Mistet rejsekort og spærring | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je pense que j'ai perdu ma carte de transport dans le train.

   Jeg tror, jeg mistede mit rejsekort i toget.

   Je pense

   jeg tror

   j'ai

   jeg har

   perdu

   mistet

   ma

   mit

   carte

   kort

   transport

   transport

   dans

   i

   train

   tog

   Uddybende forklaring

   Je pense betyder her “jeg tror”. penser er grundformen; je pense er nutid med subjektet je. I denne konstruktion fortsætter tankens indhold med que: Je pense que … = “Jeg tror, at …”. Eksempel: Je pense que c’est correct. — “Jeg tror, at det er rigtigt.” j’ai er je + nutidsformen ai af avoir (“at have”), skrevet med apostrof foran vokalen. Her er ai ikke alene betydningen “har”; det er hjælpeverbet i passé composé. Sammen med perdu danner det den afsluttede fortid: j’ai perdu = “jeg har mistet / jeg mistede”. perdu er perfektum participium af perdre (“at miste”). Formen er uregelmæssig: perdre → perdu. I j’ai perdu står den sammen med avoir for at udtrykke en afsluttet handling. Eksempel: J’ai perdu mon billet. — “Jeg har mistet min billet.” ma betyder “min/mit” foran et entalssubstantiv af hunkøn. Formen vælges efter det ejede ord, ikke efter ejeren: carte er hunkøn og ental, derfor ma carte. Sammenlign mon billet — “min billet”, hvor billet er hankøn. ma viser ejerskab, men siger ikke i sig selv noget om, hvem ejeren er ud over sammenhængen. carte betyder her “kort”. Grundformen er også carte; flertal er cartes. I carte de transport er det hovedordet i udtrykket “transportkort”. Eksempel: J’ai une carte. — “Jeg har et kort.” transport er et substantiv, “transport”, og står her efter de i sammensætningen carte de transport. de forbinder kortet med dets formål eller område: “kort til transport”. Det er altså ikke transport, der betyder “kort”; de to ord danner tilsammen den relevante betegnelse. dans betyder “i” eller “inde i” og angiver her placering inde i et rum eller transportmiddel. Det efterfølges i sætningen af den bestemte nominalgruppe le train: dans le train = “i toget”. Eksempel: Le sac est dans la voiture. — “Tasken er i bilen.” train betyder “tog”. Grundformen er train, og det er et hankønssubstantiv, så den bestemte form er le train. I denne sætning er train ikke alene; le gør udtrykket til “toget”. Samlet bygges sætningen sådan op: Je pense que indleder talerens vurdering, j’ai perdu udtrykker den afsluttede handling “jeg mistede/har mistet”, ma carte de transport angiver det, der blev mistet, og dans le train angiver stedet. Hele betydningen er derfor: “Jeg tror, jeg mistede mit rejsekort i toget.”

2. Tu devrais aller au bureau des objets trouvés.

   Du bør gå til hittegodskontoret.

   Tu devrais

   du bør

   aller

   gå

   bureau

   kontor

   objets trouvés

   hittegods

   Uddybende forklaring

   Tu devrais indeholder tu, 2. persons entalsform, og devrais, som er 2. persons ental af devoir i conditionnel présent. Her betyder det et råd: "du bør", ikke en sikker konstatering af, at du går. Sammenlign Tu dois partir — "du skal gå" — med Tu devrais partir — "du bør gå". aller betyder "at gå" eller "at tage hen". Det står i infinitiv efter devrais; mønsteret er devoir i en bøjet form + infinitiv. Eksempel: Vous devriez attendre. — "I burde vente." bureau betyder "kontor" og er et hankønsord. I au bureau er au sammentrækningen af à le: "til kontoret". Formen bureau er ental; flertallet er bureaux. objets trouvés betyder her "hittegods". objets er flertal af objet ("genstand"), og trouvés er den tilhørende hankøns-flertalsform af trouvé ("fundet"). Sammen bruges udtrykket som betegnelsen for fundne genstande eller en hittegodstjeneste, ikke blot som en tilfældig beskrivelse af genstande. Eksempel: Les objets trouvés sont au bureau. — "Hittegodset er på kontoret." I hele sætningen betyder Tu devrais aller au bureau des objets trouvés: "Du bør gå til hittegodskontoret." des markerer her forbindelsen "for hittegodset"; bureau des objets trouvés er altså kontoret, der håndterer hittegods. Sætningen giver et råd til én person, og devrais + aller angiver anbefalingen.

3. Est-ce qu'ils peuvent bloquer la carte pour que personne ne puisse l'utiliser ?

   Kan de spærre kortet, så det ikke kan bruges?

