At lave suppe sammen | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Cette recette a l'air assez simple pour le dîner.

   Denne opskrift ser enkel nok ud til aftensmaden.

   recette

   opskrift

   a l'air

   ser ud til

   assez

   ret / tilstrækkeligt

   simple

   enkel

   dîner

   aftensmad

   Uddybende forklaring

   recette betyder her “opskrift”. Substantivet er feminint, hvilket ses i cette recette (“denne opskrift”): cette er den feminine entalsform af det demonstrative bestemmelsesord. Et nyttigt eksempel er Cette recette est facile. — “Denne opskrift er nem.” a l'air er den faste konstruktion avoir l'air de (“at se ud til / virke”). I den observerede form er a 3. person ental af avoir, fordi subjektet er Cette recette. Konstruktionen beskriver et indtryk; den siger ikke nødvendigvis, at noget er sikkert bevist. Eksempel: Il a l'air fatigué. — “Han ser træt ud.” assez betyder her “nok” i betydningen tilstrækkeligt. Sammen med et adjektiv står det foran adjektivet: assez simple = “enkel nok”. Det kan også betyde “ret” i andre sammenhænge, men her passer betydningen “nok”, fordi pour le dîner angiver, hvad egenskaben er tilstrækkelig til. simple betyder “enkel”. Formen er den samme i maskulinum og femininum ental; den bøjes som simple i un plat simple og une recette simple. Flertal er simples. I denne sætning beskriver adjektivet simple substantivet recette gennem konstruktionen a l'air. dîner betyder “aftensmad” her. Det er et substantiv, selv om ordet også kan bruges som verb i fransk; i le dîner viser artiklen le, at det er substantivet. le er den bestemte artikel i maskulinum ental. Eksempel: Le dîner est prêt. — “Aftensmaden er klar.” Samlet består sætningen af Cette recette (“denne opskrift”), a l'air assez simple (“ser enkel nok ud”) og pour le dîner (“til aftensmaden”). Den samlede betydning er derfor: “Denne opskrift ser enkel nok ud til aftensmaden.”

2. Je peux couper les légumes pendant que tu fais bouillir l'eau.

   Jeg kan hakke grøntsagerne, mens du koger vand.

   Je peux

   jeg kan

   couper

   hakke; skære

   légumes

   grøntsager

   pendant que

   mens

   fais bouillir

   koger

   l'eau

   vand

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan” og består af subjektpronomenet je og den bøjede form peux af pouvoir (“at kunne”). peux bruges med både je og tu; med il/elle hedder formen peut. Efter pouvoir står normalt en infinitiv: Je peux aider. — “Jeg kan hjælpe.” couper er infinitiven “at skære” og betyder i denne sammenhæng at hakke eller skære grøntsager. Infinitiven står efter peux og navngiver den handling, som personen kan udføre. Eksempel: Je peux couper le pain. — “Jeg kan skære brødet.” légumes betyder “grøntsager”. Formen er flertal; entalsformen er légume. Den bestemte flertalsartikel er normalt les, som i les légumes. I den faste sætning står ordet efter couper og er det, der bliver skåret eller hakket. pendant que betyder “mens” og indleder en ledsætning, der beskriver en handling, som foregår samtidig med handlingen i hovedsætningen. Eksempel: Je lis pendant que tu cuisines. — “Jeg læser, mens du laver mad.” fais bouillir er en konstruktion med faire i formen fais til tu og infinitiven bouillir (“at koge”). Her udtrykker faire bouillir, at du får vandet til at koge; i den faste oversættelse gengives det naturligt som “du koger vand”. Eksempel: Tu fais bouillir l'eau. — “Du koger vand.” l'eau betyder her “vand”. l' er den eliderede bestemte artikel foran vokallyden i eau; den svarer formmæssigt til le eller la i en position, hvor artiklen forkortes. eau betyder “vand” og har flertalsformen eaux, men i denne sætning er der tale om vand som masseord. Den franske artikel behøver derfor ikke gengives med dansk bestemthed “vandet”. Hele sætningen samler delene sådan: Je peux couper les légumes — “Jeg kan hakke grøntsagerne” — og pendant que tu fais bouillir l'eau — “mens du koger vand”. Den udtrykker, at jeg kan udføre den første handling samtidig med, at du udfører den anden.

3. Combien de temps la soupe doit cuire ?

   Hvor længe skal suppen koge?

