At finde hovedindgangen på stationen | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Excusez-moi, quel chemin mène à l'entrée principale ?

   Undskyld, hvilken vej fører til hovedindgangen?

   Excusez-moi

   Undskyld mig

   quel

   hvilken

   chemin

   vej

   mène

   fører

   l'entrée

   indgangen

   principale

   hoved-

   Uddybende forklaring

   Excusez-moi er en høflig henvendelse: excusez er imperativ af excuser i vous-formen, og moi er den betonede form af “jeg/mig”. Sammen betyder det “undskyld mig”. Den samme formulering kan bruges til at få en fremmeds opmærksomhed. quel betyder her “hvilken” og står foran et navneord. Det er et maskulint ental-form, fordi det bestemmer chemin; formerne ændres efter grammatisk køn og tal: quel, quelle, quels, quelles. Eksempel: Quelle route ? — “Hvilken rute?” chemin er et maskulint navneord, der betyder “vej” eller “rute”. I denne sætning er det det, der fører et sted hen. Et nyttigt udtryk er un chemin vers ... — “en vej til ...”. mène er 3. person ental i nutid af verbet mener, “fører” eller “leder”. Subjektet er chemin, så verbet står i ental: le chemin mène .... Formen mène har en accent, som hører til den bøjede form. Eksempel: Ce chemin mène au musée. — “Denne vej fører til museet.” l'entrée betyder “indgangen”. Det bygger på det feminine navneord entrée; la bliver til l' foran en vokallyd. Apostroffen viser denne elision, ikke et selvstændigt ord. entrée kan også betyde “indgang” i andre sammenhænge, mens betydningen her bestemmes af stedet, som vejen fører til. principale betyder her “hoved-” eller “primær”. Det er den feminine entalsform af adjektivet principal, fordi det beskriver det feminine navneord entrée: l'entrée principale. De relevante former er principal (maskulin ental), principale (feminin ental), principaux (maskulin flertal) og principales (feminin flertal). Eksempel: la porte principale — “hoveddøren”. Sætningen samles således: Efter den høflige henvendelse spørger taleren med quel chemin “hvilken vej”, og mène à angiver, hvilket mål vejen fører til. l'entrée principale er “hovedindgangen”. Hele betydningen er derfor: “Undskyld, hvilken vej fører til hovedindgangen?”

2. Suivez les panneaux jaunes vers le hall principal.

   Følg de gule skilte mod hovedhallen.

   Suivez

   følg

   panneaux

   skilte

   jaunes

   gule

   vers

   mod

   hall

   hal

   principal

   hoved-

   Uddybende forklaring

   Suivez betyder her “følg” og er imperativformen af suivre (“at følge”) for vous. Den kan bruges som direkte vejledning til én person i høflig tiltale eller til flere personer. Eksempel: Suivez cette rue. — “Følg denne gade.” panneaux betyder “skilte” her. Det er flertalsformen af panneau (“skilt”); panneaux bruges både som subjekt- og objektsform, fordi fransk ikke markerer disse roller med en særskilt kasusform. Eksempel: Les panneaux indiquent la sortie. — “Skiltene viser udgangen.” jaunes betyder “gule” og beskriver panneaux. Grundformen er jaune; her står den i flertal, hvilket markeres med -s. Formen jaune er den samme i ental og flertal i udtale, men skriften viser forskellen: un panneau jaune / des panneaux jaunes — “et gult skilt” / “gule skilte”. vers betyder “mod” eller “i retning af” og angiver retningen. Det er en præposition og ændrer ikke form efter det følgende navneord. Eksempel: Marchez vers la sortie. — “Gå mod udgangen.” hall betyder her “hal” eller “foyer”. Det er et hankønsord, hvilket ses i forbindelsen le hall. Fransk kan bruge engelsklignende lånord med fransk artikel og fransk grammatisk køn; man skal derfor lære artiklen sammen med ordet. principal betyder her “hoved-” i betydningen “den vigtigste”. Grundformen er principal; den står i hankøn ental, fordi den beskriver hall, som er hankøn ental. Formen ændres efter det ord, den beskriver: la salle principale — “hovedsalen”, hvor principale har hunkønsendelsen -e. I flertal får hankønsformen principaux: les halls principaux — “de vigtigste haller”. Sammen betyder Suivez les panneaux jaunes “Følg de gule skilte”. vers le hall principal angiver målet eller retningen: “mod hovedhallen”. Hele ytringen er derfor: “Følg de gule skilte mod hovedhallen.” Det er en kort, direkte vejvisning.