   Est-ce qu'ils

   spørgsmålsindledning med de

   peuvent

   kan / har mulighed for

   bloquer

   spærre

   la carte

   kortet

   pour que

   så / for at

   personne

   ingen

   puisse

   kan

   l'utiliser

   bruge det

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'ils indleder et ja/nej-spørgsmål: “er det sådan, at de ...?” Formen ils er 3. person flertal og fungerer som subjekt. Konstruktionen Est-ce que gør sætningen til et spørgsmål uden at ændre hovedudsagnets ordstilling; qu'ils er que foran ils, hvor vokalen falder bort. Her henviser ils til den gruppe, der kan spærre kortet, uden at sætningen alene specificerer gruppens identitet. peuvent er nutidsformen af pouvoir for ils: je peux, ils peuvent. Verbet udtrykker her mulighed eller evne, altså “kan/har mulighed for”, ikke at handlingen allerede sker. Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv: peuvent bloquer. bloquer er infinitiv og betyder “at spærre” eller “blokere”. Efter et modalverbum som pouvoir bruges infinitiven: Ils peuvent bloquer la carte betyder “De kan spærre kortet”. la carte betyder her “kortet”. carte er et feminint substantiv, og la er den bestemte artikel, der passer til dette substantiv i ental. Det er substantivet carte, ikke artiklen, der bærer den grammatiske kønskategori. I en anden sammenhæng kan carte også betegne for eksempel et kort over et område eller et menukort, men her fastlægger oversættelsen og konteksten betydningen som et kort, der kan spærres. pour que indleder en formåls- eller følgeledsætning: “så/for at”. Efter pour que bruger fransk normalt konjunktiv, fordi leddet udtrykker det ønskede formål eller den tilsigtede følge. Mønstret er pour que + subjekt + konjunktiv. personne betyder “ingen” og er her subjektet i den underordnede sætning. Sammen med ne i personne ne puisse betyder det, at ingen kan gøre handlingen. personne står ikke for en bestemt person, men for ingen personer. puisse er konjunktiv nutid af pouvoir, her for subjektet personne: “kan”. Sammenlign den observerede indikativform peuvent med konjunktivformen puisse; valget af puisse skyldes især den forudgående konstruktion pour que, ikke en ændring i betydningen af selve evnen. Eksempel: Il faut agir pour que personne ne puisse entrer. – “Man må handle, så ingen kan komme ind.” l'utiliser består af det direkte objektspronomen l' og infinitiven utiliser. l' er en forkortet form foran en vokal og betyder her “det”, med henvisning til la carte; forbindelsen utiliser la carte bliver til l'utiliser, når kortet erstattes af pronomenet. utiliser betyder “at bruge”. Hele sætningen bygges således op: Est-ce qu'ils peuvent bloquer la carte spørger, om de har mulighed for at spærre kortet. pour que personne ne puisse l'utiliser angiver formålet: at ingen derefter kan bruge det. Den samlede betydning er: “Kan de spærre kortet, så det ikke kan bruges?”

4. Ils peuvent t'aider à remplir un formulaire pour la bloquer.

   De kan hjælpe dig med at udfylde en formular for at spærre det.

   Ils peuvent

   de kan

   t'aider

   hjælpe dig

   remplir

   udfylde

   formulaire

   formular

   bloquer

   spærre

   Uddybende forklaring

   Ils peuvent betyder her “de kan”. peuvent er nutidsformen af pouvoir for ils/elles: je peux, tu peux, il/elle peut, ils/elles peuvent. Konstruktionen ils peuvent + infinitiv udtrykker mulighed eller evne til at gøre noget; selve handlingen kommer i infinitiv bagefter. t'aider betyder “hjælpe dig”. Formen er en sammentrækning af te og aider: te er objektet “dig”, mens aider er infinitiven “at hjælpe”. Eksempel: Elle peut t'aider. — “Hun kan hjælpe dig.” remplir betyder “udfylde”. Det er en infinitiv efter peuvent og indgår derfor i mønstret pouvoir + infinitiv: Ils peuvent remplir... — “De kan udfylde ...”. Et eksempel med en anden handling er Je peux remplir le document. — “Jeg kan udfylde dokumentet.” formulaire betyder “formular”. Det er et hankønsnavneord på fransk; med ubestemt artikel hedder det un formulaire. Her er det det, der skal udfyldes. Eksempel: un formulaire en ligne — “en onlineformular”. bloquer betyder “spærre” eller “blokere”. Her står det som infinitiv efter pour, og pour + infinitiv viser formålet: noget gøres for at opnå en bestemt handling eller virkning. I pour la bloquer er la objektet for bloquer; med den foregående kontekst henviser det til kortet (la carte), som skal spærres. la står foran infinitiven, fordi objektpronomenet placeres før verbet i denne konstruktion. Eksempel: Il appelle pour la bloquer. — “Han ringer for at spærre det.” Samlet er strukturen Ils peuvent t'aider à remplir un formulaire pour la bloquer: ils peuvent angiver, at de har mulighed for det, t'aider à remplir un formulaire angiver, at de kan hjælpe dig med at udfylde en formular, og pour la bloquer angiver formålet med formularen: at spærre kortet. Hele betydningen er: “De kan hjælpe dig med at udfylde en formular for at spærre det.”

