En svag internetforbindelse | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. La connexion internet est faible dans cette pièce.

   Internetforbindelsen er svag i dette rum.

   connexion internet

   internetforbindelse

   faible

   svag

   dans

   i

   cette

   dette

   pièce

   rum

   Uddybende forklaring

   connexion internet betyder her “internetforbindelse”. Kernen er substantivet connexion, som er hunkøn: la connexion. internet fungerer som et bestemmende tillæg og præciserer, hvilken forbindelse der menes. En nyttig genbrugelig model er la connexion + tillæg, for eksempel: La connexion mobile est stable. — “Mobilforbindelsen er stabil.” faible betyder her “svag”. Det er et adjektiv, der beskriver forbindelsens kvalitet. Formen er den samme i ental for hankøn og hunkøn: faible; i flertal er formen faibles. Grundformen er altså faible, og den modsatte beskrivelse er ofte fort/forte (“stærk”), afhængigt af det ord, der beskrives. Eksempel: Le signal est faible. — “Signalet er svagt.” dans er en præposition, der placerer noget inde i eller inden for et område; her svarer den til “i”. Den står foran stedleddet: dans + sted. Eksempel: Le téléphone est dans le sac. — “Telefonen er i tasken.” cette betyder “dette/denne” og er den feminine entalsform af det franske demonstrativ. Den står foran et hunkønsord i ental, som i cette pièce. De vigtigste kontraster er ce foran hankøn i ental, cet foran hankøn i ental foran vokallyd og ces i flertal. cette angiver ikke i sig selv, hvor mange genstande der findes; her viser formen især hunkøn og ental hos det følgende substantiv. pièce betyder her “rum”. Det er et hunkønsord i ental: une pièce, og derfor passer cette foran det. Flertalsformen er pièces. Ordet kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men i denne stedangivelse betegner det et rum. Eksempel: Cette pièce est grande. — “Dette rum er stort.” Hele sætningen bygges op som La connexion internet + est faible + dans cette pièce: subjektet er internetforbindelsen, est faible beskriver dens tilstand, og dans cette pièce angiver stedet. Den samlede betydning er derfor: “Internetforbindelsen er svag i dette rum.”

2. Il faut peut-être redémarrer rapidement le routeur.

   Routeren skal måske genstartes hurtigt.

   Il faut

   man skal; det er nødvendigt

   peut-être

   måske

   redémarrer

   genstarte

   rapidement

   hurtigt

   routeur

   router

   Uddybende forklaring

   Il faut er en fast upersonlig konstruktion, som betyder, at noget er nødvendigt eller påkrævet: Il faut + infinitiv svarer ofte til “man skal …” eller “det er nødvendigt at …”. Den angiver ikke i sig selv en bestemt person, der skal udføre handlingen. Eksempel: Il faut attendre. – “Man skal vente.” peut-être betyder “måske” og gør udsagnet usikkert. Det står her efter nødvendighedskonstruktionen og før handlingen: nødvendigheden præsenteres altså som mulig, ikke sikker. Eksempel: Il faut peut-être appeler Marie. – “Man skal måske ringe til Marie.” redémarrer er infinitiven “genstarte”. Den kan bruges efter il faut, fordi infinitiven navngiver den handling, der er nødvendig: Il faut redémarrer. – “Man skal genstarte.” Verbet er bygget på démarrer (“starte”) med præfikset re-, som her markerer, at noget startes igen. Det bør ikke forveksles med blot at starte noget for første gang. rapidement er et biord, der betyder “hurtigt”. Det beskriver måden, som genstarten skal udføres på. Det hænger sammen med adjektivet rapide (“hurtig”): une réponse rapide betyder “et hurtigt svar”, mens répondre rapidement betyder “at svare hurtigt”. routeur er navneordet “router”. I denne sætning står det med den maskuline bestemte artikel le: le routeur. Artiklen viser her, at der henvises til en bestemt router, men selve ordet routeur er den del, der betegner genstanden. Samlet består sætningen af den upersonlige nødvendighedskonstruktion Il faut, usikkerhedsmarkøren peut-être, infinitiven redémarrer, mådesbiordet rapidement og genstanden le routeur. Den samlede betydning er derfor: “Routeren skal måske genstartes hurtigt.”

3. Est-ce que je dois l’éteindre et le rallumer ?

   Skal jeg slukke den og tænde den igen?

