En bedre rengøringsplan | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Nous avons besoin d'un meilleur planning de ménage pour l'appartement.

   Vi har brug for en bedre rengøringsplan til lejligheden.

   avons besoin d'

   har brug for

   meilleur

   bedre

   planning

   plan

   ménage

   rengøring

   appartement

   lejlighed

   Uddybende forklaring

   avons besoin d' er den faste franske konstruktion avoir besoin de, «at have brug for». avons er nutidsformen af avoir for nous (1. person flertal). I denne sætning er d' den forkortede form af de foran en vokallyd: de un bliver til d'un. Konstruktionen efterfølges derfor af det, man har brug for. Eksempel: J'ai besoin de repos. – «Jeg har brug for hvile.» meilleur betyder her «bedre» og er komparativformen af bon («god»). Den står i hankøn ental, fordi den beskriver planning, som er et hankønsord i ental. En nyttig formkæde er bon – meilleur – le meilleur («god» – «bedre» – «den bedste»). Eksempel: C'est un meilleur choix. – «Det er et bedre valg.» planning er et hankønsord, der her betyder en plan eller tidsplan, nærmere bestemt en plan for rengøring. I fransk bruges også programme eller calendrier i andre sammenhænge, men planning betegner ofte en organiseret plan eller fordeling af tid og opgaver. ménage er et navneord, der her betyder «rengøring» i betydningen huslige rengøringsopgaver. Sammen med planning danner det planning de ménage: «rengøringsplan». de forbinder planen med det område eller den aktivitet, den gælder for. Eksempel: Le ménage commence à huit heures. – «Rengøringen begynder klokken otte.» appartement betyder «lejlighed» og er et hankønsord. I den fulde formulering står det som l'appartement, hvor l' er den bestemte artikel foran en vokallyd. pour l'appartement betyder her «til lejligheden» og angiver, hvad rengøringsplanen er beregnet til. Samlet bygges sætningen sådan op: Nous («vi») + avons besoin de («har brug for») + un meilleur planning de ménage («en bedre rengøringsplan») + pour l'appartement («til lejligheden»). Den samlede betydning er derfor: «Vi har brug for en bedre rengøringsplan til lejligheden.»

2. Nous n'avons pas réparti les tâches équitablement.

   Vi har ikke fordelt pligterne ligeligt.

   Nous

   vi

   n'avons pas

   har ikke

   réparti

   fordelt

   tâches

   pligter

   équitablement

   ligeligt

   Uddybende forklaring

   Nous betyder her “vi” og er subjektet, altså den eller de personer, der udfører handlingen. Det er 1. person flertal; den tilsvarende entalsform er je (“jeg”). Eksempel: Nous travaillons ensemble. — “Vi arbejder sammen.” n'avons pas er den negative ramme omkring en sammensat datid: ne + hjælpeverbet avons + pas. avons er nutidsformen af avoir (“at have”) for nous, og sammen med et perfektum participium danner det normalt passé composé. I denne sætning omslutter ne ... pas hjælpeverbet og giver betydningen “har ikke”. I mere uformelt fransk udelades ne ofte i tale, men n'avons pas er den fulde standardform. réparti er perfektum participium af répartir, “at fordele”. Kæden er répartir → réparti; her indgår formen i passé composé: nous avons réparti = “vi har fordelt”. Répartir kan bruges om at dele noget mellem personer, grupper eller opgaver. Eksempel: Nous avons réparti le travail. — “Vi har fordelt arbejdet.” tâches betyder “pligter” eller “opgaver” her. Entalsformen er tâche, og tâches er flertal. Det feminine køn ses blandt andet i bestemt form: la tâche i ental og les tâches i flertal. I den faste sætning er det opgaverne, der er blevet fordelt; ordet siger ikke i sig selv, hvem opgaverne er fordelt mellem. équitablement er et adverbium, der beskriver måden, fordelingen er foretaget på: “ligeligt” eller “på en retfærdig måde”. Det hænger sammen med adjektivet équitable (“ligelig”, “retfærdig”), mens équitablement bruges til at beskrive en handling. Eksempel: Ils partagent équitablement le travail. — “De fordeler arbejdet ligeligt.” Samlet er Nous n'avons pas réparti les tâches équitablement. en nægtet passé composé: subjektet nous + n'avons pas (“har ikke”) + participiet réparti (“fordelt”) + det, der fordeles, les tâches + adverbiet équitablement (“ligeligt”). Den faste betydning er derfor: “Vi har ikke fordelt pligterne ligeligt.”

