Om denne lektion
Med Sammenligne stof og pasform på jakker kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.
Dialog
A
Ces deux vestes se ressemblent beaucoup.
Se dø væst se rø-sangbl boku. De to jakker ser meget ens ud.
B
Comparons le tissu et la coupe.
Kong-pa-rong lø ti-sy e la kup. Lad os sammenligne stoffet og pasformen.
A
Celle-ci semble légère.
Sæl-si sangbl le-zjær. Denne jakke føles let.
A
Le tissu semble fin.
Lø ti-sy sangbl fæng. Stoffet virker tyndt.
B
L'autre semble plus solide et plus chaude.
Lotr sangbl ply så-lid e ply sjod. Den anden føles mere solid og varmere.
A
Elle serait peut-être mieux pour tous les jours.
Æl sø-ræ pø-tætr mjø pur tu le zjur. Den er måske bedre til hverdagsbrug.
B
Essaie-la d'abord et vois comment tu te sens dedans.
E-sæ-la da-bor e voa ko-mang ty tø sang de-dang. Prøv den først, og mærk, hvordan du har det i den.
A
Je vais essayer les deux avant de me décider.
Zø væ e-sæ-je le dø a-vang dø me de-si-de. Jeg vil prøve begge, før jeg beslutter mig.
B
Ça devrait rendre le choix plus facile.
Sa dø-vræ rangdr lø sjwa ply fa-sil. Det burde gøre valget lettere.Ord for ord
Ces
I «Ces deux vestes» betyder «Ces» disse og peger på de to jakker, der omtales. Det står foran et substantiv i flertal. I en butik bruger man «Ces» til at pege på bestemte ting tæt på.
deux
I «Ces deux vestes» angiver «deux», at der er to jakker. Det står direkte foran substantivet «vestes». Ved optælling kan «deux» bruges foran den ting, man tæller.
vestes
«vestes» betyder jakker og er den beklædningsgenstand, som sammenlignes i dialogen. Det bruges her efter «Ces deux». I en tøjbutik kan «vestes» bruges, når man taler om flere jakker.
se
I «se ressemblent» bidrager «se» til betydningen «ligner hinanden» mellem jakkerne. Det hører sammen med verbet «ressemblent» og viser, at ligheden går mellem de to ting. Konstruktionen bruges til at sammenligne to eller flere ting.
ressemblent
I «Ces deux vestes se ressemblent» betyder «ressemblent», at jakkerne ligner hinanden. Formen står sammen med «se» i konstruktionen «se ressemblent». Den bruges, når man beskriver lighed mellem ting.
beaucoup
«beaucoup» forstærker her udsagnet, så jakkerne ligner hinanden meget. Det står efter «se ressemblent» i «se ressemblent beaucoup». Ved sammenligning bruger man «beaucoup» til at angive en høj grad.
Comparons
«Comparons» betyder «lad os sammenligne» og inviterer den anden til at gøre noget sammen. Formen bruges som opfordring i «Comparons le tissu et la coupe». I en butik kan man bruge den til at foreslå en fælles sammenligning.
le
I «le tissu» betyder «le» «stoffet» og står foran «tissu». Det er den bestemte artikel i dette navneordsudtryk. Formen bruges sammen med «tissu», når man taler om stoffet som en bestemt del af jakken.
tissu
«tissu» betyder stof og er det materiale, de vil sammenligne. Det står i «le tissu» efter artiklen «le». I en tøjbutik kan man bruge «tissu» til at spørge til eller beskrive et tøjs materiale.
et
«et» forbinder de to ting, der skal sammenlignes: «le tissu et la coupe». Det betyder «og». Det bruges til at føje et andet ord eller udtryk til det første.
la
I «la coupe» betyder «la» «pasformen» eller «snittet» og står foran «coupe». Det er den bestemte artikel i dette udtryk. I en tøjbutik bruges «la» her sammen med «coupe», når man taler om en bestemt pasform eller et bestemt snit.
coupe
I «la coupe» betyder «coupe» jakkens pasform eller snit. Sammen med «la» henviser det til, hvordan jakken er skåret og sidder. Det bruges, når man vurderer en beklædningsgenstands form eller pasform.
Celle-ci
«Celle-ci» betyder «denne her» eller «denne» og henviser til den ene jakke, som står nærmest eller netop er blevet valgt. Formen står alene som stedfortræder for «veste». I en butik kan man bruge «Celle-ci» til at pege på én bestemt ting blandt flere.
semble
I «Celle-ci semble légère» betyder «semble», at jakken virker eller føles let ud fra den aktuelle vurdering. Formen står efter «Celle-ci» og før egenskaben «légère». Man bruger «semble» til en forsigtig beskrivelse af, hvordan noget ser ud eller føles.
légère
«légère» betyder let og beskriver her den jakke, der omtales som «Celle-ci». Formen bruges efter «semble» i «semble légère». Ved vurdering af tøj kan «légère» beskrive en jakke, der ikke føles tung.
fin
«fin» betyder tynd og beskriver stoffet i «Le tissu semble fin». Det står efter «semble» som en vurdering af stoffets tykkelse. I en tøjbutik kan «fin» bruges til at beskrive et tyndt stof.
