Ombytning af en skjorte i en butik | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J’ai acheté cette chemise.

   Jeg købte denne skjorte.

   J’ai

   jeg har

   acheté

   købte

   cette

   denne

   chemise

   skjorte

   Uddybende forklaring

   J’ai betyder her “jeg har” og er sammentrækningen af je (“jeg”) og ai, første person ental af hjælpeverbet avoir (“at have”). Sammen med et perfektum participium danner det ofte passé composé, som her udtrykker en afsluttet handling i fortiden. Mønstret er j’ai + perfektum participium: J’ai parlé. — “Jeg talte/har talt.” acheté betyder her “købt”. Det er perfektum participium af acheter (“at købe”); accenttegnet i den observerede form skal bevares. I denne konstruktion står participiet efter hjælpeverbet ai: J’ai acheté — “Jeg købte/har købt”. Et eksempel er Elle a acheté un livre. — “Hun købte en bog.” cette betyder “denne” og er den feminine entalsform af det franske demonstrativsystem. Formen bruges foran et feminint entalsnavneord; den tilpasser sig altså navneordet, ikke personen der taler. Den tilsvarende maskuline entalsform er ce, som i ce livre — “denne bog”. chemise betyder “skjorte”. Det er et feminint navneord; derfor står demonstrativet som cette chemise. Et genanvendeligt eksempel er une chemise blanche — “en hvid skjorte”. Samlet er mønstret J’ai + acheté + cette + chemise: hjælpeverbet og perfektum participium udtrykker en afsluttet købshandling, mens cette chemise angiver den skjorte, der blev købt. Hele ytringen betyder: “Jeg købte denne skjorte.”

2. Elle ne me va pas.

   Den passer ikke.

   Elle

   den (om skjorten)

   ne … pas

   ikke (fransk nægtelse)

   me

   mig

   va

   passer

   Uddybende forklaring

   Elle betyder her “den” og henviser i den givne sammenhæng til skjorten. elle er et entalspronomen i feminin grammatisk form; formen beskriver grammatisk overensstemmelse og siger ikke i sig selv noget om en persons køn. ne ... pas danner den franske nægtelse. ne står før verbet, mens pas står efter verbet, også selv om andre ord kan stå mellem dem. Her nægter de tilsammen udsagnet om, at skjorten passer. I daglig tale udelades ne ofte, men begge dele bruges i standardiseret skrift. me betyder “mig”. I denne konstruktion er taleren den person, som tøjet passer eller ikke passer til. Sammenlign me med te (“dig”) og lui (“ham/hende”) i samme type konstruktion. va er tredje person ental i nutid af aller (“at gå”). I udtrykket aller à quelqu’un bruges verbet ikke bogstaveligt om bevægelse; om tøj betyder ça/il/elle me va “det passer mig” eller “det klæder mig”. Formen va passer til elle, ikke til me. Eksempel: Cette veste me va. — “Denne jakke passer mig.” Samlet er rækkefølgen Elle ne me va pas: ne ... pas nægter forbindelsen mellem elle og me va, så betydningen bliver “Den passer mig ikke” eller kort “Den passer ikke.” Her er den underforståede genstand skjorten fra den foregående sætning.

3. Vous avez encore le ticket et l’étiquette ?

   Har du stadig kvitteringen og mærket?

   Vous avez

   har du

   encore

   stadig

   ticket

   kvittering

   l’étiquette

   mærket

   Uddybende forklaring

   Vous avez består af pronomenet vous og nutidsformen avez af avoir (at have). Avez bruges med vous; vous kan være flertal eller høflig ental, og den faste danske oversættelse viser her læsningen “du”. Det er altså ikke tu as, som er den almindelige entalsform i en uformel relation. Eksempel: Vous avez le temps ? — “Har du tid?” eller “Har I tid?”, afhængigt af situationen. encore betyder her “stadig” og angiver, at noget fortsat gælder på dette tidspunkt. Det kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men her udtrykker det ikke en ny gentagelse. Eksempel: Il est encore là. — “Han er stadig der.” ticket er her et hankønsord med betydningen “kvittering”. Den bestemte form ville normalt være le ticket, mens un ticket er ubestemt. Ordet kan også betyde en billet i andre sammenhænge; den faste oversættelse og konteksten fastlægger betydningen “kvittering” her. Eksempel: J’ai le ticket. — “Jeg har kvitteringen.” l’étiquette betyder “mærket” eller “etiketten”. étiquette er et hunkønsord; den bestemte artikel la bliver til l’ foran en vokallyd: la étiquette bruges derfor ikke i denne form, men l’étiquette. Eksempel: L’étiquette est blanche. — “Mærket er hvidt.” Hele spørgsmålet følger mønstret Vous avez ... ?: fransk kan danne et ja-nej-spørgsmål med samme ordstilling som en fremsættende sætning og spørgende intonation. encore knytter betydningen “stadig” til det at have de to ting. Samlet betyder sætningen: “Har du stadig kvitteringen og mærket?”

