Indkøb efter en liste | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Restons sur la liste de courses.

   Lad os holde os til indkøbslisten.

   Restons

   Lad os holde os

   sur

   til

   liste

   liste

   courses

   indkøb

   Uddybende forklaring

   Restons er formen af rester for første person flertal. Her bruges den som en opfordring i imperativ: “lad os blive/holde os”. Formen er identisk med nutidsformen nous restons, men i denne sætning fungerer den som et forslag eller en fælles instruktion. Eksempel: Restons ici. — “Lad os blive her.” sur betyder grundlæggende “på”, men sammen med rester kan rester sur betyde “holde sig til” et bestemt grundlag eller valg. Derfor får sur her ikke den mest bogstavelige oversættelse “på”, men indgår i betydningen “til”. liste er et feminint substantiv, “liste”. Det står med den bestemte artikel la: la liste, “listen”. Eksempel: La liste est courte. — “Listen er kort.” courses er flertalsformen af course. I forbindelsen liste de courses betyder det “indkøb” eller “indkøbsture”, ikke for eksempel løb. de forbinder typen af liste med dens formål: liste de courses er en “indkøbsliste”. Sammen bliver Restons sur la liste de courses til “Lad os holde os til indkøbslisten”. Sætningen opfordrer taleren og mindst én anden til at følge den eksisterende liste. Den efterfølgende idé om ikke at købe for meget passer med denne brug af listen som afgrænsning.

2. Comme ça, on ne devrait pas acheter trop.

   Så burde vi ikke købe for meget.

   Comme ça

   sådan; på den måde

   on ne devrait pas

   vi bør ikke

   acheter

   købe

   trop

   for meget

   Uddybende forklaring

   Comme ça betyder her “sådan” eller “på den måde”. ça er en ubetonet pegeform, der henviser til en måde eller situation; i denne sammenhæng forbindes den naturligt med den fremgangsmåde, der allerede er nævnt. Et genbrugeligt mønster er Comme ça, ... = “På den måde ...”. on ne devrait pas udtrykker her “vi burde ikke”. on er grammatisk et 3. persons entalspronomen, men kan i mange sammenhænge betyde “vi”; det er den læsning, som den faste oversættelse angiver. devrait er 3. person ental af devoir i konditionalis: devoir = “at burde/skulle”, devrait = “burde/skulle”. ne ... pas danner nægtelsen omkring verballeddet: on ne devrait pas = “vi burde ikke”. Konditionalis gør anbefalingen eller vurderingen mindre direkte end en ren ordre. Eksempel: On ne devrait pas partir si tard. — “Vi burde ikke tage af sted så sent.” acheter betyder “at købe”. Det er infinitivformen af verbet og står efter devrait: devrait acheter = “burde købe”. Efter devoir bruges infinitiv til at angive den handling, som man bør eller ikke bør udføre. Eksempel: Nous devons acheter du pain. — “Vi skal købe brød.” trop betyder her “for meget” og angiver en for stor mængde af det, der købes. Det er ikke selve nægtelsen; nægtelsen kommer fra ne ... pas. trop kan også stå foran et tillægsord eller et adverbium, hvor det betyder “for” eller “alt for”, men her knytter det sig til købshandlingen og mængden. Eksempel: Ne mange pas trop. — “Spis ikke for meget.” Samlet bliver strukturen Comme ça, on ne devrait pas acheter trop: “På den måde burde vi ikke købe for meget.” Comme ça angiver måden, on ne devrait pas giver den nægtede anbefaling, acheter navngiver handlingen, og trop begrænser den købte mængde.

3. Où sont les pâtes et le riz ?

   Hvor er pasta og ris?

   Où sont

   Hvor er …?

   pâtes

   pasta

   riz

   ris

   Uddybende forklaring

   Où sont betyder her “hvor er …?”. où spørger om et sted. sont er 3. person flertal af être (“at være”); formen passer her, fordi les pâtes et le riz tilsammen er et flertalssubjekt, selv om subjektet står efter verbet. Sammenlign: Où est le pain ? — “Hvor er brødet?”; Où sont les pommes ? — “Hvor er æblerne?” pâtes betyder her “pasta”. Formen er flertal; entalsformen er pâte, men i denne betydning bruges ordet ofte i flertal om pasta som madvare. Eksempel: J’achète des pâtes. — “Jeg køber pasta.” riz betyder “ris”. Det er et hankønsord på fransk og bruges normalt som et stof- eller madvarenavn i ental: le riz. Eksempel: Nous mangeons du riz. — “Vi spiser ris.” Hele spørgsmålet samles sådan: Où sont + les pâtes et le riz = “Hvor er pasta og ris?” les står foran pâtes, fordi pâtes er flertal, mens le står foran riz, fordi riz her er hankøn ental. De to varer forbindes med et (“og”), så sont står i flertal. Spørgsmålet handler om, hvor pasta og ris befinder sig.

4. Ils sont dans le rayon des produits secs.

   De er i gangen med tørvarer.

