Spørg om en forsinket bus | Lær fransk på dansk

French lesson set in a contemporary Paris everyday setting: At a bus stop, two adults talk about a delayed bus, traffic, and whether to wait for the same route..

DA → FR / Niveau: A2

Om denne lektion

Med Spørg om en forsinket bus kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

A

Excusez-moi, est-ce que le bus est en retard ?

eksyze-mwa, es-kø lø büs e an røtar? Undskyld, er bussen forsinket?
B

Il y a beaucoup de circulation près d'ici.

il ja boku dø sirkylasjong præ disi. Der er tæt trafik i nærheden.
A

Vous savez quand il va arriver ?

vu save kang-til va arive? Ved du, hvornår den kommer?
B

Il est encore en route.

il e angkor an rut. Den er stadig på vej.
B

Alors, l'attente peut être plus longue.

alor, latangt pø etr ply long. Så ventetiden kan blive længere.
A

Est-ce qu'il y a un autre bus sur la même ligne ?

es-kil-ja øn otr büs syr la mem linj? Er der en anden bus på den samme rute?
B

Oui, mais cette option prend plus de temps.

wi, mæ set opsjong prang ply dø tang. Det er der, men den mulighed tager længere tid.
A

Je vais rester ici et attendre ce bus.

sjø væ reste isi e atangdr sø büs. Jeg bliver her og venter på denne bus.
B

C'est probablement le mieux si vous pouvez attendre.

se probablement lø mjø si vu puve atangdr. Det er nok bedst, hvis du kan vente.

