Brug af et fælles møderum | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que nous pouvons utiliser la salle de réunion partagée ?

   Kan vi bruge det fælles møderum?

   Est-ce que

   spørgsmålsindledning

   pouvons

   kan

   utiliser

   bruge

   salle

   rum

   réunion

   møde

   partagée

   fælles

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og markerer et direkte spørgsmål på fransk. Det ændrer ikke selve udsagnets grundbetydning, men gør spørgsmålsfunktionen tydelig. Eksempel: Est-ce que vous venez ? — Kommer I? pouvons er nutidsformen af verbet pouvoir (at kunne) i 1. person flertal: nous pouvons. Formen viser, at subjektet er nous, altså “vi”. Efter pouvoir står normalt et andet verbum i infinitiv. Eksempel: Nous pouvons entrer. — Vi kan gå ind. utiliser er infinitivformen “at bruge”. Her står den efter pouvons, så konstruktionen nous pouvons utiliser betyder “vi kan bruge”. Eksempel: Nous pouvons utiliser cette table. — Vi kan bruge dette bord. salle betyder her “rum”. Det er et feminint substantiv; det bestemte artikelord er derfor normalt la, som i la salle. Eksempel: La salle est grande. — Rummet er stort. réunion betyder “møde”. Sammen med salle i konstruktionen salle de réunion får det betydningen “møderum” eller “rum til møder”. de forbinder her et substantiv med det, rummet er beregnet til. Eksempel: La salle de réunion est libre. — Møderummet er ledigt. partagée betyder her “fælles” eller “delt”. Formen er feminin singularis og passer til salle. Den hænger sammen med partager (“at dele”); den maskuline singularis er partagé, mens den feminine form er partagée. Eksempel: La salle est partagée. — Rummet deles. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Est-ce que + nous pouvons + infinitiven utiliser + la salle de réunion + partagée. Det giver betydningen: “Kan vi bruge det fælles møderum?” Konstruktionen kan genbruges ved at skifte infinitiven eller navneordsgruppen ud, for eksempel Est-ce que nous pouvons réserver la salle ? — Kan vi reservere rummet?

2. Tu peux, mais garde la salle en ordre pour les autres.

   Det kan du godt, men hold rummet pænt for andre.

   Tu peux

   det kan du

   garde

   hold

   salle

   rum

   en ordre

   i orden; pænt

   autres

   andre

   Uddybende forklaring

   Tu peux bruger verbet pouvoir i nutid, 2. person ental: tu peux = “du kan”. Formen peux hører til pouvoir; den ændres ikke efter køn. Sammenlign: je peux = “jeg kan”, ils peuvent = “de kan”. Her udtrykker konstruktionen, at den anden person har tilladelse eller mulighed for at gøre noget, som fremgår af sammenhængen. garde er imperativ af garder (“at holde/bevare”) til én person: “hold/bevar”. Imperativen bruger ikke subjektpronominet tu i selve bydeformen. Eksempel: Garde la porte fermée. — “Hold døren lukket.” salle betyder “rum” eller “sal”. Det er et feminint substantiv: la salle. I denne sætning er det det rum, der skal holdes i en bestemt tilstand. Eksempel: La salle est grande. — “Rummet er stort.” en ordre er en fast måde at beskrive, at noget er ryddeligt, ordentligt eller på plads. Efter garde angiver det den tilstand, som rummet skal bevares i. Mønstret garder quelque chose en ordre kan genbruges om at holde noget ordentligt. autres betyder her “andre” og står sammen med les i les autres: “de andre”. autres er flertal; den tilsvarende entalsform er autre = “anden/andet”. Det konkrete køn på de personer, der menes med “de andre”, fremgår ikke af denne sætning. Hele ytringen bygges sådan op: Tu peux giver tilladelsen eller muligheden, mais betyder “men” og indleder en begrænsning, og garde la salle en ordre betyder “hold rummet pænt/ordentligt”. pour les autres betyder “for de andre” og angiver, hvem hensynet gælder. Samlet: “Det kan du godt, men hold rummet pænt for andre.”

3. Est-ce que cette table est libre ?

   Er dette bord ledigt?