   Ils sont

   de er

   dans

   i

   rayon

   gang eller afdeling

   produits

   varer eller produkter

   secs

   tørre

   Uddybende forklaring

   Ils sont betyder her “de er”. Ils er et flertalspronomen; formen bruges grammatisk om hankøn eller en blandet gruppe, men den faste tekst identificerer ikke entydigt, hvem pronomenet henviser til. Sont er 3. person flertal i nutid af être “at være”: je suis, il/elle est, ils/elles sont. Eksempel: Ils sont ici. — “De er her.” Dans betyder “i” eller “inde i” og angiver her placering inden for en afdeling eller gang. Det er en præposition og ændrer ikke form efter det følgende navneord. Eksempel: Le riz est dans le sac. — “Risene er i posen.” Rayon betyder her en butiksafdeling eller gang, ikke en hvilken som helst fysisk stråle. Det er et hankønsord i ental; flertal er rayons. I le rayon des produits secs er rayon hovedordet i placeringsudtrykket. Produits betyder “varer” eller “produkter” her. Entalsformen er produit, og flertalsmarkeringen er -s: un produit, des produits. Efter des står navneordet i flertal. Eksempel: Je cherche des produits frais. — “Jeg leder efter friske varer.” Secs betyder “tørre” og beskriver produits. Grundformen er det hankønnede ental sec; her er adjektivet hankøn flertal: secs, fordi det bøjes efter produits. Den tilsvarende hunkønsform er sèche, og hunkøn flertal er sèches. Eksempel: des aliments secs — “tørre fødevarer”. Samlet består udtrykket af Ils sont + dans + le rayon + des produits secs: subjektet er placeret i den afdeling eller gang, hvor tørvarer findes. Den faste danske betydning er derfor: “De er i gangen med tørvarer.”

5. Ce sont les pâtes que nous avons achetées la dernière fois.

   Det er den pasta, vi købte sidst.

   Ce sont

   det er

   pâtes

   pasta

   que

   som

   avons achetées

   købte

   la dernière fois

   sidst

   Uddybende forklaring

   Ce sont betyder her “det er” i en identificerende konstruktion. Ce er et demonstrativt pronomen, og sont er en form af être (“at være”) i nutid, 3. person pluralis. Formen sont bruges, fordi det, der identificeres, er pluralis: Ce sont mes livres betyder “Det er mine bøger”. Ved singularis bruges normalt C'est: C'est mon livre — “Det er min bog”. pâtes betyder her pasta. Ordet er pluralis af pâte; i denne betydning bruges pluralisformen normalt om pasta som madvare. I hele udtrykket les pâtes viser den bestemte artikel les, at der tales om en bestemt eller allerede identificerbar pasta, ikke om en ubestemt portion. Eksempel: J'aime les pâtes — “Jeg kan godt lide pasta.” que betyder her “som” og indleder en relativsætning. Det fungerer som direkte objekt for acheter: man købte noget, og que henviser til dette noget. I den faste sætning henviser det til pâtes, men et relativt pronomen skal kun knyttes til den reference, som sammenhængen giver. Sammenlign Le livre que je lis — “Bogen, som jeg læser.” Her er que også objekt for verbet lis. avons achetées kommer fra infinitiven acheter (“at købe”). avons er nutidsformen af hjælpeverbet avoir for subjektet nous, og sammen danner de passé composé: nous avons acheté — “vi har købt” eller, i denne sammenhæng, “vi købte”. Formen achetées bærer en vigtig skriftlig overensstemmelse: det direkte objekt står foran verbet som que, og fordi dette henviser til det feminine pluralisord pâtes, får perfektum participiet endelsen -ées. Grundformen er acheté; achetées er altså ikke en form af pâtes, men en bøjet form af acheter. Eksempel: Les lettres que nous avons écrites — “Brevene, som vi skrev.” écrites følger her lettres i femininum pluralis. la dernière fois betyder “sidst” eller mere bogstaveligt “den seneste gang”. dernière er femininum singularis af adjektivet dernier (“sidste”, “seneste”), fordi det beskriver fois, som er femininum singularis. Udtrykket fungerer som en tidsangivelse: Je l'ai vu la dernière fois — “Jeg så ham/hende sidst.” Samlet er strukturen Ce sont + [det, der identificeres] + que + [subjekt] + [fortidsform] + [tidsangivelse]. Ce sont les pâtes identificerer pastaen, que nous avons achetées præciserer, at det er den pasta, vi købte, og la dernière fois angiver, hvornår købet fandt sted. Hele sætningen betyder derfor: “Det er den pasta, vi købte sidst.”

6. Mettons un paquet dans le chariot.

   Lad os lægge en pakke i indkøbsvognen.

