En let snack med yoghurt og nødder | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je veux un en-cas.

   Jeg vil gerne have en snack.

   veux

   vil gerne; ønsker

   en-cas

   snack; lille mellemmåltid

   Uddybende forklaring

   veux er den observerede form af verbet vouloir i nutid, 1. person ental sammen med je: je veux. Formen udtrykker her et ønske. Sammen med et direkte objekt gengives den i denne sætning naturligt på dansk som “jeg vil gerne have”. Andre nutidsformer er for eksempel tu veux = “du vil gerne” og il/elle veut = “han/hun vil gerne”. Eksempel: Je veux un café. — “Jeg vil gerne have en kaffe.” en-cas er et hankønsord for en lille snack eller et let mellemmåltid. Det skrives med bindestreg. I un en-cas er un den ubestemte entalsartikel; den præsenterer en snack som en uspecificeret ting, men fastslår ikke i sig selv et fremhævet antal. Eksempel: J’ai pris un en-cas. — “Jeg tog en snack.” Sammen danner Je veux + un en-cas et genbrugeligt fransk mønster for at udtrykke et ønske om noget: Je veux + [ting]. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg vil gerne have en snack.”

2. Je n'ai pas très faim.

   Jeg er ikke særlig sulten.

   Je

   jeg

   n'ai

   har

   pas

   ikke

   très

   meget

   faim

   sult

   Uddybende forklaring

   Je betyder “jeg” og er et førstepersons entalspronomen. Det er subjektet i sætningen. Eksempel: Je veux un en-cas. — “Jeg vil gerne have en snack.” n'ai består af den forkortede form n' af ne foran vokalen i ai samt ai. ai er første person ental i nutid af avoir (“at have”). n'ai betyder her “har” som del af nægtelsen; selve nægtelsen færdiggøres af pas. pas er den anden del af den almindelige franske nægtelse ne ... pas. Sammen med n'ai står det omkring det bøjede verbum: Je n'ai pas faim. — “Jeg er ikke sulten.” très betyder “meget” og angiver en høj grad. I très faim forstærker det udtrykket avoir faim; pas très betyder i denne sætning “ikke særlig”. faim er et navneord, der betyder “sult”. Sammen med avoir danner det den faste konstruktion avoir faim, som på dansk normalt udtrykkes som “at være sulten”. Eksempel: J'ai très faim. — “Jeg er meget sulten.” Sætningen samler mønstret Je ne/n' + avoir i bøjet form + pas + très + faim: Je n'ai pas très faim. betyder “Jeg er ikke særlig sulten.”

3. Alors choisis quelque chose de léger, comme du yaourt.

   Så vælg noget let, som yoghurt.

   Alors

   så

   choisis

   vælg

   quelque chose

   noget

   léger

   let

   comme

   som

   yaourt

   yoghurt

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et forbindende adverbium, der fører til forslaget. Det kan også bruges i andre sammenhænge med betydningen “dengang”, men den betydning passer ikke her. choisis er imperativformen af choisir for tu: “vælg!”. Imperativ bruges til en opfordring eller instruktion. Sammenlign choisir (at vælge), tu choisis (du vælger) og choisis ! (vælg!). quelque chose er et ubestemt pronomen, der betyder “noget”. Det bruges, når man ikke angiver en bestemt ting. I mønstret quelque chose de + adjektiv beskriver adjektivet det ubestemte “noget”, for eksempel quelque chose de chaud — “noget varmt”. léger betyder her “let”, i betydningen ikke tungt eller ikke særligt mættende. Formen er hankøn ental; den hænger sammen med det grammatisk hankønnede quelque chose. Den feminine form er légère, for eksempel une soupe légère — “en let suppe”. I quelque chose de léger står de foran adjektivet som en del af den franske konstruktion; det betyder ikke her “af let”. comme betyder her “som” eller “for eksempel” og introducerer et eksempel på det lette, man kan vælge. Det er ikke den sammenlignende betydning “ligesom” i denne anvendelse. yaourt er et navneord for “yoghurt”. I den samlede formulering står du yaourt: du er sammentrækningen af de og le. Her bruges det foran yoghurt som en ubestemt mængde eller masse, ikke som en angivet bestemt portion. Et tilsvarende eksempel er Je mange du riz — “Jeg spiser ris.” Samlet betyder Alors choisis quelque chose de léger, comme du yaourt.: “Så vælg noget let, som yoghurt.” Først forbindes forslaget med Alors, derefter gives opfordringen choisis, og quelque chose de léger angiver, at valget skal være noget let. comme du yaourt giver yoghurt som eksempel på dette valg.

