Køb af en togbillet med skift | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J'ai besoin d'aide pour acheter un billet pour ce trajet.

   Jeg har brug for hjælp til at købe en billet til denne rejse.

   J'ai besoin d'aide

   jeg har brug for hjælp

   acheter

   købe

   un billet

   en billet

   pour

   til

   ce

   denne

   trajet

   rejse

   Uddybende forklaring

   J'ai besoin d'aide betyder her “jeg har brug for hjælp”. Det er en fast og meget nyttig fransk konstruktion: avoir besoin de + navneord = “have brug for + navneord”. J'ai er je + ai, altså første person ental af avoir (“at have”); vokalen i je falder bort foran ai. I d'aide bliver de til d' foran vokalen i aide. Eksempel: J'ai besoin de temps. — “Jeg har brug for tid.” acheter betyder “at købe”. Det er infinitivformen, som står efter pour i konstruktionen pour + infinitiv, når formålet er “for at …”. Eksempel: Je viens pour acheter du pain. — “Jeg kommer for at købe brød.” un billet betyder “en billet”. billet er et hankønsord, og un er den ubestemte artikel i hankøn ental. Flertal er des billets. Eksempel: J'achète un billet. — “Jeg køber en billet.” pour betyder her “til” i betydningen, at billetten gælder en bestemt rejse eller strækning. Det kan også indlede en formålsforbindelse, som i pour acheter; betydningen bestemmes af det, der følger efter. ce betyder “denne” foran et hankønsord i ental. Det bøjes efter det følgende navneord: ce trajet, men cette route foran et hunkønsord. Formen ce angiver ikke i sig selv en bestemt grammatisk afstand; den peger her på det omtalte trajet. trajet betyder “rejse”, “strækning” eller “tur” fra ét sted til et andet. Det er et hankønsord: un trajet. Det betegner især selve ruten eller strækningen, mens voyage oftere betegner en rejse som oplevelse eller længere tur. Samlet består sætningen af behovskonstruktionen J'ai besoin de, navneordet aide, formålet pour acheter, genstanden un billet og præciseringen pour ce trajet: “Jeg har brug for hjælp til at købe en billet til denne rejse.”

2. Tu peux l'acheter à cette borne.

   Du kan købe den i denne automat.

   Tu peux

   du kan

   l'acheter

   købe den

   à

   i/ved

   cette

   denne

   borne

   automat

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her “du kan”. peux er 2. person ental i nutid af pouvoir (”at kunne”): je peux, tu peux, il/elle peut. Konstruktionen tu peux + infinitiv bruges til at sige, at du kan eller har mulighed for at gøre noget. Eksempel: Tu peux attendre. — “Du kan vente.” l'acheter betyder her “købe den”. acheter er infinitiven “at købe”. l' er det direkte objektspronomen, der står foran verbet og betyder “den” i den faste oversættelse; apostroffen er en elision foran vokallyden i acheter. I andre sammenhænge kan l' også svare til “ham” eller “hende”, men her angiver oversættelsen, at objektet er “den” — billetten fra den foregående sætning. Eksempel: Je vais l'acheter. — “Jeg vil købe den.” à forbinder handlingen med stedet og betyder her “i/ved”. Det er en præposition; den præcise danske gengivelse afhænger af relationen til stedet. Her introducerer den stedet, hvor købet kan foretages: à cette borne. cette betyder “denne” og står foran et hunkønsord i ental. Demonstrativerne ændrer form efter det følgende substantivs grammatiske køn og tal: ce foran hankønsord i ental, cette foran hunkønsord i ental og ces i flertal. cette identificerer ikke i sig selv, hvem eller hvad der omtales; her bestemmes den konkrete genstand af borne og situationen. borne er et hunkønsord, der her betyder “automat” eller “terminal”, altså en selvbetjeningsmaskine. Det står i ental efter cette; derfor får den samlede nominalgruppe formen cette borne. Eksempel: La borne imprime le billet. — “Automaten udskriver billetten.” Samlet består sætningen af muligheden Tu peux, infinitiven acheter med objektet l', og stedsleddet à cette borne: “Du kan købe den i denne automat.” Sætningen siger, at den omtalte genstand kan købes ved den angivne automat.

