En venlig besked om støj | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Le voisin a fait pas mal de bruit hier soir.

   Naboen larmede en del i går aftes.

   voisin

   nabo

   fait

   gjorde; lavede

   pas mal de

   en del; ret meget

   bruit

   larm; støj

   hier soir

   i går aftes

   Uddybende forklaring

   voisin betyder her “nabo”. Grundformen er voisin; den feminine form er voisine, og flertalsformen er voisins eller voisines efter køn. Eksempel: Mon voisin arrive. — “Min nabo kommer.” fait er en form af faire, “at gøre” eller “at lave”. I a fait er fait perfektum participium, og a er hjælpeverbet avoir; sammen danner de passé composé. Her indgår konstruktionen i betydningen “lavede eller forårsagede” larm. Eksempel: Elle a fait du bruit. — “Hun larmede.” pas mal de er et mængdeudtryk, som her betyder “en del” eller mere naturligt “ret meget”. Her er pas mal de en samlet konstruktion; den fungerer ikke som en almindelig nægtelse af mal. Eksempel: Il y a pas mal de monde. — “Der er en hel del mennesker.” bruit betyder “larm” eller “støj”. Det er et hankønsord. Efter mængdeudtrykket står det uden artikel i pas mal de bruit. I en anden konstruktion kan man derimod sige faire du bruit, “at lave larm”. Eksempel: J’entends du bruit. — “Jeg kan høre støj.” hier soir betyder “i går aftes”. hier betyder “i går”, og soir betyder “aften”; sammen angiver de tidspunktet for handlingen. Eksempel: Nous sommes arrivés hier soir. — “Vi ankom i går aftes.” Samlet bliver Le voisin a fait pas mal de bruit hier soir til: “Naboen larmede en del i går aftes.” Le voisin er den, der handler, a fait er passé composé af faire, pas mal de bruit angiver en forholdsvis stor mængde larm, og hier soir placerer handlingen i går aftes.

2. J'ai entendu de la musique forte pendant que nous essayions de dormir.

   Jeg hørte høj musik, mens vi prøvede at sove.

   entendu

   hørte

   musique

   musik

   forte

   høj

   pendant que

   mens

   essayions

   prøvede

   dormir

   sove

   Uddybende forklaring

   entendu er perfektum participium af entendre («at høre»). Her indgår det i passé composé: j'ai entendu = «jeg hørte». Med hjælpeverbet avoir får participiet ikke en synlig køns- eller talbøjning i denne konstruktion. Et nyttigt nutidspar er j'entends («jeg hører») over for datidsformen j'ai entendu. musique betyder «musik» og er et hunkønsord: la musique. I sætningen er det det, der blev hørt. Eksempel: J'écoute de la musique. – «Jeg lytter til musik.» forte beskriver musique og betyder her «høj» i betydningen lydstærk, ikke «stor» i fysisk størrelse. Adjektivet er hunkøn ental og har derfor formen forte; grundformen er fort, mens fort bruges ved hankøn ental. Eksempel: La voix est forte. – «Stemmen er høj.» pendant que er en underordnende forbindelse, der betyder «mens» og knytter to handlinger sammen, som foregår samtidig. Mønstret kan genbruges som pendant que + sætning: Je lis pendant qu'il cuisine. – «Jeg læser, mens han laver mad.» essayions er en bøjet form af essayer («at prøve»). Endelsen viser 1. person flertal i imparfait: nous essayions = «vi prøvede» eller «vi var i gang med at prøve». Efter essayer står der normalt de plus infinitiv, som i essayer de dormir («prøve at sove»). I denne form skrives stammen essay- med -ions; den må ikke forveksles med nutidsformen nous essayons. dormir er infinitiv og betyder «at sove». Her er infinitiven styret af essayer de: essayer de dormir = «prøve at sove». Eksempel: Nous voulons dormir. – «Vi vil sove.» Samlet består udsagnet af J'ai entendu («jeg hørte»), de la musique forte («høj musik») og pendant que nous essayions de dormir («mens vi prøvede at sove»). Hele betydningen er derfor: «Jeg hørte høj musik, mens vi prøvede at sove.»

3. Est-ce qu'on devrait laisser un message poli ?

   Skal vi lægge en høflig besked?

