Spørg om en forsinket bus | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Excusez-moi, est-ce que le bus est en retard ?

   Undskyld, er bussen forsinket?

   Excusez-moi

   Undskyld mig

   est-ce que

   markør for et spørgsmål

   bus

   bus

   est

   er

   en retard

   forsinket

   Uddybende forklaring

   Excusez-moi er en høflig måde at sige «undskyld mig» på. Formen excusez kommer fra excuser og er knyttet til vous: den kan bruges til én person i høflig tiltale eller til flere personer. moi er den betonede form af «jeg/mig». Et eksempel er Excusez-moi ! — «Undskyld mig!». est-ce que er en fast spørgekonstruktion, som gør den følgende ytring til et ja/nej-spørgsmål. Den har ikke en selvstændig betydning som et almindeligt udsagnsord her. Mønstret Est-ce que + sætning ? kan genbruges, for eksempel Est-ce que le train arrive ? — «Kommer toget?». bus er substantivet «bus». Med artiklen le bliver det her til le bus, «bussen». le markerer et bestemt substantiv, og bus ændrer ikke form i denne konstruktion. est er 3. person ental i nutid af être, «at være». Inflektionskæden er être → est for «han/hun/den/det er»; formen vælges her, fordi le bus behandles som ental. Et eksempel er Le train est là. — «Toget er der.» en retard betyder «forsinket» i denne brug. Det er en fast præpositionsforbindelse, der beskriver, at en person eller ting ikke er fremme eller ikke sker til det forventede tidspunkt. Den står efter est i konstruktionen être en retard. Samlet bygges ytringen sådan: Excusez-moi indleder høfligt, est-ce que markerer spørgsmålet, og le bus est en retard spørger, om bussen er forsinket. Hele betydningen er derfor: «Undskyld, er bussen forsinket?»

2. Il y a beaucoup de circulation près d'ici.

   Der er tæt trafik i nærheden.

   Il y a

   der er

   beaucoup de

   meget / mange

   circulation

   trafik

   près d'ici

   i nærheden herfra

   Uddybende forklaring

   Il y a er den faste franske konstruktion for at sige, at noget findes eller er til stede: “der er”. Den bruges med et efterfølgende navneord eller en anden beskrivelse. Eksempel: Il y a un problème. — “Der er et problem.” Formen y a ændres ikke efter det, der kommer bagefter. beaucoup de betyder her “meget” og står foran circulation. Efter mængdeudtryk som beaucoup bruges de, også når navneordet er utælleligt eller står i flertal: beaucoup de temps — “meget tid”; beaucoup de voitures — “mange biler”. Beaucoup udtrykker en stor mængde eller grad, ikke et bestemt antal. circulation er navneordet for trafik eller trafikbevægelse. I denne sætning handler det om trafikken i området, ikke om en bestemt bil eller bus. Ordet er hunkøn på fransk, men efter beaucoup de ses intet kønsbestemt kendeord her. Eksempel: La circulation est dense. — “Trafikken er tæt.” près d'ici betyder “i nærheden herfra” eller “her i nærheden”. près de er et genanvendeligt stedudtryk, og ici betyder “her”; de står foran ici i den faste kombination. Eksempel: Le café est près d'ici. — “Caféen ligger i nærheden herfra.” Sætningen bygges altså op som Il y a + beaucoup de + navneordet circulation + stedudtrykket près d'ici: Der er meget/tæt trafik i nærheden herfra. Den faste danske oversættelse gengiver dette som “Der er tæt trafik i nærheden.”

3. Vous savez quand il va arriver ?

   Ved du, hvornår den kommer?