L'autre
«L'autre» betyder «den anden» og henviser til den anden jakke i sammenligningen. Formen står foran «semble» i «L'autre semble plus solide et plus chaude». Når man sammenligner to ting, bruger man «L'autre» til at skifte fokus til den anden.
plus
«plus» viser en højere grad i «plus solide» og «plus chaude»: den anden jakke er mere solid og varmere. Det står foran det ord, som graden sammenlignes for. I sammenligninger bruges «plus» til at sige, at noget har en egenskab i højere grad.
solide
«solide» betyder solid eller robust og beskriver den anden jakkes stof eller følelse i «plus solide». Det står efter «plus». Ved vurdering af tøj kan «solide» bruges om noget, der virker holdbart eller kraftigt.
chaude
«chaude» betyder varm og beskriver den anden jakke i «plus chaude». Formen står efter «plus» og følger den feminine jakke, der omtales. I en tøjbutik kan «chaude» bruges, når man vurderer, hvor varm en jakke er.
Elle
«Elle» betyder «den» her og henviser til jakken, ikke til en person. Det er subjektet i «Elle serait peut-être mieux pour tous les jours». Når en jakke allerede er nævnt, kan «Elle» bruges til at omtale den igen.
serait
«serait» udtrykker her en forsigtig vurdering: jakken kunne eller ville måske være bedre til hverdagsbrug. Det står sammen med «peut-être» i «Elle serait peut-être mieux». Denne form bruges, når man fremsætter en mulighed eller en ikke-helt-sikker vurdering.
peut-être
«peut-être» betyder «måske» og gør vurderingen i «Elle serait peut-être mieux» usikker eller forsigtig. Det står mellem «serait» og «mieux». I en samtale kan man bruge «peut-être» til at foreslå noget uden at være kategorisk.
mieux
«mieux» betyder «bedre» i «serait peut-être mieux pour tous les jours». Det vurderer jakken positivt i forhold til den anden mulighed. Det bruges her før «pour» for at angive, hvad jakken er bedre egnet til.
pour
I «pour tous les jours» angiver «pour», hvad jakken er egnet til: hverdagsbrug. Det betyder her «til» eller «for». Man bruger «pour» til at knytte en ting til dens formål eller anvendelse.
tous
I «tous les jours» bidrager «tous» med betydningen «alle» og gør udtrykket til «hver dag» eller «til hverdags». Det står sammen med «les jours» i et fast udtryk. Konstruktionen bruges om noget, der gælder på almindelige eller gentagne dage.
les
I «tous les jours» står «les» foran «jours» og markerer det bestemte flertalsudtryk. Sammen med «tous» indgår det i betydningen «hver dag» eller «alle dage». Formen bruges her som en del af det faste tidsudtryk «tous les jours».
jours
«jours» betyder «dage» i udtrykket «tous les jours». Sammen med «tous les» angiver det gentagelse fra dag til dag. I denne dialog beskriver udtrykket, at jakken er egnet til hverdagsbrug.
Essaie-la
«Essaie-la» betyder «prøv den» og er en opfordring til at tage jakken på. «Essaie» er selve opfordringen, og «-la» henviser til jakken som det, der skal prøves. I en butik kan man bruge denne form, når man beder nogen prøve en bestemt beklædningsgenstand.
d'abord
«d'abord» betyder «først» og angiver rækkefølgen i «Essaie-la d'abord». Her skal jakken prøves, før man vurderer den videre. Det bruges til at markere det første trin i en handling.
vois
«vois» betyder «se» i opfordringen «vois comment tu te sens dedans». Her betyder det at undersøge eller lægge mærke til, hvordan jakken føles. Formen bruges til at bede nogen vurdere resultatet af en handling.
comment
«comment» betyder «hvordan» og indleder spørgsmålet om, hvordan personen føler sig i jakken: «comment tu te sens dedans». Det forbinder vurderingen med den måde, noget opleves på. Det bruges til at spørge til en oplevelse eller tilstand.
tu
«tu» betyder «du» og er den person, som prøver jakken i «tu te sens dedans». Det står foran verbet «te sens». Formen bruges, når man taler direkte til én person i en uformel situation.
te
I «tu te sens dedans» henviser «te» tilbage til «tu» og indgår i udtrykket for, hvordan du føler dig. Det står lige før «sens». Sammen med «sens» bruges det her, når man beskriver sin egen oplevelse af at have jakken på.
sens
I «tu te sens dedans» betyder «sens», at du føler dig på en bestemt måde i jakken. Formen står sammen med «tu te» og «dedans». I en prøvesituation kan man bruge denne konstruktion til at beskrive, hvordan tøjet føles på kroppen.
dedans
«dedans» betyder «inden i den» eller «i den» og henviser her til jakken. I «tu te sens dedans» beskriver det, at følelsen opleves, mens man har jakken på. Det bruges til at angive, at noget befinder sig inden i eller opleves inde i noget.