   Est-ce qu'on

   er det, at vi …?

   devrait

   bør/skulle

   laisser

   lægge/efterlade

   message

   besked

   poli

   høflig

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'on indleder et ja/nej-spørgsmål. est-ce que er en fast spørgeformel, og on betyder her “vi”, som det også fremgår af den faste oversættelse. On kan i andre sammenhænge have en mere ubestemt betydning som “man”, men den betydning passer ikke her. devrait er en bøjet form af devoir (“at burde/skulle”). Det er konditionalis, 3. person ental; on tager denne entalsform, selv når on betyder “vi”. Sammen med et infinitivverbum bruges devoir til at udtrykke, hvad nogen bør gøre: Nous devrions partir = “Vi bør tage af sted.” Her gør spørgeformen forslaget til et spørgsmål: “Bør vi …?” laisser står i infinitiv efter devrait. Grundbetydningen er “lade” eller “efterlade”; i denne sætning betyder det konkret “lægge/efterlade” en besked. Eksempel: Je vais laisser un message = “Jeg vil lægge en besked.” message er et hankønsnavnord og betyder “besked”. Det står her efter den ubestemte artikel un: un message = “en besked”. Artiklen angiver her en ikke nærmere bestemt besked, ikke nødvendigvis et bestemt antal som undervisningspointe. poli er et tillægsord med betydningen “høflig”. Det står efter message og har hankøn ental, så det passer til navneordet: un message poli. Formen for hunkøn ental er polie, som i une réponse polie = “et høfligt svar”. Samlet består sætningen af spørgeformlen Est-ce que, subjektet on, modalverbet devrait, infinitiven laisser og genstandsleddet un message poli. Den spørger derfor: “Skal vi lægge en høflig besked?”

4. Nous devrions le rendre amical, pas agressif.

   Vi bør gøre den venlig, ikke vred.

   Nous devrions

   vi bør

   le

   den

   rendre

   gøre

   amical

   venlig

   agressif

   vred

   Uddybende forklaring

   Nous devrions betyder her „vi bør“. devrions er konditionalis af devoir („at skulle/burde“) i 1. person flertal: nous devons = „vi skal“, mens nous devrions udtrykker en anbefaling eller noget, man anser for passende. Eksempel: Nous devrions partir. = „Vi bør tage af sted.“ le er et direkte objektpronomen i hankøn ental. Det står for den ting eller person, som skal gøres venlig; den konkrete referent er ikke identificeret i den faste sætning. Formen le adskiller sig for eksempel fra la (hunkøn ental) og les (flertal). Eksempel: Je le connais. = „Jeg kender ham/den.“ rendre betyder „at gøre“ i betydningen „at få nogen eller noget til at blive på en bestemt måde“. Efter devrions står verbet i infinitiv: Nous devrions le rendre... = „Vi bør gøre den ...“. Det er ikke det samme mønster som det mere generelle faire („at gøre/lave“); rendre fremhæver, at objektet får en egenskab eller tilstand. Eksempel: Cette lumière rend la pièce agréable. = „Dette lys gør rummet behageligt.“ amical betyder her „venlig“ eller „venligt indstillet“. Det er et adjektiv, der beskriver objektet efter rendre. Formen er hankøn ental, hvilket passer til le i denne konstruktion. Den feminine entalsform er amicale, og flertalsformerne er amicaux (hankøn) og amicales (hunkøn). Eksempel: Un ton amical aide beaucoup. = „En venlig tone hjælper meget.“ agressif betyder „aggressiv“ og står her som den egenskab, der afvises. Det er hankøn ental; den feminine form er agressive, og hankønsflertallet er agressifs. Pas gør udtrykket negativt, men er ikke med i den valgte ordpost: pas agressif betyder „ikke aggressiv“. Eksempel: Le message ne doit pas être agressif. = „Beskeden må ikke være aggressiv.“ Samlet er strukturen Nous devrions + le + rendre + adjectif: „Vi bør gøre den [egenskab]“. amical angiver det ønskede resultat, mens pas agressif kontrasterer det med det, man ikke ønsker. Hele ytringen betyder derfor: „Vi bør gøre den venlig, ikke aggressiv.“

5. Je dirai que nous n'avons pas pu dormir à cause du bruit.

   Jeg vil sige, at vi ikke kunne sove på grund af støjen.