   Est-ce que

   indleder et ja/nej-spørgsmål

   cette

   denne

   table

   bord

   libre

   ledig

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og danner et ja/nej-spørgsmål på fransk. Det ændrer ikke selve udsagnet til en anden tid eller betydning; det markerer, at hele resten skal forstås som et spørgsmål. Mønster: Est-ce que + udsagn. Eksempel: Est-ce que tu viens ? = »Kommer du?« cette betyder »denne« i den viste form. Det er den feminine entalsform af det franske demonstrativsystem: ce bruges foran maskulinum ental, cette foran femininum ental, og ces foran flertal. Her passer cette til table, som er femininum på fransk. Formen angiver ikke i sig selv, hvem der ejer eller bruger bordet. table betyder her »bord«. Det er et feminint substantiv, hvilket blandt andet ses på cette table. Det kan også betegne andre bordtyper afhængigt af sammenhængen, men i den faste oversættelse er betydningen »bord«. libre betyder her »ledig«. Det er et adjektiv, der beskriver bordets tilgængelighed. Adjektivet har samme form i maskulinum og femininum ental: un siège libre og une table libre; i flertal bruges libres. Det er ikke det samme som nødvendigvis »fri« i enhver anden sammenhæng. Samlet er strukturen Est-ce que + cette table + est libre: »Er dette bord ledigt?« est er formen af être (»at være«), og cette table er det, der beskrives som libre. Spørgsmålet undersøger altså, om dette bestemte bord er ledigt nu, uden at sætningen i sig selv angiver, hvem der skal bruge det.

4. Elle est libre maintenant.

   Det er ledigt nu.

   Elle

   den

   est

   er

   libre

   ledig

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Elle betyder her “den/det” som subjekt og henviser i den givne sammenhæng til bordet, der blev nævnt som ledigt. Formen er feminin ental; på fransk vælges den efter det franske ords grammatiske køn, selv om dansk bruger “det” om “bord”. Sammenlign: Il est libre. — “Han/den er ledig.” Her er il maskulin ental. est er 3. person ental i nutid af être — “at være”. Den bruges med elle, il og andre entals-subjekter. Eksempel: Elle est ici. — “Hun/den er her.” libre betyder her “ledig”, altså til rådighed eller ikke optaget. Det er et adjektiv. I ental har det samme skrevne form i maskulinum og femininum: un siège libre — “en ledig plads” og une table libre — “et ledigt bord”. I flertal bliver formen libres. maintenant er et tidsadverbium og betyder “nu”. Det placeres ofte efter verballeddet, som her, men kan også stå først: Maintenant, elle est libre. — “Nu er den ledig.” Sætningen samler delene sådan: Elle (den, om bordet) + est libre (er ledig) + maintenant (nu). Hele betydningen er derfor: “Det er ledigt nu.”

5. Je vais mettre mon sac près du mur.

   Jeg lægger min taske ved væggen.

   Je vais

   jeg skal til at

   mettre

   lægge / placere

   mon

   min

   sac

   taske

   près du

   ved / tæt på

   mur

   væg

   Uddybende forklaring

   Je vais betyder her, at taleren har til hensigt at gøre noget lige nu eller snart. vais er 1. person ental i nutid af aller “at gå”; sammen med et infinitiv danner det fransk futur proche: je vais + infinitiv. Det er altså ikke selve verbet “at lægge”, der bøjes i denne konstruktion. mettre er infinitiven “at lægge, placere”. Den står efter vais i futur proche. Dens nutidsform i 1. person ental er je mets, mens perfektum participium er mis, som i j’ai mis “jeg har lagt”. mon betyder “min” foran et hankønsord i ental. Her hører det sammen med sac, som er hankøn: mon sac “min taske”. Det possessive ord tilpasser sig det ejede ords køn og tal, ikke ejerens køn. For eksempel hedder “min stol” ma chaise, fordi chaise er hunkøn; foran en hunkønsform med vokallyd bruges dog ofte mon, som i mon amie. sac betyder “taske” og er et hankønsord: un sac, le sac, des sacs. Entalsformen i sætningen er sac; flertalsformen er sacs. près du angiver, at noget er placeret tæt på noget andet. près de betyder “tæt på”, og du er sammentrækningen af de + le. Derfor bliver “tæt på væggen” près du mur. Konstruktionen kan genbruges med andre steder, for eksempel près de la porte “tæt på døren”. mur betyder “væg” og er hankøn: un mur, le mur, des murs. I du mur viser du både præpositionen de og den bestemte artikel le i den sammentrukne form. Samlet bliver strukturen Je vais mettre mon sac près du mur: Je vais mettre “jeg vil lægge/er ved at lægge”, mon sac “min taske” og près du mur “tæt på væggen”. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Jeg lægger min taske ved væggen.”

6. Laisse la table libre, s'il te plaît.

   Lad venligst bordet være frit.

