Je
«Je» betyder “jeg” og er talerens subjekt i «Je pense acheter cette petite enceinte». Det står foran verbet for at vise, hvem der overvejer købet, og bruges på samme plads, når man fortæller, hvad man selv gør eller tænker.
pense
«pense» betyder her “overvejer” i «Je pense acheter». Det er en form af «penser», og her står det foran infinitiven «acheter» for at udtrykke en tanke eller plan om at gøre noget. Konstruktionen kan bruges, når man fortæller, hvad man overvejer at gøre.
acheter
«acheter» betyder “at købe” i «Je pense acheter cette petite enceinte». Det står som infinitiv efter «pense» og angiver den handling, taleren overvejer. Formen kan genbruges efter et verbum, der udtrykker en plan eller intention.
cette
«cette» betyder “denne” i «cette petite enceinte» og står foran et hunkønsord i ental. Formen præciserer, hvilken højttaler kunden taler om. Den kan bruges foran et bestemt hunkønsord, når man peger på eller identificerer noget.
petite
«petite» betyder “lille” i «cette petite enceinte» og beskriver højttaleren. Det er den hunkønsform, der svarer til «petit», fordi «enceinte» er et hunkønsord. Adjektivet står her mellem «cette» og «enceinte».
enceinte
«enceinte» betyder “højttaler” i «cette petite enceinte». Det er det produkt, kunden overvejer at købe, og senere henviser «elle» til den samme højttaler. Ordet kan bruges efter et artikel- og adjektivled for at navngive produktet.
peux
«peux» betyder “kan” i «Je peux vous expliquer». Det er en form af «pouvoir» og står foran «vous expliquer» for at udtrykke mulighed eller evne. Konstruktionen bruges, når man tilbyder eller siger, at man kan gøre noget for en anden.
vous
«vous» betyder her “Dem” og er den person, som medarbejderen kan forklare garantien til i «Je peux vous expliquer». Det er en høflig tiltale til én person i denne situation. Det står foran infinitiven «expliquer» som den, forklaringen er rettet mod.
expliquer
«expliquer» betyder “at forklare” i «Je peux vous expliquer la garantie». Det står som infinitiv efter «peux» og har «la garantie» som det, der skal forklares. Formen bruges, når man tilbyder at gøre noget forståeligt for en anden.
la
«la» står i «la garantie» som den bestemte artikel foran “garanti”, og i «la vérifier» som pronomenet “den” om højttaleren. I «la garantie» markerer det et hunkønsord i ental; i «la vérifier» er det objektet for «vérifier». Betydningen afhænger derfor af, om det står foran et navneord eller foran et verbum.
garantie
«garantie» betyder “garanti” i «la garantie». Det er den garanti, medarbejderen vil forklare, og som kunden spørger, hvad den dækker. Ordet kan bruges efter «la», når man henviser til en bestemt garanti.
avant
«avant» betyder “før” i «avant que vous décidiez». Det placerer forklaringen tidsmæssigt før kundens beslutning. Her efterfølges det af «que» og en hel sætning, når man angiver, hvad der skal ske bagefter.
que
«que» har to funktioner i dialogen: i «avant que vous décidiez» binder det en ledsætning sammen, mens «Que couvre la garantie ?» betyder “hvad”. I den første brug står det efter «avant»; i spørgsmålet står det først og spørger til det, garantien dækker.
décidiez
«décidiez» betyder “beslutter” i «avant que vous décidiez». Det er en form af «décider», og efter «avant que» bruges denne form i ledsætningen om kundens beslutning. Konstruktionen kan bruges, når én handling skal ske før en anden persons beslutning.
couvre
«couvre» betyder “dækker” i både «Que couvre la garantie ?» og «Elle couvre les défauts du produit». Det er en form af «couvrir» og knytter garantien sammen med det, der er omfattet. Formen bruges med et objekt for at spørge om eller oplyse, hvad en garanti eller ordning omfatter.