3. Quelle option est-ce que je dois choisir d'abord ?

   Hvilken mulighed skal jeg vælge først?

   Quelle

   hvilken

   option

   mulighed

   est-ce que

   spørgsmålsmarkør

   je dois

   jeg skal

   choisir

   vælge

   d'abord

   først

   Uddybende forklaring

   Quelle betyder her “hvilken” og står i femininum ental, fordi option er et feminint navneord i ental. Formen følger det navneord, den knytter sig til: quel (maskulinum ental), quelle (femininum ental), quels (maskulinum flertal) og quelles (femininum flertal). Eksempel: Quelle porte ? — “Hvilken dør?” option betyder “mulighed” eller “valg”. Det er et feminint navneord: une option, des options. I denne sætning er det den mulighed, der skal vælges. est-ce que er en fast måde at markere et direkte spørgsmål på. Den ændrer ikke selve spørgsmålsordet eller verbets person. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que tu viens ? — “Kommer du?” je dois kommer af verbet devoir og betyder her “jeg skal” i betydningen, at taleren har noget, der skal gøres. dois er nutidsformen for første person ental: je dois; andre former er for eksempel tu dois og il doit. I kombination med et infinitiv følger handlingen efter: Je dois attendre. — “Jeg skal vente.” choisir betyder “at vælge”. Det står i infinitiv efter dois, så det er devoir, der bærer person- og tidsformen, mens choisir forbliver infinitiv. Eksempel: Nous devons choisir. — “Vi skal vælge.” d'abord betyder “først” eller “til at begynde med”. Her angiver det, at valget skal ske som det første trin. Det er ikke en del af verbet choisir, men et adverbial, der knytter sig til hele handlingen. Sætningen bygges således op: Quelle option spørger, hvilken mulighed der er tale om; est-ce que gør helheden til et direkte spørgsmål; je dois choisir betyder “jeg skal vælge”; og d'abord placerer valget først i rækkefølgen. Samlet betyder den: “Hvilken mulighed skal jeg vælge først?”

4. Choisis ta destination sur l'écran.

   Vælg din destination på skærmen.

   Choisis

   vælg

   ta

   din

   destination

   destination

   sur

   på

   l'écran

   skærmen

   Uddybende forklaring

   Choisis betyder her “vælg” og er bydeform af choisir (“at vælge”) til én person, som tiltales med tu. I en opfordring står verbet uden et udsagnssubjekt: Choisis ! = “Vælg!”. Sammenlign med Choisissez !, som bruges til flere personer eller høflig tiltale med vous. ta betyder “din” foran destination. Det er et ejestedord, der bøjes efter det ejede ord: ta bruges foran et entalshunkønsord, mens ton bruges foran et entals­hankønsord, og tes foran flertal. Her er destination hunkøn, så formen er ta; formen fortæller ikke, om ejeren er mand eller kvinde. destination betyder “destination” eller “mål” og er et hunkønsord: une destination, la destination. I denne sætning er det den destination, der skal vælges. Et nyttigt flertal er des destinations (“destinationer”). sur betyder “på” i forbindelsen med en overflade eller placering. Her angiver det, hvor destinationen skal vælges: på skærmen. Det er en præposition og ændrer ikke form efter det følgende navneord. l'écran betyder “skærmen”. Det består af den bestemte artikel le og navneordet écran (“skærm”); le bliver til l' foran vokallyden i écran. écran er hankøn, så man siger un écran og l'écran. Apostroffen markerer altså en elision, ikke et selvstændigt ord. Sætningen samles sådan: Choisis giver opfordringen “vælg”, ta destination betyder “din destination”, og sur l'écran angiver stedet “på skærmen”. Hele ytringen betyder derfor: “Vælg din destination på skærmen.” Den direkte bydeform er en almindelig måde at give en instruktion til én person på.

5. Comment vérifier où je dois changer de train ?

   Hvordan tjekker jeg, hvor jeg skal skifte?

