nutidsformen af avoir for tu, og fini er perfektum participium af finir. Kombinationen betyder bogstaveligt, at du har afsluttet noget, og i denne sammenhæng gengives den naturligt som “er færdig”. Eksempel: Quand tu as fini, ferme la porte. — “Når du er færdig, så luk døren.” s’il te plaît er en fast høflig formulering, der betyder “venligst” eller “hvis du vil”. Den bruges her til at gøre anmodningen høflig. te passer til tiltaleformen tu; ved høflig eller plural tiltale bruges i stedet s’il vous plaît. Samlet består ytringen af imperativen Essuie, genstanden la table og tidsledsætningen quand tu as fini: “Tør bordet af, når du er færdig, venligst.” På naturligt dansk: “Tør venligst bordet af, når du er færdig.”

5. Est-ce que les déchets vont dans cette poubelle ?

   Skal skraldet i denne skraldespand?

   Est-ce que

   indleder et ja/nej-spørgsmål

   déchets

   affald

   vont

   går

   dans

   i

   cette

   denne

   poubelle

   skraldespand

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og indleder et ja/nej-spørgsmål. Det er en fast spørgekonstruktion, som normalt efterfølges af en almindelig erklærende ordstilling. Eksempel: Est-ce que tu viens ? — Kommer du? déchets betyder her affald. Formen er flertal; entalsformen er déchet. Sammen med les i den fulde sætning betegner les déchets affaldet som en flertalsgruppe. Eksempel: Les déchets sont dans le sac. — Affaldet er i posen. vont er nutidsformen af aller for tredje person flertal: ils/elles vont. Grundbetydningen er “går”, men i mønstret aller dans kan den beskrive, at noget skal placeres eller ender i et rum eller en beholder. Eksempel: Les livres vont dans cette boîte. — Bøgerne skal i denne æske. Her er vont valgt, fordi subjektet les déchets er flertal; ved et entalssubjekt bruges for eksempel va. dans angiver her retning ind i en beholder og kan derfor oversættes med “i” eller “ned i”. Mønstret aller dans + sted eller beholder er nyttigt: Le papier va dans la corbeille. — Papiret skal i papirkurven. cette er et demonstrativt bestemmelsesord foran et feminint substantiv i ental og betyder “denne”. Det bøjes ikke efter affaldet, men efter det substantiv, det står sammen med: her cette poubelle. Andre former omfatter ce foran et hankønsord i ental og ces i flertal. poubelle betyder skraldespand eller affaldsspand. Det er et feminint substantiv; derfor hedder det cette poubelle. I dans cette poubelle fungerer det som målet for placeringen. Samlet består spørgsmålet af spørgekonstruktionen Est-ce que, subjektet les déchets, verbet vont og placeringsleddet dans cette poubelle. Det spørger, om affaldet skal i denne skraldespand: “Skal skraldet i denne skraldespand?”

6. Mets ça dans la poubelle près de la porte.

   Læg det i skraldespanden ved døren.

   Mets

   læg

   ça

   det

   dans

   i

   poubelle

   skraldespand

   près de

   ved; nær

   porte

   dør

   Uddybende forklaring

   Mets er imperativformen af mettre (“at lægge/sætte”) for tu. På fransk står subjektpronomenet normalt ikke i imperativ: Mets ça... svarer til “Læg det ...”. I andre tider kan du se fx je mets (“jeg lægger”) og il met (“han/hun lægger”); stammen og udtalen kan derfor ikke bruges som tegn på, at formen er et andet verbum. ça er et demonstrativt pronomen, der her betyder “det”. Det fungerer som genstand for mets, men den præcise genstand bliver ikke navngivet i denne sætning. Et genbrugeligt mønster er Mets ça + sted = “Læg det + sted”. Eksempel: Mets ça ici. — “Læg det her.” dans betyder “i/ind i” og angiver her, at noget placeres inde i en beholder. Det adskiller sig fra sur (“på”), som bruges ved en overflade. dans la boîte betyder fx “i æsken”. poubelle er et substantiv for en “skraldespand”. I den fulde gruppe står det med den bestemte artikel la: la poubelle (“skraldespanden”). Fransk har grammatisk køn på substantiver, og poubelle er hunkøn; det ses her på artiklen la, ikke på en ændring af selve substantivet. Eksempel: La poubelle est pleine. — “Skraldespanden er fuld.” près de er en fast præpositionsforbindelse, der betyder “nær/ved”. Den efterfølges her af la porte, så près de la porte betyder “ved døren” eller mere bogstaveligt “nær døren”. près de angiver nærhed, ikke nødvendigvis fysisk berøring. Eksempel: Le sac est près de la fenêtre. — “Tasken er ved vinduet.” porte betyder “dør”. I den fulde gruppe står det som la porte, “døren”, med den bestemte hunkønsartikel la. Det er artiklen, der markerer den bestemte form her; porte er selve substantivet. Sætningen bygges således op: imperativen Mets giver anmodningen eller ordren “læg”, ça er det, der skal lægges, dans la poubelle angiver beholderen, og près de la porte angiver dens placering. Hele betydningen er derfor: “Læg det i skraldespanden ved døren.” Formen er en direkte henvendelse til én person i tu-tiltale.

