J'ai
J'ai betyder her «jeg har» i udtrykket for at have brug for hjælp. Det er en form af avoir med je. Mønstret J'ai besoin bruges foran det, man har brug for.
besoin
Besoin betyder her «brug» eller «behov» som del af udtrykket J'ai besoin d'aide: «jeg har brug for hjælp». Ordet bruges sammen med de eller d' foran det, man har brug for.
d'aide
D'aide betyder her «hjælp» efter J'ai besoin. Formen indeholder de foran aide, hvor vokalerne mødes, og derfor skrives forbindelsen d'aide. Den kan bruges til at angive, hvad man har brug for.
pour
Pour betyder i J'ai besoin d'aide pour acheter «for at» og viser formålet med hjælpen. I billet pour ce trajet betyder det derimod «til» foran den rejse, billetten gælder. Det står her både foran acheter og foran et navneord.
acheter
Acheter betyder «at købe» og står her efter pour for at beskrive formålet. Som infinitiv kan det bruges efter pour, når man forklarer, hvad man vil gøre.
un
Un betyder her «en» i un billet, altså en billet som ikke tidligere er specificeret. Det står foran billet som den ubestemte artikel. Mønstret un + navneord bruges til at introducere én ting.
billet
Billet betyder «billet» i forbindelse med en togrejse. I J'ai besoin d'aide og l'acheter henviser samtalen til denne billet. Ordet kan bruges efter un for at tale om en billet.
ce
Ce betyder «denne» i ce trajet og peger på den konkrete rejse, som samtalen handler om. Det står foran trajet. Mønstret ce + navneord bruges til at udpege noget bestemt.
trajet
Trajet betyder her «rejse» eller «strækning» i ce trajet. I fin du trajet betegner det den rejse, som slutter. Ordet bruges derfor om den konkrete rute eller tur, billetten gælder.
Tu
Tu betyder «du» og er subjektet i Tu peux l'acheter. Det står foran verbet peux. Mønstret Tu peux + infinitiv bruges til at sige, hvad du kan gøre.
peux
Peux betyder her «kan» i Tu peux l'acheter. Det er en form af pouvoir, som sammen med l'acheter udtrykker mulighed eller evne. Efter peux står den handling, man kan udføre, her l'acheter.
l'acheter
L'acheter betyder «købe den», hvor l' henviser til billetten, og acheter angiver handlingen. Hele forbindelsen står efter peux, så Tu peux l'acheter betyder «du kan købe den». Et objektpronomen som l' står her direkte foran infinitiven acheter.
à
À betyder her «ved» eller «i» i à cette borne og angiver stedet, hvor billetten kan købes. Det står foran stedet cette borne. Mønstret à + sted bruges til at angive, hvor noget foregår.
cette
Cette betyder «denne» i cette borne og peger på den automat, der er lige ved hånden. Det står foran borne. Mønstret cette + navneord bruges til at udpege en bestemt ting.
borne
Borne betyder her «automat» eller «billetmaskine» i transportsammenhæng. À cette borne er stedet, hvor man kan købe billetten. Ordet kan bruges efter à, når man angiver en automat eller terminal som sted.
Quelle
Quelle betyder «hvilken» og indleder spørgsmålet om, hvilken mulighed der skal vælges. Det står foran option. Mønstret Quelle + navneord bruges til at spørge om et valg mellem muligheder.
option
Option betyder «mulighed» eller «valg» i spørgsmålet Quelle option est-ce que je dois choisir d'abord ? Ordet betegner det punkt på maskinen, som skal vælges. Det bruges her efter Quelle.
est-ce que
Est-ce que gør Quelle option est-ce que je dois choisir d'abord ? til et direkte spørgsmål. Est-ce er den spørgende del, og que forbinder den med sætningen je dois choisir d'abord, som følger. Udtrykket står foran en almindelig sætning med subjekt og verballed.
je
Je betyder «jeg» og er subjektet i je dois choisir; den samme form skrives Je med stort begyndelsesbogstav i Je vois. Det står foran verbet i begge sætninger. Mønstret je + verb bruges til at fortælle, hvad man selv gør eller skal gøre.
dois
Dois betyder her «skal» eller «er nødt til» i je dois choisir. Det er en form af devoir og står foran infinitiven choisir. Mønstret je dois + infinitiv bruges til at udtrykke nødvendighed.
choisir
Choisir betyder «at vælge» og angiver den handling, der er nødvendig i je dois choisir. Det står som infinitiv efter dois. Det kan bruges foran det, man vælger, her Quelle option.
d'abord
D'abord betyder «først» eller «til at begynde med» og viser, at valget af option er det første trin. Det står til sidst i spørgsmålet. Ordet kan bruges til at markere rækkefølgen i en procedure.