   Comment

   hvordan

   vérifier

   tjekke

   où

   hvor

   je dois

   jeg skal

   changer

   skifte eller ændre

   de train

   tog i udtrykket “skifte tog”

   Uddybende forklaring

   Comment står først som spørgeordet “hvordan”. Det spørger om måden eller fremgangsmåden. I mønstret Comment + infinitiv ... ? betyder det “Hvordan kan man ...?” eller mere direkte “Hvordan ...?”; her er handlingen vérifier. vérifier betyder her at kontrollere eller tjekke, om man har de rigtige oplysninger. Det er infinitivformen, som kan bruges efter comment i dette spørgsmål. Bøjning i nutid er for eksempel je vérifie = “jeg tjekker” og nous vérifions = “vi tjekker”. Eksempel: Je vérifie l'horaire. = “Jeg tjekker køreplanen.” où betyder “hvor” og indleder her et indlejret spørgsmål om sted eller punkt på en rejse. Det gentages ikke som et selvstændigt direkte spørgsmål; det forbinder spørgsmålet med det, der skal kontrolleres: hvor skiftet skal ske. je dois betyder “jeg skal” i betydningen, at taleren er nødt til det eller har brug for at gøre det. dois er nutidsformen af verbet devoir med je; den samme form bruges ikke med alle personer: je dois, men nous devons = “vi skal”. Eksempel: Je dois partir. = “Jeg skal af sted.” Her siger formen ikke i sig selv, hvem der har fastsat kravet; den angiver talerens nødvendighed eller forpligtelse. changer er infinitivformen af “skifte” eller “ændre”. I denne sætning handler den om at skifte tog, ikke om at ændre en genstand. changer kan også bruges direkte med noget, der ændres, som i changer l'heure = “ændre tidspunktet”. Efter de får man i stedet mønstret changer de + transportmiddel eller anden type: changer de train = “skifte tog”. de train fuldender transportudtrykket changer de train. de er ikke her bedst forstået som det danske “af”; sammen med changer markerer det, at man skifter fra ét tog til et andet. train betyder “tog”. Eksempel: Nous devons changer de train à Lyon. = “Vi skal skifte tog i Lyon.” Samlet består spørgsmålet af Comment vérifier (“Hvordan tjekker man?”), où (“hvor”) og den indlejrede handling je dois changer de train (“jeg skal skifte tog”). Den faste betydning er derfor: “Hvordan tjekker jeg, hvor jeg skal skifte?”

6. Les détails du trajet s'affichent avant le paiement.

   Rutedetaljerne vises før betaling.

   détails

   detaljer

   trajet

   rute

   s'affichent

   vises

   avant

   før

   paiement

   betaling

   Uddybende forklaring

   détails betyder her de konkrete oplysninger eller enkeltdele i noget. Grundformen er détail (maskulinum); détails er flertal. Eksempel: Un détail manque. – “Der mangler en detalje.” trajet betegner en rejse eller rute fra ét sted til et andet. Det er et maskulint substantiv; du trajet er de + le trajet, altså “om/for ruten” i denne sammenhæng. Eksempel: Le trajet est court. – “Ruten er kort.” s'affichent kommer af s'afficher og betyder her “bliver vist” eller “vises”. Formen er nutid, 3. person flertal, fordi subjektet Les détails er flertal. Det refleksive pronomen er en del af verbets form; det betyder ikke her, at detaljerne selv udfører en bevidst handling. Sammenlign: Le prix s'affiche. – “Prisen vises.” Her er subjektet ental, så verbet står som s'affiche. avant betyder “før”. Her står det foran substantivet le paiement og angiver rækkefølgen mellem to begivenheder. Det kan også stå foran en ledsætning, for eksempel Avant de partir, je vérifie le billet. – “Før jeg tager af sted, tjekker jeg billetten.” paiement betyder “betaling” og er et maskulint substantiv. Det kommer af verbet payer (“at betale”), men paiement betegner selve betalingen eller betalingshandlingen. Eksempel: Le paiement est confirmé. – “Betalingen er bekræftet.” Hele sætningen bygges sådan: Les détails du trajet er subjektet, s'affichent siger, at disse oplysninger vises, og avant le paiement placerer visningen tidsmæssigt før betalingen. Den samlede betydning er derfor: “Rutedetaljerne vises før betaling.”

