Restons
« Restons » bruges her som et forslag om, at vi skal holde os til noget: indkøbslisten. Det er en opfordrende form af « rester », og mønstret « Restons sur » kan bruges, når man foreslår at holde sig til en plan eller et emne.
sur
« sur » betyder her « på » i udtrykket « Restons sur la liste »: hold jer til listen. Det står foran det, man holder sig til, og bruges her sammen med « la liste de courses ».
la
« la » er den bestemte artikel foran « liste » og viser, at der er tale om den konkrete liste. Den bruges her før et navneord i ental, som i « la liste ».
liste
« liste » betyder her en liste over de varer, der skal købes. I « la liste de courses » forbindes ordet med « de courses » for at præcisere, hvilken liste det er.
de
« de » forbinder « liste » med « courses » og angiver, hvad listen handler om: indkøb. Mønstret « liste de ... » bruges til at beskrive en liste med et bestemt formål eller indhold.
courses
« courses » betyder her indkøb, nærmere bestemt indkøb af dagligvarer. Sammen med « liste de » danner det udtrykket « liste de courses », altså indkøbsliste.
Comme
« Comme » bidrager i « Comme ça » til betydningen « sådan » eller « på den måde ». Udtrykket bruges her til at vise, hvilken følge den foreslåede handling får.
ça
« ça » betyder her « det » eller « sådan » og henviser til den måde, de følger indkøbslisten på. Sammen med « Comme » danner det « Comme ça », som kan bruges til at forklare en konsekvens.
on
« on » er subjektet i sætningen og betyder her « vi », selv om det også kan betyde « man ». I dagligt fransk bruges « on » ofte om en gruppe, der omfatter taleren, som i « on peut ».
ne
« ne » er den første del af nægtelsen omkring verbet i « on ne devrait pas acheter ». Det skal her læses sammen med « pas » og viser, at de ikke bør købe for meget.
devrait
« devrait » betyder her « burde » og udtrykker, hvad der forventes eller anbefales. Det står foran infinitiven « acheter », og mønstret « devrait acheter » bruges til at tale om, hvad nogen bør købe.
pas
« pas » er den anden del af nægtelsen i « ne devrait pas acheter ». Sammen med « ne » gør det udsagnet negativt, så meningen bliver, at de ikke bør købe for meget.
acheter
« acheter » betyder « købe » og står her efter « devrait ». Efter denne type hjælpeverb bruges infinitivformen, som i « devrait pas acheter ».
trop
« trop » betyder her « for meget » og angiver, at mængden af indkøb ville blive større end ønsket. Det står efter « acheter » i « acheter trop » og bruges til at begrænse en mængde eller grad.
Où
« Où » bruges her til at spørge « hvor » og indleder spørgsmålet om pastaens og risens placering. Det står foran verbet i spørgsmålet « Où sont ... ».
sont
« sont » betyder her « er » og beskriver, hvor pastaen og risen befinder sig. Det bruges med flertalssubjektet « les pâtes et le riz », som i spørgsmålet « Où sont ... ».
les
« les » er den bestemte artikel foran de to konkrete fødevarer « pâtes » og « riz ». Den bruges her foran navneord i flertal og viser, at der tales om bestemte varer i butikken.
pâtes
« pâtes » betyder her pasta og er en af de varer, som personerne leder efter. Formen bruges sammen med « les » i « les pâtes » og står her som en del af flertalssubjektet.
et
« et » betyder « og » og forbinder « les pâtes » med « le riz ». Det bruges til at føje to varer sammen i samme spørgsmål eller udsagn.
le
« le » er den bestemte artikel foran « riz » i « le riz ». Den viser, at der tales om den konkrete risvare, som de leder efter.
riz
« riz » betyder ris og er den anden vare, de spørger efter. I « les pâtes et le riz » forbindes det med pasta ved hjælp af « et ».
Ils
« Ils » betyder her « de » og henviser til pastaen og risen, som allerede er nævnt. Det står som subjekt foran « sont » i udsagnet om, hvor varerne er.
dans
« dans » betyder her « i » og angiver, at varerne befinder sig inde i en bestemt afdeling. Det står foran « le rayon des produits secs ».
rayon
« rayon » betyder her en afdeling eller gang i supermarkedet. I « dans le rayon » bruges det til at angive den del af butikken, hvor bestemte varer står.
des
« des » betyder her « af de » og forbinder « rayon » med « produits secs » i betydningen afdelingen med de tørre produkter. Her er det sammentrækningen af « de » og « les ».
produits
« produits » betyder her produkter eller varer, nærmere bestemt varerne i tørvareafdelingen. Det står efter « des » og beskrives nærmere af « secs ».
secs
« secs » betyder her « tørre » og beskriver « produits » i udtrykket « produits secs ». Formen står i flertal, fordi den følger det flertallige « produits ».