   Vous savez

   du ved

   quand

   hvornår

   il

   den

   va arriver

   kommer til at ankomme

   Uddybende forklaring

   Vous savez betyder her “du ved”, som angivet i den faste oversættelse. savez er nutidsformen af savoir (“at vide”) for vous. Den samme form bruges også, når vous henvender sig til flere personer eller høfligt til én person. Eksempel: Vous savez la réponse ? — “Ved De/I svaret?” quand betyder “hvornår” og indleder her et indlejret spørgsmål om tidspunkt. Det kan også bruges i et direkte spørgsmål: Quand arrive-t-il ? — “Hvornår ankommer han/den?” il er et entalspronomen i hankøn. I denne faste sætning svarer det, ud fra oversættelsen og konteksten, til “den”; det franske pronomen har hankønsform, men det fastslår ikke i sig selv, hvad slags væsen eller genstand der omtales. Pronomenets grammatiske køn og dets konkrete henvisning er derfor to forskellige ting. va arriver består af va, nutidsformen af aller for il, plus infinitiven arriver (“at ankomme”). Denne konstruktion, aller + infinitiv, udtrykker en nær eller forventet fremtid: “vil komme til at ankomme” eller mere naturligt på dansk “kommer”. Den er ikke det samme som blot nutid i il arrive, “den ankommer/er ved at ankomme”. Eksempel: Il va partir. — “Han/den skal til at tage af sted.” Samlet består spørgsmålet af Vous savez + quand + il va arriver: “Ved du, hvornår den kommer?” quand gør tidspunktet til det, der spørges om, mens il va arriver angiver, at ankomsten forventes fremover.

4. Il est encore en route.

   Den er stadig på vej.

   Il

   den

   est

   er

   encore

   stadig

   en route

   på vej

   Uddybende forklaring

   Il betyder her “den” og er et personligt pronomen i ental. Den konkrete referent er ikke navngivet i selve sætningen, men pronomenet fungerer som sætningens subjekt. Sammenlign med ils for flertal; il og ils skal ikke forveksles. est er nutidsformen af être (“at være”) i tredje person ental: je suis, tu es, il/elle est. Her er est ikke et selvstændigt dansk “er” uden videre, men den form, der forbinder subjektet med tilstanden eller situationen en route. encore betyder her “stadig” og viser, at situationen fortsætter på dette tidspunkt. Ordet kan i andre sammenhænge betyde “igen”, men den betydning passer ikke til den faste oversættelse her. Eksempel: Il est encore là. — “Han/den er stadig der.” en route er et fast, genanvendeligt udtryk, der betyder “på vej”. Det beskriver, at nogen eller noget er undervejs mod et sted; det angiver ikke i sig selv, hvor destinationen er. Eksempel: Nous sommes en route. — “Vi er på vej.” Bemærk, at sommes er nutidsformen af être efter nous, mens udtrykket en route forbliver det samme. Samlet består sætningen af subjektet Il, verbet est, fortsættelsesmarkøren encore og udtrykket en route: “Den er stadig på vej.” Mønstret kan genbruges som être en route med passende form af être, for eksempel Elle est en route — “Hun/den er på vej.”

5. Alors, l'attente peut être plus longue.

   Så ventetiden kan blive længere.

   Alors

   så

   l'attente

   ventetiden

   peut être

   kan være

   plus longue

   længere

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et forbindelsesord, der knytter denne sætning til det foregående. Det kan også bruges i andre sammenhænge med betydningen “dengang” eller “nå”, men her er det den konkluderende betydning. Eksempel: Alors, on commence. — “Så begynder vi.” l'attente betyder her “ventetiden”. Substantivets grundform er attente, og det er hunkøn; i denne sammenhæng svarer l' derfor til den forkortede bestemte artikel la foran en vokal. Ordet kan beskrive den tid, man venter, mens verbet attendre betyder “at vente”. Eksempel: L'attente est courte. — “Ventetiden er kort.” peut être består af den bøjede form peut af verbet pouvoir (“at kunne”) og infinitiven être (“at være”). Peut er nutidsformen for tredje person ental; konstruktionen pouvoir + infinitiv udtrykker mulighed eller evne. Her betyder den derfor, at ventetiden kan være længere, ikke at den nødvendigvis er det. Eksempel: Le trajet peut être long. — “Turen kan være lang.” plus longue betyder “længere”. Adjektivets grundform er long; longue er hunkøn ental, fordi det beskriver det hunkønnede substantiv attente. Plus markerer komparation: long/longue betyder “lang”, og moins longue betyder “mindre lang” eller mere naturligt “kortere”. Den maskuline form er long, mens hunkønsformen her er longue. Eksempel: Cette route est plus longue. — “Denne rute er længere.” Samlet bygges sætningen sådan op: Alors (“så”) + l'attente (“ventetiden”) + peut être (“kan være”) + plus longue (“længere”). Hele betydningen er: “Så ventetiden kan blive længere.” Den danske formulering “kan blive” gengiver her den franske mulighedskonstruktion med peut être; fransk har ikke et særskilt “blive” i den viste formulering.

6. Est-ce qu'il y a un autre bus sur la même ligne ?

   Er der en anden bus på den samme rute?