   Combien de temps

   hvor længe

   soupe

   suppe

   doit

   skal

   cuire

   koge

   Uddybende forklaring

   Combien de temps spørger om varighed: “hvor længe?”. Det er en fast, genanvendelig spørgekonstruktion, hvor combien betyder “hvor meget/hvor mange”, og de temps præciserer, at der spørges til tid. Eksempel: Combien de temps restes-tu ? — “Hvor længe bliver du?” soupe betyder her “suppe”. Det er et navneord; den fulde form la soupe betyder “suppen”, fordi la markerer bestemthed og hunkøn i fransk. Eksempel: La soupe est chaude. — “Suppen er varm.” doit er 3. person ental i nutid af devoir — je dois, tu dois, il/elle doit. Verbet udtrykker her det, der skal eller er nødvendigt, og svarer derfor til “skal”. Efter devoir står det næste verbum normalt i infinitiv: doit cuire — “skal koge”. cuire er infinitiv og betyder “at koge” eller “at tilberede ved varme”. I denne sætning beskriver det, hvad suppen skal gøre eller gennemgå. Infinitiven ændres ikke efter personen i konstruktionen med doit; person- og talinformationen ligger i doit. Eksempel: La soupe doit cuire. — “Suppen skal koge.” Sætningen bygges sådan op: Combien de temps + la soupe + doit + cuire. Spørgeudtrykket spørger om varigheden, la soupe er det, der skal koge, og doit cuire udtrykker nødvendighed eller en forventet tilberedningsproces. Samlet betyder Combien de temps la soupe doit cuire ?: “Hvor længe skal suppen koge?”

4. Laisse-la cuire jusqu'à ce que les légumes soient tendres.

   Lad den koge, indtil grøntsagerne er bløde.

   Laisse-la

   lad den

   cuire

   koge

   jusqu'à ce que

   indtil

   légumes

   grøntsager

   soient

   er

   tendres

   bløde

   Uddybende forklaring

   Laisse-la: laisse er imperativ af laisser for 2. person ental: “lad”. la er et direkte objektspronomen i femininum ental. Den præcise kvindelige eller feminine referent identificeres ikke af denne sætning alene; den danske oversættelse gengiver den som “den”. Konstruktionen laisser + pronomen + infinitiv bruges til at sige, at noget eller nogen får lov til at udføre handlingen. Eksempel: Laisse-le parler. — “Lad ham tale.” cuire: Infinitiven betyder her “koge” eller “tilberedes”. Efter laisser står handlingen i infinitiv: laisser quelque chose cuire betyder “lade noget koge/tilberedes”. Infinitiven markerer ikke selv tid eller person; det er laisse, der bærer imperativen. Eksempel: Laisse cuire cinq minutes. — “Lad det koge i fem minutter.” jusqu'à ce que: Denne faste tidsforbindelse betyder “indtil”. Den indleder en underordnet sætning, som angiver det tidspunkt eller den tilstand, der afslutter handlingen. På fransk følges jusqu'à ce que normalt af konjunktiv, som i soient her. Eksempel: Attends jusqu'à ce qu'il arrive. — “Vent, indtil han kommer.” légumes: Substantivet betyder “grøntsager” og står i flertal. Entalsformen er légume, mens légumes er flertalsformen. Her er grøntsagerne det, der beskrives som bløde; sætningen fastslår ikke, hvor mange der er. Eksempel: Les légumes sont prêts. — “Grøntsagerne er klar.” soient: Dette er konjunktiv, 3. person flertal, af être (“at være”). Formen passer til det flertallige subjekt les légumes; soient betyder her “er” i den underordnede sætning efter jusqu'à ce que. Den almindelige nutidsform i en konstaterende hovedsætning ville være sont, men efter denne forbindelse kræves konjunktiv. Eksempel: jusqu'à ce qu'ils soient prêts — “indtil de er klar.” tendres: Adjektivet betyder “bløde” her og står i flertal, så det stemmer med les légumes. Grundformen er tendre; tendres er flertalsformen, mens tendre bruges med et entalsord. Eksempel: une pomme tendre — “et blødt æble”; des pommes tendres — “bløde æbler”. Samlet består sætningen af imperativen Laisse-la, infinitiven cuire og tidsforbindelsen jusqu'à ce que les légumes soient tendres: “Lad den koge, indtil grøntsagerne er bløde.” Den angiver altså, hvor længe den tidligere omtalte feminine entalsgenstand skal tilberedes, uden at angive en bestemt tidsmængde. Formen er en direkte instruktion i uformel tiltale til én person.

5. Est-ce qu'on devrait la goûter avant d'ajouter plus de sel ?

   Skal vi smage på den, før vi tilsætter mere salt?