Ord for ord

Excusez-moi “Excusez-moi” bruges her som en høflig måde at få en fremmeds opmærksomhed på: undskyld mig. “Excusez” beder modtageren om at undskylde, og “moi” betyder mig. Du kan bruge “Excusez-moi” før et høfligt spørgsmål til en ukendt person.
est-ce que “est-ce que” gør resten af sætningen til et direkte spørgsmål: er bussen forsinket? “est-ce” og “que” danner sammen den faste spørgeform og binder spørgsmålet til “le bus est en retard”. Mønstret est-ce que + sætning kan bruges til mange direkte spørgsmål.
le “le” betyder her den og står foran “bus” i “le bus”. Det er den bestemte artikel, der bruges med dette maskuline entalsord. Du kan genbruge “le” foran et bestemt maskulint navneord.
bus “bus” betyder bus og er det transportmiddel, der tales om i “le bus est en retard”. Ordet bruges som navneord efter en artikel, for eksempel i “un autre bus” i samme dialog.
est “est” siger her, hvilken tilstand bussen er i, sammen med “en retard”: bussen er forsinket. “Est” er en form af “être”. Mønstret subjekt + est + tilstandsudtryk kan bruges til at beskrive en persons eller tings tilstand.
en retard “en retard” betyder her forsinket eller for sent i “le bus est en retard”. “En” og “retard” skal forstås sammen i dette udtryk; “retard” peger på forsinkelse. Udtrykket kan genbruges efter “être”, når man fortæller, at nogen eller noget er forsinket.
Il y a “Il y a” bruges samlet til at sige, at noget findes eller er til stede: der er meget trafik. “Il” er en del af den faste konstruktion, “y” bidrager med betydningen af tilstedeværelse, og “a” er en form af “avoir”. Mønstret “Il y a” + navneord bruges til at sige, at der er noget et sted eller i en situation.
beaucoup “beaucoup” angiver her en stor mængde i “beaucoup de circulation”: meget trafik. Det står sammen med “de” foran det, der måles. Mønstret beaucoup de + navneord bruges til at tale om meget af noget.
de I “beaucoup de circulation” indleder “de” det, som mængdeordet “beaucoup” gælder for. Her forbindes “de” altså med mængden og ikke med en bestemt enkelt genstand. Mønstret beaucoup de + navneord kan bruges til at angive en stor mængde.
circulation “circulation” betyder her trafik, især trafikken der forklarer bussens forsinkelse. Ordet står i mængdeudtrykket “beaucoup de circulation”. Det kan bruges, når man taler om trafik omkring en vej eller et sted.
près “près” angiver her nærhed i “près d'ici”: tæt på. Det præciseres med “d'ici”, som angiver, hvad stedet sammenlignes med. Mønstret près de + sted bruges til at beskrive, at noget ligger tæt på et sted.
d'ici “d'ici” betyder her fra eller omkring dette sted og afslutter udtrykket “près d'ici”: i nærheden herfra. “d'” er den forkortede form af “de” foran “ici”, og “ici” betyder her. Udtrykket kan bruges til at placere noget i forhold til det sted, hvor man befinder sig.
Vous “Vous” betyder her De eller du i høflig tiltale og bruges, når en voksen spørger en anden person høfligt: “Vous savez quand il va arriver ?”. Det kan også bruges til flere personer, men her er det en høflig henvendelse til én person. Mønstret “Vous” + udsagnsord bruges til høflige spørgsmål og udsagn.
savez “savez” betyder her ved i spørgsmålet “Vous savez quand il va arriver ?”. Det er den form af “savoir”, der står sammen med “Vous”. Mønstret Vous savez + indirekte spørgsmål kan bruges til at spørge, om nogen kender et svar eller tidspunkt.
quand “quand” betyder hvornår og indleder tidsdelen “quand il va arriver”. Det forbinder spørgsmålet om at vide noget med det tidspunkt, hvor bussen ankommer. Mønstret quand + sætning bruges til at spørge om eller angive et tidspunkt.
il “il” henviser her til bussen i “il va arriver”, fordi “bus” omtales som maskulint på fransk. Formen betyder han eller den, afhængigt af sammenhængen. Mønstret il + va + udsagnsordsform bruges her til at tale om, hvad bussen snart vil gøre.
va “va” udtrykker her, at bussen er på vej til at ankomme i “il va arriver”. Det er en form af “aller”, som sammen med “arriver” danner en nær fremtid. Mønstret va + udsagnsordsform kan bruges om noget, der snart vil ske.
arriver “arriver” betyder ankomme og står efter “va” i “il va arriver”. Det er handlingen, som bussen snart vil udføre. Mønstret va + arriver bruges til at sige, at nogen eller noget snart ankommer.
encore “encore” betyder her stadig i “Il est encore en route”: bussen er ikke fremme endnu. Det viser, at situationen fortsætter på dette tidspunkt. Ordet kan bruges til at beskrive noget, der fortsat er tilfældet.
en route “en route” betyder her på vej eller undervejs i “Il est encore en route”. “En” og “route” danner sammen dette faste udtryk; “route” peger på vejen eller ruten, som noget bevæger sig ad. Udtrykket kan bruges om en person eller et transportmiddel, der endnu ikke er fremme.
Alors “Alors” betyder her så og indleder konsekvensen af den lange trafik og bussens fortsatte rejse: ventetiden kan blive længere. Det fungerer som en overgang fra oplysninger til en konklusion. Du kan bruge “Alors” i begyndelsen af et udsagn, når du drager en praktisk følge af det foregående.
l'attente “l'attente” betyder her ventetiden, altså den tid man venter på bussen. “l'” er den forkortede form af “la” foran en vokal, og “attente” betegner selve ventetiden. Ordet er nyttigt, når man taler om ventetid på transport eller i en kø.
peut “peut” udtrykker her mulighed: ventetiden kan blive længere i “l'attente peut être plus longue”. Det er en form af “pouvoir”, og betydningen opstår sammen med “être”. Mønstret peut + udsagnsordsform bruges til at sige, at noget er muligt.
être “être” betyder være og står efter “peut” i “peut être plus longue”. Det beskriver her, hvilken egenskab ventetiden muligvis får. Mønstret peut être + beskrivende udtryk bruges til at angive en mulig tilstand.
plus “plus” betyder her mere og gør “longue” komparativ, så “plus longue” betyder længere. Det står foran det beskrivende ord, som sammenlignes. Mønstret plus + beskrivende ord bruges til at udtrykke en højere grad.
longue “longue” betyder her længere i “l'attente peut être plus longue”. Formen passer til “l'attente”, som er et feminint ord, og “plus” giver den sammenlignende betydning. Udtrykket “plus longue” bruges, når en ventetid eller anden varighed overstiger en tidligere forventning.