Choisis
Choisis betyder «vælg» og er en direkte instruktion til den anden person. Det står først i Choisis ta destination og efterfølges af det, der skal vælges. Mønstret Choisis + navneord bruges til at give en enkel anvisning.
ta
Ta betyder «din» i ta destination og viser, at destinationen hører sammen med den person, der tiltales. Det står foran destination. Mønstret ta + navneord bruges til at angive noget, der er knyttet til den anden person.
destination
Destination betyder «destination» og er det sted, man skal vælge på billettemaskinen. Det står efter ta i ta destination. Ordet kan bruges som det, der vælges efter Choisis.
sur
Sur betyder «på» i sur l'écran og angiver skærmen som den overflade eller visning, hvor destinationen findes. Det står foran l'écran. Mønstret sur + sted eller overflade bruges til at angive, hvor noget vises.
l'écran
L'écran betyder «skærmen» i sur l'écran. L' er den forkortede form af den bestemte artikel foran écran, som begynder med en vokal. Udtrykket bruges her om den skærm, hvor man vælger destinationen.
Comment
Comment betyder «hvordan» og indleder spørgsmålet om måden at kontrollere skiftestedet på. Det står foran vérifier. Mønstret Comment + infinitiv kan bruges til at spørge, hvordan man udfører en handling.
vérifier
Vérifier betyder «at kontrollere» eller «at tjekke» i spørgsmålet om, hvor man skal skifte tog. Det står efter Comment som den handling, man spørger til. Ordet bruges her med en efterfølgende hvor-sætning, der forklarer, hvad man kontrollerer.
où
Où betyder «hvor» og indleder den del, der angiver stedet for togskiftet. I où je dois changer de train står det foran je dois changer de train. Mønstret où + sætning bruges til at spørge om eller angive et sted.
changer
Changer betyder her «at skifte tog» i changer de train. Det står som infinitiv efter dois og beskriver den handling, den rejsende skal udføre. Forbindelsen changer de + transportmiddel bruges til at tale om at skifte.
de
De betyder i changer de train den forbindelse, der bruges, når man taler om at skifte fra ét tog til et andet. Det står mellem changer og train. Mønstret changer de + navneord bruges til at angive, hvad man skifter.
train
Train betyder «tog» i changer de train. Sammen med changer og de beskriver det et togskift under rejsen. Ordet bruges her efter de.
Les
Les betyder «de» eller «de bestemte» i Les détails du trajet og viser, at der er tale om bestemte rutedetaljer. Det står foran détails. Mønstret Les + navneord bruges, når man taler om flere bestemte ting.
détails
Détails betyder «detaljer» i Les détails du trajet, altså oplysningerne om ruten. Det er det, der vises før betalingen. Ordet står efter Les og foran du trajet.
du
Du betyder her «af den» eller «om den» i du trajet og forbinder détails med den konkrete rejse. Det er en sammentrækning af de og le. Forbindelsen détails du trajet bruges til at angive, hvilke detaljer der menes.
s'affichent
S'affichent betyder her «vises» eller «kommer frem på skærmen» om rutedetaljerne. Formen bruges med Les détails som det, der bliver vist. Verbet s'afficher kan bruges om oplysninger, der vises på en skærm.
avant
Avant betyder «før» og angiver, at rutedetaljerne vises inden betalingen. Det står foran le paiement. Mønstret avant + navneord bruges til at angive, hvad der sker tidligere i rækkefølgen.
le
Le betyder «den» eller «det» som bestemt artikel i le paiement. Det gør paiement til den bestemte betaling, der foregår ved billetkøbet. Det står direkte foran paiement.
paiement
Paiement betyder «betaling» og betegner det trin, der kommer efter visningen af rutedetaljerne. Det står efter le i le paiement. Ordet kan bruges efter avant, når man angiver, hvad der sker før betalingen.
vois
Vois betyder «ser» i Je vois maintenant og beskriver, at personen nu kan se oplysningerne. Det er en form af voir med je. Mønstret je vois + det, man ser, kan også efterfølges af en hvor-sætning som her.
maintenant
Maintenant betyder «nu» og viser, at oplysningerne er synlige på dette tidspunkt. Det står mellem Je vois og resten af sætningen. Ordet bruges til at markere en ændring eller situation på det aktuelle tidspunkt.
Garde
Garde betyder «behold» eller «hav hos dig» som en direkte instruktion om billetten. Det står først i Garde le billet avec toi. Mønstret Garde + genstand bruges til at bede nogen om ikke at lægge eller give genstanden fra sig.
avec
Avec betyder «med» i avec toi og angiver, at billetten skal være sammen med den person, der tiltales. Det står foran toi. Mønstret avec + pronomen eller navneord bruges til at angive, hvem eller hvad noget er sammen med.
toi
Toi betyder «dig» i avec toi. Formen står efter præpositionen avec og henviser til den person, der skal have billetten hos sig. Efter præpositioner bruges denne betonede form i stedet for je eller tu.
jusqu'à
Jusqu'à betyder «indtil» og angiver slutpunktet for, hvor længe billetten skal være hos personen. I jusqu'à la fin du trajet er slutpunktet slutningen af rejsen. Det står foran det tidsmæssige slutpunkt la fin du trajet.
la
La er den bestemte artikel i la fin og betyder her «den». Den står foran fin og gør slutningen til et bestemt punkt i rejsen. Forbindelsen la fin du trajet betyder «slutningen på rejsen».
fin
Fin betyder «slutning» i la fin du trajet og angiver, hvornår rejsen er overstået. Det står efter la og før du trajet. Sammen med jusqu'à bruges det til at angive, at noget skal vare frem til rejsens slutning.