   Mettons

   lad os lægge

   paquet

   pakke

   dans

   i

   chariot

   indkøbsvogn

   Uddybende forklaring

   Mettons betyder her “lad os lægge”. Det er 1. person flertal i imperativ af mettre (“at lægge/sætte”). Formen bruges til et forslag, hvor taleren inkluderer sig selv. Sammenlign med Mettez (“læg/sæt” til flere personer eller høfligt til én) og Mets (“læg/sæt” til én person i uformel tiltale). Eksempel: Mettons le livre ici. — “Lad os lægge bogen her.” paquet betyder her “pakke”. Det er et maskulint navneord; den ubestemte artikel foran det er un. Eksempel: J’ai un paquet. — “Jeg har en pakke.” dans betyder “i” og angiver her, at noget placeres inde i et rum eller en beholder. Det er en præposition og bøjes ikke. Eksempel: Le livre est dans le sac. — “Bogen er i tasken.” chariot betyder her “indkøbsvogn”. Det er et maskulint navneord; derfor står der le chariot i bestemt form. Eksempel: Le chariot est ici. — “Indkøbsvognen er her.” Sætningen bygges sådan: Mettons angiver forslaget “lad os lægge”, un paquet er det, der skal lægges, og dans le chariot angiver placeringen. Tilsammen betyder Mettons un paquet dans le chariot. “Lad os lægge en pakke i indkøbsvognen.”

7. Après ça, il ne nous faut plus que du lait.

   Bagefter mangler vi kun mælk.

   Après ça

   bagefter det

   il ne nous faut plus que

   vi mangler kun

   lait

   mælk

   Uddybende forklaring

   Après ça betyder her “bagefter det”. après betyder “efter” og kan bruges med et tidspunkt eller en hændelse: Après le repas, je travaille. — “Efter måltidet arbejder jeg.” ça er en ubetonet form med betydningen “det” og peger her på det, der lige er sket eller er blevet nævnt. I mere formelt sprog ses også cela, men man skal ikke ændre den faste formulering uden grund. il ne nous faut plus que er en konstruktion med falloir: il faut betyder “der er brug for / man skal”, og nous angiver, hvem der har brug for noget. I denne sætning står falloir i formen faut; den ændrer ikke form efter nous, fordi il er det faste grammatiske subjekt i konstruktionen. ne ... plus que afgrænser behovet til én tilbageværende ting: “ikke mere end / kun”. Her betyder det derfor, at der efter de allerede nævnte ting kun mangler mælk. Sammenlign Il nous faut du lait. — “Vi har brug for mælk.” og Il ne nous faut plus de lait. — “Vi har ikke længere brug for mælk.” I den sidste sætning er plus uden que negationen “ikke længere”, mens plus que i kildesætningen indgår i betydningen “kun”. lait er substantivet “mælk”. Det er et hankønsord på fransk: du lait er den ubestemte delingsform, der bruges om en ikke nærmere angivet mængde af et stof. du er her ikke tallet “to” eller en bestemt portion; mængden er ikke specificeret. Et tilsvarende eksempel er Il nous faut du pain. — “Vi har brug for brød.” Samlet bygges sætningen sådan op: Après ça placerer behovet bagefter det foregående; il ne nous faut plus que siger, at kun én ting stadig er nødvendig; og du lait angiver denne ting som en uspecificeret mængde mælk. Hele betydningen er: “Bagefter mangler vi kun mælk.”

8. Ensuite, on peut aller directement à la caisse.

   Så kan vi gå direkte til kassen.

   Ensuite

   derefter

   on peut

   vi kan

   aller

   gå

   directement

   direkte

   caisse

   kasse

   Uddybende forklaring

   Ensuite betyder her “derefter” eller “så” og placerer handlingen efter det, der allerede er nævnt. Det er et tidsadverbium. Eksempel: Ensuite, je rentre. — “Derefter går jeg hjem.” on peut består af pronomenet on og verbet pouvoir (“at kunne”). I denne sætning gengiver den faste oversættelse on som “vi”. Grammatikalsk behandles on som tredje person ental, så pouvoir får formen peut; betydningen kan dog i sammenhængen være “vi”. Peut udtrykker her mulighed eller mulighed for at vælge en handling, ikke nødvendigvis tilladelse. Eksempel: On peut commencer. — “Vi kan begynde.” aller er infinitiven af aller (“at gå” eller “at tage hen”). Efter peut står handlingens verb i infinitiv: on peut aller — “vi kan gå”. Eksempel: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” Her er peux en bøjet form af pouvoir, mens venir er infinitiv; det er ikke venir, der bøjes efter je. directement er et adverbium, der beskriver måden eller retningen for det at gå: “direkte”. Det kan stå ved siden af verbet for at gøre handlingen mere præcis. Eksempel: Elle va directement au travail. — “Hun tager direkte på arbejde.” caisse er et feminint substantiv, som i denne sammenhæng betyder “kasse” i betydningen betalingssted eller kasseområde. Den bestemte artikel er la: la caisse. Efter præpositionen à bliver forbindelsen her à la caisse, altså “til kassen”. À markerer destinationen, mens la caisse er destinationen. Eksempel: Nous allons à la caisse. — “Vi går til kassen.” Samlet bygges sætningen op sådan: Ensuite angiver rækkefølgen, on peut siger “vi kan”, aller angiver handlingen, directement siger at den sker uden omvej, og à la caisse angiver destinationen. Hele betydningen er derfor: “Så kan vi gå direkte til kassen.”