Est-ce qu'il y a “Est-ce qu'il y a” er hele spørgeformen for er der i “Est-ce qu'il y a un autre bus...?”. “Est-ce” markerer spørgsmålet, “qu'il” forbinder spørgeformen med konstruktionen, “y” udtrykker tilstedeværelse, og “a” er en form af “avoir”. Mønstret “Est-ce qu'il y a” + navneord bruges til at spørge, om noget findes eller er tilgængeligt.
un “un” betyder her en og introducerer “un autre bus”, altså en anden bus. Det er den ubestemte artikel foran det maskuline ord “bus”. Mønstret un + maskulint navneord bruges, når man nævner én ikke nærmere bestemt ting.
autre “autre” betyder her anden i “un autre bus” og viser, at der er tale om en bus ud over den, man allerede taler om. Det står efter “un” og foran “bus”. Mønstret un autre + navneord bruges til at bede om eller omtale en alternativ mulighed.
sur “sur” betyder her på i “sur la même ligne” og forbinder bussen med den linje, den kører på. I denne transportsammenhæng beskriver det tilknytning til en rute eller linje. Du kan bruge sur sammen med en transportlinje, når du angiver, hvilken linje noget hører til.
la “la” betyder her den og står foran “même ligne” i “la même ligne”. Det er den bestemte artikel, der bruges med det feminine entalsord “ligne”. Du kan genbruge “la” foran et bestemt feminint navneord.
même “même” betyder her samme i “la même ligne” og viser, at linjen allerede er kendt fra samtalen. Det står mellem artiklen “la” og navneordet “ligne”. Mønstret la même + navneord bruges til at pege på den identiske ting eller rute, man allerede har nævnt.
ligne “ligne” betyder her linje eller rute i transportsystemet, især i “la même ligne”. Ordet er det navneord, som “la” og “même” beskriver. Det kan bruges, når man taler om en bestemt buslinje eller anden transportlinje.
Oui “Oui” betyder ja og bekræfter her, at der findes en anden bus på samme linje. Det står som et kort svar før kontrasten i “Oui, mais cette option prend plus de temps”. Du kan bruge “Oui” som svar på et spørgsmål, der kan besvares bekræftende.
mais “mais” betyder men og indleder her kontrasten mellem, at den anden bus findes, og at den tager længere tid. Det forbinder de to dele i “Oui, mais cette option prend plus de temps”. Mønstret A, mais B bruges, når den anden del begrænser eller ændrer betydningen af den første.
cette “cette” betyder her denne eller den og beskriver “option” i “cette option”. Formen bruges, fordi “option” er et feminint entalsord. Mønstret cette + feminint navneord bruges til at pege på en bestemt mulighed eller ting.
option “option” betyder her mulighed eller alternativ i “cette option”. Det er den alternative bus, som netop er blevet nævnt. Ordet kan bruges, når man sammenligner forskellige valg i en praktisk situation.
prend “prend” betyder her tager i “cette option prend plus de temps”: denne mulighed kræver mere tid. Det er en form af “prendre”, som i dette mønster bruges sammen med et tidsudtryk. Mønstret prend + tidsudtryk kan bruges til at beskrive, hvor lang tid en mulighed eller aktivitet kræver.
temps “temps” betyder her tid i “plus de temps”. Sammen med “prend” angiver det, hvor meget tid den alternative busrejse kræver. Mønstret prendre ... de temps bruges til at tale om tidsforbrug.
Je “Je” betyder jeg og er den, der træffer beslutningen i “Je vais rester ici et attendre ce bus”. Det står som subjekt før udsagnsordet “vais”. Mønstret Je + udsagnsord bruges til at fortælle om egne handlinger, planer eller valg.
vais “vais” udtrykker her en plan om at blive og vente i “Je vais rester ici et attendre ce bus”. Det er en form af “aller”, som sammen med infinitiverne “rester” og “attendre” danner en nær fremtid. Mønstret Je vais + udsagnsordsform bruges til at fortælle, hvad man vil gøre snart.
rester “rester” betyder blive eller forblive og står efter “vais” i “Je vais rester ici”. Det beskriver, at personen ikke forlader busstoppestedet. Mønstret vais rester + sted bruges til at fortælle, hvor man planlægger at blive.
ici “ici” betyder her og angiver stedet i “rester ici”. Det viser, at taleren vil blive på det nuværende sted. Mønstret rester ici kan bruges, når man fortæller, at man bliver, hvor man er.
et “et” betyder og og forbinder de to handlinger “rester” og “attendre” i “Je vais rester ici et attendre ce bus”. Det viser, at begge handlinger hører til samme plan. Du kan bruge “et” til at forbinde to handlinger eller oplysninger.
attendre “attendre” betyder vente og står som den anden handling i “Je vais rester ici et attendre ce bus”. “Ce bus” er det, som personen venter på. Mønstret attendre + genstand bruges til at sige, hvad man venter på.
ce “ce” betyder denne eller den og står foran “bus” i “ce bus”. Det peger på den bestemte bus, som samtalen allerede handler om, og formen passer til det maskuline entalsord “bus”. Mønstret ce + maskulint navneord bruges til at pege på en bestemt ting.
C'est “C'est” betyder det er eller det er den bedste løsning og bruges her til at vurdere valget om at blive. Det er en sammentrækning af “ce” og “est”. Udtrykket “C'est probablement le mieux” kan bruges til at give en vurdering af en mulighed.
probablement “probablement” betyder sandsynligvis og gør vurderingen i “C'est probablement le mieux” mindre sikker. Det viser, at taleren mener, at valget nok er bedst, men ikke hævder det helt sikkert. Ordet kan bruges til at markere en sandsynlig vurdering.
mieux “mieux” betyder her bedst i udtrykket “le mieux”: den bedste løsning. Sammen med “le” bruges det til at vurdere, hvilken mulighed der er bedst. Udtrykket le mieux kan genbruges, når man vælger den mest hensigtsmæssige løsning.
si “si” betyder hvis og indleder betingelsen “si vous pouvez attendre”. Det forbinder anbefalingen om at blive med muligheden for faktisk at kunne vente. Mønstret si + sætning bruges til at angive en betingelse.
pouvez “pouvez” betyder her kan eller er i stand til og står sammen med “Vous” i “si vous pouvez attendre”. Det er en form af “pouvoir” og efterfølges af “attendre”. Mønstret Vous pouvez + udsagnsordsform bruges til at tale om, hvad en person kan gøre.