   Est-ce qu'on

   er det sådan, at man …?

   devrait

   burde

   la goûter

   smage på den

   avant d'ajouter

   før man tilsætter

   plus de

   mere …

   sel

   salt

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'on indleder et ja/nej-spørgsmål på fransk. est-ce que er en fast spørgekonstruktion, og on betyder her “vi” ifølge oversættelsen; formen er grammatisk tredje person ental, selv om den ofte bruges om en gruppe, der omfatter taleren. Et genbrugeligt mønster er Est-ce qu'on + verbum ... ?. devrait er en form af devoir og betyder her “burde”. Det er conditionnel présent, som i dette spørgsmål udtrykker et forslag eller en anbefaling snarere end en sikker fremtidsplan. Nyttig formkæde: devoir → doit (“skal”) → devrait (“burde”). Eksempel: On devrait attendre. — “Vi burde vente.” la goûter består af infinitiven goûter, “at smage”, og det direkte objektspronomen la, som står foran infinitiven på fransk. la er hunkøn ental; i den faste betydning svarer det til “den”, men den konkrete ting identificeres ikke nærmere i materialet. Sammenlign le goûter for et hankønsord og les goûter for flertal. Eksempel: Je vais la goûter. — “Jeg vil smage på den.” avant d'ajouter betyder “før man tilsætter”. Efter avant de bruges infinitiv, og de bliver til d' foran vokalen i ajouter. ajouter er infinitiven “at tilføje/tilsætte”; her er det salt, der tilsættes. Eksempel: Goûte avant d'ajouter du sucre. — “Smag, før du tilsætter sukker.” plus de bruges til “mere” foran et stof eller en mængde, der ikke tælles som enkelte enheder. plus betyder her “mere”, ikke “flere”; med et tælleligt flertalsord kan fransk i stedet bruge plus de i betydningen “flere”, afhængigt af substantivet. Eksempel: Ajoute plus d'eau. — “Tilsæt mere vand.” sel er substantivet “salt”. Det står efter de i mængdeudtrykket plus de sel. Eksempel: Il faut du sel. — “Der skal salt til.” Samlet spørger Est-ce qu'on devrait la goûter avant d'ajouter plus de sel ?: “Skal vi smage på den, før vi tilsætter mere salt?” Spørgsmålet sætter først forslaget om at smage på den og derefter tidsbetingelsen, der angiver, at tilsætningen af mere salt skal komme efter smagningen.

6. Goûte-la d'abord.

   Smag på den først.

   Goûte-la

   Smag på den

   d'abord

   først

   Uddybende forklaring

   Goûte-la betyder her “smag på den”. Goûte er imperativ i 2. person ental af goûter (“at smage”); den bruges til en direkte opfordring til én person. Sammenlign med Goûtez ved henvendelse til flere personer eller i en høflig tiltale. La er et direkte objektspronomen i ental for et feminint grammatisk objekt. I imperativ står det efter verbet og forbindes med en bindestreg: Goûte-la. Pronomenets grammatiske form er feminin ental, mens den konkrete reference her er den ting, der skal smages på, sådan som den faste oversættelse angiver. D'abord betyder “først” eller “til at begynde med”. Det er et adverbium, der angiver rækkefølge. Det kan også bruges i andre instruktioner, for eksempel: Lis d'abord. — “Læs først.” Hele ytringen er en direkte opfordring: Goûte-la angiver handlingen og objektet, og d'abord angiver, at handlingen skal udføres først. Samlet betyder Goûte-la d'abord. “Smag på den først.”

7. Ensuite, on peut l'assaisonner avec soin.

   Så kan vi krydre den forsigtigt.

   Ensuite

   så / derefter

   on peut

   vi kan

   l'

   den

   assaisonner

   krydre

   avec soin

   omhyggeligt

   Uddybende forklaring

   Ensuite betyder her “så” eller “derefter” og placerer handlingen efter det foregående. Det er et tidsadverbium, som kan genbruges i begyndelsen af en sætning: Ensuite, on mélange. — “Derefter blander man.” on peut består af on og formen peut af verbet pouvoir. Her gengiver on den talendes “vi”, sådan som den faste oversættelse viser; i andre sammenhænge kan on også have en mere generel betydning som “man”. peut udtrykker mulighed eller evne, og pouvoir bøjes sådan i nutid: je peux, tu peux, il/elle/on peut, nous pouvons. Mønstret on peut kan bruges foran et infinitiv: On peut attendre. — “Vi kan vente.” l' er et direkte objektspronomen foran et ord, der begynder med vokallyd. Det svarer her til “den” og henviser til den allerede kendte genstand; selve sætningen angiver ikke dens navn. Apostroffen er en sammentrækning af le eller la: le og la bliver begge til l' foran vokallyd, så formen viser ikke alene grammatisk køn. Pronomenet står før infinitiven i l'assaisonner. assaisonner er infinitiven “at krydre” eller “at smage til”. Efter peut bruges infinitiv: On peut assaisonner. — “Vi kan krydre.” Den konkrete handling i sætningen er derfor ikke selve muligheden, men at krydre den kendte genstand. avec soin betyder “omhyggeligt” eller mere bogstaveligt “med omhu”. Det er en præpositionsforbindelse, der beskriver måden, handlingen udføres på. Et genbrugeligt eksempel er Elle travaille avec soin. — “Hun arbejder omhyggeligt.” Samlet bliver strukturen Ensuite, on peut l'assaisonner avec soin: først kommer tidsmarkøren “derefter”, så muligheden “vi kan”, objektpronomenet “den” står foran infinitiven “krydre”, og avec soin angiver, at det skal gøres omhyggeligt. Den faste betydning er derfor: “Så kan vi krydre den forsigtigt.”

