Spørgsmål om ingredienser i en sauce | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux demander quels sont les ingrédients de cette sauce ?

   Må jeg spørge om ingredienserne i denne sauce?

   Est-ce que

   spørgeramme

   je peux

   jeg må / kan

   demander

   spørge

   quels … sont

   hvilke … er

   ingrédients

   ingredienser

   cette

   denne

   sauce

   sauce

   Uddybende forklaring

   Est-ce que er en fast, neutral spørgeramme, som gør den følgende ytring til et direkte spørgsmål. Den ændrer ikke i sig selv betydningen af det følgende udsagn. Mønstret Est-ce que + helsætning? kan genbruges, for eksempel: Est-ce que tu viens ? — “Kommer du?” je peux betyder her “jeg må/kan” i betydningen “har jeg lov til”. peux er 1. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne, have mulighed for eller have lov til”); je er subjektet. Formen peux bruges med je, mens andre personer har andre former, for eksempel tu peux og il peut. I denne sætning handler formen om tilladelse til den efterfølgende handling, ikke om fysisk evne. demander er infinitiven “at spørge” eller “at bede om”. Efter pouvoir står den næste handling i infinitiv: je peux demander — “jeg må spørge”. Eksempel: Je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” quels sont indleder et spørgsmål om, hvilke ting noget er. quels er flertal maskulinum af spørgeordet quel og bøjes efter ingrédients, som er maskulinum flertal; sont er 3. person flertal af être (“at være”), fordi subjektet er les ingrédients i den indlejrede sætning. Sammen danner de mønstret quels sont + substantiv? — “hvilke … er det?” Her spørges der efter ingrediensernes identitet eller liste. ingrédients betyder “ingredienser”. Det er flertal af ingrédient, så formen viser, at der er tale om mere end én ingrediens, uden at angive et bestemt antal. Eksempel: Quels sont les ingrédients ? — “Hvad er ingredienserne?” cette betyder “denne” og er femininum ental. Det er den feminine entalsform af demonstrativet ce-gruppen og bøjes, så det passer til det efterfølgende substantiv sauce; formen angiver ikke i sig selv et antal ingredienser. sauce betyder “sauce”. Det er et feminint substantiv i ental; derfor bruges cette foran det i cette sauce. Flertalsformen er sauces. Eksempel: Cette sauce est chaude. — “Denne sauce er varm.” Samlet består ytringen af spørgerammen Est-ce que, tilladelsesudtrykket je peux, infinitiven demander og det, der spørges om: quels sont les ingrédients de cette sauce. de forbinder ingredienserne med saucen og betyder her “i/til denne sauce”. Hele ytringen betyder derfor: “Må jeg spørge om ingredienserne i denne sauce?”

2. Elle contient du lait et un peu d'ail.

   Den indeholder mælk og lidt hvidløg.

   Elle

   hun/den

   contient

   indeholder

   lait

   mælk

   un peu

   lidt/en lille mængde

   ail

   hvidløg

   Uddybende forklaring

   Elle betyder her “hun/den” i femininum ental. I den givne sammenhæng henviser det til den omtalte sauce: fransk bruger et feminint entalspronomen, fordi sauce er femininum. Pronomenet angiver ikke i sig selv, hvilken ting der menes uden kontekst. Til sammenligning er il maskulinum ental, mens elles er femininum flertal. Eksempel: Elle est chaude. — “Den er varm.” Her skal elle forstås ud fra den tidligere omtalte feminine ting. contient er nutidsformen i tredje person ental af contenir, “at indeholde”. Formen passer til elle: elle contient. Infinitiven er contenir; andre nutidsformer har andre endelser, for eksempel je contiens og nous contenons. Det er verbet contient, ikke elle, der bærer nutidsbøjningen i dette led. Eksempel: Cette boîte contient du riz. — “Denne æske indeholder ris.” lait betyder “mælk” og er et navneord. I sætningen står det efter du, som her er den franske partitive artikel foran et masseord. Den fremstiller mælk som det indeholdte stof uden at angive en bestemt mængde. lait bruges normalt som masseord i denne betydning. Eksempel: Je bois du lait. — “Jeg drikker mælk.” un peu indgår i det genanvendelige mønster un peu de for “lidt” eller “en lille mængde af”. I un peu d'ail står de som d', fordi det elideres foran vokallyden i ail. Denne mængdeangivelse kommer før det, der måles eller beskrives. Eksempel: un peu de sucre — “lidt sukker”. ail betyder “hvidløg” og er navneordet for ingrediensen. Her står det efter d' i udtrykket un peu d'ail, så hele udtrykket betyder “lidt hvidløg”. Eksempel: Ajoutez de l'ail. — “Tilsæt hvidløg.” Samlet består sætningen af subjektet Elle, verbet contient og de to indholdsled du lait og un peu d'ail: Den omtalte sauce indeholder mælk og lidt hvidløg. et forbinder de to ingredienser.