Grammatikpunkter

il y a + nom

Il y a beaucoup de circulation.

il ja boku dø sirkylasjong.

Der er meget trafik.

il y a er det faste franske udtryk for »der er« og bruges foran et navneord.

être en retard

Excusez-moi, le bus est en retard.

eksyze-mwa, lø büs e an røtar.

Undskyld mig, bussen er forsinket.

être en retard er et fast udtryk for at være forsinket; en retard ændres ikke efter køn.

Fransk Ordforråd

arriver Verbum
arive ankomme

il va arriver

attente Substantiv
atangt ventetid

l'attente

beaucoup Adverbium
boku meget

beaucoup de circulation

bus Substantiv
büs bus

le bus

circulation Substantiv
sirkylasjong trafik

de circulation

en route Frase
ang rut på vej

Il est encore en route

encore Adverbium
angkor stadig

Il est encore en route

être en retard Frase
etr an røtar være forsinket est en retard

le bus est en retard

excusez-moi Frase
eksyze-mwa undskyld mig

Excusez-moi

il y a Frase
il ja der er

Il y a beaucoup de circulation

près de Præposition
præ dø i nærheden af

près d'ici

savoir Verbum
savoar vide savez

Vous savez quand

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Den er stadig på vej.

Vis SvarIl est encore en route.

Så ventetiden kan blive længere.

Vis SvarAlors, l'attente peut être plus longue.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

trafik

Vis Svarcirculation

ankomme

Vis Svararriver

meget

Vis Svarbeaucoup

vide

Vis Svarsavez