Flyt en arbejdsfrist | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J'ai besoin de plus de temps pour le rapport.

   Jeg har brug for mere tid til rapporten.

   J'ai besoin de

   jeg har brug for

   plus de

   mere

   temps

   tid

   pour

   til; for

   rapport

   rapport

   Uddybende forklaring

   J'ai besoin de er den faste konstruktion avoir besoin de = “at have brug for”. Her er J'ai en sammentrækning af je og ai, hvor ai er nutidsformen af avoir for je; konstruktionen beskriver et behov, ikke blot det at eje noget. Formen kan genbruges sådan: J'ai besoin de repos. — “Jeg har brug for hvile.” Foran et verbum bruges de også: J'ai besoin de travailler. — “Jeg har brug for at arbejde.” plus de angiver en større mængde end en anden, underforstået eller tidligere nævnt mængde: “mere”. plus er sammenligningsformen af beaucoup i mængdeudtryk; plus de står foran et navneord. Eksempel: Je veux plus de temps. — “Jeg vil have mere tid.” Her er de en del af mængdeudtrykket, mens plus ikke i sig selv betyder “mest”. temps betyder her “tid”. Det kan også betyde “vejr” i andre sammenhænge, men i denne sætning er betydningen tidsmængde. Ordet har samme form i ental og flertal i skrift: le temps og les temps; artiklen eller sammenhængen viser forskellen. Eksempel: Nous avons peu de temps. — “Vi har kun lidt tid.” pour betyder her “til” og indleder det, som tiden er beregnet til: rapporten. Det kan ofte markere formål eller modtager. Eksempel: C'est pour le projet. — “Det er til projektet.” rapport er et navneord, der her betyder “rapport”. I den fulde formulering står det som le rapport, altså “rapporten”; le markerer et bestemt navneord, mens rapport selv er navneordets grundform. Flertal er les rapports. Eksempel: Le rapport est prêt. — “Rapporten er klar.” Samlet består ytringen af behovskonstruktionen J'ai besoin de, mængdeudtrykket plus de, navneordet temps og formålsleddet pour le rapport. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg har brug for mere tid til rapporten.”

2. Qu'est-ce qui ralentit le travail ?

   Hvad forsinker arbejdet?

   Qu'est-ce qui

   Hvad er det, der …?

   ralentit

   forsinker

   travail

   arbejde

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce qui er en fransk spørgekonstruktion, der spørger efter det, som udfører eller forårsager handlingen. Her spørger den efter det, der forsinker arbejdet. Et genbrugeligt mønster er Qu'est-ce qui + udsagnsord ... ?. Eksempel: Qu'est-ce qui fait ce bruit ? — Hvad er det, der laver denne lyd? Her spørger konstruktionen efter den ting eller person, der frembringer lyden. ralentit er nutidsformen i tredje person ental af ralentir, som betyder at sænke farten eller gøre langsommere. I denne sætning betyder den, at noget forsinker eller gør arbejdet langsommere. Formen passer til subjektet i ental i spørgsmålet; den er ikke en form af et andet udsagnsord med betydningen "at forsinke". Eksempel: La pluie ralentit le trafic. — Regnen gør trafikken langsommere. Her er ralentit også nutid, tredje person ental, og la pluie er det, der forårsager virkningen. travail er et hankønsnavneord og betyder her arbejde eller arbejdet. I den fulde nominalgruppe le travail er le den bestemte artikel i hankøn ental. Den gør referencen bestemt i sammenhængen; den angiver ikke et bestemt antal. Flertalsformen af navneordet er travaux, som blandt andet kan betyde arbejdsopgaver, arbejder eller byggearbejder afhængigt af sammenhængen. Samlet er Qu'est-ce qui ralentit le travail ? et spørgsmål efter det, der forsinker arbejdet: "Hvad forsinker arbejdet?" Qu'est-ce qui spørger efter det handlende eller årsagsskabende led, ralentit beskriver virkningen i nutid, og le travail er det arbejde, som virkningen rammer.

3. Certaines informations manquent encore.

   Nogle oplysninger mangler stadig.