3. Je peux dépoussiérer les étagères samedi matin.

   Jeg kan tørre hylderne af lørdag morgen.

   Je peux

   jeg kan

   dépoussiérer

   tørre støv af

   les étagères

   hylderne

   samedi matin

   lørdag morgen

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan” i betydningen “jeg er i stand til/har mulighed for”. peux er nutidsformen af pouvoir for første person ental: je peux. Efter pouvoir står det næste udsagnsord i infinitiv, så mønsteret je peux + infinitiv kan genbruges, f.eks. Je peux aider. — “Jeg kan hjælpe.” dépoussiérer betyder her at fjerne støv fra noget, altså “tørre støv af”. Det er infinitiven, som følger efter peux; den ændrer ikke form for person i denne konstruktion. Et eksempel er Je peux dépoussiérer la table. — “Jeg kan tørre støv af bordet.” les étagères betyder “hylderne”. étagères er flertal af det feminine substantiv étagère, “hylde”. les er den bestemte artikel i flertal; den bruges med både maskuline og feminine substantiver i flertal. Her viser kombinationen, at der er tale om bestemte hylder, ikke blot ubestemte hylder. samedi matin betyder “lørdag morgen”. samedi er “lørdag”, og matin er “morgen”. Denne tidsangivelse står til sidst og fortæller, hvornår handlingen kan udføres. Samlet bliver Je peux + dépoussiérer + les étagères + samedi matin til: “Jeg kan tørre hylderne af lørdag morgen.” Sætningen udtrykker mulighed eller evne til at udføre handlingen på det angivne tidspunkt.

4. Alors, je laverai le sol de la cuisine après le déjeuner.

   Så vasker jeg køkkengulvet efter frokost.

   Alors

   så

   laverai

   vil vaske

   le sol

   gulvet

   la cuisine

   køkkenet

   après

   efter

   le déjeuner

   frokosten

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” eller “derefter” og knytter denne plan til det foregående. Som tids- eller overgangsord står det ofte først i sætningen. laverai er 1. person ental futurum af laver (“at vaske”): je laverai = “jeg vil vaske”. Endelsen -ai markerer her fremtid for “jeg”; den må ikke forveksles med nutidsformen je lave. Eksempel: Je laverai la voiture demain. — “Jeg vil vaske bilen i morgen.” le sol betyder “gulvet”. Sol er et hankønsord, derfor bruges den bestemte artikel le i denne faste nominalgruppe. Artiklen viser bestemthed, ikke et bestemt antal. la cuisine betyder “køkkenet”. Cuisine er et hunkønsord, så den bestemte artikel er la. I le sol de la cuisine er de la cuisine et præpositionsled, der angiver relationen “køkkengulvet”, bogstaveligt “gulvet i køkkenet”. après betyder “efter” og indleder her et tidsled. Det kan efterfølges af en nominalgruppe, som i après le déjeuner, eller af en anden tidsangivelse. Eksempel: Après le travail, je me repose. — “Efter arbejdet hviler jeg mig.” le déjeuner betyder “frokosten”. Déjeuner er her et navneord med betydningen dagens frokostmåltid; det er ikke verbet “at spise frokost” i denne konstruktion. Den bestemte artikel le gør måltidet bestemt i den givne tidsangivelse. Hele sætningen bygges sådan op: Alors (“så”) + je laverai (“jeg vil vaske”) + le sol de la cuisine (“køkkengulvet”) + après le déjeuner (“efter frokost”). Den samlede betydning er: “Så vasker jeg køkkengulvet efter frokost.”

5. Est-ce qu'on devrait nettoyer la salle de bains tous les dimanches ?

   Skal vi gøre badeværelset rent hver søndag?