3. Je ne peux pas prendre de lait.

   Jeg må ikke få mælk.

   Je ne peux pas

   jeg må ikke

   prendre

   tage / få

   lait

   mælk

   Uddybende forklaring

   Je ne peux pas er den første person ental af pouvoir i nægtet form: je peux betyder her “jeg kan/må”, mens ne ... pas nægter verbet. I den faste oversættelse er betydningen “jeg må ikke”, altså en begrænsning eller forbud i denne situation. I næste eksempel betyder Je peux ... derimod “jeg kan ...”, så pouvoir kan udtrykke både mulighed/evne og tilladelse; her skal den konkrete betydning læres fra sammenhængen. I daglig tale udelades ne ofte, men den fulde form i sætningen er Je ne peux pas. prendre er infinitiven, som står efter peux. Den grundlæggende betydning er “tage”, men med mad eller drikke kan den i sammenhængen betyde “få” eller “indtage”. Eksempel: Je peux prendre le bus. — “Jeg kan tage bussen.” Formen prends er en anden form af samme verbum, for eksempel Je prends le bus — “Jeg tager bussen.” lait er substantivet “mælk”. Det bruges ofte som en massebetegnelse, ikke som en optalt enkeltgenstand. I den foregående sætning står du lait for “mælk”; efter nægtelsen i denne konstruktion bliver den delvise artikel normalt de: ne ... pas prendre de lait. Samlet bygges udsagnet således op: Je er “jeg”, ne ... pas nægter peux, prendre er det, som personen ikke må, og de lait angiver, hvad der ikke må fås eller indtages. Derfor betyder hele sætningen: “Jeg må ikke få mælk.”

4. Je peux mettre la sauce à côté.

   Jeg kan sætte saucen ved siden af.

   Je peux

   jeg kan

   mettre

   sætte; placere

   sauce

   sauce

   à côté

   ved siden af

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan” og består af subjektet je (“jeg”) og 1. person ental af pouvoir (“at kunne”). Formen peux bruges sammen med je; efter pouvoir kommer normalt et infinitiv, som angiver handlingen: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” I den foregående sætning viser ne ... pas den modsatte, nægtende betydning, men her er udsagnet bekræftende. mettre betyder her “at sætte” eller “at placere”. Det er infinitiven af verbet mettre, og infinitiven står efter peux: Je peux mettre ... — “Jeg kan sætte ...”. Verbet mettre kan få forskellige betydninger afhængigt af det, der placeres, men her er betydningen fysisk placering. la sauce betyder “saucen”. sauce er et feminint substantiv, og la er den bestemte artikel i femininum ental. I den valgte frasepost står kun sauce, men i den fulde ytring viser la, at der menes en bestemt sauce. Eksempel: La sauce est chaude. — “Saucen er varm.” à côté betyder “ved siden af” og angiver placeringen. Udtrykket kan udvides med de og det, som noget står ved siden af: à côté de la porte — “ved siden af døren”. I denne ytring angiver den efterfølgende placering, at saucen skal sættes ved siden af noget, som er forstået ud fra situationen; selve målet identificeres ikke nærmere i den faste tekst. Samlet dannes mønstret Je peux + infinitiv + direkte objekt + placeringsudtryk: Je peux mettre la sauce à côté. Det betyder “Jeg kan sætte saucen ved siden af.”

5. Ce serait mieux pour moi.

   Det ville fungere bedre for mig.

   Ce

   det

   serait

   ville være

   mieux

   bedre

   pour moi

   for mig

   Uddybende forklaring

   Ce er her et demonstrativt pronomen, som fungerer som subjekt og betyder »det« i den faste betydning. Det peger ikke nødvendigvis på en bestemt genstand; her repræsenterer det den mulighed eller løsning, der omtales. serait er 3. person ental af être (»at være«) i conditionnel présent: je serais, tu serais, il/elle/on serait. Formen serait udtrykker her, at noget ville være tilfældet under den relevante tænkte eller foreslåede omstændighed. Den skal ikke forveksles med sera, som er futur: »vil være«. Eksempel: Ce serait utile. — »Det ville være nyttigt.« mieux er komparativformen af adverbiet bien: bien → mieux (»godt« → »bedre«). Det beskriver her, hvordan situationen ville fungere, og er derfor ikke bøjet efter Ce. Mieux er ikke det samme som adjektivet meilleur, som bruges til at beskrive et substantiv: une meilleure solution — »en bedre løsning«. pour moi består af præpositionen pour (»for«) og det betonede pronomen moi (»mig«). Efter en præposition bruges moi, ikke subjektformen je; sammenlign pour toi — »for dig«. Samlet følger sætningen mønstret Ce serait + komparativ + pour + betonat pronomen: »Det ville være bedre for mig.« Den angiver, at den omtalte mulighed eller løsning vurderes som bedre set fra talerens perspektiv, uden at sætningen i sig selv specificerer alle omstændighederne.

