Sammenligne stof og pasform på jakker | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ces deux vestes se ressemblent beaucoup.

   De to jakker ser meget ens ud.

   Ces deux

   de to

   vestes

   jakker

   se ressemblent

   ligner hinanden

   beaucoup

   meget

   Uddybende forklaring

   Ces deux betyder her “de to”. Ces er den franske demonstrativform i flertal; den skelner ikke mellem maskulinum og femininum i flertal. Deux er talordet “to” og angiver her et antal. Mønstret ces deux + substantiv kan genbruges om to bestemte ting, for eksempel: ces deux livres — “de to bøger”. vestes betyder her “jakker”. Entalsformen er veste, og flertalsformen er vestes: une veste / deux vestes. Veste er et femininumssubstantiv, og vestes er derfor femininum flertal. Det er substantivet vestes, der har denne bøjning; ces har samme form foran maskuline og feminine substantiver i flertal. se ressemblent betyder her “ligner hinanden”. Grundformen er se ressembler, et pronominalt verbum. ressemblent er nutid, 3. person flertal, fordi subjektet er ces deux vestes. Sammen med et flertalssubjekt får se her en gensidig betydning: jakkerne ligner hinanden. Mønstret deux choses se ressemblent kan genbruges, for eksempel: Ces deux maisons se ressemblent. — “De to huse ligner hinanden.” Det er verbet ressembler, ikke substantivet vestes, der har formen ressemblent. beaucoup betyder “meget” og er her et adverbium, der angiver graden af lighed. Det bøjes ikke efter substantivet eller verbet. se ressemblent betyder “ligner hinanden”, mens se ressemblent beaucoup betyder “ligner hinanden meget”. Hele sætningen bygges sådan: Ces deux vestes er subjektet, altså de to jakker; se ressemblent siger, at de ligner hinanden; og beaucoup gør graden stærkere. Derfor betyder Ces deux vestes se ressemblent beaucoup. “De to jakker ser meget ens ud.”

2. Comparons le tissu et la coupe.

   Lad os sammenligne stoffet og pasformen.

   Comparons

   lad os sammenligne

   le tissu

   stoffet

   la coupe

   pasformen

   Uddybende forklaring

   Comparons kommer af verbet comparer (sammenligne). Formen er 1. person flertal i imperativ og betyder her “lad os sammenligne”: taleren foreslår en handling, som taleren og mindst én anden skal udføre sammen. Sammenlign med nutidsformen nous comparons, som har samme skriftlige form, men bruges som en almindelig konstatering: Nous comparons les tissus. = “Vi sammenligner stofferne.” le tissu betyder “stoffet” i denne sætning. tissu er et hankønsord, og le er den bestemte artikel i hankøn ental. Ordet kan betegne tekstilmateriale; her er det den ene egenskab ved jakkerne, der skal sammenlignes. Flertal er les tissus: J’aime ce tissu. = “Jeg kan lide dette stof.” la coupe betyder “pasformen” her. coupe er et hunkønsord, og la er den bestemte artikel i hunkøn ental. I forbindelse med tøj betegner coupe tøjets snit eller pasform, ikke selve stoffet. Flertal er les coupes: Cette coupe est moderne. = “Dette snit er moderne.” Samlet består ytringen af imperativforslaget Comparons efterfulgt af de to sammenligningsled le tissu og la coupe, forbundet med et (“og”). Derfor betyder hele ytringen: “Lad os sammenligne stoffet og pasformen.”

3. Celle-ci semble légère.

   Denne jakke føles let.

   Celle-ci

   denne jakke

   semble

   virker

   légère

   let

   Uddybende forklaring

   Celle-ci betyder her “denne jakke”. Det er et selvstændigt feminint entals-demonstrativpronomen; -ci peger på den pågældende genstand i den aktuelle sammenhæng. Formen står alene og erstatter et feminint entalsnavneord, som her er jakken ifølge oversættelsen. I kontrast bruges celui-ci ved et maskulint entalsnavneord, mens celles-ci bruges ved feminint flertal. semble er nutidsformen af sembler i tredje person ental. Den forbinder subjektet med et indtryk eller en vurdering: “virker” eller “synes”. Eksempel: Le tissu semble fin. — “Stoffet virker tyndt.” Her står semble også i ental, fordi subjektet er ental. légère beskriver den samme feminine entalsgenstand som Celle-ci. Adjektivets grundform er léger; den feminine entalsform er légère. Sammenlign léger om et maskulint entalsnavneord og légers/légères i flertal. Den observerede form betyder her “let”; den kan i andre sammenhænge også beskrive noget med ringe vægt eller intensitet, men her er det jakken, der vurderes som let. Sammen danner Celle-ci semble légère et mønster med demonstrativt pronomen + sembler + adjektiv: “Denne jakke virker let.” Udsagnet fremsætter et indtryk eller en vurdering af jakkens lethed, ikke en særskilt handling.