   Certaines

   nogle; visse

   informations

   oplysninger

   manquent

   mangler

   encore

   stadig

   Uddybende forklaring

   Certaines står foran informations og er en femininum pluralis-form af certain. Her betyder det "visse" eller "nogle bestemte" og fungerer som bestemmende ord for et flertal. Formen tilpasser sig altså substantivets køn og tal: un certain (maskulinum ental), une certaine (femininum ental), certains (maskulinum flertal), certaines (femininum flertal). Det betyder ikke nødvendigvis, at tallet er præcist angivet; flertallet viser, at der er tale om flere oplysninger. informations er flertal af information, et feminint substantiv, der betyder "oplysning" eller "information". I denne sætning er det subjektet for manquent. Sammenlign: une information = "en oplysning", des informations = "oplysninger". Det stumme flertals-s høres normalt ikke, så ental og flertal kan lyde ens. manquent kommer fra verbet manquer. Formen er nutid, 3. person flertal: ils/elles manquent. Her betyder verbet, at oplysningerne mangler eller ikke er til stede. manquer kan også bruges i andre mønstre, for eksempel Il manque une page = "Der mangler en side"; her er une page det, der mangler, mens verbets form følger il. encore betyder her "stadig" og viser, at manglen fortsætter på dette tidspunkt. Det kan også betyde "igen" eller "endnu", afhængigt af sammenhængen, men i denne sætning er betydningen "stadig". Hele sætningen bygges sådan op: Certaines informations = "visse/nogle oplysninger", manquent = "mangler", og encore = "stadig". Derfor betyder Certaines informations manquent encore.: "Nogle oplysninger mangler stadig."

4. De combien de temps as-tu encore besoin ?

   Hvor meget mere tid har du brug for?

   De combien de temps

   hvor meget tid

   as-tu

   har du

   encore

   mere

   besoin

   brug

   Uddybende forklaring

   De combien de temps spørger om mængden af tid, der stadig er nødvendig: “hvor meget tid”. Mønstret de combien de + substantiv bruges til at spørge om en mængde, for eksempel: De combien de temps avez-vous besoin ? — “Hvor meget tid har De brug for?” Her er temps selve tidsordet, mens de combien udtrykker spørgsmålet om mængde. as-tu er spørgsmålsformen af tu as: pronomenet tu betyder “du”, og as er anden person ental af avoir — “at have”. Ved denne type direkte spørgsmål står verbet før subjektpronomenet og forbindes med en bindestreg: as-tu. Det er ikke temps, der bestemmer verbets form. encore betyder her “mere” i betydningen yderligere eller stadig nødvendig tid. Det står efter as-tu og før besoin; sammen med resten af sætningen viser det, at spørgsmålet gælder den ekstra tid, der er behov for. I andre sammenhænge kan encore også betyde “stadig”, men “mere” er den relevante betydning her. besoin er et substantiv, der betyder “behov”. Det indgår i den faste konstruktion avoir besoin de — “have brug for”. Konstruktionen tager de før det, man har brug for, for eksempel: J’ai besoin de temps. — “Jeg har brug for tid.” I den faste sætning står de allerede som første del af spørgsmålet De combien de temps, mens besoin er selve ordet for behov. Samlet bliver mønstret De combien de temps as-tu encore besoin ? til: “Hvor meget mere tid har du brug for?” Spørgsmålet kombinerer et mængdespørgsmål om tid med avoir besoin de, og encore markerer, at der spørges efter yderligere tid.

5. Pourrait-on repousser la date limite à plus tard cette semaine ?

   Kunne vi flytte fristen til senere på ugen?

   Pourrait-on

   Kunne vi …?

