Skift af perron | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu as entendu l'annonce à l'instant ?

   Hørte du meddelelsen lige før?

   Tu as

   du har

   entendu

   hørt

   l'annonce

   meddelelsen

   à l'instant

   lige før

   Uddybende forklaring

   Tu as består af pronomenet tu og verbet avoir i nutid, 2. person ental. Her fungerer det som hjælpeverb i passé composé, ikke som betydningen "ejer". Et genbrugeligt mønster er tu as + perfektum participium: "du har …". entendu er perfektum participium af entendre (at høre). Sammen med as danner det passé composé: tu as entendu = "du har hørt" eller i denne sammenhæng "hørte du". Formen entendu er den observerede form af entendre; den skal ikke forveksles med écouté, som betyder "lyttede til" og fremhæver selve lytningen. Eksempel: J'ai entendu la sonnerie. — "Jeg hørte klokken." l'annonce er et entalssubstantiv, der her betyder "meddelelsen". l' er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med vokallyd; den svarer her til la, fordi annonce er femininum. Artiklen angiver bestemthed, ikke et bestemt antal ud over entalformen. Eksempel: J'ai lu l'annonce. — "Jeg læste meddelelsen." à l'instant er et fast tidsudtryk, som her betyder "lige før" eller "lige nu/for et øjeblik siden"; den faste oversættelse vælger betydningen "lige før". Det placerer den hørte meddelelse meget tæt på taletidspunktet. Eksempel: Il est parti à l'instant. — "Han gik lige før." Samlet bliver Tu as entendu l'annonce à l'instant ? et spørgsmål i passé composé: "Hørte du meddelelsen lige før?" Tu er den, der spørges om, as entendu beskriver den afsluttede høreoplevelse, l'annonce er det, der blev hørt, og à l'instant angiver det nære tidspunkt. Spørgsmålet kan genbruges med mønstret Tu as entendu [noget] [tidspunkt]?.

2. Le train part d'un autre quai.

   Toget kører fra en anden perron.

   train

   tog

   part

   kører / afgår

   d'un

   fra en

   autre

   anden

   quai

   perron

   Uddybende forklaring

   train betyder her "tog". Substantivet train er hankøn; derfor står den bestemte artikel som le i le train. Et nyttigt eksempel er: Le train arrive. — "Toget ankommer." part kommer fra verbet partir, "at tage af sted" eller "at afgå". Formen part er nutid, 3. person ental: il/elle/on part; infinitiven er partir. Her er subjektet le train, så betydningen er "toget afgår". Eksempel: Le bus part à huit heures. — "Bussen afgår klokken otte." d'un er sammentrækningen af præpositionen de og den ubestemte artikel un. Her betyder den "fra en" og introducerer det sted, toget afgår fra. un er hankønsformen; med et hunkønsord bruges d'une, som i d'une gare — "fra en station". Den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal. autre betyder "anden" eller "et andet" og står her foran substantivet quai. Formen er den samme i ental for hankøn og hunkøn, men i flertal får den autres: un autre quai — "en anden perron", d'autres quais — "andre perroner". I den faste sætning er autre ikke en sammenligning; den skelner denne perron fra en allerede relevant perron. quai betyder "perron" i denne sammenhæng. Det er et hankønsord: un quai, le quai; flertallet er quais. Eksempel: Nous attendons sur le quai. — "Vi venter på perronen." Hele sætningen bygges sådan: Le train er subjektet, part er verbet, og d'un autre quai angiver afgangsstedet: "Toget kører fra en anden perron."

3. Le panneau dit que nous devons utiliser l'autre quai à la place.

   Tavlen siger, at vi skal bruge den anden perron i stedet.