Elle
«Elle» betyder “den” om garantien i «Elle couvre les défauts du produit», mens «elle» i «si elle ne fonctionne plus» betyder “den” om højttaleren. Pronomenet henviser altså til et hunkønsord, som allerede er nævnt. Det bruges som subjekt foran verbet i begge sætninger.
les
«les» er den bestemte flertalsartikel i «les défauts du produit». Den viser, at der tales om produktets fejl eller mangler som en bestemt gruppe. Den står foran et navneord i flertal.
défauts
«défauts» betyder “fejl” eller “mangler” i «les défauts du produit». Det er flertalsformen af «défaut» og angiver, hvad garantien dækker. I udtrykket efterfølges det af «du produit», som præciserer, hvis fejl der er tale om.
du
«du» betyder her “af produktet” i «les défauts du produit». Det er sammentrækningen af «de» og «le» og forbinder fejlene med produktet. Konstruktionen bruges til at vise tilhørsforhold eller præcisere, hvad noget vedrører.
produit
«produit» betyder “produkt” i «les défauts du produit». Det præciserer, at fejlene er fejl ved det produkt, kunden overvejer at købe. Ordet står efter «du» i forbindelsen, der angiver tilhørsforhold.
pendant
«pendant» betyder “under” eller “i løbet af” i «pendant une utilisation normale». Det angiver den periode eller situation, hvor garantien gælder for fejlene. Det står foran et navneordsled, der beskriver den relevante brugssituation.
une
«une» betyder “en” i «une utilisation normale» og står foran et hunkønsord i ental. Det introducerer en form for brug, nemlig normal brug. Artiklen bruges, når man omtaler én ikke nærmere bestemt forekomst eller situation.
utilisation
«utilisation» betyder “brug” eller “anvendelse” i «une utilisation normale». Det navngiver den måde, produktet bliver brugt på, som garantien tager udgangspunkt i. Ordet kan kombineres med et adjektiv for at beskrive typen af brug.
normale
«normale» betyder “normal” i «une utilisation normale» og beskriver brugen. Det er den hunkønsform, der svarer til «normal», fordi «utilisation» er et hunkønsord. Udtrykket bruges til at afgrænse garantien til almindelig eller forventet brug.
Et
«Et» betyder “og” og åbner i «Et pour les dommages accidentels ?» et nyt spørgsmål om et andet aspekt af garantien. Her fungerer det som en overgang fra de produktfejl, der allerede er nævnt, til skader efter uheld. Det kan bruges til at føje et nyt punkt eller spørgsmål til samtalen.
pour
«pour» betyder her “med hensyn til” i «Et pour les dommages accidentels ?». Det viser, hvilket emne kunden nu spørger om, nemlig de hændelige skader. Konstruktionen kan bruges til at spørge, hvordan en regel eller ordning gælder for et bestemt forhold.
dommages
«dommages» betyder “skader” i «les dommages accidentels». Det er det, kunden spørger, om garantien omfatter. Ordet står i flertal efter «les» og beskrives af «accidentels».
accidentels
«accidentels» betyder “hændelige” eller “utilsigtede” i «les dommages accidentels». Det præciserer, at skaderne skyldes et uheld og ikke almindelig brug. Det er flertalsformen af «accidentel» og står efter navneordet «dommages».
Ce
«Ce» betyder her “det” i «Ce ne serait pas couvert» og henviser til de accidentelle skader, der netop blev nævnt. Det står som subjekt foran «serait». Formen bruges til at pege tilbage på en allerede omtalt ting eller situation.
ne
«ne» er den første del af nægtelsen i «ne serait pas couvert». Sammen med «pas» gør det udsagnet negativt: skaderne ville ikke være dækket. De to dele placeres omkring verbet «serait».
serait
«serait» betyder “ville være” i «Ce ne serait pas couvert». Det er en form af «être» og udtrykker her en betinget eller forsigtigt formuleret vurdering af dækningen. Formen står mellem «ne» og «pas» i nægtelsen.
pas
«pas» er den anden del af nægtelsen i «Ce ne serait pas couvert». Sammen med «ne» viser det, at de accidentelle skader ikke er inkluderet i garantien. Det står efter verbet «serait».
couvert
«couvert» betyder “dækket” eller “inkluderet” i «Ce ne serait pas couvert». Det beskriver resultatet for de accidentelle skader: de ville ikke være omfattet af garantien. Formen står efter «serait» i udtrykket om, hvad garantien dækker.
