Brug af det fælles vaskerum | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux utiliser la buanderie commune ?

   Må jeg bruge det fælles vaskerum?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   je peux

   må jeg

   utiliser

   bruge

   la buanderie

   vaskerummet

   commune

   fælles

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og laver en neutral ja/nej-spørgsmålskonstruktion på fransk. Den ændrer ikke selve udsagnet til en anden tid eller betydning. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que + subjekt + verballed. je peux betyder her, at taleren spørger om tilladelse til at gøre noget. peux er første person ental i nutid af pouvoir ("at kunne"): je peux. Formen peux bruges med je; den skal ikke forveksles med infinitiven pouvoir. I denne sætning bliver betydningen på dansk "må jeg", fordi det, der kan gøres, er utiliser. utiliser er infinitivformen "at bruge/anvende". Efter je peux står den næste handling i infinitiv: je peux utiliser ... = "jeg må/kan bruge ...". Eksempel: Je peux entrer ? — "Må jeg gå ind?" la buanderie betyder "vaskerummet" her. buanderie er et feminint substantiv, og la er den bestemte artikel i ental for dette substantiv. Artiklen viser bestemthed; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over, at substantivet står i ental i denne form. Eksempel: La buanderie est ouverte. — "Vaskerummet er åbent." commune beskriver buanderie og betyder her "fælles" eller "til fælles brug". Adjektivet står i femininum ental, så det passer til det feminine substantiv buanderie. Dets maskuline entalsform er commun; i denne sætning er det altså commune, der bærer adjektivets køns- og talform. Samlet bliver strukturen Est-ce que + je peux + utiliser + la buanderie commune ?: "Må jeg bruge det fælles vaskerum?" Det er et neutralt spørgsmål om tilladelse til at bruge det fælles vaskerum.

2. La buanderie est ouverte maintenant.

   Det er åbent nu.

   buanderie

   vaskerum

   ouverte

   åben

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   buanderie betyder her “vaskerum”. Det er et fransk navneord i hunkøn: la buanderie. I den givne samtale henviser det til vaskerummet, der allerede er nævnt; selve sætningen siger ikke, at det er fælles. ouverte betyder “åben” her. Formen er hunkøn ental af adjektivet ouvert og passer derfor til buanderie. Den maskuline entalsform er ouvert; hunkøn flertal er ouvertes. Eksempel: La porte est ouverte. – “Døren er åben.” maintenant er et tidsadverbium: “nu”. Det kan bruges til at markere, at en tilstand gælder på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Je travaille maintenant. – “Jeg arbejder nu.” La er den bestemte artikel foran et hunkønsord i ental, og est er tredje person ental i nutid af être (“at være”). Sammen bygges sætningen sådan: La buanderie (“vaskerummet”) + est ouverte (“er åbent”) + maintenant (“nu”). Hele sætningen betyder: “Vaskerummet er åbent nu.”

3. Cette machine est libre ?

   Er denne maskine ledig?

   Cette

   denne

   machine

   maskine

   est

   er

   libre

   ledig

   Uddybende forklaring

   Cette betyder her “denne” og er et demonstrativt bestemmelsesord i ental, femininum. Det passer sammen med machine, som er et feminint substantiv. Den tilsvarende form foran et maskulint substantiv er ce, for eksempel ce livre = “denne bog”. machine betyder “maskine”. Substantivet er feminint: une machine = “en maskine”, la machine = “maskinen”. Kønnet hører til substantivet og bestemmer blandt andet formen cette foran det. est er tredje person ental i nutid af être = “at være”. Formen bruges med et entalssubjekt som cette machine. En enkel genanvendelig model er X est Y = “X er Y”. libre betyder her “ledig” i betydningen til rådighed eller ikke optaget. Adjektivet har samme form i maskulinum og femininum i ental: un appareil libre og une machine libre; i flertal skrives det libres. Hele spørgsmålet Cette machine est libre ? består af “denne maskine” + “er” + “ledig”. Spørgetegnet og intonationen gør udsagnet til spørgsmålet “Er denne maskine ledig?”.