4. Le tissu semble fin.

   Stoffet virker tyndt.

   tissu

   stof

   semble

   virker / ser ud til

   fin

   tynd

   Uddybende forklaring

   tissu betyder her “stof” og er et maskulint substantiv. Det nyttige mønster er le tissu = “stoffet”; le er den bestemte artikel i ental for et maskulint substantiv. Eksempel: Le tissu est doux. = “Stoffet er blødt.” semble kommer af sembler og er nutidsformen for tredje person ental: “han/hun/det virker” eller “ser ud til”. Her er subjektet le tissu, så formen er ental. Mønstret sembler + adjektiv beskriver, hvordan noget fremtræder, uden nødvendigvis at fastslå det som en sikker egenskab. Eksempel: La matière semble douce. = “Materialet virker blødt.” fin beskriver tissu og betyder her “tynd”. Adjektivet står i maskulinum ental, fordi det beskriver det maskuline substantiv tissu. Den feminine entalsform er fine, som i une étoffe fine = “et tyndt stof”. Det er altså fin, ikke tissu, der bærer denne adjektivbøjning. Samlet bliver Le tissu semble fin. til “Stoffet virker tyndt.” Strukturen er bestemt substantiv + sembler + adjektiv: først nævnes det, der vurderes, derefter det indtryk, det giver, og til sidst egenskaben.

5. L'autre semble plus solide et plus chaude.

   Den anden føles mere solid og varmere.

   L'autre

   den anden

   semble

   virker / ser ud til

   plus solide

   mere solid

   plus chaude

   varmere

   Uddybende forklaring

   L'autre betyder her “den anden” eller “den anden én”. Det er et selvstændigt pronomen, ikke et navneord; autre angiver, at man vælger én anden mulighed eller genstand. Formen er ental, mens kønnet ikke kan ses i l', fordi artiklen er forkortet foran en vokal. Eksempel: Je prends l'autre. — “Jeg tager den anden.” semble kommer af sembler og er nutid, 3. person ental. Det betyder her “ser ud til” eller “virker” og udtrykker en vurdering, ikke en sikker identifikation. Eksempel: Elle semble solide. — “Den virker solid.” plus solide er en sammenligning: plus + adjektivet solide betyder “mere solid”. Grundformen er solide; den har samme form i maskulinum og femininum i ental. Et nyttigt mønster er plus + adjektiv: plus rapide — “hurtigere”. plus chaude betyder “varmere”. Adjektivet er chaude, femininum ental af chaud; det er altså chaude, ikke plus, der viser køn og tal. Sammenlign chaud (maskulinum ental) og chaude (femininum ental). plus markerer den højere grad: plus chaude = “varmere”. Eksempel: Cette tasse est plus chaude. — “Denne kop er varmere.” Samlet består sætningen af L'autre semble — “Den anden virker” — efterfulgt af to samordnede sammenligninger: plus solide et plus chaude — “mere solid og varmere”. Hele betydningen er derfor: “Den anden virker mere solid og varmere.”

6. Elle serait peut-être mieux pour tous les jours.

   Den er måske bedre til hverdagsbrug.