   Est-ce qu'on

   spørgende vi-ramme

   devrait

   burde

   nettoyer

   gøre ren

   salle de bains

   badeværelse

   tous les dimanches

   hver søndag

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'on åbner et ja/nej-spørgsmål. on betyder her vi, sådan som den faste danske oversættelse viser; i andre sammenhænge kan on have en mere generel betydning som “man”, men den betydning passer ikke til denne sætning. Mønstret Est-ce que + ... ? gør en meddelelsessætning til et neutralt spørgsmål. devrait kommer af devoir og er her 3. person ental i conditionnel présent. I denne brug betyder formen “burde” og udtrykker et forslag eller en anbefaling, ikke en sikker fremtidsplan. En nyttig række er devoir → doit (“skal”) → devrait (“burde”). Fordi on grammatisk behandles som 3. person ental, står formen devrait i ental. nettoyer er infinitiven “at gøre ren/rengøre”. Efter devrait står den efterfølgende handling i infinitiv: on devrait nettoyer = “vi burde gøre rent”. Eksempel: Nous devrions nettoyer la cuisine. — “Vi burde gøre køkkenet rent.” Her er devrions en anden bøjningsform af devoir, mens nettoyer stadig er infinitiv. salle de bains er den faste franske betegnelse for “badeværelse”. Den kan bruges som en samlet navneordsforbindelse; bains står i flertal i selve udtrykket, selv om der tales om ét badeværelse. Eksempel: La salle de bains est propre. — “Badeværelset er rent.” tous les dimanches angiver en gentagen tid: “hver søndag”. tous og les står i hankøn flertal, fordi dimanches er hankøn flertal. Sammenlign tous les dimanches (“hver søndag” som tilbagevendende tidspunkt) med dimanche (“søndag” eller “på søndag” afhængigt af sammenhængen). Eksempel: Nous travaillons tous les dimanches. — “Vi arbejder hver søndag.” Samlet bliver mønstret Est-ce qu'on devrait + infinitiv + ... ?: Est-ce qu'on devrait nettoyer la salle de bains tous les dimanches ? spørger, om vi burde gøre badeværelset rent hver søndag. Spørgsmålet foreslår altså en regelmæssig søndagsrutine.

6. Dimanche, c'est logique, parce que la salle de bains se salit vite.

   Søndag giver mening, fordi badeværelset hurtigt bliver beskidt.

   Dimanche

   søndag

   c'est

   det er

   logique

   logisk

   parce que

   fordi

   la salle de bains

   badeværelset

   se salit

   bliver beskidt

   vite

   hurtigt

   Uddybende forklaring

   Dimanche betyder her “søndag” og står først som tidsangivelse: “på søndag” eller kort “søndag”. Franske ugedagsnavne kan stå uden artikel, når de bruges som en sådan tidsangivelse. Ved en generel eller tilbagevendende betydning bruges der ofte le, som i le dimanche — “om søndagen”. Eksempel: Lundi, je travaille. — “Mandag arbejder jeg.” c'est er den faste form af ce og est (“det er”). Konstruktionen bruges her til at vurdere en idé eller situation: “det giver mening”. Eksempel: C'est possible. — “Det er muligt.” logique er adjektivet “logisk”. Sammen giver c'est logique den naturlige betydning “det giver mening” eller mere ordret “det er logisk”. Formen logique ser ens ud i hankøn og hunkøn; det er adjektivet logique, ikke ce, der er adjektivet i denne konstruktion. Eksempel: Cette solution est logique. — “Denne løsning er logisk.” parce que er en forbindelsesform, der indleder en begrundelse: “fordi”. Det, der følger efter, forklarer udsagnet før forbindelsen. Eksempel: Je reste parce qu'il pleut. — “Jeg bliver, fordi det regner.” la salle de bains betyder “badeværelset”. La er den bestemte artikel, salle er et hunkønsord, og de bains specificerer, hvilken slags rum det er. Hele udtrykket er den almindelige franske betegnelse for et badeværelse. Eksempel: La salle de bains est petite. — “Badeværelset er lille.” se salit kommer fra det pronominale verbum se salir, “at blive beskidt”. Salit er nutid, 3. person ental, og subjektet her er la salle de bains. Se markerer den pronominale konstruktion; her beskriver konstruktionen, at badeværelset bliver beskidt, ikke en bevidst handling. Eksempel: La table se salit vite. — “Bordet bliver hurtigt beskidt.” vite er et adverbium, “hurtigt”, og beskriver hvor hurtigt badeværelset bliver beskidt. Det er ikke selve verbet, der betyder “blive beskidt”; den betydning ligger i se salit. Eksempel: Le sol se salit vite. — “Gulvet bliver hurtigt beskidt.” Hele sætningen bygges sådan op: Dimanche angiver tidspunktet, c'est logique vurderer den relevante idé, og parce que la salle de bains se salit vite giver grunden. Den samlede betydning er: “Søndag giver mening, fordi badeværelset hurtigt bliver beskidt.”