8. La soupe a meilleur goût maintenant.

   Suppen smager bedre nu.

   soupe

   suppe

   meilleur

   bedre

   goût

   smag

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   soupe betyder her “suppe”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i La soupe: la er den bestemte artikel for ental og femininum. Flertal er les soupes. Eksempel: La soupe est chaude. — “Suppen er varm.” meilleur betyder her “bedre” og sammenligner suppens smag med en tidligere eller anden tilstand. Det er den komparative form af bon (“god”): bon → meilleur → le meilleur (“god” → “bedre” → “den bedste”). I avoir meilleur goût bøjes meilleur efter goût, ikke efter soupe: goût er hankøn og ental, så formen er meilleur. Eksempel: Ce plat est meilleur. — “Denne ret er bedre.” goût betyder “smag”. Det er et hankønsord: un goût, le goût. I udtrykket avoir bon goût eller avoir meilleur goût beskriver man, hvordan noget smager, bogstaveligt omtrent “at have god eller bedre smag”. Eksempel: Le thé a bon goût. — “Teen smager godt.” maintenant betyder “nu” og angiver tidspunktet for udsagnet. Det er et adverbium og ændrer ikke form. Eksempel: Je comprends maintenant. — “Jeg forstår nu.” I hele sætningen er La soupe subjektet. a er tredje person ental af avoir (“at have”), og sammen med meilleur goût danner det mønstret avoir meilleur goût: “at smage bedre”. maintenant placerer denne forbedrede smag i nutiden. Derfor betyder La soupe a meilleur goût maintenant. “Suppen smager bedre nu.”

9. La prochaine fois, on peut ajouter plus d'herbes.

   Næste gang kan vi tilsætte flere krydderurter.

   prochaine

   næste

   fois

   gang

   on peut

   vi kan

   ajouter

   tilsætte

   plus

   mere eller flere

   herbes

   krydderurter

   Uddybende forklaring

   prochaine betyder her “næste” og står i femininum singularis, fordi det beskriver fois, som er et feminint entalsord. Grundformen er prochain; formen ændres efter det ord, adjektivet beskriver: prochain (maskulinum ental), prochaine (femininum ental), prochains og prochaines (flertal). fois betyder “gang” i tidsudtrykket la prochaine fois — “næste gang”. Det er et substantiv i femininum; la og prochaine viser denne grammatiske form. Et nyttigt genbrugeligt mønster er la prochaine fois, .... on peut giver her betydningen “vi kan”. on er et pronomen, der ofte bruges om mennesker generelt eller i talesprog om “man” eller “vi”; den faste danske oversættelse identificerer betydningen her som “vi”. peut er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) i 3. person ental. Efter pouvoir står det næste udsagnsord normalt i infinitiv: on peut ajouter = “vi kan tilsætte”. ajouter er infinitiven “at tilsætte” eller mere generelt “at tilføje”. Infinitiven står her efter peut. Et genbrugeligt eksempel er On peut ajouter du sel. — “Vi kan tilsætte salt.” plus betyder her en større mængde og gengives i denne sammenhæng som “flere”. Sammen med de danner det mængdeudtrykket plus d’herbes, som betyder “flere krydderurter”. Konstruktionen plus de kan bruges både med et masseord og med et substantiv i flertal. Her bliver de til d’ foran vokalen i herbes. herbes betyder her “krydderurter”. Det er flertal af herbe (“urt” eller “græs” afhængigt af sammenhængen); i denne sætning fastlægger oversættelsen betydningen som krydderurter. Formen herbes viser flertal. Samlet består udsagnet af tidsudtrykket La prochaine fois (“Næste gang”), muligheden on peut (“kan vi”), infinitiven ajouter (“tilsætte”) og mængdeudtrykket plus d’herbes (“flere krydderurter”). Derfor betyder hele sætningen: “Næste gang kan vi tilsætte flere krydderurter.”