Je
«Je» betyder «jeg» og er den person, der vil prøve begge jakker i «Je vais essayer les deux». Det står foran «vais». Formen bruges til at fortælle om sin egen handling eller plan.
vais
«vais» betyder her «skal» eller «er på vej til» og indgår i «Je vais essayer». Sammen med infinitiven «essayer» udtrykker det en plan eller en handling, der snart skal ske. Konstruktionen «Je vais» bruges foran en infinitiv, når man fortæller, hvad man vil gøre.
essayer
«essayer» betyder «prøve» i «Je vais essayer les deux». Det er infinitiven efter «vais» og har «les deux» som det, der skal prøves. I en butik kan man bruge «essayer» til at fortælle, at man vil prøve et stykke tøj.
avant
«avant» betyder «før» i «avant de me décider». Det angiver, at begge jakker skal prøves, inden beslutningen tages. Her står det i konstruktionen «avant de» foran en infinitiv.
de
I «avant de me décider» forbinder «de» udtrykket «avant» med infinitiven «décider». Det gør konstruktionen til «før man beslutter sig». Formen bruges her efter «avant», når den efterfølgende handling udtrykkes med en infinitiv.
me
I «me décider» henviser «me» tilbage til «Je» og indgår i betydningen «beslutte mig». Det står foran «décider». Konstruktionen bruges, når personen selv træffer en beslutning.
décider
I «avant de me décider» betyder «décider» «beslutte», mens «me» gør betydningen til «beslutte mig». Infinitiven står efter «de» i «avant de». I en valgsituation kan man bruge konstruktionen, når man vil vente med beslutningen, til man har vurderet mulighederne.
Ça
«Ça» betyder «det» eller «det her» og henviser til den foregående idé om at prøve begge jakker. Det er subjektet i «Ça devrait rendre le choix plus facile». I samtaler bruges «Ça» ofte til at henvise til en netop nævnt handling eller situation.
devrait
«devrait» betyder «burde» og udtrykker her en forventning om, at det bliver lettere at vælge. Det står foran infinitiven «rendre» i «Ça devrait rendre le choix plus facile». Konstruktionen «Ça devrait» bruges til at forudsige en sandsynlig virkning på en forsigtig måde.
rendre
I «rendre le choix plus facile» betyder «rendre» «gøre» eller «gøre til». Det beskriver, at noget får valget til at blive lettere, og står efter «devrait». Konstruktionen bruges til at forklare, at en handling ændrer en situation eller egenskab.
choix
«choix» betyder «valg» i «le choix plus facile». Det er det valg mellem jakkerne, som bliver lettere efter prøvningen. I en butik kan man tale om «le choix», når man skal beslutte, hvilket produkt man vil købe.
facile
«facile» betyder «let» i «rendre le choix plus facile». Sammen med «plus» betyder «plus facile» «lettere» og beskriver virkningen på valget. Konstruktionen bruges, når man forklarer, at en handling gør en opgave eller beslutning mindre vanskelig.
Grammatikpunkter
avant de + infinitif
avant de me décider
a-vang dø me de-si-defør jeg beslutter mig
Efter «avant de» bruges infinitiv. Det svarer til «før» efterfulgt af en handling.
conditionnel: serait + adjectif
celle-ci serait plus chaude
sæl-si sø-ræ ply sjoddenne her ville være varmere
«Serait» er konditionalis af «être» og udtrykker en mulig eller hypotetisk egenskab.
Fransk Ordforråd
beaucoup
Adverbium
bo-ku
meget
celle-ci
Pronomen
sæl-si
denne her
comparer
Verbum
kong-pa-re
sammenligne
Comparons
coupe
Substantiv
kup
pasform
deux
Talord
dø
to
fin
Adjektiv
fæng
tynd
l'autre
Pronomen
lotr
den anden
léger
Adjektiv
le-zje
let
légère
se ressembler
Verbum
sø rø-sang-ble
ligne om hinanden
se ressemblent
sembler
Verbum
sang-ble
synes at være
semble
tissu
Substantiv
ti-sy
stof
veste
Substantiv
væst
jakke
vestes
Quiz
Omorganiser
Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.
De to jakker ser meget ens ud.
Vis Svar
Ces deux vestes se ressemblent beaucoup.Lad os sammenligne stoffet og pasformen.
Vis Svar
Comparons le tissu et la coupe.Denne jakke føles let.
Vis Svar
Celle-ci semble légère.Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
sammenligne
Vis Svar
Comparonsstof
Vis Svar
tissupasform
Vis Svar
coupemeget