   repousser

   udskyde/flytte

   date

   dato

   limite

   begrænsende; her i fristudtrykket

   plus tard

   senere

   semaine

   uge

   Uddybende forklaring

   Pourrait-on betyder her “kunne vi …?”. Det er konditionalis af pouvoir (“at kunne”) med inversion: pourrait står før on. On er grammatisk ental, derfor hedder det pourrait, selv om den faste oversættelse her bruger “vi”. Konstruktionen Pourrait-on + infinitiv ... ? er en høflig måde at spørge, om man kan gøre noget. Eksempel: Pourrait-on commencer demain ? — “Kunne vi begynde i morgen?” repousser er infinitiv og betyder her at udskyde eller flytte noget til et senere tidspunkt. Efter et modalverbum som pouvoir står det næste verbum i infinitiv. I denne sætning er det fristen, der skal flyttes, ikke en person. Eksempel: Nous devons repousser la réunion. — “Vi er nødt til at udskyde mødet.” date er et feminint substantiv med grundbetydningen “dato”. Sammen med limite indgår det i den faste forbindelse date limite, som betyder “frist” eller “deadline”. Det betyder altså ikke blot en almindelig kalenderdato i denne sætning. limite står her efter date og fungerer som et adjektiv i den sammensatte betegnelse date limite. Det har formen feminin ental, så det passer til date. Ordet kan også bruges som substantiv i andre sammenhænge, men den betydning er ikke den relevante her. plus tard betyder “senere”. Her fungerer det som et tidsudtryk efter à: à plus tard betyder “til senere”. plus udtrykker her en senere placering i tiden; det er ikke i sig selv et udsagn om en bestemt mængde. Eksempel: Je reviendrai plus tard. — “Jeg kommer tilbage senere.” semaine er et feminint substantiv og betyder “uge”. I kombinationen cette semaine betyder det “denne uge” eller “i denne uge”; cette er den feminine entalsform af det demonstrative ord, fordi semaine er feminint ental. Sætningen samles således: Pourrait-on spørger høfligt, om “vi” kan gøre noget; repousser angiver handlingen; la date limite er det, der skal flyttes; og à plus tard cette semaine angiver, at flytningen er til et senere tidspunkt i denne uge. Hele betydningen er: “Kunne vi flytte fristen til senere på ugen?”

6. Ça marche, mais envoie une courte mise à jour à l'équipe.

   Det kan vi godt, men send teamet en kort opdatering.

   Ça marche

   Det fungerer; det kan vi godt

   envoie

   send

   courte

   kort

   mise à jour

   opdatering

   équipe

   team

   Uddybende forklaring

   Ça marche er et fast fransk udtryk, der her betyder, at forslaget accepteres: “det fungerer” eller “det kan vi godt”. marche er nutidsformen af marcher i 3. person ental, men hele udtrykket bruges idiomatisk til at godkende en løsning. Eksempel: Cette solution marche. — “Denne løsning fungerer.” envoie er her imperativ af envoyer, “at sende”, rettet til én person i du-form. Ved regelmæssige verber på -er har den bekræftende tu-imperativ normalt ingen slut-s: envoie, ikke envoies. Formen kan også være 3. person ental i nutid i en anden sammenhæng, men her viser den direkte opfordring og den faste danske oversættelse “send”. Eksempel: Envoie le fichier. — “Send filen.” courte betyder “kort” og beskriver mise. Adjektivet står i femininum ental, fordi mise er et feminint substantiv i ental. Den almindelige hankønsform er court; her er det adjektivet courte, ikke substantivet, der bærer denne bøjning. Eksempel: une réponse courte — “et kort svar”. mise à jour er den faste substantivforbindelse for “opdatering”. mise er et feminint substantiv, og forbindelsen bruges om en opdatering eller ajourføring; den skal ikke analyseres som et almindeligt eksempel på, at ethvert verbum efter mise får denne betydning. Sammen med une bliver det une mise à jour, “en opdatering”. équipe betyder “team”. I à l'équipe markerer à modtageren: opdateringen skal sendes til teamet. l' er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med vokallyd; den skjuler ikke, at équipe er et feminint substantiv. Eksempel: J'écris à l'équipe. — “Jeg skriver til teamet.” I helheden forbinder mais de to dele med “men”: først accepteres løsningen med Ça marche, og derefter gives imperativen envoie. une courte mise à jour er det, der skal sendes, og à l'équipe angiver modtageren. Hele ytringen betyder derfor: “Det kan vi godt, men send teamet en kort opdatering.”

7. Je vais expliquer ce qui est prêt et ce qui manque encore.

   Jeg vil forklare, hvad der er klar, og hvad der stadig mangler.