3. Est-ce que je dois prendre l'escalator après le portillon de contrôle des billets ?

   Skal jeg tage rulletrappen efter billetslusen?

   Est-ce que je

   jeg …? (ja/nej-spørgsmål)

   dois

   skal

   prendre

   tage

   l'escalator

   rulletrappen

   après

   efter

   portillon

   sluse

   contrôle

   kontrol

   billets

   billetter

   Uddybende forklaring

   Est-ce que je indleder et ja/nej-spørgsmål med “jeg …?”. Est-ce que er en fast spørgekonstruktion, mens je er 1. persons ental af pronomenet “jeg”. Den angiver ikke alene, hvad taleren skal gøre; det kommer fra verbet dois. dois er 1. persons ental i nutid af devoir. Her betyder det “skal” eller “bør” og udtrykker, at taleren spørger, om handlingen er nødvendig eller forventet. Infinitiven efter devoir står i grundform: je dois prendre = “jeg skal tage”. Andre nyttige former er tu dois = “du skal” og je ne dois pas = “jeg må ikke/skal ikke”, afhængigt af sammenhængen. prendre er infinitiven “tage”. I denne sætning handler det om at tage en rulletrappe, ikke om at tage en genstand. Som kontrast kan prendre le train betyde “tage toget”. Efter devoir ændres prendre ikke efter personen: je dois prendre og ils doivent prendre. l'escalator betyder “rulletrappen”. l' er den bestemte entalsartikel foran et ord, der begynder med vokallyd; den står her foran escalator. Formen med apostrof er stadig den franske bestemte artikel, ikke et separat pronomen. I den følgende kontekst bruges samme ord igen i Prenez l'escalator. après betyder “efter” og angiver her placering i rækkefølge: rulletrappen skal tages efter billetslusen. Det kan også bruges om tid, for eksempel après le déjeuner = “efter frokosten”. portillon er en lille adgangsport eller sluse. Formen er ental; den bestemte form i denne sætning er le portillon, fordi substantivet er maskulint. Det er selve portillon, der har dette køn, ikke det nærliggende contrôle. contrôle betyder “kontrol” og er her et substantiv. I portillon de contrôle beskriver de contrôle, hvilken slags portillon det er: en portillon til eller ved kontrol. Konstruktionen de + substantiv bruges ofte til at knytte en funktion eller type til et andet substantiv. billets betyder “billetter”. Endelsen -s markerer flertal i skriften, men ændrer normalt ikke udtalen. I contrôle des billets er des sammentrækningen af de + les, så des billets betyder “billetterne” i betydningen “kontrol af billetterne”. Den samlede navneordsgruppe le portillon de contrôle des billets betyder derfor “billetslusen” eller mere bogstaveligt “slusen til kontrol af billetterne”. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Est-ce que + je dois spørger, om taleren skal gøre noget; prendre l'escalator angiver handlingen; og après le portillon de contrôle des billets angiver, at handlingen skal ske efter billetslusen. Hele ytringen betyder: “Skal jeg tage rulletrappen efter billetslusen?”

4. Prenez l'escalator jusqu'en haut, puis tournez à droite.

   Tag rulletrappen op, og drej så til højre.