   Elle

   den

   serait

   ville være

   peut-être

   måske

   mieux

   bedre

   pour tous les jours

   til hverdagsbrug

   Uddybende forklaring

   Elle er et feminint entalpronomen. Her gengives det som dansk den, sådan som oversættelsen viser; pronomenet peger på den relevante genstand, men teksten angiver ikke et bestemt navneord, som skal gentages. Sammenlign entalsformerne elle og il; flertalsformerne er elles og ils, men valget afhænger af den grammatiske reference, ikke blot af den fysiske genstand. serait er en bøjet form af être (»at være«). Det er 3. person ental i conditionnel présent, som her giver en forsigtig eller ikke-helt-sikker vurdering: »ville være«. Den samme form kan bruges i andre hypotetiske eller høfligt afdæmpede formuleringer. Eksempel: Ce serait utile. — »Det ville være nyttigt.« peut-être betyder »måske« og markerer usikkerhed. Det ændrer ikke selve vurderingen, men viser, at taleren ikke fremsætter den som sikker. Eksempel: Elle viendra peut-être. — »Hun kommer måske.« mieux er komparativformen af adverbiet bien (»godt«): bien → mieux (»godt« → »bedre«). Her beskriver det, at den pågældende mulighed vurderes som bedre egnet til hverdagsbrug. Det er ikke det tilsvarende adjektiv meilleur, som bøjes sammen med et navneord: un meilleur choix — »et bedre valg«. pour tous les jours betyder her »til hverdagsbrug«. pour angiver formål eller anvendelse, mens tous les jours bogstaveligt henviser til alle dage. I denne faste, naturlige anvendelse handler udtrykket om noget, der passer til daglig brug, ikke om en optælling af bestemte dage. Samlet består ytringen af Elle + serait (»den ville være«), den afdæmpende markør peut-être (»måske«), vurderingen mieux (»bedre«) og anvendelsesleddet pour tous les jours (»til hverdagsbrug«). Den samlede betydning er derfor: »Den er måske bedre til hverdagsbrug.«

7. Essaie-la d'abord et vois comment tu te sens dedans.

   Prøv den først, og mærk, hvordan du har det i den.

   Essaie-la

   prøv den

   d'abord

   først

   vois

   mærk

   comment

   hvordan

   tu te sens

   du har det

   dedans

   i den

   Uddybende forklaring

   Essaie-la er imperativ af essayer (at prøve) til én person, tu. Endelsen -la er et direkte objektpronomen i ental, femininum: “den”. Bindestregen er normal i en fransk positiv imperativ med et efterstillet pronomen. Mønsteret kan genbruges: Essaie-le = “Prøv den” med et maskulint objekt, mens Essaie-la bruges med et feminint objekt. Her er det den genstand, der skal prøves. d'abord betyder “først” og placerer denne handling før det næste, der nævnes. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på verbet. Eksempel: Lis d'abord. — “Læs først.” vois er imperativformen af voir (at se) til tu. I denne sætning betyder den ikke blot fysisk at se, men “mærk/læg mærke til”, hvad der følger. Sammenlign den med infinitiven voir og nutidsformen tu vois: Tu vois la différence. — “Du kan se forskellen.” comment er et spørgende adverbium, der betyder “hvordan”. Det indleder her en indlejret spørgende del: comment tu te sens = “hvordan du har det”. Det er ikke et spørgsmål om en person eller en ting; til det bruges henholdsvis qui og qu'est-ce que/andre relevante former. I tu te sens er sens nutidsformen af sentir (at føle/mærke) for tu, og te er det refleksive pronomen, der hører sammen med tu. Udtrykket se sentir betyder “at have det/føle sig”. Mønsteret er je me sens, tu te sens, il/elle se sent; pronomenet følger personen, mens verbet også ændrer form. Her betyder det “du har det”, ikke at du mærker selve genstanden med hånden. dedans er et adverbium, der betyder “indenfor/i den” i denne sammenhæng. Sammen med te sens angiver det, hvordan du har det, mens du er i den genstand, der prøves. Fransk kan bruge dette adverbium uden at gentage objektet: Je suis bien dedans. — “Jeg har det godt i den.” Samlet består sætningen af imperativen Essaie-la d'abord — “Prøv den først” — efterfulgt af vois og den indlejrede del comment tu te sens dedans — “og mærk, hvordan du har det i den”. Den faste danske oversættelse bliver derfor: “Prøv den først, og mærk, hvordan du har det i den.”

8. Je vais essayer les deux avant de me décider.

   Jeg vil prøve begge, før jeg beslutter mig.