4. Est-ce qu'on a aussi des noix ?

   Har vi også nødder?

   Est-ce qu'on

   spørgende indledning med "vi"

   a

   har

   aussi

   også

   noix

   nødder

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'on er en fast måde at indlede et ja/nej-spørgsmål på. est-ce que markerer spørgsmålet, mens on her betyder "vi" i den tilsigtede oversættelse. on har samme verbumsform som 3. person ental: on a, ikke on ont. I andre sammenhænge kan on også betyde en ubestemt person eller "man", men her viser oversættelsen betydningen "vi". a er formen af verbet avoir ("at have") i nutid, 3. person ental: il/elle/on a. Eksempel: On a du pain. — "Vi har brød." Ved flertal bruges nous avons eller ils/elles ont, afhængigt af subjektet. aussi betyder "også". Det føjer dette spørgsmål til noget, der allerede er nævnt eller tænkt på; det ændrer ikke, hvem der har noget. Eksempel: On a aussi du fromage. — "Vi har også ost." noix betyder "nødder" her. Ordet skrives ens i ental og flertal: une noix — "en nød", des noix — "nødder". Det er altså artiklen eller sammenhængen, ikke selve stavningen noix, der viser tallet. Samlet danner Est-ce qu'on a aussi des noix ? spørgsmålet "Har vi også nødder?". Est-ce que gør udsagnet til et spørgsmål, on a betyder "vi har", aussi betyder "også", og des noix er det, man spørger om at have. Konstruktionen kan genbruges som Est-ce qu'on a aussi [noget]? — "Har vi også [noget]?"

5. Il y en a dans le placard.

   Der er nogle i skabet.

   Il y en a

   der er nogle

   dans

   i

   placard

   skab

   Uddybende forklaring

   Il y en a betyder her «der er nogle af dem». Det er en fast fransk måde at angive, at noget findes eller er til stede: il y a svarer til «der er», mens en henviser til en mængde eller nogle eksemplarer, der allerede er underforstået. Her er den underforståede slags nødder støttet af den foregående sætning og den danske oversættelse. Il er et upersonligt formelt subjekt og henviser ikke til en bestemt person. a er nutidsformen af avoir («at have») i 3. person ental, men i denne konstruktion indgår verbet i betydningen «der er». Eksempel: Il y en a deux. — «Der er to af dem.» dans betyder «i» og angiver, at noget befinder sig inden i et sted eller en beholder. Det er en præposition, som står foran det sted, der angives. Eksempel: Le livre est dans le sac. — «Bogen er i tasken.» placard betyder «skab» og er et hankønsord: un placard («et skab»), des placards («skabe»). I den faste sætning står det efter le, så le placard betyder «skabet»; le er ikke en del af selve ordet placard. Sammen danner delene Il y en a + dans le placard betydningen «Der er nogle i skabet». Konstruktionen siger, at nogle af de allerede omtalte nødder befinder sig i skabet. Den kan genbruges med andre steder, for eksempel Il y en a dans le frigo. — «Der er nogle i køleskabet.»