   Est-ce que

   indleder et ja/nej-spørgsmål

   je dois

   jeg skal

   l’éteindre

   slukke den

   et

   og

   le rallumer

   tænde den igen

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør udsagnet til et ja/nej-spørgsmål. Det ændrer ikke selve betydningen af resten af sætningen. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que + subjekt + verbum ... ? — Est-ce que tu viens ? betyder „Kommer du?“ je dois er 1. person ental af devoir i nutid: je dois = „jeg skal“ eller „jeg er nødt til“. Her handler det om, hvad taleren bør gøre med udstyret. Efter devoir står det næste verbum normalt i infinitiv: je dois attendre = „jeg skal vente“. Formen dois hører til subjektet je; den er ikke en form af det efterfølgende verbum. l’éteindre består af objektpronomenet l’ og infinitiven éteindre. I denne sammenhæng henviser l’ til routeren, som er nævnt i den foregående tekst og svarer til „den“ i oversættelsen. l’ er den eliderede form, der bruges foran en vokallyd; den kan grammatisk repræsentere både le og la, så selve l’ viser ikke alene substantivets køn. éteindre betyder „slukke“ og står her i infinitiv, fordi det afhænger af dois. Det kan bruges om at slukke en enhed eller en lampe; modstykket i denne sætning er rallumer, „tænde igen“. et forbinder de to handlinger. Det svarer til „og“ og gør, at je dois gælder for både l’éteindre og le rallumer. le rallumer består af objektpronomenet le og infinitiven rallumer. le henviser her til den samme router som det tidligere l’, mens rallumer betyder „tænde igen“. Præfikset re- bidrager her med betydningen „igen“: allumer = „tænde“, rallumer = „tænde igen“. Fordi infinitiven står efter et, behøver je dois ikke gentages: je dois l’éteindre et le rallumer. Samlet spørger taleren, om vedkommende skal udføre to handlinger med routeren: først slukke den og derefter tænde den igen. Spørgsmålsformen kommer fra Est-ce que, mens dois udtrykker nødvendighed eller det, taleren forventes at gøre.

4. Fais-le, puis attends que le voyant d’état se rallume.

   Gør det, og vent så, til statuslampen tænder igen.

   Fais-le

   Gør det

   puis

   derefter

   attends

   vent

   voyant

   indikatorlampe

   état

   status

   se rallume

   tænder igen

   Uddybende forklaring

   Fais-le er en direkte opfordring: fais er imperativ af faire i tiltale til én person, og le er det direkte objektpronomen “det”. Bindestregen viser den franske imperativkonstruktion, hvor pronomenet står efter verbet: Fais-le ! = “Gør det!”. Ved flere personer eller høflig tiltale hedder det Faites-le !. puis forbinder de to handlinger i rækkefølge og betyder “derefter” eller “så”. Det siger her, at ventningen kommer efter handlingen. attends er imperativ af attendre (“at vente”) til én person. Grundformen er attendre, og den tilsvarende nutidsform er tu attends; imperativen har samme form som denne, men uden tu. For eksempel: Attends une minute. — “Vent et minut.” voyant er et substantiv for en indikator eller en indikatorlampe. Det står i ental; flertalsformen er voyants. I voyant d’état beskriver d’état hvilken slags indikator det er: en indikator for status eller tilstand. état betyder “tilstand” eller “status”. I forbindelsen voyant d’état fungerer det som bestemmende substantiv efter de: “statusindikator”. Det er ikke selve lampens navn, men angiver, hvad indikatoren viser. se rallume beskriver, at indikatoren tænder igen. rallumer betyder “at tænde igen”, mens se rallumer bruges, når subjektet selv kommer til at være tændt igen; her er subjektet le voyant d’état. se rallume står i 3. person ental. Efter attends que bruges denne form i en que-sætning, der udtrykker den ventede handling; den er konjunktiv, selv om formen rallume ser ud som en almindelig nutidsform. Sammenlign La lampe se rallume. — “Lampen tænder igen.” Samlet er strukturen Fais-le, puis attends que + subjekt + se rallume: Først bliver modtageren bedt om at gøre det, der allerede er nævnt, og derefter om at vente, indtil statusindikatoren tænder igen. Den faste danske oversættelse gengiver dette som: “Gør det, og vent så, til statuslampen tænder igen.”