4. Celle-ci est disponible.

   Denne er ledig.

   Celle-ci

   denne her

   disponible

   ledig

   Uddybende forklaring

   Celle-ci betyder her “denne her” og står alene som et demonstrativt pronomen: det erstatter et feminint substantiv i ental. I den givne sammenhæng henviser det til maskinen fra det foregående spørgsmål, fordi machine er feminint på fransk. Endelsen -ci peger typisk på noget, der opfattes som nært eller aktuelt. Til sammenligning bruges celle-là om “den dér” eller noget, der fremstilles som fjernere. Eksempel: Celle-ci est grande. — “Denne her er stor.” disponible betyder her “ledig” eller “til rådighed”. Det er et adjektiv, som beskriver, at noget kan bruges eller er frit. Formen er den samme i maskulinum og femininum i ental; i flertal bliver den disponibles. Eksempel: La place est disponible. — “Pladsen er ledig.” Sammen danner Celle-ci est disponible en enkel struktur: demonstrativt pronomen + est (“er”) + adjektiv. est er entalsformen af être (“at være”), så udsagnet siger, at den pågældende ene ting er ledig. Hele sætningen betyder derfor: “Denne her er ledig.”

5. Où est-ce que je dois mettre mon panier ?

   Hvor skal jeg stille min kurv?

   Où est-ce que

   Hvor …?

   je dois

   jeg skal

   mettre

   stille; placere

   mon

   min

   panier

   kurv

   Uddybende forklaring

   Où est-ce que spørger om et sted: “Hvor …?” où betyder “hvor”, og est-ce que er en almindelig fransk spørgekonstruktion, som gør resten af udsagnet til et direkte spørgsmål. Mønstret kan genbruges som Où est-ce que + subjekt + verbum? Eksempel: Où est-ce que tu habites ? — “Hvor bor du?” je dois betyder her “jeg skal” eller “jeg er nødt til”. dois er 1. person ental i nutid af devoir; infinitiven er devoir. Sammen med en efterfølgende infinitiv angiver det nødvendighed: je dois partir — “jeg skal gå.” Det er ikke det samme som je peux, “jeg kan/må”, som udtrykker mulighed eller tilladelse. mettre betyder her “stille” eller mere generelt “placere/lægge”. Det står i infinitiv efter dois, fordi devoir normalt efterfølges af et andet verbum i infinitiv. Infinitiven er mettre; den bøjede nutidsform for “jeg sætter/stiller” er for eksempel je mets. Eksempel: Je dois mettre le livre ici. — “Jeg skal stille/lægge bogen her.” mon betyder “min” foran et maskulint substantiv i ental. Formen vælges efter det ejede substantivs grammatiske køn og tal, ikke efter ejerens køn. Før et feminint substantiv i ental bruges normalt ma, og i flertal mes; for eksempel ma chaise — “min stol” og mes livres — “mine bøger”. panier betyder “kurv”. Det er et maskulint substantiv i ental, hvilket forklarer mon i mon panier. Eksempel: Le panier est ici. — “Kurven er her.” Hele spørgsmålet bygges sådan op: Où est-ce que + je dois + mettre + mon panier = “Hvor skal jeg stille min kurv?” Spørgeordet spørger efter placeringen, devoir udtrykker nødvendighed, mettre angiver handlingen, og mon panier er det, der skal placeres.

6. Pose-le à côté du mur.

   Stil den ved siden af væggen.

   Pose-le

   Stil den

   à côté du

   ved siden af den/det …

   mur

   væg

   Uddybende forklaring

   Pose-le betyder her “stil den”. Pose er imperativ i 2. person ental af poser, “at stille/placere”; infinitiven er poser. Imperativen bruges uden et udtrykt subjekt: Pose ! = “Stil!”. le er et direkte objektspronomen i hankøn ental og står efter verbet i imperativ. I den givne samtale henviser det til kurven fra det foregående spørgsmål, som skal placeres. à côté du er en genanvendelig præpositionsforbindelse, der betyder “ved siden af den/det …”, når den efterfølges af et substantiv. Grundmønstret er à côté de + substantiv. Foran et hankønsord i ental med bestemt artikel bliver de le til du; du betyder derfor ikke alene “ved siden af”. mur betyder “væg”. Det er et hankønsord i ental: un mur = “en væg”, le mur = “væggen”. Her står det efter du, og du mur betyder “af væggen” som den del, der fuldender forbindelsen à côté du mur = “ved siden af væggen”. Samlet angiver imperativen Pose-le, at modtageren skal placere genstanden, mens à côté du mur angiver placeringen. Hele ytringen betyder derfor: “Stil den ved siden af væggen.”