4. J’ai gardé les deux dans le sac.

   Jeg har gemt begge dele i posen.

   J’ai

   jeg har

   gardé

   gemt

   les deux

   begge dele

   dans

   i

   sac

   pose

   Uddybende forklaring

   J’ai består af je (“jeg”) og hjælpeverbet ai, som er 1. person ental af avoir (“at have”). Sammen med et perfektum participium danner det passé composé, som her udtrykker en afsluttet handling: “jeg har …”. Eksempel: J’ai compris. – “Jeg har forstået.” gardé er perfektum participium af verbet garder (“at beholde, passe på eller gemme”). I denne sætning betyder det, at taleren har beholdt eller lagt noget til side; den konkrete danske oversættelse er “gemt”. Formen gardé ændrer sig ikke efter subjektets køn, når den bruges med avoir på denne måde. Eksempel: J’ai gardé le reçu. – “Jeg har gemt kvitteringen.” les deux betyder “begge dele” eller “begge”. les er flertalsformen af den bestemte artikel, og deux angiver tallet to. I den givne dialog henviser udtrykket til de to ting, der netop er nævnt: billetten/kvitteringen og mærket/etiketten. Eksempel: Je prends les deux. – “Jeg tager begge dele.” dans er en præposition, der angiver, at noget befinder sig inde i eller bliver lagt ind i noget: “i”. Den efterfølges her af en nominalgruppe. Eksempel: Le reçu est dans le sac. – “Kvitteringen er i posen.” le sac betyder “posen” eller “tasken”. sac er et hankønsord, hvilket blandt andet ses på artiklen le; det er ikke selve ordet sac, der bærer artiklen. I den faste sætning står sac efter dans, så gruppen dans le sac betyder “i posen”. Samlet følger sætningen mønsteret J’ai + perfektum participium + les deux + dans le sac: taleren siger, at vedkommende har gemt begge de tidligere nævnte ting i posen. Hele betydningen er derfor: “Jeg har gemt begge dele i posen.”

5. Alors, je peux vous aider à faire un retour ou un échange.

   Så kan jeg hjælpe med en returnering eller en ombytning.

   Alors

   så

   je peux

   jeg kan

   vous aider

   hjælpe Dem

   à faire

   at foretage

   un retour

   en returnering

   un échange

   en ombytning

   Uddybende forklaring

   Alors står her først som et samtalebindende ord med betydningen “så” eller “nå, så”; det er ikke en del af selve hjælpeverbet. Det kan også bruges om rækkefølge (“derefter”), men det er ikke den betydning, der passer her. je peux består af subjektpronomenet je (“jeg”) og den bøjede form peux af pouvoir (“kunne”). peux er nutid, 1. person ental: je peux = “jeg kan”. Efter pouvoir står normalt et infinitiv: je peux aider = “jeg kan hjælpe”. Sammenlign je veux aider = “jeg vil hjælpe”; veux kommer fra vouloir, ikke fra pouvoir. vous aider: aider er infinitivformen “hjælpe”, og vous er det direkte objekt, altså den eller de personer, der hjælpes. vous kan være høflig ental eller flertal; selve formen viser ikke hvilken af de to betydninger der er tale om. Eksempel: Je peux vous aider. = “Jeg kan hjælpe Dem/jer.” à faire består af præpositionen à og infinitiven faire (“gøre”, her mere konkret “foretage”). Konstruktionen aider quelqu’un à + infinitiv betyder “hjælpe nogen med at gøre noget”: Je peux vous aider à choisir. = “Jeg kan hjælpe Dem/jer med at vælge.” Det er faire, ikke retour, der er infinitiven i denne del. un retour: retour er et hankønsnavneord og betyder her en returnering af en vare. un markerer hankøn og ental; i sig selv fastslår det ikke et bestemt antal varer. I detailhandelssprog bruges faire un retour om at foretage en returnering. Eksempel: Je voudrais faire un retour. = “Jeg vil gerne foretage en returnering.” un échange: échange er også et hankønsnavneord og betyder her en ombytning eller et bytte. Det står med samme artikelmønster, un échange, fordi navneordet er hankøn og ental. Eksempel: Je voudrais un échange. = “Jeg vil gerne have en ombytning.” Det adskiller sig fra retour: en returnering sender varen tilbage, mens en ombytning indebærer at bytte den til noget andet. Hele opbygningen er Alors, je peux vous aider à faire un retour ou un échange: “Så kan jeg hjælpe Dem/jer med at foretage en returnering eller en ombytning.” ou forbinder de to mulige handlinger, un retour og un échange. Udtrykket er en høflig, praktisk formulering i en servicesituation.