5. La page se charge mieux maintenant.

   Siden indlæses bedre nu.

   page

   side

   se charge

   indlæses

   mieux

   bedre

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   page betyder her en side, som indlæses, for eksempel en webside. Det er et feminint substantiv: une page og la page; la viser, at der er tale om en bestemt side i ental. I flertal skrives det pages. se charge kommer fra det pronominale verbum se charger, som i denne tekniske sammenhæng betyder "at blive indlæst" eller "at indlæses". charge er nutid i 3. person ental, fordi subjektet er la page, og se er en del af den pronominale verbalkonstruktion. I teknisk fransk bruges også La page charge, men se charge gør den indlæste side til det, der gennemgår indlæsningen. Eksempel: Le fichier se charge rapidement. — "Filen indlæses hurtigt." mieux er komparativformen af adverbiet bien: bien — "godt", mieux — "bedre". Her beskriver det, hvordan siden indlæses. Det er derfor ikke adjektivet meilleur, som bruges sammen med et substantiv. Eksempel: Cette méthode fonctionne mieux. — "Denne metode fungerer bedre." maintenant betyder "nu" og placerer indlæsningen på det aktuelle tidspunkt. Det bøjes ikke efter subjektet. Eksempel: Le programme fonctionne maintenant. — "Programmet fungerer nu." Samlet er La page subjektet, se charge angiver selve indlæsningen, mieux sammenligner den med en anden eller tidligere indlæsning, og maintenant angiver tidspunktet: "Siden indlæses bedre nu."

6. Le mettre sur une étagère ouverte pourrait aider encore plus.

   Det kan måske hjælpe endnu mere at stille den på en åben hylde.

   Le

   den

   mettre

   stille; placere

   sur

   på

   étagère

   hylde

   ouverte

   åben

   pourrait

   kunne måske

   aider

   hjælpe

   encore plus

   endnu mere

   Uddybende forklaring

   Le står her foran infinitiven og er derfor et objektspronomen: "den". Det er ikke den bestemte artikel foran et navneord. Formen er hankøn ental, men den fastslår ikke alene, hvad pronomenet henviser til. mettre er infinitivformen med den grundlæggende betydning "at sætte/placere". I mønsteret le mettre står objektspronomenet før infinitiven: Je vais le mettre ici betyder "Jeg vil sætte den her". Mettre kan bruges om at placere noget et sted, mens prendre for eksempel betyder "at tage". sur betyder her "på" og angiver placering oven på en overflade eller i en sådan position. sur la table betyder for eksempel "på bordet". étagère er et navneord, "hylde". Det er et hunkønsord, så den bestemte form er l’étagère, og med ubestemt artikel hedder det une étagère. ouverte betyder her "åben" og beskriver étagère. Adjektivet står i hunkøn ental for at passe til dette navneord; grundformen, som normalt angives i hankøn ental, er ouvert. Eksempel: une porte ouverte betyder "en åben dør". pourrait er en bøjet form af pouvoir ("at kunne"). Det er 3. person ental i conditionnel présent. Her udtrykker formen en mulig eller forsigtigt fremsat virkning: "kunne måske". Sammenlign peut ("kan") med pourrait ("kunne"). aider er infinitivformen af "at hjælpe". Efter pourrait står infinitiven, fordi pouvoir normalt forbindes med en anden handling: Cela pourrait aider betyder "Det kunne hjælpe". encore plus betyder "endnu mere". plus markerer en højere grad, og encore forstærker sammenligningen ved at betyde "endnu". Her sammenlignes den mulige hjælp med et allerede forstået niveau af hjælp. Samlet er Le mettre sur une étagère ouverte en infinitivisk formulering: "at sætte den på en åben hylde". Den fungerer som det, der kunne hjælpe. pourrait aider encore plus betyder "kunne hjælpe endnu mere", så hele ytringen betyder: "Det kan måske hjælpe endnu mere at stille den på en åben hylde."

7. Est-ce qu’on devrait le déplacer près de la porte ?

   Skal vi flytte den hen i nærheden af døråbningen?