7. Je vois maintenant où je dois changer de train.

   Jeg kan nu se, hvor jeg skal skifte.

   vois

   ser

   maintenant

   nu

   où

   hvor

   je dois

   jeg skal

   changer

   skifte

   train

   tog

   Uddybende forklaring

   vois kommer fra verbet voir (»at se«). Formen er nutid, 1. person ental: je vois = »jeg ser«. Den samme form kan også bruges om at forstå noget i situationen. Eksempel: Je vois la gare. — »Jeg kan se stationen.« maintenant betyder »nu« og placerer handlingen på taletidspunktet. Det ændrer ikke verbets person eller tal. où betyder »hvor« og indleder her et indlejret spørgsmål om et sted eller en placering. Det er ikke det samme som ou uden accent, der betyder »eller«. Eksempel: Je sais où il est. — »Jeg ved, hvor han er.« je dois består af pronomenet je (»jeg«) og dois, som er 1. person ental nutid af devoir (»at skulle« eller »at være nødt til«). Her udtrykker dois nødvendighed: je dois changer = »jeg skal skifte«. Det er ikke i sig selv en almindelig fremtidsform. Eksempel: Je dois partir. — »Jeg skal gå.« changer betyder her »at skifte«. Efter devoir står det i infinitiv, fordi devoir er et modalverb, der angiver nødvendighed for den følgende handling. I transportudtrykket changer de train betyder det »at skifte tog«; de indgår i konstruktionen med et ubestemt eller generelt transportmiddel og betyder ikke her »af toget«. train betyder »tog«. Det er et hankønsord: un train (»et tog«), des trains (»tog« i flertal). I changer de train står train i den viste entalsform efter de, men denne konstruktion bruger ikke den bestemte artikel le og angiver ikke i sig selv et bestemt antal tog. Samlet er opbygningen Je vois maintenant (»jeg kan nu se«) + où (»hvor«) + je dois changer de train (»jeg skal skifte tog«). Hele ytringen betyder derfor: »Jeg kan nu se, hvor jeg skal skifte.«

8. Garde le billet avec toi jusqu'à la fin du trajet.

   Hav billetten på dig, indtil rejsen er slut.

   Garde

   hav

   le billet

   billetten

   avec toi

   på dig

   jusqu'à

   indtil

   la fin

   slutningen

   du trajet

   af rejsen

   Uddybende forklaring

   Garde betyder her “hav” som en direkte opfordring til én person. Det er imperativ af garder (“at have på sig”, “at beholde” eller “at passe på” afhængigt af sammenhængen). Imperativen til tu står normalt uden subjektpronomen: Garde le billet. = “Hav billetten.” Til flere personer eller høfligt til én person bruges formen gardez. le billet er “billetten”. billet er et hankønsord, og le er den bestemte artikel i hankøn ental. Den bestemte artikel viser her, at der menes en bestemt billet, ikke at ordet angiver et antal. Eksempel: J'ai le billet. = “Jeg har billetten.” avec toi betyder her “på dig” i betydningen “hos dig” eller “med dig”. toi er den betonede form af pronomenet for “dig” efter præpositionen avec; man siger ikke avec tu. Eksempel: Le billet est avec toi. = “Billetten er hos dig.” jusqu'à betyder “indtil” og angiver det tidspunkt eller den grænse, hvor noget fortsætter. à står her efter jusqu' med apostrof, fordi næste ord begynder med en vokal. Eksempel: Reste ici jusqu'à demain. = “Bliv her indtil i morgen.” la fin betyder “slutningen”. fin er et hunkønsord, så den bestemte artikel er la. Som tidsudtryk bruges la fin de ... om afslutningen på noget: la fin du film = “slutningen på filmen”. du trajet betyder “af rejsen” i udtrykket la fin du trajet. du er sammentrækningen af de + le; trajet er et hankønsord og betyder en rejse eller strækning fra ét sted til et andet. Her betegner du trajet den rejse, hvis afslutning nævnes. Eksempel: La fin du trajet est proche. = “Rejsens slutning er nær.” Sætningen samles sådan: Garde giver opfordringen, le billet avec toi angiver, hvad der skal beholdes hos dig, og jusqu'à la fin du trajet angiver, hvor længe. Den samlede betydning er derfor: “Hav billetten på dig, indtil rejsen er slut.”