6. Est-ce qu'il y a d'autres aliments que tu dois éviter ?

   Er der andre madvarer, du skal undgå?

   Est-ce qu'il y a

   er der

   d'autres

   andre

   aliments

   madvarer

   tu dois

   du skal

   éviter

   undgå

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'il y a er en fast spørgekonstruktion. Den bygger på il y a, som betyder “der er”, og est-ce que gør udsagnet til et direkte spørgsmål. il er her en del af den upersonlige konstruktion og henviser ikke til en bestemt person. Eksempel: Est-ce qu'il y a du pain ? – “Er der brød?” d'autres betyder her “andre”. Det er den sammentrukne form af de autres før en vokallyd: de bliver til d'. Formen står foran et flertalsord og viser, at der spørges efter yderligere eksempler eller muligheder. Eksempel: Tu as d'autres questions ? – “Har du andre spørgsmål?” aliments betyder “madvarer” eller “fødevarer” i denne sammenhæng. Det er flertal af aliment; ental er un aliment, flertal des aliments. Ordet er et navneord og betegner her ting, man kan spise, ikke selve handlingen at spise. tu dois betyder “du skal”. dois er 2. person ental i nutid af devoir; infinitiven er devoir. Konstruktionen devoir + infinitiv udtrykker nødvendighed eller pligt: Tu dois partir betyder “Du skal gå.” Formen til vous er vous devez, så dois er ikke en form for alle personer. éviter er infinitiv og betyder “at undgå”. Efter devoir står verbet i infinitiv: tu dois éviter – “du skal undgå”. Eksempel: Je dois éviter le sucre. – “Jeg skal undgå sukker.” Samlet spørger Est-ce qu'il y a d'autres aliments que tu dois éviter ?, om der findes andre madvarer, som du skal undgå. que forbinder d'autres aliments med den efterfølgende beskrivelse tu dois éviter; det er altså de andre madvarer, der er genstand for at undgå.

7. L'ail, ça va.

   Hvidløg er okay.

   L'ail

   hvidløg

   ça va

   det er okay

   Uddybende forklaring

   L'ail betyder her hvidløg. ail er et hankønsord i ental. Den bestemte artikel le forkortes til l' foran en vokallyd, som i l'ail. Eksempel: J'aime l'ail. — Jeg kan godt lide hvidløg. ça va betyder her, at noget er okay eller acceptabelt. ça er et demonstrativt pronomen, og va er tredje person ental af aller i nutid. I denne brug fungerer ça va som en almindelig vurdering; det skal ikke oversættes ord for ord som fysisk bevægelse. Eksempel: La soupe, ça va. — Suppen er okay. Sætningen bygges som L'ail, ça va: L'ail er det emne, der vurderes, og ça va giver vurderingen. Samlet betyder den: »Hvidløg er okay.«

8. Je vais préparer ton assiette sans la sauce.

   Jeg gør din tallerken klar uden saucen.

   Je vais

   jeg vil til at

   préparer

   gøre klar

   ton

   din

   assiette

   tallerken

   sans

   uden

   sauce

   sauce

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je («jeg») og den bøjede form vais af verbet aller («at gå»). Sammen med et efterfølgende infinitiv udtrykker konstruktionen den nære fremtid: aller + infinitiv svarer her til «skal til at» eller «vil gøre». I denne sætning står infinitiven préparer lige bagefter. préparer betyder her «at gøre klar» eller «at forberede». Det er infinitivformen, altså grundformen; efter vais bruges denne form uden personbøjning. Eksempel: Je vais préparer le repas. — «Jeg skal til at gøre måltidet klar.» ton betyder «din» i den form, der står foran assiette. Possessive former på fransk følger det ejede navns grammatiske køn og tal, ikke ejerens køn. assiette er femininum ental, men ton bruges her, fordi assiette begynder med en vokallyd; det undgår en vanskelig vokalkollision. Sammenlign ta table («dit bord») med ton assiette («din tallerken»). ton angiver ejerskab, men siger ikke i sig selv, om ejeren er en mand eller en kvinde. assiette er et feminint substantiv og betyder «tallerken». I den faste sætning er det den tallerken, der gøres klar. Eksempel: L'assiette est propre. — «Tallerkenen er ren.» sans betyder «uden» og indleder det, der mangler eller udelades. Her efterfølges det af den bestemte nominalgruppe la sauce, «saucen». la er den feminine bestemte artikel, og sauce er et feminint substantiv. Eksempel: Je prends le plat sans sauce. — «Jeg tager retten uden sauce.» Hele sætningen samles sådan: Je vais préparer betyder «jeg skal til at gøre klar», ton assiette betyder «din tallerken», og sans la sauce betyder «uden saucen». Den samlede betydning er derfor: «Jeg gør din tallerken klar uden saucen.»