   panneau

   tavle

   dit

   siger

   nous devons

   vi skal

   utiliser

   bruge

   l'autre

   den anden

   quai

   perron

   à la place

   i stedet

   Uddybende forklaring

   panneau betyder her “tavle” og er et hankønsord i ental. Bestemt ental er le panneau, mens flertal er les panneaux. I den faste sætning er panneau subjektet for dit. dit er nutidsformen af dire (“at sige”) for tredje person ental: il/elle dit. Formen dit kan derfor bruges, når én person eller én ting siger noget. Eksempel: Le guide dit la vérité. — “Guiden siger sandheden.” nous devons betyder her “vi skal” i betydningen, at det er nødvendigt eller påkrævet for os. devons er første person flertal i nutid af devoir; grundformen er devoir. Konstruktionen nous devons + infinitiv bruges til “vi skal/må være nødt til at …”: Nous devons partir. — “Vi skal af sted.” utiliser er infinitivformen “at bruge”. Efter devons står verbet i infinitiv, så nous devons utiliser betyder “vi skal bruge”. Det er utiliser, ikke devons, der udtrykker selve handlingen. l'autre betyder her “den anden”. autre er et adjektiv/pronominalt ord, der beskriver noget forskelligt fra det allerede relevante; i l'autre quai står det i ental. autre har samme form i hankøn og hunkøn i ental, mens flertal er autres. Artiklen le bliver til l' foran vokallyden i autre: l'autre. quai betyder “perron” i denne sammenhæng. Det er et hankønsord: un quai, le quai; flertal er des quais. I l'autre quai er det hovedordet, som autre beskriver. à la place er en fast, genanvendelig konstruktion med betydningen “i stedet”. Når den står efter den handling eller ting, der vælges, kan den markere, at noget bruges eller gøres i stedet for noget andet: Prenez ce bus à la place. — “Tag denne bus i stedet.” Le panneau dit que ... indleder indholdet af det, tavlen siger. que betyder her “at” og forbinder udsagnsordet dit med indholdssætningen. I que nous devons utiliser ... er nous den gruppe, som skal udføre handlingen, og devons tilpasses dette flertal. Samlet betyder Le panneau dit que nous devons utiliser l'autre quai à la place.: “Tavlen siger, at vi skal bruge den anden perron i stedet.” Le panneau dit angiver, hvem der meddeler noget; que indleder meddelelsen; nous devons utiliser siger, at gruppen har pligt eller behov for at bruge noget; og l'autre quai à la place angiver, at det er den anden perron, der skal bruges i stedet.

4. Alors, nous devons suivre les panneaux maintenant.

   Så skal vi følge skiltene nu.

   Alors

   så

   nous devons

   vi skal

   suivre

   følge

   les panneaux

   skiltene

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” eller “så altså” og knytter udsagnet til situationen. Det kan også bruges som “dengang” i andre sammenhænge, men det er ikke betydningen her. Eksempel: Alors, on commence. — “Så begynder vi.” nous devons betyder “vi skal” i betydningen, at noget er nødvendigt eller påkrævet. devons er nutidsformen af devoir for nous; infinitiven devoir betyder “at skulle” eller “at være nødt til”. Formen skal ikke forveksles med nous pouvons, som betyder “vi kan/må”. Eksempel: Nous devons partir. — “Vi skal gå.” suivre betyder “at følge”. Det står i infinitiv efter devons: mønstret er devoir i den bøjede form + infinitiv, så den første del viser, hvem der skal gøre noget, mens suivre angiver handlingen. Eksempel: Nous devons suivre le guide. — “Vi skal følge guiden.” les panneaux betyder “skiltene”. panneaux er flertal af panneau, “skilt”; les er den bestemte artikel i flertal. I denne sætning henviser udtrykket til de skilte, der er relevante i situationen. Eksempel: Les panneaux sont clairs. — “Skiltene er tydelige.” maintenant betyder “nu” og placerer handlingen i det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke, hvem der skal følge skiltene, men tilføjer, at det skal ske nu. Eksempel: Nous partons maintenant. — “Vi tager af sted nu.” Samlet bliver Alors + nous devons suivre les panneaux + maintenant til: “Så skal vi følge skiltene nu.” Konstruktionen kan genbruges som Alors, nous devons + infinitiv + objekt + maintenant, når man vil sige, at det derfor er nødvendigt, at vi gør noget nu.

5. Est-ce que nous avons assez de temps pour y aller ?

   Har vi tid nok til at komme derhen?