Ce
« Ce » bruges her i « Ce sont les pâtes » til at pege på de pastaer, som taleren identificerer. Sammen med « sont » danner det konstruktionen « Ce sont ... », som bruges til at sige, hvad noget eller nogen er.
que
« que » forbinder « les pâtes » med den underordnede del « nous avons achetées la dernière fois » og betyder her « som ». Det markerer, at pastaen er det, de købte sidste gang.
nous
« nous » betyder her « vi » og er subjektet for det, der skete sidste gang. Det står foran « avons acheté... » i konstruktionen « que nous avons achetées ».
avons
« avons » betyder her « har » og hjælper med at danne udsagnet om det tidligere køb i « nous avons achetées ». Det bruges sammen med « nous » og efterfølges her af formen « achetées ».
achetées
« achetées » betyder her « købt » og beskriver de pastaer, som de købte sidste gang. Formen står efter « avons », og endelsen passer her til det feminine flertal « les pâtes », som står foran.
dernière
« dernière » betyder her « sidste » i tidsudtrykket « la dernière fois ». Formen beskriver « fois » og bruges her til at pege på den seneste gang, hvor de købte pasta.
fois
« fois » betyder her « gang » eller en bestemt lejlighed i tiden. Sammen med « la dernière » danner det « la dernière fois », altså sidste gang.
Mettons
« Mettons » bruges her som en opfordring til, at vi skal lægge noget i vognen. Det er en opfordrende form af « mettre », og « Mettons un paquet » kan bruges, når man foreslår at placere én pakke et sted.
un
« un » betyder her « en » og angiver én pakke i « un paquet ». Det står foran det entalsord, som beskriver den konkrete mængde.
paquet
« paquet » betyder her en pakke, som de vil lægge i indkøbsvognen. Mønstret « un paquet de ... » kan bruges, når man angiver en pakke med et bestemt indhold.
chariot
« chariot » betyder her indkøbsvogn, altså vognen hvor pakken skal lægges. I « dans le chariot » angiver ordet destinationen for handlingen.
Après
« Après » betyder her « efter » og markerer tidspunktet efter den handling, de netop har foreslået. « Après ça » kan bruges til at henvise til det, der sker efter en allerede nævnt handling.
il
« il » er en del af den upersonlige konstruktion « il faut », som her betyder, hvad der stadig er nødvendigt. Det henviser ikke til en bestemt person i denne sætning.
faut
« faut » indgår i « il faut » og angiver, at noget er nødvendigt eller behøves. I « il ne nous faut plus que du lait » bruges konstruktionen til at sige, hvad de stadig mangler.
plus
« plus » bidrager i « ne ... plus que du lait » til betydningen, at der ikke længere mangler andet end mælk. Sammen med nægtelsen og « que » bruges det her til at begrænse det, der stadig er nødvendigt.
du
« du » betyder her « noget mælk » og angiver en ikke nærmere bestemt mængde af mælk. Det står foran « lait » i « du lait » og bruges her om en vare, der skal købes.
lait
« lait » betyder mælk, som er den eneste vare, de stadig mangler. I « du lait » står ordet efter den partitive artikel « du ».
Ensuite
« Ensuite » betyder « derefter » og markerer næste trin i indkøbsturen. Det står først i sætningen og bruges til at føre samtalen videre til den næste handling.
peut
« peut » betyder her « kan » og angiver, at de har mulighed for at gå til kassen. Det hører sammen med subjektet « on » og infinitiven « aller » i « on peut aller ».
aller
« aller » betyder « gå » og står som infinitiv efter « peut ». Mønstret « peut aller directement à ... » bruges til at beskrive, hvor man kan gå hen som næste skridt.
directement
« directement » betyder her « direkte » og viser, at de kan gå til kassen uden et ekstra stop. Det beskriver måden, de kan « aller » på.
à
« à » betyder her « til » og forbinder bevægelsen « aller » med destinationen « la caisse ». Mønstret « aller à » bruges til at angive, hvor man går hen.
caisse
« caisse » betyder her kasse, altså stedet i butikken hvor de skal betale. I « aller directement à la caisse » angiver ordet destinationen for deres næste handling.