Il
I «Il fait sombre» er «Il» det upersonlige subjekt i en beskrivelse af vejret eller lysforholdene, ikke en bestemt person. Den samme konstruktion kan bruges i nye eksempler som «Il fait chaud» om vejret.
fait
I «Il fait sombre» indgår «fait» i udtrykket for, at det er mørkt. Det er en form af faire; i denne konstruktion står det sammen med sombre og ikke alene med betydningen «gør».
sombre
«Sombre» betyder mørk i «Il fait sombre plus tôt en ce moment». Det bruges her efter fait til at beskrive lysforholdene; en ny genanvendelig kombination er «une pièce sombre» om et mørkt rum.
plus
I «plus tôt» viser «plus», at noget sker tidligere end normalt eller tidligere end før. Det bruges sammen med et sammenlignende udtryk, ikke alene; i «beaucoup plus calme» forstærker det også sammenligningen.
tôt
«Tôt» betyder tidligt, og i «plus tôt» betyder det tidligere. Det kan genbruges i et tidsudtryk som «arriver tôt» for at ankomme tidligt.
en
I «en ce moment» betyder «en» omtrent «for tiden» eller «i denne periode». Det står her sammen med en tidsperiode; «en été» er et nyt eksempel på en tidsangivelse med en.
ce
I «ce moment» peger «ce» på den aktuelle tid og betyder «denne». Det står foran moment i dette faste tidsudtryk; «ce soir» i samme dialog viser en tilsvarende brug foran et tidsord.
moment
«Moment» betyder øjeblik eller tid i «en ce moment», som her betyder «for tiden». Det bruges ofte efter en præposition i tidsudtryk, for eksempel «à ce moment» i et nyt eksempel.
Je
«Je» betyder «jeg» og er subjektet i «Je vais fermer les rideaux» og «Je veux que la pièce soit chaleureuse». Det bruges foran verbet til at angive den person, der handler eller ønsker noget.
vais
I «Je vais fermer» viser «vais», at taleren har til hensigt at lukke gardinerne, altså en nær fremtid. Det er en form af aller og bruges sammen med en infinitiv, som i det nye eksempel «Je vais dîner».
fermer
«Fermer» betyder lukke i «Je vais fermer les rideaux». Det står som infinitiv efter «vais» og tager her «les rideaux» som det, der lukkes; mønsteret «Je vais fermer ...» kan bruges med en anden genstand.
les
«Les» er den bestemte flertalsartikel i «les rideaux» og svarer til «gardinerne». Den står foran et navneord i flertal, som i et nyt eksempel «les fenêtres».
rideaux
«Rideaux» betyder gardiner i «fermer les rideaux». Det er flertalsformen af rideau og bruges her som genstanden for fermer; mønsteret «fermer les rideaux» passer, når man lukker gardinerne.
avant
«Avant» betyder før i «avant le dîner» og placerer lukningen tidsmæssigt før middagen. Det står her foran en navneordsgruppe; et nyt eksempel er «avant le travail».
le
«Le» er den bestemte entalsartikel i «le dîner» og svarer til «middagen». Den står foran dîner i denne tidsangivelse; artikelvalget hører sammen med det navneord, den står foran.
dîner
«Dîner» betyder middag i «avant le dîner». Her er det et navneord efter le og ikke en handling; «après le dîner» er et nyt eksempel på samme tidsmønster.
Tu
«Tu» betyder «du» og henvender sig til én person i den uformelle samtale «Tu peux aussi allumer ...». Det står som subjekt foran verbet og bruges til at bede en person om noget.
peux
I «Tu peux aussi allumer» udtrykker «peux» mulighed eller en høflig forespørgsel: «kan du også tænde ...?» Det er en form af pouvoir og står sammen med infinitiven allumer.
aussi
«Aussi» betyder også eller for resten i «Tu peux aussi allumer le petit radiateur». Det tilføjer denne handling til noget, der allerede er nævnt; det kan placeres før infinitiven i samme mønster.