6. Je préférerais l’échanger contre une taille plus grande.

   Jeg vil helst bytte den til en større størrelse.

   préférerais

   ville helst foretrække

   l’échanger

   bytte den

   contre

   mod / i bytte for

   une taille

   en størrelse

   plus grande

   større

   Uddybende forklaring

   préférerais betyder her “ville helst foretrække”. Det er 1. person ental af préférer i conditionnel présent: je préférerais = “jeg ville foretrække”. Formen bruges ofte til at udtrykke et ønske eller en høflig præference. Sammenlign je préfère = “jeg foretrækker” med je préférerais = “jeg ville helst foretrække”. l’échanger betyder her “bytte den”. échanger er infinitiven “at bytte/udveksle”, og l’ er et direkte objektspronomen foran et ord, der begynder med vokallyd. I denne sætning henviser pronomenet ifølge oversættelsen til den vare, der ønskes byttet. Et genanvendeligt mønster er échanger quelque chose = “bytte noget”. contre betyder “mod” eller “i bytte for” og angiver, hvad man får i stedet. I mønsteret échanger X contre Y er X det, man bytter væk, og Y det, man får. une taille betyder “en størrelse”. taille er et feminint substantiv, så det står her med den ubestemte artikel une. I forbindelse med tøj kan taille betegne en størrelseskategori, for eksempel une autre taille = “en anden størrelse”. plus grande betyder “større”. Adjektivets grundform er grand for hankøn og grande for hunkøn; her står den feminine entalsform grande, fordi den beskriver det feminine substantiv taille. plus grande er komparativ: “større”. Eksempel: une maison plus grande = “et større hus” — bemærk, at adjektivet her tilpasses maison og derfor også står i femininum. Samlet er strukturen Je préférerais + infinitivkonstruktionen l’échanger + contre + det, man ønsker i stedet: “Jeg ville helst bytte den til en større størrelse.” Den franske formulering udtrykker en præference for at bytte den aktuelle vare, ikke en påstand om, at ombytningen allerede er gennemført.

7. Cela devrait être possible si la chemise n’a pas été portée.

   Det burde være muligt, hvis skjorten ikke er brugt.

   Cela

   det

   devrait

   burde

   être

   være

   possible

   muligt

   si

   hvis

   chemise

   skjorte

   n’a pas été portée

   ikke er blevet brugt

   Uddybende forklaring

   Cela betyder her “det” og er et fransk demonstrativt pronomen. Det henviser til den mulighed, der vurderes, uden at den konkrete reference behøver at blive gentaget. Cela er en fast form, som ikke bøjes efter grammatisk køn eller tal. devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker det en forsigtig forventning eller vurdering: “burde”. En nyttig formrække er devoir – doit – devrait; doit er nutidsformen “skal/må”, mens devrait gør udsagnet mindre kategorisk i denne brug. être er infinitiven “at være”. Efter devrait står det næste verbum i infinitiv: devrait être. Eksempel: Il devrait venir betyder “Han burde komme”. possible er et beskrivende adjektiv, der her betyder “muligt” og beskriver situationen som gennemførlig. Det står efter être i konstruktionen être possible. si indleder en betingelse og betyder “hvis”. Mønstret er si + betingelse, efterfulgt af det, der gælder under betingelsen. Her står betingelsen efter hovedudsagnet. chemise betyder “skjorte”. I den fulde nominalgruppe la chemise er la den bestemte artikel, fordi substantivet er feminint; det er ikke selve chemise, der ændres. Et tilsvarende eksempel er la taille = “størrelsen”. n’a pas été portée betyder her “ikke er blevet brugt” om skjorten. n’a er den sammentrukne form af ne + a, og ne ... pas danner nægtelsen. A été portée er en passiv passé composé-konstruktion: été er perfektum participium af être, og portée er perfektum participium af porter, “bære/bruge” om tøj. Portée står i femininum ental, fordi det passive subjekt er la chemise; derfor bruges portée og ikke porté. Nægtelsen står omkring hjælpeverbet: n’a pas été portée. Hele sætningen bygges sådan: Cela devrait être possible = “Det burde være muligt”, og si la chemise n’a pas été portée = “hvis skjorten ikke er blevet brugt”. Den samlede betydning er: “Det burde være muligt, hvis skjorten ikke er brugt.”