7. Je vais m’en occuper maintenant.

   Jeg tager mig af det nu.

   Je vais

   jeg vil / jeg skal

   m’en occuper

   tage mig af det

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Je vais: vais er 1. person ental af aller (»at gå«). Sammen med et efterfølgende infinitiv danner aller + infinitiv den nære fremtid: je vais m’en occuper betyder, at jeg vil tage mig af det nu eller om kort tid. Det er ikke selve verbet occuper, der bøjes her; occuper står i infinitiv. m’en occuper: Dette bygger på det refleksive udtryk s’occuper de quelque chose, »tage sig af noget«. I denne form bliver se til me, fordi subjektet er je; foran vokalen i en forkortes me til m’. en erstatter her et allerede identificeret de ..., og den faste oversættelse gengiver det som »det«. Den fulde infinitivkonstruktion er derfor m’en occuper: »tage mig af det«. Et eksempel: Je vais m’occuper du problème. — »Jeg tager mig af problemet.« maintenant: betyder »nu« og angiver tidspunktet for handlingen. Det ændrer ikke formen på verbet; det præciserer, hvornår den nære fremtid skal realiseres. Samlet bliver Je vais + m’en occuper + maintenant til: »Jeg tager mig af det nu.«

8. Comme ça, tout le monde peut utiliser la cuisine.

   Det holder køkkenet klart til alle.

   Comme ça

   sådan; på den måde

   tout le monde

   alle

   peut

   kan

   utiliser

   bruge

   la cuisine

   køkkenet

   Uddybende forklaring

   Comme ça betyder her “på den måde” eller “sådan”. Det peger på den fremgangsmåde eller situation, der allerede er relevant i sammenhængen. Et nyttigt mønster er comme ça, ... = “på den måde ...”. Eksempel: Fais comme ça. — “Gør sådan.” tout le monde betyder “alle” og fungerer grammatisk som et entalsudtryk, selv om betydningen omfatter flere personer. Derfor står verbet i ental: tout le monde peut .... Det er ikke det samme som det almindelige flertalsudtryk tous les gens. peut er en form af verbet pouvoir (“at kunne”). Kæden er pouvoir → peut i 3. person ental i nutid; formen bruges med et entalsgrundlag som tout le monde. Pouvoir står normalt sammen med et andet verbum i infinitiv: Elle peut venir. — “Hun kan komme.” Her udtrykker peut mulighed eller evne, mens det næste verbum angiver handlingen. utiliser er infinitivformen af “at bruge” eller “at anvende”. Efter peut står verbet i infinitiv: peut utiliser, ikke en bøjet nutidsform. Eksempel: On peut utiliser cette clé. — “Man kan bruge denne nøgle.” la cuisine betyder “køkkenet” i denne sætning. Cuisine er et feminint substantiv, og den bestemte artikel er derfor la; artiklen viser bestemthed og grammatisk køn, ikke i sig selv et antal. La cuisine kan også betyde “madlavning” i andre sammenhænge, men her er den konkrete betydning det køkken, som alle skal kunne bruge. Samlet bygges sætningen sådan op: Comme ça angiver måden, tout le monde er den entalige aktør, peut udtrykker mulighed, utiliser angiver handlingen, og la cuisine er det, der bruges. Hele udsagnet betyder derfor: “På den måde kan alle bruge køkkenet.” Det passer med den faste danske oversættelse, hvor køkkenet holdes klart til alle.