7. Je vais mettre le planning sur le frigo.

   Jeg sætter rengøringsplanen på køleskabet.

   Je vais

   jeg vil

   mettre

   sætte

   planning

   plan

   sur

   på

   frigo

   køleskab

   Uddybende forklaring

   Je vais er en fast måde at danne den nære fremtid på: subjektet Je er 1. person ental, og vais er nutidsformen af aller for denne person. Efter aller står et verbum i infinitiv. Her betyder konstruktionen derfor, at taleren har til hensigt at udføre handlingen snart; den skal ikke læses som en selvstændig oversættelse af dansk "vil" i alle sammenhænge. Eksempel: Je vais appeler Marie. — Jeg vil ringe til Marie. mettre betyder her at placere eller sætte noget et bestemt sted. Det er infinitiven, som følger efter vais. Dets egen nutidsform for je er je mets, mens infinitiven er mettre; de to former bør ikke blandes sammen. Eksempel: Je mets le livre sur la table. — Jeg lægger bogen på bordet. planning er et hankønsnavneord, der her betyder en plan eller oversigt over opgaver. Den faste oversættelse og konteksten gør betydningen til rengøringsplanen. På fransk bruges det med artiklen le: le planning. Ordet kan også bruges om andre tidsplaner eller arbejdsplaner, men her er det opgaveoversigten, der placeres. sur angiver placering oven på eller på en overflade. Det svarer ikke automatisk til alle danske anvendelser af "på"; det beskriver her relationen mellem planen og køleskabet. Eksempel: Le téléphone est sur la table. — Telefonen ligger på bordet. frigo er et almindeligt, mere dagligdags ord for køleskab; den mere formelle eller fulde betegnelse er réfrigérateur. I denne sætning er le frigo køleskabet som det sted, hvor planen skal placeres. Sætningen samles sådan: Je vais markerer talerens plan, mettre angiver placeringshandlingen, le planning er det, der placeres, og sur le frigo angiver stedet. Hele betydningen er derfor: "Jeg sætter rengøringsplanen på køleskabet." Konstruktionen aller i nutid + infinitiv er genbrugelig til andre nært forestående handlinger.

8. Ça devrait nous aider à nous souvenir de chaque tâche.

   Det burde hjælpe os med at huske hver opgave.

   Ça devrait

   Det burde

   aider

   hjælpe

   nous souvenir

   huske

   chaque

   hver

   tâche

   opgave

   Uddybende forklaring

   Ça devrait: Ça er et neutralt demonstrativt pronomen, som her betyder “det”. Den konkrete henvisning forstås ud fra konteksten, hvor planlægningen er det, der forventes at hjælpe. Devrait er 3. person ental i conditionnel présent af devoir; her udtrykker formen en forventning eller vurdering svarende til “burde”. Bøjningen følger subjektet ça, ikke et eventuelt underforstået substantiv. aider: Aider betyder “hjælpe”. Konstruktionen aider quelqu’un à + infinitiv betyder “hjælpe nogen med at gøre noget”. I hele sætningen er nous den, der modtager hjælpen, mens à efterfølges af handlingen, som hjælpen gør mulig. Eksempel: Elle m’aide à travailler. — “Hun hjælper mig med at arbejde.” nous souvenir: Dette er den refleksive verbalforbindelse se souvenir de, “at huske”. I den viste infinitivforbindelse bliver se til nous, fordi den huskende person er “vi/os”: nous souvenir de. Det første nous i nous aider er derimod modtageren af hjælpen; det andet nous hører til det refleksive verbum. Se souvenir tager præpositionen de, så de chaque tâche angiver det, der skal huskes. chaque: Chaque betyder “hver” eller “hver enkelt” og står med et substantiv i ental. Det er ikke selv et udsagn om et bestemt antal. Eksempel: Chaque élève écrit. — “Hver elev skriver.” tâche: Tâche er et feminint substantiv, der her betyder “opgave” eller “arbejdsopgave”. Det har ikke samme betydning som tache uden cirkumfleks, som er et andet fransk ord. I forbindelsen chaque tâche står substantivet i ental, fordi chaque kræver ental. Samlet bygges sætningen sådan op: Ça er det, der forventes at hjælpe; devrait aider betyder “burde hjælpe”; nous aider à nous souvenir betyder “hjælpe os med at huske”; og de chaque tâche angiver, hvad der skal huskes. Hele betydningen er derfor: “Det burde hjælpe os med at huske hver opgave.”