   Est-ce que

   bruges til at danne et spørgsmål

   avons

   har

   assez de

   nok af

   temps

   tid

   pour

   for at

   y aller

   tage derhen

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør den følgende helhed til et ja/nej-spørgsmål. Det er en fast spørgekonstruktion; den ændrer ikke betydningen af de efterfølgende ord. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que + udsagn. Eksempel: Est-ce que vous partez ? — "Går I?" avons er nutidsformen af avoir ("at have") for nous ("vi"): nous avons — "vi har". Formen avons viser både nutid og første person flertal i denne konstruktion. Eksempel: Nous avons le temps. — "Vi har tiden/tid." assez de betyder "nok af" eller mere naturligt "nok" foran et navneord. assez udtrykker tilstrækkelig mængde, mens de forbinder det med navneordet. Efter assez de står navneordet normalt uden en bestemt eller ubestemt artikel: assez de temps — "nok tid". Eksempel: Nous avons assez de place. — "Vi har plads nok." temps betyder her "tid". Det er samme stavede form i ental og flertal, så antallet kan ikke aflæses af selve ordets endelse; her peger oversættelsen og konstruktionen på betydningen "tid" som en mængde. I udtrykket avoir le temps betyder temps også "tid" i betydningen at have tid til noget. pour indleder her formålet med en handling og kan oversættes "for at", når det efterfølges af en infinitiv. Mønstret pour + infinitiv kan genbruges: pour apprendre — "for at lære". Det er pour sammen med den efterfølgende infinitiv, der giver formålsbetydningen. y aller er en fast, nyttig kombination med infinitiven aller ("at gå" eller "at tage hen"). y er et stedhenvisende pronomen og betyder her "derhen"; den konkrete destination er ikke navngivet i selve sætningen. aller er infinitivformen, som bliver stående efter pour: pour y aller — "for at tage derhen". Eksempel: Nous voulons y aller. — "Vi vil tage derhen." Samlet bliver nous avons assez de temps til "vi har tid nok". pour y aller angiver, hvad tiden er til: "for at tage derhen". Med Est-ce que foran bliver hele ytringen et ja/nej-spørgsmål: "Har vi tid nok til at komme derhen?"

6. Nous avons assez de temps si nous partons maintenant.

   Vi har tid nok, hvis vi går nu.

   Nous

   vi

   avons

   har

   assez de

   tilstrækkeligt med

   temps

   tid

   si

   hvis

   partons

   tager af sted

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Nous betyder her “vi” og er 1. person flertal: taleren sammen med mindst én anden. Det er subjektet for både avons og partons. avons er nutidsformen af avoir (“at have”) i 1. person flertal: j’ai, nous avons. Her udtrykker den, at gruppen har tilstrækkelig tid. Eksempel: Nous avons une voiture. — “Vi har en bil.” assez de angiver en tilstrækkelig mængde: “nok” eller “tilstrækkeligt med”. Konstruktionen kan bruges foran både stof- eller abstrakte substantiver og flertalsord, for eksempel assez de temps (“tid nok”) og assez de livres (“bøger nok”). temps er her substantivet “tid”. I andre sammenhænge kan temps også betyde “vejr”, men det er ikke betydningen her. si indleder her en betingelse og svarer til “hvis”. Mønstret er si + betingelse, efterfulgt af det, der gælder under betingelsen. Her står både betingelsen og hovedsætningen i nutid: si nous partons ... og nous avons .... partons er 1. person flertal i nutid af partir (“at tage af sted” eller “at rejse”): je pars, nous partons. Her betyder det, at gruppen tager af sted nu. Eksempel: Nous partons demain. — “Vi tager af sted i morgen.” maintenant betyder “nu” og placerer handlingen på taletidspunktet. Her knytter det sig til partons, så betingelsen er, at gruppen tager af sted nu. Samlet er opbygningen Nous avons assez de temps (“Vi har tid nok”) + si nous partons maintenant (“hvis vi tager af sted nu”). Hele ytringen betyder derfor: “Vi har tid nok, hvis vi går/tager af sted nu.”

7. Je vais garder mon billet prêt.

   Jeg holder min billet klar.