8. Où puis-je essayer la taille plus grande ?

   Hvor kan jeg prøve den større størrelse?

   Où

   hvor

   puis-je

   kan jeg

   essayer

   prøve

   la taille

   størrelsen

   plus grande

   større

   Uddybende forklaring

   Où betyder her “hvor” og spørger efter et sted. Det er et spørgende adverbium og ændrer sig ikke efter køn eller tal. Eksempel: Où est la cabine ? — “Hvor er prøverummet?” puis-je er en høflig spørgsmålskonstruktion med pouvoir (“at kunne”). puis er første person ental i nutid, og je står efter verbet på grund af inversionen: puis-je ... ? svarer til “kan jeg ...?” I almindelig rækkefølge står subjektet før verbet: je peux. Eksempel: Puis-je entrer ? — “Må jeg komme ind?” essayer betyder “at prøve”. Det står i infinitiv efter pouvoir: pouvoir + infinitiv angiver, hvad man kan eller må gøre. Eksempel: Je peux essayer cette veste. — “Jeg kan prøve denne jakke.” la taille betyder her “størrelsen”, især en tøjstørrelse. taille er et feminint substantiv, og la er den bestemte artikel i ental; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. I andre sammenhænge kan taille have andre betydninger, men her fastlægger oversættelsen tøjstørrelse betydningen. plus grande betyder “større”. Det er komparativformen af adjektivet grand (“stor”). grande har feminin ental-form, fordi det beskriver det feminine substantiv taille; det er altså adjektivet, ikke substantivet, der bærer denne form. Mønstret er plus + adjektiv: plus grand for maskulin ental og plus grande for feminin ental. Eksempel: Je cherche une chambre plus grande. — “Jeg leder efter et større værelse.” Samlet er spørgsmålet Où + puis-je + infinitiven essayer + objektet la taille plus grande: Taleren spørger, hvor vedkommende kan prøve den større størrelse. Den høflige inversion i puis-je gør spørgsmålet egnet til en ekspedient eller anden service­situation.

9. Les cabines d’essayage sont derrière ce présentoir.

   Prøverummene er bag det udstillingsstativ.

   cabines

   kabiner; her prøverum

   d’essayage

   til prøvning

   derrière

   bag

   ce

   dette

   présentoir

   udstillingsstativ

   Uddybende forklaring

   cabines betyder her «prøverum». Det er flertal af det feminine navneord cabine («kabine»): une cabine → des cabines. Flertallet ses på -s, selv om dette -s normalt ikke udtales. d’essayage præciserer, hvilken slags kabiner der er tale om: «til prøvning» eller mere naturligt «til at prøve tøj i». essayage er et navneord dannet af verbet essayer («at prøve»), og d’ er de foran en vokal. Sammen kan mønstret cabine(s) d’essayage genbruges om prøverum. derrière betyder «bag» og står her som præposition foran det, som stedet beskrives i forhold til. Et nyttigt mønster er X est derrière Y = «X er bag Y». ce betyder «dette/det» i denne nominalgruppe. Formen er et maskulint ental-demonstrativ og står sammen med présentoir, som er maskulint ental. De andre grundformer er blandt andet cet foran vokallyd eller stumt h, cette for feminint ental og ces for flertal. Demonstrativets form følger altså navneordets grammatiske køn og tal; her er ce présentoir «dette udstillingsstativ». présentoir er et maskulint navneord, der betyder «udstillingsstativ» eller «displaystativ». Entalformen er un présentoir; flertalsformen er des présentoirs. Les cabines d’essayage sont ... begynder med den bestemte flertalsgruppe «prøverummene». sont er tredje person flertal i nutid af être («at være»), så les cabines er subjektet: «prøverummene er». I derrière ce présentoir angiver derrière placeringen, og hele gruppen betyder «bag dette udstillingsstativ». Hele ytringen betyder derfor: «Prøverummene er bag det udstillingsstativ.» Den kan genbruges som mønsteret Les [steder] sont derrière [stedet eller genstanden].