   Est-ce qu'il y a

   er der

   autre

   anden

   bus

   bus

   même

   samme

   ligne

   rute

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'il y a er en fast spørgekonstruktion om, hvorvidt noget findes eller er til stede. Den kan genbruges med et navneord bagefter: Est-ce qu'il y a un problème ? betyder »Er der et problem?« Her er il en upersonlig del af konstruktionen og henviser ikke til en bestemt person. autre betyder her »anden« i betydningen en anden mulighed af samme slags. Det står foran bus og bøjes efter tal og køn: un autre bus, men d'autres bus i flertal. Den feminine entalsform er også autre, for eksempel une autre ligne; formen ændrer sig altså ikke efter grammatisk køn i ental. bus er navneordet »bus«. Det har samme form i ental og flertal: un bus, des bus. I den faste sætning er un den ubestemte artikel; den gør ikke i sig selv et bestemt antal til udsagnets fokus. même betyder her »samme« og peger på identitet eller overensstemmelse med noget, der allerede er relevant i situationen. Det bøjes efter navneordet: la même ligne i ental og les mêmes lignes i flertal. Det er ikke det samme som autre: la même ligne er den identiske linje, mens une autre ligne er en anden linje. ligne betyder her »rute« i den tilsigtede betydning, som den danske oversættelse angiver. Ordet kan også betegne en linje eller en transportlinje afhængigt af sammenhængen. Et genbrugeligt eksempel er Cette ligne va au centre. — »Denne rute går til centrum.« Sammen med de ikke-udvalgte forbindelsesord danner delene un autre bus (»en anden bus«) og sur la même ligne (»på den samme rute«). Hele spørgsmålet spørger derfor, om der findes en anden bus på den samme rute: »Er der en anden bus på den samme rute?«

7. Oui, mais cette option prend plus de temps.

   Det er der, men den mulighed tager længere tid.

   Oui

   ja

   mais

   men

   cette

   denne

   option

   mulighed

   prend

   tager

   plus

   mere

   temps

   tid

   Uddybende forklaring

   Oui betyder her “ja” og bekræfter det foregående spørgsmål. Det er en kort, selvstændig bekræftelse: Oui, c’est possible. – “Ja, det er muligt.” mais betyder “men” og forbinder bekræftelsen med en begrænsning eller kontrast. Mønstret Oui, mais ... kan genbruges, når man først accepterer én del og derefter tilføjer en vigtig forskel: Oui, mais c’est cher. – “Ja, men det er dyrt.” cette er den feminine singularisform af det demonstrative ord, der svarer til “denne/dette” foran et substantiv. Her står det foran option, som er et feminint substantiv: cette option. Formen ændres efter substantivets grammatiske køn og tal; maskulin singularis er typisk ce, som i ce bus – “denne bus”. Her peger cette option på den mulighed, der omtales i sætningen. option betyder “mulighed” eller “alternativ”. Det er et feminint substantiv, hvilket blandt andet ses i kombinationen cette option. Et genbrugeligt eksempel er C’est une bonne option. – “Det er en god mulighed.” prend er tredje person ental i nutid af verbet prendre – “at tage”. I denne sætning er cette option subjektet, så prend betyder ikke fysisk “tager”, men indgår i udtrykket prendre du temps, “at tage eller kræve tid”. Formen følger subjektet: L’option prend ... – “Muligheden tager ...”, mens Les options prennent ... – “Mulighederne tager ...”. plus betyder her “mere” og indgår i en sammenligning. Sammen med de temps viser plus de temps, at noget kræver længere tid end et relevant alternativ eller en tidligere nævnt mulighed. Cette route prend plus de temps. – “Denne rute tager længere tid.” temps betyder “tid”. I udtrykket prendre du temps handler det om den tid, noget kræver. Efter sammenligningen står de: plus de temps – “mere/længere tid”. Et enkelt eksempel er J’ai besoin de temps. – “Jeg har brug for tid.” Samlet betyder cette option prend plus de temps, at denne mulighed kræver længere tid. Hele sætningen Oui, mais cette option prend plus de temps. betyder derfor: “Ja, men denne mulighed tager længere tid.” Oui bekræfter, mens mais markerer, at den bekræftede mulighed har den ulempe, at den kræver mere tid end det relevante alternativ.

8. Je vais rester ici et attendre ce bus.

   Jeg bliver her og venter på denne bus.