   Prenez

   Tag

   l'escalator

   rulletrappen

   jusqu'en haut

   helt op

   puis

   derefter

   tournez

   drej

   à droite

   til højre

   Uddybende forklaring

   Prenez er imperativformen af prendre for vous: her en høflig eller flertalsrettet opfordring, “tag”. Sammenlign prends til én person i uformel tiltale og prenez til vous. l'escalator betyder her “rulletrappen”. l' er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med en vokallyd; den fulde form le bliver derfor til l'. Substantivet escalator er maskulint, men den synlige artikel har her formen l' på grund af den følgende lyd. jusqu'en haut angiver, hvor langt bevægelsen går: “helt op” eller “op til toppen”. Her er jusqu'en den faste kombination, der svarer til jusqu'à foran en haut; en haut betyder “oppe/øverst”. Mønstret jusqu'à + sted eller mål kan genbruges, for eksempel: Marchez jusqu'à la porte. — “Gå hen til døren.” puis betyder “derefter” og forbinder to handlinger i rækkefølge. Det markerer, at den næste handling sker efter den første. tournez er imperativformen af tourner for vous: “drej”. Ved uformel tiltale til én person bruges tourne, mens tournez bruges til vous. à droite betyder “til højre”. I denne retningsangivelse er droite et feminint substantiv, der betyder “højre side”, ikke blot et adjektiv, der bøjes efter et underforstået substantiv. Den modsatte retningsangivelse er à gauche — “til venstre”. Hele anvisningen samler delene sådan: Prenez l'escalator jusqu'en haut betyder “Tag rulletrappen helt op”, og puis tournez à droite betyder “drej så til højre”. Den fulde betydning er derfor: “Tag rulletrappen op, og drej så til højre.”

5. Est-ce que l'entrée principale est loin d'ici ?

   Er hovedindgangen langt herfra?

   Est-ce que

   indleder et ja/nej-spørgsmål

   l'entrée

   indgangen

   principale

   hoved-

   est

   er

   loin

   langt væk

   d'ici

   herfra

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og indleder et direkte ja/nej-spørgsmål. Det ændrer ikke selve udsagnet til en anden tid eller betydning; det markerer, at hele sætningen skal forstås som et spørgsmål. Mønstret kan genbruges, for eksempel: Est-ce que vous êtes prêt ? — »Er De/I klar?« l'entrée betyder her »indgangen«. l' er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med vokallyd; den er elideret fra la, så la entrée bliver l'entrée. Substantivet er feminint: une entrée — »en indgang«, l'entrée — »indgangen«. Det er dette substantiv, som principale beskriver. principale betyder her »hoved-« eller »primær«. Det er femininumformen af adjektivet principal: un accès principal — »en hovedadgang«, men une entrée principale — »en hovedindgang«. Formen principale passer altså til det feminine substantiv entrée; den betyder ikke i sig selv »indgang«. est er tredje person ental i nutid af être (»at være«). Grundformen og nogle nyttige former er: être — »at være«, je suis — »jeg er«, il/elle est — »han/hun er«. Her forbinder est subjektet l'entrée principale med oplysningerne om afstand. loin betyder »langt væk« og fungerer her som et adverbium, der angiver afstand. Det står i modsætning til près — »i nærheden«. Eksempel: La gare est loin. — »Stationen ligger langt væk.« d'ici betyder »herfra«. Det er den faste kombination de + ici, hvor de bliver til d' foran vokalen i ici. Den angiver udgangspunktet for afstanden. Eksempel: C'est près d'ici. — »Det er tæt herfra.« Sammen danner l'entrée principale est loin d'ici udsagnet »hovedindgangen er langt herfra«. Med Est-ce que foran bliver det til spørgsmålet Est-ce que l'entrée principale est loin d'ici ? — »Er hovedindgangen langt herfra?«

6. De là, il faut marcher un peu.

   Derfra er det en kort gåtur.

   De là

   derfra

   il faut

   man skal; det er nødvendigt

   marcher

   gå

   un peu

   lidt; en smule

   Uddybende forklaring

   De là betyder her "derfra" eller "fra det sted". de angiver udgangspunkt, mens là peger på et sted, som allerede er identificeret i situationen; den præcise reference er ikke navngivet i selve sætningen. Sammenlign det genbrugelige mønster de là, ... — "derfra ..." — med ici i d'ici i spørgsmålet i den foregående kontekst, som betyder "herfra". il faut kommer fra det upersonlige verbum falloir, "at være nødvendigt". Formen faut er nutid, 3. person ental, men il er her et upersonligt grammatisk subjekt og identificerer ikke en bestemt person. falloir bruges normalt i mønsteret il faut + infinitiv: Il faut attendre. — "Man skal vente" eller "Det er nødvendigt at vente." I den faste sætning udtrykker konstruktionen, at det er nødvendigt at gå lidt, ikke at en navngiven person går. marcher er infinitivformen af verbet "at gå". Efter il faut står den handling, der er nødvendig, i infinitiv: il faut marcher. Infinitiven angiver ikke selv person eller tal. Som selvstændig bøjet form hedder det for eksempel je marche — "jeg går". un peu betyder "lidt" eller "en smule". Her modificerer det marcher og begrænser gåturens omfang: man skal gå en kort strækning eller i kort tid. peu er ikke et udsagn om et bestemt antal; un er en del af det faste udtryk un peu. Eksempel: Attendez un peu. — "Vent lidt." Samlet består sætningen af udgangspunktet De là, nødvendighedskonstruktionen il faut, handlingen marcher og omfangsudtrykket un peu: "Derfra skal man gå lidt". Det svarer i den faste oversættelse til, at der derfra er en kort gåtur.