6. Du yaourt avec des noix, ça a l'air bon.

   Yoghurt med nødder lyder godt.

   yaourt

   yoghurt

   avec

   med

   noix

   nødder

   ça a l'air

   det lyder / ser ud til at være

   bon

   godt

   Uddybende forklaring

   yaourt er et maskulint substantiv for “yoghurt”. Grundformen er yaourt; flertalsformen er normalt yaourts. I denne ytring er det den madvare, der nævnes først. avec er en præposition, der betyder “med” og forbinder yaourt med det, der følger. Den kan bruges på samme måde i mange kombinationer, for eksempel du pain avec du fromage — “brød med ost”. noix betyder her “nødder”. Formen er ens i ental og flertal i skriften: une noix betyder “en nød”, mens des noix betyder “nødder”. Det er des, som viser flertallet i den fulde gruppe des noix. ça a l'air er en fast, genanvendelig konstruktion med betydningen “det ser ud til at være” eller, som i den faste oversættelse her, “det lyder”. ça er et neutralt pronomen; i denne ytring vurderer det kombinationen af yoghurt og nødder, som netop er nævnt. a er formen af avoir (“at have”) for tredje person ental, og l'air betyder bogstaveligt “luften” eller “udseendet”, men hele konstruktionen fungerer idiomatisk som en vurdering af, hvordan noget virker eller fremstår. Eksempel: Ça a l'air difficile. — “Det ser svært ud.” bon betyder her “godt”. Grundformen er bon; den feminine form er bonne, og flertalsformerne er bons og bonnes. I ça a l'air bon står bon i hankøn ental i den faste vurderingskonstruktion; det er ikke noix, der bestemmer denne form. Eksempel: Le gâteau est bon. — “Kagen er god.” Samlet består ytringen af Du yaourt avec des noix — “yoghurt med nødder” — efterfulgt af ça a l'air bon, som vurderer den nævnte kombination positivt. Derfor bliver den samlede betydning: “Yoghurt med nødder lyder godt.”

7. Prends un petit bol.

   Tag en lille skål.

   Prends

   tag

   un

   en

   petit

   lille

   bol

   skål

   Uddybende forklaring

   Prends betyder her en opfordring til at tage noget. Det er imperativformen af prendre for tu: prends = “tag!”. I en genbrugelig skabelon kan man sige Prends + ting, for eksempel: Prends une pomme. — “Tag et æble.” un står foran det entalsord, som følger, og markerer et ubestemt maskulint substantiv: un bol. Det betyder ikke i sig selv, at der nødvendigvis er tale om tallet én; fokus er, at skålen ikke er nærmere bestemt. Den tilsvarende form foran et feminint substantiv er ofte une, som i une pomme — “et æble”. petit betyder her “lille” og beskriver bol. Adjektivet står i maskulinum ental, så det passer til bol; grundformen er petit. Ved et feminint entalsord bruges formen petite, for eksempel une petite tasse — “en lille kop”. bol er substantivet “skål”, her nærmere en lille skål eller skålformet beholder. Det er et maskulint substantiv, hvilket ses i kombinationen un bol; flertalsformen er des bols — “skåle”. Samlet består sætningen af imperativet Prends, den ubestemte artikel un, adjektivet petit og substantivet bol: “Tag en lille skål.” Den naturlige rækkefølge er altså opfordring + artikel + beskrivende adjektiv + substantiv. I denne sammenhæng fungerer sætningen som en enkel, direkte opfordring.

8. Ce n'est pas trop.

   Det er ikke for meget.

   Ce n'est pas

   det er ikke

   trop

   for meget

   Uddybende forklaring

   Ce n’est pas betyder her “det er ikke”. ce er et ubøjet demonstrativt pronomen, som fungerer som subjekt i denne type upersonlig formulering; det peger ikke nødvendigvis på et bestemt navneord. n’est pas er nægtelsen af être (“at være”): est er nutidsformen for tredje person ental, og ne ... pas omslutter verbet. I uformelt fransk kan ne ofte udelades i tale, men den fulde skriftlige form står her. trop betyder her “for meget” og er et adverbium, der angiver en grad, som overskrider det passende niveau. Det står efter être i denne formulering. Det kan også bruges foran et tillægsord, for eksempel trop grand = “for stor”, men her beskriver det ikke et navneord direkte. Sammen betyder Ce n’est pas trop “Det er ikke for meget”: ce giver “det”, n’est pas giver nægtelsen “er ikke”, og trop angiver den overskredne mængde eller grad. Udsagnet vurderer altså mængden eller graden som acceptabel, uden at specificere et bestemt navneord i selve sætningen.