   Je vais

   jeg skal til at

   rester

   blive

   ici

   her

   et

   og

   attendre

   vente

   ce

   denne

   bus

   bus

   Uddybende forklaring

   Je vais består af pronomenet je i 1. person ental og formen vais af verbet aller. Sammen med et efterfølgende infinitiv bruges det her til den nære fremtid: je vais rester = »jeg bliver«/»jeg skal til at blive«. Det er ikke selve vais, der betyder »blive«. Eksempel: Je vais partir. — »Jeg tager af sted snart.« rester er infinitiven »blive« eller »forblive«. Den står efter vais, fordi den nære fremtid dannes med aller bøjet + et infinitiv. Eksempel: Nous allons rester ici. — »Vi bliver her.« ici er et stedadverbium, »her«. Det angiver stedet for handlingen og bøjes ikke efter person eller tal. et betyder »og« og forbinder her to sideordnede handlinger: rester og attendre. attendre er infinitiven »vente«. På fransk tager dette verbum normalt sit objekt direkte: attendre le bus svarer derfor ordret til »vente bussen«, selv om dansk bruger præpositionen »på«. Eksempel: J’attends le train. — »Jeg venter på toget.« ce er et påpegende bestemmelsesord foran et hankønsord i ental. Her står det foran bus, som er hankøn på fransk, og den faste oversættelse gør betydningen her til »denne«. Formen ændres efter køn og tal: ce bus, men cette voiture (»denne bil«) og ces bus (»disse busser«). Ce kan i andre sammenhænge også svare til »den«, men her er den tilsigtede betydning »denne«. bus er substantivet »bus«. Det er hankøn på fransk; derfor hedder det ce bus i ental. Flertalsformen er bus med samme stavemåde, men med flertalsbestemmelse, for eksempel ces bus. Hele strukturen er je vais + to sideordnede infinitiver: rester ici et attendre ce bus. Je vais markerer, at handlingerne ligger i den nære fremtid, mens et lader det samme hjælpeverbum gælde for både »blive« og »vente«. Resultatet er: »Jeg bliver her og venter på denne bus.«

9. C'est probablement le mieux si vous pouvez attendre.

   Det er nok bedst, hvis du kan vente.

   C'est

   det er

   probablement

   sandsynligvis; nok

   le mieux

   det bedste

   si

   hvis

   pouvez

   kan

   attendre

   vente

   Uddybende forklaring

   C'est betyder her "det er". Det er den faste sammentrækning af ce og est, hvor est er nutidsformen af être (at være) for tredje person ental. Ce fungerer som et demonstrativt pronomen; sætningen angiver ikke et mere specifikt navngivet referentled for det. probablement betyder her "sandsynligvis" eller, som i den faste oversættelse, "nok". Det er et adverbium, der gør vurderingen mindre sikker. Eksempel: Il viendra probablement. — "Han kommer sandsynligvis." le mieux betyder "det bedste" eller i denne formulering "bedst". Mieux er sammenligningsformen af bien: bien → mieux; le mieux er superlativformen, altså "det bedste" eller "bedst af mulighederne". Her er le mieux ikke et almindeligt adjektiv, der bøjes efter et efterfølgende substantiv, men en fast superlativisk formulering. Eksempel: C'est le mieux. — "Det er det bedste." si indleder her en betingelsesledsætning og betyder "hvis". Mønstret si + sætning kan bruges til at knytte en betingelse til en vurdering: C'est mieux si tu viens. — "Det er bedre, hvis du kommer." pouvez betyder her "kan" og er nutidsformen af pouvoir (at kunne) med vous. I denne ytring svarer vous til det danske "du" i den faste oversættelse; fransk bruger også vous ved formel tiltale til én person. Formen pouvez er ikke infinitiv, men en bøjet verbform. Eksempel: Vous pouvez entrer. — "Du kan gå ind." attendre betyder "at vente". Det er infinitiven efter pouvez, så konstruktionen pouvoir + infinitiv betyder "at kunne" gøre noget: Vous pouvez attendre. — "Du kan vente." Verbet kan også tage et direkte objekt, som i kontekstens attendre ce bus, "vente på denne bus". Samlet bygges ytringen sådan op: C'est giver vurderingen "det er", probablement gør den forsigtig, og le mieux angiver den bedste mulighed. si vous pouvez attendre tilføjer betingelsen "hvis du kan vente". Hele betydningen er derfor: "Det er nok bedst, hvis du kan vente."