   dirai

   vil sige

   pu

   kunne

   dormir

   sove

   à cause du

   på grund af

   bruit

   støj

   Uddybende forklaring

   dirai er 1. person ental af dire (at sige) i futur simple: je dirai = »jeg vil sige«. Futurformen bruges her om noget, taleren vil sige. Til sammenligning er je dis nutid, »jeg siger«, mens j'ai dit er datid, »jeg har sagt«. pu er perfektum participium af pouvoir (at kunne). I den fulde konstruktion nous n'avons pas pu står det sammen med avons, nægtelsen ne ... pas og infinitiven dormir: »vi kunne ikke sove«. pouvoir bøjes efter subjektet, mens pu ikke ændrer form efter nous i denne konstruktion. Et eksempel er Elle n'a pas pu venir. — »Hun kunne ikke komme.« dormir er infinitiven »at sove«. Efter pouvoir står verbet i infinitiv: pouvoir dormir = »kunne sove«. I nous n'avons pas pu dormir er det denne handling, som var umulig eller ikke lykkedes. Nutidsformen for »vi sover« er nous dormons; infinitiven er stadig dormir efter et modalverb som pouvoir. à cause du betyder »på grund af«. du er sammentrækningen af de + le; her står den foran det hankønnede entalsnavneord bruit. Konstruktionen angiver en årsag, som i denne sætning forklarer den negative situation. Et eksempel er Le train est en retard à cause du brouillard. — »Toget er forsinket på grund af tågen.« bruit er navneordet »støj« eller »lyd«; i den faste oversættelse er betydningen »støjen«. Det er hankøn, hvilket ses i du bruit (= de le bruit). Det er ikke bruit, der bærer en verbal eller tidsmæssig bøjning; bestemthed og præposition kommer til udtryk i udtrykket omkring navneordet. Samlet består udsagnet af je dirai (»jeg vil sige«) og indholdet que nous n'avons pas pu dormir (»at vi ikke kunne sove«). Årsagen føjes til som à cause du bruit (»på grund af støjen«). Hele betydningen er derfor: »Jeg vil sige, at vi ikke kunne sove på grund af støjen.«

6. Ajoute que nous savons que les soirées peuvent être bien remplies.

   Tilføj, at vi ved, at aftener kan blive travle.

   Ajoute que

   tilføj, at

   nous savons que

   vi ved, at

   les soirées

   aftenerne

   peuvent

   kan

   être

   være

   bien remplies

   travle

   Uddybende forklaring

   Ajoute que står i begyndelsen. Ajoute er imperativ i 2. person ental af ajouter (“at tilføje”): det er en opfordring til én person. que indleder her den sætning, der skal tilføjes. Eksempel: Ajoute que je suis prêt. — “Tilføj, at jeg er klar.” nous savons que betyder her “vi ved, at”. savons er 1. person flertal i nutid af savoir; subjektet er nous. Formen savoir bruges om at vide en oplysning eller et faktum, mens connaître typisk bruges om at kende en person, et sted eller noget, man er bekendt med. que indleder igen det indhold, som man ved. les soirées betyder “aftenerne” i den faste oversættelse. soirées er flertal af det feminine substantiv soirée, og les er den bestemte artikel i flertal. Soirée kan i andre sammenhænge også betegne en aftenlig sammenkomst eller begivenhed; her er den relevante betydning aftener. peuvent er 3. person flertal i nutid af pouvoir, “at kunne”. Formen passer til det flertallige subjekt les soirées. I denne sætning udtrykker pouvoir en mulighed: aftener kan blive eller være travle. Eksempel: Les journées peuvent être longues. — “Dagene kan være lange.” être er infinitiven “at være”. Den står efter peuvent, fordi pouvoir forbindes med en infinitiv: peuvent être svarer til “kan være”. bien remplies beskriver les soirées. Remplies er den feminine flertalsform af rempli, som hænger sammen med remplir (“at fylde”); her bruges formen beskrivende om noget, der er fyldt med meget aktivitet eller har meget at byde på. Bien forstærker beskrivelsen, så bien remplies i denne sammenhæng betyder “travle” eller “godt fyldte”. Remplies har -es, fordi det beskriver det feminine flertal soirées. Samlet bygges sætningen sådan op: Ajoute que — “Tilføj, at”; nous savons que — “vi ved, at”; og derefter indholdet les soirées peuvent être bien remplies — “aftenerne kan blive travle”. Hele betydningen er derfor: “Tilføj, at vi ved, at aftener kan blive travle.”

7. Cela rend le message plus doux et plus clair.

   Det gør beskeden blidere og tydeligere.