5. J'ai les informations de mon compte avec moi.

   Jeg har mine kontooplysninger med mig.

   J'ai

   jeg har

   informations

   oplysninger

   compte

   konto

   avec moi

   med mig

   Uddybende forklaring

   J’ai er den faste sammentrækning af je (jeg) og ai, første person ental af avoir (at have) i nutid. Mønstret j’ai + noget bruges til at sige, at taleren har noget: J’ai un livre. — »Jeg har en bog.« Apostroffen viser, at je forkortes foran vokallyden i ai. informations betyder her oplysninger. Grundformen er information; endelsen -s markerer flertal i skriften. Information er et hunkønsord på fransk. I denne sætning er der tale om kontooplysninger, og les gør udtrykket bestemt: »oplysningerne«. compte betyder konto. I forbindelsen de mon compte knytter de oplysningerne til kontoen; her betyder forbindelsen »kontoens« eller »om kontoen«, ikke »fra« i betydningen en bevægelse væk fra et sted. mon betyder »min« foran compte, som er et entalsord af hankøn. Det er compte, der har det grammatiske køn, ikke taleren. Sammenlign mon compte — »min konto« med ma carte — »mit kort«; possessivet følger det franske navneords grammatiske køn og tal. avec moi betyder »med mig«. Efter præpositionen avec bruges den betonede pronomenform moi, ikke subjektformen je. Sammenlign avec toi — »med dig« og avec lui — »med ham«. Her angiver moi taleren som den person, der har oplysningerne med sig. Samlet bygges sætningen således: J’ai »jeg har« + les informations »oplysningerne« + de mon compte »kontoens/om kontoen« + avec moi »med mig«. Hele betydningen er derfor: »Jeg har mine kontooplysninger med mig.«

6. Ces informations vont aider le personnel.

   De oplysninger vil hjælpe personalet.

   Ces

   disse

   informations

   oplysninger

   vont aider

   vil hjælpe

   personnel

   personale

   Uddybende forklaring

   Ces betyder "disse" og er den franske demonstrative bestemmer i flertal foran et substantiv. Den ændrer sig ikke efter maskulinum eller femininum i flertal: ces informations og for eksempel ces documents bruger begge ces. Entalsformerne er ce foran maskuline substantiver og cette foran feminine substantiver. informations betyder her "oplysninger". Det er flertal af information; den afsluttende -s er normalt ikke hørbar i fransk. I denne betydning bruges ordet ofte i flertal, når man taler om flere oplysninger eller informationer. Eksempel: J'ai des informations utiles. — "Jeg har nyttige oplysninger." vont aider består af vont, tredje person flertal af aller, og infinitiven aider, "at hjælpe". Kombinationen aller i nutid + infinitiv udtrykker den nære fremtid: Ces informations vont aider svarer til "Disse oplysninger vil hjælpe". Formen vont passer til det grammatiske flertal i ces informations; det er ikke informations, der fungerer som verbets form. Eksempel: Ces documents vont aider. — "Disse dokumenter vil hjælpe." personnel betyder her "personale" eller "medarbejderne" som en samlet gruppe. Det er et substantiv i ental, selv om det betegner flere mennesker, og derfor står aider ikke i en særlig flertalsform: fransk infinitiv har her formen aider. Som substantiv kan personnel ikke uden videre erstattes af personnes, fordi det specifikt betegner personalet som en arbejdsgruppe. Samlet bygges sætningen sådan op: Ces informations — "disse oplysninger" — er det, der hjælper; vont aider markerer, at hjælpen vil finde sted i den nære fremtid; og le personnel er den gruppe, der modtager hjælpen. Hele betydningen er derfor: "De oplysninger vil hjælpe personalet."

7. Alors, je demanderai si je dois avoir une nouvelle carte.

   Så spørger jeg, om jeg skal få et nyt kort.