9. Je vais en préparer un maintenant.

   Jeg laver en nu.

   Je vais

   jeg skal til at

   en

   af dem

   préparer

   forberede

   un

   én/en

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Je vais er en almindelig fransk konstruktion til nær fremtid: aller i nutid + infinitiv. vais er nutidsformen af aller for je; den er ikke selve betydningen “laver”. Mønstret kan genbruges sådan: Je vais + infinitiv = “Jeg vil/skal til at …”. en er her et objektspronomen, som henviser til noget, der allerede er nævnt eller forstået i situationen. Det kan ofte gengives med “af det/dem” eller mere naturligt udelades på dansk, når man siger “lave en”. Det er ikke den ubestemte artikel; dets funktion er at henvise til den relevante mængde eller kategori. préparer er infinitiven af préparer, “at tilberede/forberede”. Efter vais står verbet i infinitiv: Je vais préparer … = “Jeg skal til at tilberede/forberede …”. Eksempel: Je vais préparer le dîner. — “Jeg skal til at lave aftensmad.” un betyder her “én/en” som et selvstændigt pronomen: én genstand eller portion af den relevante slags. Det er ikke en artikel foran et efterfølgende navneord, for navneordet er udeladt i denne sætning. Den feminine modpart er ofte une, når det, man henviser til, er feminint: J’en vais préparer une er dog ikke den naturlige ordstilling; korrekt er for eksempel Je vais en préparer une — “Jeg skal lave en.” maintenant betyder “nu” og placerer handlingen i det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke verbets form; fremtidsbetydningen kommer fra vais + infinitiv. Samlet betyder Je vais en préparer un maintenant: “Jeg skal lave en nu” eller mere udfoldet “Jeg skal til at tilberede én af dem nu.” en henviser til det, der allerede er relevant, mens un angiver én enhed af den slags; den nærmere genstand identificeres ikke af selve sætningen.

10. Laisse-moi quelques noix, s'il te plaît.

    Lad nogle nødder være til mig, tak.

    Laisse-moi

    lad mig

    quelques

    nogle få

    noix

    nødder

    s'il te plaît

    tak

    Uddybende forklaring

    Laisse-moi betyder her “lad nogle blive til mig” eller mere naturligt “gem nogle til mig”. Laisse er imperativformen af laisser for tu (ental, uformel tiltale). Imperativen bruger ikke et almindeligt subjektpronomen foran verbet. I denne konstruktion står moi efter verbet som den betonede form af “mig”: Laisse-moi ... kan genbruges som “Lad ... være til mig” eller “Gem ... til mig”. Eksempel: Laisse-moi une part. — “Gem et stykke til mig.” quelques betyder “nogle få” eller “et par” og står foran et substantiv i flertal. Det angiver en lille, ubestemt mængde; det er ikke nødvendigvis præcis to. Sammenlign quelques noix — “nogle få nødder” — med beaucoup de noix — “mange nødder”. noix betyder “nødder” her. Formen skrives ens i ental og flertal: une noix betyder “en nød”, mens quelques noix er flertal på grund af quelques. Ordet er feminint, men det er ikke selve noix, der viser flertallet i skriften i dette eksempel; mængdeordet quelques gør det tydeligt. Eksempel: J'achète deux noix. — “Jeg køber to nødder.” s'il te plaît er den faste høflige vending “tak” eller “vær sød”. Den bruges ved uformel tiltale med tu; ved formel tiltale eller tiltale til flere personer bruges normalt s'il vous plaît. Her gør vendingen anmodningen høflig. Samlet består ytringen af imperativen Laisse-moi, den lille ubestemte mængde quelques noix og den høflige tilføjelse s'il te plaît: “Lad nogle nødder være til mig, tak.”