allumer
«Allumer» betyder tænde i «allumer le petit radiateur». Det står som infinitiv efter peux og tager radiateur som genstand; det kan også bruges om at tænde en lampe i et nyt eksempel.
petit
«Petit» betyder lille i «le petit radiateur». Formen beskriver radiateur og står foran navneordet i denne navneordsgruppe; den kan bruges på samme måde om en anden lille genstand.
radiateur
«Radiateur» betyder radiator eller varmeovn i «le petit radiateur». Det er den genstand, der skal tændes og senere justeres; «régler le radiateur» er et genanvendeligt mønster.
régler
«Régler» betyder indstille eller justere i «Je peux le régler au minimum». Det står efter peux og har le som genstand; mønsteret «régler ... au minimum» bruges, når noget indstilles på laveste niveau.
au
«Au» betyder her «på det» i «au minimum» og er den sammentrukne form af à og le. Det bruges foran minimum i angivelsen af en indstilling; «au maximum» er et nyt eksempel på samme mønster.
minimum
«Minimum» betyder det laveste niveau i «régler ... au minimum». Det angiver her, hvor lavt radiatoren skal indstilles; det samme udtryk kan bruges om andre justerbare apparater.
Mais
«Mais» betyder «men» og markerer en modsætning i «Mais il fait déjà bon dans la pièce». Det forbinder denne vurdering med det, der blev sagt lige før, og kan bruges i begyndelsen af en modsætning.
déjà
«Déjà» betyder allerede i «il fait déjà bon». Det viser, at rummet allerede er behageligt på dette tidspunkt, før der nødvendigvis ændres noget; det kan placeres foran verbet i en tilsvarende sætning.
bon
I «il fait bon dans la pièce» bidrager «bon» med betydningen behageligt eller rart om rummets temperatur og atmosfære. Betydningen kommer fra hele udtrykket «il fait bon», som bruges til at sige, at forholdene føles behagelige.
dans
«Dans» betyder «i» eller «inde i» i «dans la pièce». Det angiver, hvor det er behageligt, og står her foran en navneordsgruppe; «dans la maison» er et nyt eksempel.
la
I «la pièce» er «la» den bestemte entalsartikel foran et hunkønsord. I «sans trop la chauffer» er «la» derimod et objektpronomen, som henviser til pièce; den samme stavemåde har altså to funktioner i dialogen.
pièce
«Pièce» betyder rum i «dans la pièce» og «la pièce soit chaleureuse». Det er det rum, hvis temperatur, lys og atmosfære samtalen handler om; «une pièce calme» er et nyt eksempel.
veux
«Veux» udtrykker ønsker i «Je veux que la pièce soit chaleureuse». Det er en form af vouloir og står her sammen med que og en efterfølgende sætning for at angive, hvad taleren ønsker.
que
«Que» introducerer den sætning, der beskriver ønsket i «Je veux que la pièce soit chaleureuse». Det forbinder veux med det ønskede forhold og står her før «la pièce soit chaleureuse».
soit
«Soit» betyder «er» eller «skal være» i den ønskede beskrivelse «que la pièce soit chaleureuse». Det er en form af être og beskriver pièce sammen med adjektivet chaleureuse.
chaleureuse
«Chaleureuse» betyder varm, indbydende eller hyggelig i «la pièce soit chaleureuse». Formen beskriver pièce og bruges her om den ønskede stemning i rummet; «une ambiance chaleureuse» er et nyt eksempel.
soir
«Soir» betyder aften i «ce soir», altså denne aften. Det bruges her i et tidsudtryk for, hvornår rummet skal føles hyggeligt; «demain soir» er et nyt eksempel.
Une
«Une» er den ubestemte entalsartikel i «Une lampe». Den svarer til «en» foran lampe og introducerer en lampe, der endnu ikke er bestemt; «une pièce» er et nyt eksempel på samme artikel.
lampe
«Lampe» betyder lampe i «Une lampe à lumière plus douce». Den foreslås som en måde at gøre rummet varmere og mere roligt på; «allumer une lampe» er et genanvendeligt mønster.