   Alors

   så

   demanderai

   vil spørge

   si

   om

   je dois

   jeg skal

   avoir

   få

   nouvelle

   ny

   carte

   kort

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og markerer det næste trin i forløbet. Det er en forbindende samtalemarkør; i andre sammenhænge kan den også have betydningen “nå” eller “dengang”, men her er det den fremadrettede forbindelse. demanderai er futurumsformen af demander (“at spørge”). Endelsen -ai viser her første person ental i futurum: je demanderai = “jeg vil spørge”. Eksempel: Je demanderai demain. — “Jeg vil spørge i morgen.” si indleder her et indirekte ja/nej-spørgsmål og svarer til “om”. Mønsteret er demander si ...: “spørge, om ...”. Det er ikke det samme som si i betydningen “hvis”, hvor ordet indleder en betingelse. je dois består af pronomenet je (“jeg”) og dois, første person ental i nutid af devoir (“at skulle” eller “at være nødt til”). Her udtrykker det, at taleren spørger, om det er nødvendigt eller forventet, at taleren får et nyt kort. Devoir efterfølges ofte af et infinitiv: je dois partir = “jeg skal gå”. avoir er infinitiven af avoir (“at have”). I denne sammenhæng, efter devoir, betyder det ikke blot at eje, men at få eller modtage et kort: devoir avoir = “skulle få”. Eksempel: Je dois avoir un billet. — “Jeg skal have/få en billet.” nouvelle betyder her “ny” og er den feminine entalsform af adjektivet nouveau. Formen retter sig efter carte, som er et hunkønsord i ental: un nouveau ... bruges foran et hankønsord, mens une nouvelle ... bruges foran et hunkønsord. Det er adjektivet nouvelle, ikke substantivet carte, der bærer denne form. carte betyder her “kort”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i forbindelsen une nouvelle carte; det danske “kort” kan dække flere konkrete ting, men den faste oversættelse og konteksten angiver her et kort, som taleren eventuelt skal få. Eksempel: J’ai une carte. — “Jeg har et kort.” Samlet er opbygningen Alors + je demanderai + si + je dois avoir + une nouvelle carte: “Så vil jeg spørge, om jeg skal få et nyt kort.” Futurum gælder det at spørge, mens si-leddet angiver det spørgsmål, som taleren vil stille. Une markerer et ubestemt kort, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den almindelige entalsform.

8. Demande d'abord, parce que quelqu'un l'a peut-être rapportée.

   Spørg først, for nogen kan have afleveret det.

   Demande

   spørg

   d'abord

   først

   parce que

   fordi

   quelqu'un

   nogen

   l'a peut-être rapportée

   kan have afleveret det

   Uddybende forklaring

   Demande er imperativ af demander i 2. person ental: »spørg«. Den korte form bruges til en opfordring eller anmodning til én person. I udsagnet betyder den ikke »spørger« som en beskrivelse af en igangværende handling. Eksempel: Demande à Paul. — »Spørg Paul.« d'abord betyder »først« og angiver rækkefølgen: spørg først, før noget andet i den relevante handling. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på Demande. parce que indleder en begrundelse og svarer her til »fordi«. Det, der følger efter, forklarer hvorfor opfordringen gives. Eksempel: Je reste parce qu'il pleut. — »Jeg bliver, fordi det regner.« quelqu'un er et ubestemt pronomen, »nogen« eller »en eller anden«. Det betegner en person uden at identificere personen nærmere. Det er subjektet for a rapportée, så den ukendte person er den, der muligvis har afleveret genstanden. I l'a peut-être rapportée er l' et direkte objektpronomen foran vokal; det står for »det« i den faste oversættelse. a rapportée er en sammensat fortidsform af rapporter: hjælpeverbet a er 3. person ental af avoir, og rapportée er perfektum participium. Formen rapportée er femininum ental og viser overensstemmelse med det direkte objekt, som står foran hjælpeverbet. Selve pronomenet fortæller ikke alene, hvilket konkret objekt der menes. peut-être betyder »måske« og gør afleveringen mulig, ikke sikker. Som mønster kan man genbruge Quelqu'un l'a peut-être rapporté(e). — »Nogen har måske afleveret det.« Endelsen på participiet afhænger i dette mønster af det foranstillede direkte objekts grammatiske køn og tal; rapportée er den feminine entalsform, mens rapporté er maskulinum ental. Hele ytringen samler sig sådan: Demande d'abord — »Spørg først«, og parce que quelqu'un l'a peut-être rapportée — »fordi nogen måske har afleveret det«. Den samlede betydning er derfor: »Spørg først, for nogen kan have afleveret det.«