   Est-ce qu’on

   spørgende indledning med «vi/man»

   devrait

   burde

   le

   den

   déplacer

   flytte

   près de

   i nærheden af

   porte

   døråbning

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu’on indleder et ja/nej-spørgsmål. on betyder her vi, som i oversættelsen, selv om det også kan bruges mere generelt om mennesker eller man. Mønstret Est-ce que + sætning kan genbruges til spørgsmål uden at ændre den efterfølgende verbform. devrait er en form af devoir og betyder her burde. Det er 3. person ental i conditionnel présent; on styrer denne form. Sammen med en infinitiv udtrykker devoir en anbefaling eller noget, man finder tilrådeligt: On devrait attendre. — Vi burde vente. Det er ikke den samme betydning som sikker fremtid. le er et direkte objektpronomen for ental, maskulinum. Det står for det, der skal flyttes, men den præcise genstand identificeres ikke yderligere af denne sætning. Fransk bruger også la for et feminint entalsord og les for flertal; pronomenets køn og tal følger det franske ord, det erstatter. déplacer er infinitiven af verbet déplacer, flytte. Efter devoir står verbet i infinitiv: On devrait déplacer le meuble. — Vi burde flytte møblet. I den faste sætning er le placeret før infinitiven, fordi objektpronomenet normalt står foran det verbum, det hører til. près de betyder i nærheden af og angiver placering eller mål for flytningen. Det er en fast præpositionsforbindelse; de står foran den følgende nominale enhed. Den adskiller sig fra loin de, langt fra, som angiver afstand i modsat retning. porte betyder her døråbning eller dør. Formen står efter de i forbindelsen près de la porte; la er den bestemte artikel, selv om den ikke er med i det valgte citat porte. Et genbrugeligt eksempel er Le sac est près de la porte. — Tasken er i nærheden af døren. Samlet bliver strukturen Est-ce qu’on devrait + objektpronomen + infinitiv + près de + sted: Est-ce qu’on devrait le déplacer près de la porte ? betyder Skal vi flytte den hen i nærheden af døråbningen? Spørgsmålet foreslår altså, at den allerede omtalte genstand flyttes til et sted nær døren.

8. Cela pourrait aider le signal à atteindre cette pièce.

   Det kunne hjælpe signalet med at nå ind i dette rum.

   Cela

   det

   pourrait

   kunne

   aider

   hjælpe

   signal

   signal

   atteindre

   nå

   cette

   denne

   pièce

   rum

   Uddybende forklaring

   Cela er et demonstrativt pronomen og betyder her «det». Det står som subjekt; den præcise reference er ikke angivet i selve sætningen. I modsætning til ce som bestemmelsesord foran et navneord står cela selvstændigt. pourrait er en bøjet form af pouvoir («kunne»). Her er det 3. person ental i conditionnel présent og udtrykker en mulig eller tænkt mulighed: «kunne». Det er ikke datidsformen «kunne have»; en sådan betydning kræver en anden konstruktion. aider betyder «hjælpe». En nyttig konstruktion er aider quelqu’un/quelque chose à + infinitiv: «hjælpe nogen/noget med at gøre noget». Her er le signal det, der hjælpes, og à atteindre angiver handlingen, som signalet skal udføre. signal er et hankønsnavneord og betyder «signal». I sætningen står det med den bestemte artikel le: le signal. Det er navneordet signal, ikke artiklen, der bærer betydningen «signal». atteindre betyder «nå» eller «nå frem til» og står her i infinitiv efter à. Verbet har en anden stamme i nogle former, for eksempel j’atteins («jeg når») og atteint («nået»), så infinitiven bør læres som atteindre og ikke udledes af disse former. cette er et demonstrativt bestemmelsesord for ental og hunkøn. Det bøjes efter det navneord, det bestemmer, ikke efter den ting, der eventuelt peges på. Den hunkønsform passer her til pièce. Til sammenligning bruges ce foran et hankønsnavneord i ental, når det begynder med en konsonantlyd, og cet foran et hankønsnavneord i ental, når det begynder med en vokallyd eller stumt h. Cette bruges foran et hunkønsnavneord i ental. pièce betyder her «rum». Det er et hunkønsnavneord: une pièce, la pièce; derfor får det den hunkønnede form cette. Ordet kan også betyde «stykke» eller «mønt» i andre sammenhænge, men den faste oversættelse viser her betydningen «rum». Sætningen bygges således op: Cela pourrait («det kunne») + aider le signal («hjælpe signalet») + à atteindre cette pièce («med at nå ind i dette rum»). Samlet betyder den: «Det kunne hjælpe signalet med at nå ind i dette rum.»