Où
«Où» betyder “hvor” i «Où dois-je aller». Det spørger efter det sted, kunden skal henvende sig til, hvis højttaleren ikke virker. Det står først i spørgsmålet for at spørge om et sted.
dois
«dois» betyder “skal” eller “bør” i «Où dois-je aller». Det er en form af «devoir» og udtrykker, hvilken handling kunden forventes eller behøver at foretage. I spørgsmålet står det før subjektet «je» på grund af inversion.
aller
«aller» betyder “at gå” i «Où dois-je aller». Det står som infinitiv efter «dois» og angiver den handling, kunden skal udføre. Her kombineres det med «Où» for at spørge, hvilket sted kunden skal gå til.
si
«si» betyder “hvis” i «si elle ne fonctionne plus». Det indleder betingelsen for spørgsmålet om, hvor kunden skal henvende sig. Det bruges foran en ledsætning, der beskriver, hvornår en handling bliver relevant.
fonctionne
«fonctionne» betyder “virker” eller “fungerer” i «si elle ne fonctionne plus». Det er en form af «fonctionner» og beskriver, om højttaleren fungerer. Sammen med «ne» og «plus» udtrykker det, at den ikke længere virker.
plus
«plus» betyder her “længere” i nægtelsen «ne fonctionne plus». Sammen betyder udtrykket, at højttaleren ikke længere fungerer. Det bruges efter verbet i denne type nægtelse for at vise, at en tidligere tilstand er ophørt.
Apportez
«Apportez» betyder “medbring” eller “tag med” i «Apportez le reçu et la boîte». Det er en høflig bydeform, hvor medarbejderen instruerer kunden i, hvad der skal medbringes. Formen står først i opfordringen og efterfølges af de ting, kunden skal tage med.
le
«le» er den bestemte hankønsartikel i «le reçu». Den viser, at der tales om den konkrete kvittering, som kunden skal medbringe. Den står direkte foran navneordet «reçu».
reçu
«reçu» betyder “kvittering” i «le reçu». Det er et af de dokumenter, kunden skal tage med til kundeservice, så personalet kan kontrollere sagen. Ordet står efter den bestemte artikel «le».
boîte
«boîte» betyder “æske” eller “kasse” i «la boîte». Det er den anden ting, kunden skal medbringe sammen med kvitteringen. Ordet står her efter den bestemte artikel «la».
au
«au» betyder “til” i «au service client». Det er sammentrækningen af «à» og «le» og angiver destinationen for kvitteringen og æsken. Konstruktionen bruges foran et hankønsord, når man angiver, hvor noget skal hen.
service
«service» betyder “service” eller “afdeling” i «le service client». Her henviser det til den afdeling, der tager sig af kundernes henvendelser. I forbindelsen står «client» efter «service» og præciserer, hvilken service der menes.
client
«client» betyder “kunde” i «le service client» og er med til at danne betydningen “kundeservice”. Det står efter «service» og angiver, hvem afdelingen hjælper. Forbindelsen kan bruges som navn på en afdeling, der håndterer kundesager.
Ils
«Ils» betyder “de” i «Ils peuvent la vérifier». Det henviser til medarbejderne i kundeservice, som kan kontrollere højttaleren. Pronomenet står som subjekt foran verbet «peuvent».
peuvent
«peuvent» betyder “kan” i «Ils peuvent la vérifier». Det er en form af «pouvoir» og udtrykker medarbejdernes mulighed eller evne til at kontrollere højttaleren. Det står foran infinitiven «vérifier».
vérifier
«vérifier» betyder “at tjekke” eller “at kontrollere” i «Ils peuvent la vérifier». Det står som infinitiv efter «peuvent», mens «la» viser, hvad medarbejderne skal kontrollere. Formen bruges, når man undersøger, om et produkt eller en sag er i orden.