   Je vais

   jeg skal til at

   garder

   holde eller beholde

   mon

   min

   billet

   billet

   prêt

   klar

   Uddybende forklaring

   Je vais er nutidsformen af aller for je. Sammen med en infinitiv danner den et mønster for en forestående handling: je vais + infinitiv. Eksempel: Je vais partir. — "Jeg skal til at tage af sted." I den faste oversættelse gengives hele ytringen som "Jeg holder min billet klar." garder er infinitiven af et verbum, der blandt andet betyder "at holde", "at beholde" eller "at opbevare". Efter je vais står det i infinitiv: je vais garder. I denne ytring handler det om at holde billetten klar. Eksempel: Je garde la porte ouverte. — "Jeg holder døren åben." mon betyder "min" og står her foran et hankønsord i ental. Det er den possessive form, der passer til billet i mon billet; formen udtrykker ejerskab. Den tilsvarende form foran et hunkønsord i ental er ofte ma, som i ma valise — "min kuffert". billet betyder "billet". Det er et hankønsord i ental, hvilket blandt andet forklarer valget af mon og den hankønsform af adjektivet, der står sammen med det. prêt betyder "klar" og beskriver her billetten. prêt er hankøn ental og er derfor afstemt med billet; det er adjektivet prêt, der bærer denne bøjningsform. Hunkønsformen er prête, for eksempel i une valise prête — "en klar kuffert". Samlet betyder je vais garder mon billet prêt, at taleren vil holde sin billet klar. Den faste danske oversættelse er: "Jeg holder min billet klar."

8. Garde-le à portée de main ; le personnel peut le vérifier avant de monter dans le train.

   Hav den ved hånden; personalet tjekker den måske, før vi går om bord.

   Garde-le

   hav den

   à portée de main

   ved hånden

   le personnel

   personalet

   peut

   kan

   vérifier

   tjekke

   monter

   gå om bord

   train

   tog

   Uddybende forklaring

   Garde-le betyder her “hav den”. Garde er imperativ af garder (“at have/opbevare”) i ental, rettet til én person. le er et direkte objektpronomen: “den” i den betydning, som den faste oversættelse angiver. I fransk står objektpronomenet foran verbet i imperativens nægtede form, men her er den positive imperativform med bindestreg: garde-le. Sammenlign: Garde ton billet. – “Hav din billet.” à portée de main er en fast vending, bogstaveligt “inden for hånds rækkevidde”, og betyder “ved hånden” eller let tilgængelig. à portée de main kan genbruges om ting, man skal kunne få fat i hurtigt: Le téléphone est à portée de main. – “Telefonen er ved hånden.” le personnel betyder “personalet”. Personnel er her et kollektivt navneord, der grammatisk står i ental med den bestemte artikel le; det betegner personalet som en samlet gruppe. Det er ikke det samme som det personlige pronomen il (“han” eller “den/det” afhængigt af sammenhængen). peut er 3. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”). Det udtrykker her mulighed: personalet kan muligvis kontrollere den. Den almindelige konstruktion er pouvoir + infinitiv, så peut vérifier betyder “kan kontrollere/tjekke”. En anden form er peuvent ved et flertals-subjekt, men le personnel udløser entalsformen peut. vérifier er infinitiv og betyder “at kontrollere” eller “at tjekke”. Efter peut står verbet i infinitiv: peut vérifier, ikke en bøjet nutidsform. Eksempel: Elle peut vérifier le billet. – “Hun kan tjekke billetten.” monter betyder her “at gå om bord” i forbindelsen monter dans le train. Det er infinitiv af monter; efter avant de bruges infinitiv, når man udtrykker, at noget sker før en anden handling. I den faste oversættelse er den underforståede deltager gengivet som “vi”; infinitiven viser ikke selv person eller tal. avant de monter betyder derfor “før vi går om bord” i den angivne betydning. train betyder “tog”. I dans le train er train styret af præpositionen dans, så hele forbindelsen betyder “i toget” eller, med verbet monter, “ombord i toget”. Den bestemte artikel er le, fordi der henvises til det relevante tog i situationen. Samlet bygges ytringen sådan op: imperativen Garde-le giver beskeden om at have den pågældende genstand klar, à portée de main angiver, at den skal være let tilgængelig, og le personnel peut le vérifier siger, at personalet muligvis kan kontrollere den. Til sidst afgrænser avant de monter dans le train tidspunktet: kontrollen kan ske, før den angivne deltager går om bord i toget. Hele betydningen er: “Hav den ved hånden; personalet tjekker den måske, før vi går om bord.”