   Je vais

   jeg vil

   expliquer

   forklare

   ce qui

   hvad der / det, som

   est prêt

   er klar

   manque

   mangler

   encore

   stadig

   Uddybende forklaring

   Je vais består af nutidsformen vais af aller sammen med et infinitiv. Konstruktionen aller + infinitiv udtrykker her en nær eller planlagt fremtid og svarer til »jeg vil forklare«. Den er ikke det samme som den selvstændige betydning af aller som »at gå«. expliquer er infinitivformen »at forklare«. Efter vais står verbet i infinitiv: Je vais expliquer = »jeg vil forklare«. Andre former af samme verbum er for eksempel j’explique = »jeg forklarer« og j’ai expliqué = »jeg har forklaret«. ce qui er en konstruktion med betydningen »det, som« eller »hvad der«, når det, der beskrives, fungerer som subjekt i den følgende del. Her er qui subjekt for både est prêt og manque. Konstruktionen angiver ikke i sig selv en bestemt person eller genstand. est prêt betyder her »er klar«. est er tredje person ental nutid af être (»at være«), og prêt er adjektivet »klar« i maskulinum ental. Adjektivet bøjes efter det, det beskriver: prête er femininum ental, mens prêts og prêtes er flertalsformer. Pas prêt betyder »ikke klar«; det er en nægtet adjektivforbindelse, ikke en særskilt bøjningsform af prêt. manque er tredje person ental nutid af manquer, »at mangle«. Subjektet er igen ce qui, så verbet står i ental: ce qui manque = »det, der mangler«. Det er ikke manquer selv, der betyder »stadig«; encore tilføjer den betydning. encore betyder her »stadig« og står efter manque: manque encore = »stadig mangler«. Ordet kan have andre betydninger i andre sammenhænge, for eksempel »igen«, men denne sætning støtter betydningen »stadig«. Samlet består sætningen af Je vais expliquer (»jeg vil forklare«), efterfulgt af to parallelle dele: ce qui est prêt (»hvad der er klar«) og ce qui manque encore (»hvad der stadig mangler«). Hele betydningen er derfor: »Jeg vil forklare, hvad der er klar, og hvad der stadig mangler.« Konstruktionen kan genbruges som Je vais expliquer ce qui ... = »Jeg vil forklare, hvad der ...«.

8. Ça aidera tout le monde à s'organiser en fonction du retard.

   Det vil hjælpe alle med at planlægge med forsinkelsen i tankerne.

   Ça

   det

   aidera

   vil hjælpe

   tout le monde

   alle

   s'organiser

   organisere sig

   en fonction du

   afhængigt af

   retard

   forsinkelse

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen, som her betyder “det” og fungerer som subjekt. Formen ça ændrer sig ikke efter grammatisk køn eller tal. Den præcise ting, som “det” henviser til, er ikke identificeret i den givne sætning. aidera er futur simple af aider (“at hjælpe”): aider → il/elle aidera. Endelsen viser her tredje person ental og giver betydningen “vil hjælpe”. Eksempel: Cette information aidera beaucoup. — “Denne information vil hjælpe meget.” tout le monde betyder “alle”, men udtrykket behandles grammatisk som ental. Derfor står verbet i tredje person ental i ça aidera tout le monde. Det betegner en gruppe samlet som én grammatisk enhed; det gør ikke den enkelte person til ental i betydningen. s'organiser er den refleksive infinitiv af organiser, altså “at organisere sig”. se bliver til s' foran vokallyden i organiser. I denne sætning er det tout le monde, der skal organisere sig. Eksempel: Nous devons nous organiser. — “Vi er nødt til at organisere os.” en fonction de er en fast præpositionsforbindelse, der betyder “afhængigt af” eller “i forhold til”. Den angiver, at organiseringen tilpasses en relevant omstændighed. du er sammentrækningen af de og le. Her står retard efter denne forbindelse. retard er et hankønsord og betyder “forsinkelse”; i denne sammenhæng er det den forsinkelse, som organiseringen tager hensyn til. Samlet består sætningen af subjektet Ça, futurformen aidera, modtageren tout le monde, infinitiven s'organiser og forbindelsen en fonction du retard. Betydningen er: “Det vil hjælpe alle med at organisere sig med forsinkelsen i tankerne.” Sætningen kan bruges, når en omstændighed skal indgå i planlægningen eller organiseringen.