7. Je sortirai mes vêtements quand la lessive sera finie.

   Jeg tager mit tøj ud, når vasken er færdig.

   sortirai

   tager ud

   vêtements

   tøj

   quand

   når

   lessive

   vask

   finie

   færdig

   Uddybende forklaring

   sortirai er 1. person ental af sortir i futurum. Med mes vêtements betyder det her, at taleren vil tage tøjet ud; sortir kan i andre sammenhænge også betyde “gå ud”. Endelsen -ai viser her både futurum og 1. person ental. Eksempel: Je sortirai demain. — “Jeg går ud i morgen.” vêtements er flertal af substantivet vêtement, “beklædningsgenstand/tøj”. I mes vêtements betyder det “mit tøj”; den franske flertalsform bruges om flere beklædningsgenstande, selv om dansk ofte bruger det utællelige ord “tøj”. Eksempel: Mes vêtements sont propres. — “Mit tøj er rent.” quand indleder her en tidsledsætning og betyder “når”. Mønstret quand + sætning angiver, hvornår hovedhandlingen sker. Eksempel: Je partirai quand tu seras prêt. — “Jeg tager af sted, når du er klar.” lessive er et feminint substantiv, der her betegner vasken eller vasketøjet. I la lessive viser la, at substantivet er feminint ental. Ordet kan også betegne selve vaskningen, afhængigt af sammenhængen. finie er feminin ental af fini, som er perfektum participium af finir og her fungerer beskrivende med betydningen “færdig”. Formen stemmer overens med lessive, som er feminin ental. I sera finie er sera futurum af être, mens finie beskriver den tilstand, vasken vil være i. Eksempel: La tâche sera finie ce soir. — “Opgaven vil være færdig i aften.” Samlet består sætningen af hovedhandlingen Je sortirai mes vêtements — “Jeg tager mit tøj ud” — efterfulgt af tidsledsætningen quand la lessive sera finie — “når vasken er færdig”. Sortirai og sera står i futurum, så både det at tage tøjet ud og tidspunktet, hvor vasken er færdig, placeres i fremtiden. Quand forbinder hovedhandlingen med dette tidspunkt.

8. Récupère-les tout de suite, s'il te plaît.

   Hent dem med det samme.

   Récupère

   hent

   les

   dem

   tout de suite

   med det samme

   s'il te plaît

   vær sød

   Uddybende forklaring

   Récupère betyder her “hent” eller “hent tilbage”. Det er imperativ af grundformen récupérer i tiltale til én person. I en bekræftende fransk imperativ står subjektet normalt ikke med, så tu récupères bliver récupère. Et eksempel er: Regarde ! — “Se!” les er et direkte objektspronomen i flertal og betyder her “dem”. Det står for flere allerede kendte ting; selve formen viser flertal, men ikke hvilket køn tingene har. I en bekræftende imperativ placeres objektpronomenet efter verbet og forbindes med bindestreg: Récupère-les. tout de suite er et fast tidsudtryk, der betyder “med det samme” eller “straks”. Det angiver, hvornår handlingen skal udføres. Eksempel: Viens tout de suite. — “Kom med det samme.” s'il te plaît er en høflig formulering, der svarer til “vær sød” eller “please”. te viser uformel tiltale til én person. Ved formel tiltale eller tiltale til flere personer bruges s'il vous plaît i stedet. Samlet består ytringen af imperativen Récupère, objektet les, tidsudtrykket tout de suite og den høflige tilføjelse s'il te plaît: “Hent dem med det samme, vær sød.”