à
I «lampe à lumière plus douce» forbinder «à» lampen med den type lys, den har, omtrent «lampe med blødere lys». Her indgår det i hele navneordsgruppen og står foran lumière.
lumière
«Lumière» betyder lys i «à lumière plus douce». Det beskriver lampens lys og står efter à; «la lumière de la lampe» er et nyt eksempel på at tale om lampens lys.
douce
«Douce» betyder blød eller mild i «lumière plus douce». Formen beskriver lumière og angiver, at lyset er mindre skarpt; mønsteret «une lumière douce» kan bruges om behagelig belysning.
pourrait
«Pourrait» betyder kunne måske eller ville muligvis kunne i «pourrait rendre la pièce plus chaleureuse». Det er en form af pouvoir, der gør forslaget forsigtigt, og det står sammen med infinitiven rendre.
rendre
«Rendre» betyder gøre eller få noget til at blive i «rendre la pièce plus chaleureuse». Det tager «la pièce» som genstand og «plus chaleureuse» som den ønskede egenskab; mønsteret «rendre quelque chose plus calme» er et nyt eksempel.
sans
«Sans» betyder «uden» i «sans trop la chauffer». Det introducerer en handling, der ikke skal ske for meget, og står her foran infinitiven chauffer; «sans parler» er et nyt eksempel.
trop
«Trop» betyder for meget eller for højt i «trop la chauffer». Det begrænser graden af opvarmning, så rummet ikke bliver for varmt; det kan stå foran et verbum i en tilsvarende konstruktion.
chauffer
«Chauffer» betyder varme op i «sans trop la chauffer». Det står som infinitiv efter sans, og la er genstanden, altså pièce; mønsteret «chauffer la pièce» kan bruges, når man varmer et rum op.
rend
«Rend» betyder gør eller får til at blive i «rend la pièce beaucoup plus calme». Det er en form af rendre, som her tager la pièce som genstand og beskriver resultatet med beaucoup plus calme.
beaucoup
«Beaucoup» betyder meget i «beaucoup plus calme» og forstærker, hvor stor forskellen i ro er. Det står her foran et sammenlignende udtryk; «beaucoup plus doux» er et nyt eksempel.
calme
«Calme» betyder rolig eller fredelig i «beaucoup plus calme». Det beskriver den tilstand, rummet får gennem det blødere lys; «une pièce calme» er et nyt eksempel.
Alors
«Alors» betyder «så» eller «derefter» i «Alors, nous pourrons nous détendre». Det viser, at afslapningen følger efter de ændringer, der er beskrevet; det kan også indlede en konklusion i en ny samtale.
nous
«Nous» betyder «vi» i «nous pourrons nous détendre» og er subjektet for det, de to personer kan gøre. Den samme form står også foran détendre som det refleksive pronomen i udtrykket «nous détendre».
pourrons
«Pourrons» betyder «vil kunne» i «nous pourrons nous détendre». Det er en fremtidsform af pouvoir og udtrykker, hvad de får mulighed for, når de har spist.
détendre
I «nous détendre» indgår «détendre» i udtrykket «nous pourrons nous détendre», som betyder at slappe af. Det står som infinitiv efter pourrons og bruges sammen med nous som refleksivt pronomen.
après
«Après» betyder «efter» i «après avoir mangé». Det placerer afslapningen efter måltidet og står her foran en infinitivkonstruktion; «après le dîner» er et nyt eksempel med et navneord.
avoir
«Avoir» er infinitiven «have» i «après avoir mangé» og fungerer her som hjælpeverb sammen med mangé. Konstruktionen angiver, at det at spise sker før afslapningen; «après avoir travaillé» er et nyt eksempel.
mangé
«Mangé» betyder «spist» i «après avoir mangé». Det er en form af manger, der står efter avoir i konstruktionen for en afsluttet handling før noget andet; mønsteret «avoir mangé» kan genbruges om et måltid.