   Cela

   det

   rend

   gør

   le message

   beskeden

   plus doux

   blidere

   plus clair

   tydeligere

   Uddybende forklaring

   Cela betyder her “det” og fungerer som et demonstrativt pronomen: det henviser til noget, der allerede er underforstået i sammenhængen. Formen er ikke et personligt pronomen som il eller elle; den bruges her om en situation eller handling uden at fastslå et bestemt grammatisk køn. rend er nutidsformen af verbet rendre i tredje person ental. rendre betyder blandt andet “at gøre” noget til noget eller “at gøre noget mere” på en bestemt måde. I konstruktionen rendre + genstandsled + adjektiv beskriver adjektivet resultatet: Cela rend le message clair = “Det gør beskeden tydelig”. En anden form er for eksempel rendent ved tredje person flertal. le message betyder “beskeden”. message er et hankønsord, hvilket blandt andet ses på artiklen le. Den ubestemte form er un message, mens flertallet er les messages. plus doux betyder her “blidere”. doux er grundformen for et adjektiv, der beskriver noget som mildt eller blidt; plus doux er komparativ og betyder “blidere” eller “mere blid”. Adjektivet bøjes efter det, det beskriver: med et hunkønsord ses ofte formen douce, for eksempel une voix douce — “en blid stemme”. plus clair betyder “tydeligere”. clair er grundformen, og plus clair er komparativ: “mere tydelig” eller “tydeligere”. Her beskriver det le message, så hankønsformen clair passer til dette ord. Et eksempel med grundformen er Le message est clair — “Beskeden er tydelig.” Samlet er strukturen Cela rend [genstandsled] plus [adjektiv] et plus [adjektiv]: Cela er det, der forårsager virkningen, rend angiver, at noget får en egenskab, og le message er det, der får egenskaberne. plus doux et plus clair betyder “blidere og tydeligere”. Hele sætningen betyder derfor: “Det gør beskeden blidere og tydeligere.”

8. Nous pouvons le mettre près de leur porte plus tard.

   Vi kan lægge den nær deres dør senere.

   Nous pouvons

   vi kan

   mettre

   lægge; placere

   le

   den

   près de

   nær; tæt på

   leur

   deres

   porte

   dør

   plus tard

   senere

   Uddybende forklaring

   Nous pouvons består af nous «vi» og pouvons, som er nutidsformen af pouvoir for første person flertal. Her udtrykker det mulighed eller evne: «vi kan». Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv: pouvons mettre = «kan lægge/placere». Et nyttigt modsætningspar er je peux «jeg kan» og nous pouvons «vi kan». mettre betyder her «at lægge» eller mere generelt «at placere». Det er infinitiven efter pouvons; infinitiven ændrer ikke person, så det er pouvons, der viser «vi». Formen mettre kan også bruges i andre betydninger, for eksempel mettre un livre sur la table = «at lægge en bog på bordet». le er et direkte objektpronomen i hankøn ental. Det står for det, der skal lægges, og den faste oversættelse identificerer det som «den». Pronomenets form angiver grammatisk køn og tal, men teksten identificerer ikke, hvilket konkret objekt det er. Som kontrast bruges la for et direkte objekt i hunkøn ental, mens les bruges i flertal. près de er en fast præpositionsforbindelse, der betyder «nær» eller «tæt på». Den indleder stedet, hvor noget skal placeres. Eksempel: Le sac est près de la porte. — «Tasken er nær døren.» leur betyder her «deres» foran et substantiv i ental. Formen retter sig efter det ejede substantiv, ikke efter antallet af ejere: leur porte = «deres dør», mens leurs portes har flertalsformen leurs, fordi portes er i flertal. leur skal derfor ikke læses som et talord; det angiver ejerskab. porte er et substantiv, der betyder «dør». Det er hunkøn: une porte «en dør» og la porte «døren». I udtrykket leur porte står det i ental, hvilket også forklarer formen leur foran det. plus tard er et tidsudtryk, der betyder «senere» eller «på et senere tidspunkt». tard betyder «sent», og plus tard bruges til at sammenligne med et tidligere eller nuværende tidspunkt uden at angive præcis hvornår. Eksempel: Nous partirons plus tard. — «Vi tager af sted senere.» Samlet bygges sætningen sådan op: Nous pouvons mettre = «vi kan lægge», le = «den» som direkte objekt, près de leur porte = «nær deres dør», og plus tard = «senere». Hele betydningen er derfor: «Vi kan lægge den nær deres dør senere.»