7. Cette station est un peu compliquée.

   Denne station er lidt forvirrende.

   Cette

   denne

   station

   station

   est

   er

   un peu

   lidt

   compliquée

   forvirrende

   Uddybende forklaring

   Cette er et fransk demonstrativ, der står foran et entalsord i femininum. Her betyder det “denne” og peger på station; formen er anderledes end maskulinum ce foran et almindeligt konsonantlydende ord. Eksempel: Cette rue est calme. – “Denne gade er rolig.” station betyder “station”. Ordet er et feminint substantiv, hvilket blandt andet ses på cette og på den feminine form compliquée senere i sætningen. Flertalsformen er stations. est er en form af grundverbet être (“at være”). Det er nutid, tredje person ental, og passer derfor til det entallige subjekt cette station. Eksempel: La station est ouverte. – “Stationen er åben.” un peu betyder “lidt” og angiver en lav grad af det, der beskrives. Det er ikke her en selvstændig optælling af stationer eller andre ting. Eksempel: Il est un peu tard. – “Det er lidt sent.” compliquée betyder i denne sætning “forvirrende” eller mere direkte “kompliceret”. Grundformen er det beskrivende adjektiv compliqué; -e viser femininum, så adjektivet passer til station. Den maskuline entalsform er compliqué, mens flertalsformer blandt andet er compliqués og compliquées afhængigt af det ord, adjektivet beskriver. Eksempel: La route est compliquée. – “Ruten er kompliceret.” Sætningen bygges således op: Cette station (“denne station”) er subjektet, est (“er”) er verbet, un peu dæmper graden, og compliquée beskriver stationen. Samlet betyder den: “Denne station er lidt forvirrende.”

8. Les panneaux sont plus faciles à suivre à l'étage.

   Skiltene er lettere at følge ovenpå.

   Les panneaux

   skiltene

   sont

   er

   plus faciles

   lettere

   à suivre

   at følge

   l'étage

   etagen

   Uddybende forklaring

   Les panneaux betyder her "skiltene". panneau er entalformen, og panneaux er flertal; flertallet markeres her også af les, den bestemte artikel for flertal. Et tilsvarende entalsmønster er le panneau — "skiltet". Sont er nutidsformen af être ("at være") i 3. person flertal. Den passer til det flertallige subjekt les panneaux. Sammenlign le panneau est ... — "skiltet er ..." — med les panneaux sont ... — "skiltene er ...". Plus faciles betyder "lettere" i denne sammenhæng. Adjektivet faciles er flertal og retter sig efter panneaux; dets grundform er facile. Sammenligningsmønstret er facile — "let", plus facile — "lettere" og le plus facile — "den letteste". Her viser plus sammenligning, men der angives ikke noget bestemt sammenligningsled. À suivre er en infinitivkonstruktion: à efterfølges her af suivre, grundformen "at følge". Sammen med faciles danner den mønstret être facile à + infinitiv: noget er let at gøre eller let at følge. I denne sætning beskriver den, at skiltene er lettere at følge, ikke at à alene betyder "at" i alle sammenhænge. L'étage betyder "etagen" eller "niveauet". l' er den bestemte artikel, der står foran étage, fordi ordet begynder med en vokallyd; formen svarer grammatisk til le i denne sammentrækning. I udtrykket à l'étage betyder det "ovenpå" eller "på etagen". étage er ental, mens flertal er étages, for eksempel les étages — "etagerne". Samlet bliver strukturen Les panneaux + sont + plus faciles à suivre + à l'étage: "Skiltene er lettere at følge ovenpå." Den foregående sætning nævner, at stationen er lidt kompliceret, men den ændrer ikke deltagere eller betydningen af denne faste sætning. Udtrykket plus facile à + infinitiv kan genbruges med andre handlinger, for eksempel Ce texte est plus facile à lire — "Denne tekst er lettere at læse".