   Laisse

   lad være

   table

   bord

   libre

   fri; ledig

   s'il te plaît

   venligst

   Uddybende forklaring

   Laisse er imperativ af laisser i tiltale til én person (tu). Her betyder det, at personen skal lade noget forblive, ikke at vedkommende skal placere noget et andet sted. Imperativ bruges til en anmodning eller instruktion. Eksempel: Laisse la porte ouverte. — Lad døren stå åben. table betyder her “bord”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i la table; la er den bestemte artikel for et feminint entalssubstantiv. Eksempel: La table est propre. — Bordet er rent. libre beskriver bordets tilstand her: det skal være frit eller ledigt. Adjektivet har samme form i maskulinum og femininum i ental: un espace libre og une table libre. I denne sætning er libre ikke en sammenligning, men en beskrivelse af den ønskede tilstand. S'il te plaît er en fast høflig formulering, der svarer til “venligst” eller “hvis du vil”. Den bruges her til at gøre instruktionen til en høflig anmodning. te viser, at man taler til én person i en uformel tiltaleform; den formelle eller flertalsrettede variant er s'il vous plaît. Samlet består sætningen af imperativen Laisse, objektet la table og tilstandsbeskrivelsen libre: “Lad bordet være frit.” S'il te plaît tilføjer den høflige anmodning. Mønstret kan genbruges som Laisse + [noget] + [adjektiv], for eksempel Laisse la porte ouverte. — Lad døren stå åben.

7. Nous laisserons la salle propre quand nous aurons fini.

   Vi lader rummet være rent, når vi er færdige.

   laisserons

   lader være

   salle

   rum

   propre

   ren

   quand

   når

   aurons fini

   er færdige

   Uddybende forklaring

   laisserons er futur simple af laisser i 1. person flertal: nous laisserons = «vi vil lade/efterlade». Her indgår verbet i mønstret laisser + genstand + adjektiv, hvor genstanden efterlades i en bestemt tilstand. Eksempel: Nous laisserons la porte ouverte. — «Vi lader døren stå åben.» salle er et feminint substantiv og betyder «rum» eller «sal». Formen er ental; flertal er salles. I denne sætning er det det, der får den beskrevne tilstand. Eksempel: La salle est grande. — «Rummet er stort.» propre betyder her «ren». Adjektivet beskriver salle, som er feminin ental, men propre har samme form i maskulin og feminin ental. Flertal er propres. Det er altså adjektivet propre, ikke substantivet, der har denne form. Eksempel: Nous gardons la salle propre. — «Vi holder rummet rent.» quand er en tidskonjunktion, «når». Den indleder den tidsmæssige del af sætningen: quand ... = «når ...». Eksempel: Je partirai quand tu arriveras. — «Jeg tager af sted, når du ankommer.» aurons fini består af futur simple af avoir, aurons, sammen med perfektum participiet fini af finir. Denne kombination er futur antérieur: den afsluttede handling ligger før eller er afsluttet på det fremtidige tidspunkt, der introduceres af quand. Her betyder den «er færdige» eller mere bogstaveligt «har afsluttet». Eksempel: Quand nous aurons fini, nous partirons. — «Når vi er færdige, tager vi af sted.» Samlet er strukturen Nous laisserons + genstand + tilstand + quand + fremtidigt afsluttet handling: Vi lader rummet være rent på det tidspunkt, hvor vi er færdige. Hele sætningen betyder derfor: «Vi lader rummet være rent, når vi er færdige.»

8. Cela aide le groupe suivant.

   Det hjælper den næste gruppe.

   Cela

   det

   aide

   hjælper

   groupe

   gruppe

   suivant

   næste

   Uddybende forklaring

   Cela er et demonstrativt pronomen, som her står som subjekt og betyder “det”. Formen er ubøjet: den markerer ikke selv grammatisk køn eller tal. Den konkrete reference fremgår ikke af denne ene sætning, så lær mønstret Cela + verbum som “Det …”. aide kommer af verbet aider (“at hjælpe”). Formen er præsens, 3. person ental: j’aide, tu aides, il/elle/on aide, nous aidons. Her betyder aide, at det omtalte “det” hjælper. Eksempel: Cela aide beaucoup. — “Det hjælper meget.” groupe er et hankønsord i ental og betyder “gruppe”. Artiklen le viser her hankøn og ental: le groupe. Ved flertal bruges les groupes. suivant er et beskrivende adjektiv, der står efter groupe og betyder “den næste” i denne sammenhæng. Det bøjes, så det passer til hankønsordet groupe i ental. De relevante former er suivant (hankøn ental), suivante (hunkøn ental), suivants (hankøn flertal) og suivantes (hunkøn flertal). Eksempel: la semaine suivante — “den følgende uge”. Samlet bygges betydningen sådan op: Cela er subjektet, aide er handlingen, og le groupe suivant er den gruppe, som handlingen hjælper. Hele ytringen betyder derfor: “Det hjælper den næste gruppe.”