   Je vais

   jeg vil

   essayer

   prøve

   les deux

   begge

   avant de

   før

   me décider

   beslutte mig

   Uddybende forklaring

   Je vais består af pronomenet je og hjælpeverbet vais, som er 1. person ental af aller (at gå). Sammen med et infinitiv efter aller danner det den franske nærfremtid: je vais + infinitiv svarer her til “jeg vil prøve” eller “jeg har tænkt mig at prøve”. Det er altså vais, ikke essayer, der bærer person- og talbøjningen. Eksempel: Je vais partir. — “Jeg tager af sted snart.” essayer betyder her “at prøve” i betydningen at afprøve noget. Det er infinitiven efter vais, så formen ændres ikke efter personen i dette mønster. I andre sammenhænge bøjes verbet, for eksempel j’essaie — “jeg prøver”. Eksempel: Nous allons essayer cette solution. — “Vi vil prøve denne løsning.” les deux betyder “begge” og består af den bestemte flertalsartikel les og talordet deux. Udtrykket henviser til to allerede identificerede muligheder eller genstande; selve sætningen specificerer ikke yderligere, hvad de er. les deux er ikke det samme som det ubestemte “to” i enhver sammenhæng: deux alene angiver et antal, mens les deux betyder “begge de to”. Eksempel: Je connais les deux. — “Jeg kender dem begge.” avant de betyder “før at” eller naturligt på dansk “før”. Når det efterfølges af en infinitiv, introducerer det en handling, der sker senere end den handling, man sammenligner med. Eksempel: Réfléchis avant de répondre. — “Tænk, før du svarer.” Efter avant de bruges infinitiv, fordi den næste handling ikke har et separat udtrykt subjekt i denne konstruktion. me décider betyder her “beslutte mig”. décider er grundformen, og me er det refleksive pronomen, som viser, at den person, der træffer beslutningen, også er den person, der berøres af handlingen. I 1. person ental står formen som me décider; med et andet subjekt ændres pronomenet, for eksempel elle se décide — “hun beslutter sig”. Verbet décider kan også bruges uden refleksivt pronomen i en anden konstruktion, for eksempel décider quelque chose — “beslutte noget”. Sætningen samles sådan: Je vais essayer les deux siger “Jeg vil prøve begge”, og avant de me décider tilføjer “før jeg beslutter mig”. avant de forbinder derfor afprøvningen med den senere beslutning, mens me i me décider passer til subjektet je. Hele ytringen betyder: “Jeg vil prøve begge, før jeg beslutter mig.”

9. Ça devrait rendre le choix plus facile.

   Det burde gøre valget lettere.

   Ça

   det

   devrait

   burde

   rendre

   gøre

   choix

   valg

   plus facile

   lettere

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen, her med betydningen “det”. Det står som subjekt for det, der forventes at gøre valget lettere. Formen identificerer ikke i sig selv et bestemt substantiv; den peger på noget, som sammenhængen gør relevant. I talesprog er ça meget almindeligt; den mere formelle variant er cela. devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker det en forventning eller sandsynlig følge: “burde”. Formen kan sammenlignes med doit (“skal/må” eller “er nødt til”) i présent og devra (“skal komme til at/må”) i futur. I denne sætning gør devrait udsagnet mindre kategorisk end et direkte “vil gøre”. rendre er infinitiven af verbet “at gøre” i betydningen at få nogen eller noget til at få en bestemt egenskab eller tilstand. Konstruktionen rendre + substantiv + adjektiv svarer her til “gøre + substantiv + adjektiv”: rendre le choix plus facile betyder “gøre valget lettere”. Efter devrait står verbet i infinitiv, fordi devoir fungerer som modalverbum. le choix betyder “valget”. choix er et maskulint substantiv; bestemthed markeres her af den maskuline bestemte artikel le. Ordet kan også bruges om et valg eller en valgmulighed alt efter sammenhængen, men her er betydningen selve valget. plus facile betyder “lettere”. facile er grundformen af adjektivet, og plus facile er komparativformen med plus (“mere”). Adjektivet beskriver le choix, og plus sammenligner den forventede situation med en mindre let situation. Grundform: facile — komparativ: plus facile — modsat komparativ: moins facile (“mindre let”). Eksempel: Cette méthode est plus facile. — “Denne metode er lettere.” Samlet består sætningen af subjektet Ça, modalverbet devrait og infinitiven rendre, efterfulgt af det direkte objekt le choix og beskrivelsen plus facile. Den betyder derfor: “Det burde gøre valget lettere.”