J'ai
I "J'ai besoin de plus de temps" betyder J'ai "jeg har". Det er je sammen med formen ai af avoir og indgår her i udtrykket for at have brug for noget. Det bruges fx på arbejdet til at forklare et behov for mere tid.
besoin
I "J'ai besoin de plus de temps" betyder besoin "brug" i betydningen "behov". Sammen med "J'ai" og "de" udtrykker det, hvad taleren har brug for, her mere tid. Det kan bruges, når man forklarer en kollega, hvilken ressource eller hjælp man mangler.
de
I "J'ai besoin de plus de temps" forbinder de behovet med det, der er nødvendigt; i "De combien de temps" indleder det et spørgsmål om mængde. Formen står derfor både i et udtryk for at have brug for noget og i et spørgsmål om, hvor meget der er brug for. Her bruges den til at tale om den nødvendige tid.
plus
I "plus de temps" betyder plus "mere" og angiver en større mængde tid. Det står foran "de temps" for at vise, at den nuværende tid ikke er nok. Det bruges her, når man beder om ekstra tid til en arbejdsopgave.
temps
I "plus de temps" er temps den tid, som taleren har brug for til rapporten. Det står efter "de" i udtrykket "plus de temps". Her bruges ordet til at præcisere, hvilken ressource der mangler.
pour
I "pour le rapport" viser pour, hvad tiden skal bruges til: rapporten. Det forbinder tiden med en bestemt opgave eller et bestemt formål. Her forklarer taleren, hvorfor der er brug for mere tid.
le
I "pour le rapport" står le foran den bestemte rapport, som samtalen handler om. Det markerer, at der er tale om en konkret rapport og ikke bare en vilkårlig rapport. Formen bruges her, når arbejdet knyttes til den kendte opgave.
rapport
I "pour le rapport" betyder rapport "rapport" og er den arbejdsopgave, som taleren behøver mere tid til. Det står efter "le" i det samlede udtryk. Ordet bruges her i en samtale om at færdiggøre et arbejdsdokument.
Qu'est-ce
I "Qu'est-ce qui ralentit le travail ?" er Qu'est-ce det samlede spørgeudtryk for "hvad". Qu'est er begyndelsen med apostrof, mens ce er det led, der indgår i den faste spørgeform; sammen med qui spørger hele konstruktionen, hvad der forsinker arbejdet. Det bruges her til at bede en kollega forklare årsagen til problemet.
qui
I "Qu'est-ce qui ralentit le travail ?" peger qui på det ukendte, som udfører handlingen, nemlig det der forsinker arbejdet. Efter Qu'est-ce bruges qui her, fordi det, man spørger efter, selv er årsag til handlingen. Det er nyttigt, når man vil finde årsagen til en forsinkelse.
ralentit
I "qui ralentit le travail" betyder ralentit, at noget gør arbejdet langsommere. Formen kommer fra infinitiven ralentir og står her foran objektet "le travail". Den bruges på arbejdet, når man spørger, hvad der skaber en forsinkelse.
travail
I "ralentit le travail" betyder travail "arbejde" og er det, der bliver forsinket eller går langsommere. Det står efter verbet ralentit. Her bruges ordet om det igangværende arbejde med rapporten.
Certaines
I "Certaines informations manquent encore" betyder Certaines "nogle" eller "visse" og afgrænser en del af oplysningerne. Det står foran "informations" og gør klart, at det er bestemte oplysninger, der mangler. Det bruges her, når man giver en præcis status på det ufuldstændige materiale.
informations
I "Certaines informations manquent encore" betyder informations "oplysninger" eller "informationer". Det er disse oplysninger, som samtalen siger stadig mangler. Ordet bruges her, når man forklarer, hvad der skal findes, før rapporten kan færdiggøres.
manquent
I "Certaines informations manquent encore" betyder manquent, at oplysningerne ikke er tilgængelige eller ikke er der endnu. Formen kommer fra manquer, og her er "informations" det, der mangler. Den bruges til at rapportere, at en del af arbejdsgrundlaget ikke er komplet.
encore
I "Certaines informations manquent encore" betyder encore "stadig" eller "endnu". Det viser, at oplysningerne fortsat mangler på dette tidspunkt. Det samme tidslige punkt kommer igen i "ce qui manque encore", når man beskriver resterende arbejde.
combien
I "De combien de temps" spørger combien om mængden af tid: "hvor meget". Det bruges sammen med "de temps" for at spørge, hvor lang ekstra tid der er behov for. Her hjælper det kollegaen med at vurdere, hvor meget fristen skal flyttes.
as
I "as-tu encore besoin" er as formen af avoir, der bruges sammen med tu i udtrykket for at have brug for noget. Ved spørgsmålet står as før tu i "as-tu". Formen bruges her til direkte at spørge en kollega om den nødvendige tid.
tu
I "as-tu encore besoin" henvender tu sig direkte til én person, nemlig den kollega der arbejder med rapporten. Det står efter as, fordi spørgsmålet bruger omvendt ordstilling. Formen bruges i en direkte samtale om en anden persons behov.
Pourrait
I "Pourrait-on repousser la date limite" gør Pourrait forslaget høfligt og forsigtigt: "kunne". Formen kommer fra pouvoir og står sammen med on og infinitiven repousser. Den bruges her, når man foreslår en ændring af en aftale uden at formulere det som en ordre.
on
I "Pourrait-on repousser la date limite" betyder on grammatisk "man", men i denne arbejdssituation omfatter det de personer, der træffer beslutningen, altså et forslag om "vi". Det står efter Pourrait i spørgsmålet. Formen bruges til at fremsætte et fælles forslag.
repousser
I "Pourrait-on repousser la date limite" betyder repousser "udskyde" eller flytte noget til senere. Det står i infinitiv efter Pourrait og har "la date limite" som det, der skal flyttes. Det bruges her, når man forhandler om en senere arbejdsfrist.
la
I "la date limite" markerer la den bestemte frist, som samtalen handler om. Det står foran "date limite" og gør udtrykket til en konkret, kendt dato. Her bruges det om rapportens aftalte deadline.
date
I "la date limite" betyder date "dato" og henviser til det kalenderpunkt, som fristen ligger på. Sammen med limite danner det udtrykket for en deadline. Det bruges her, når man taler om at ændre tidspunktet for aflevering.
limite
I "la date limite" betyder limite "frist" og præciserer, at datoen er en grænse for, hvornår noget skal være færdigt. Hele udtrykket betyder derfor "deadline" eller "fristdato". Det bruges her i en samtale om at udskyde en arbejdsfrist.
à
I "à plus tard cette semaine" peger à på det senere tidspunkt, som fristen skal flyttes til. Det forbinder ændringen med et bestemt tidspunkt. Her bruges det til at angive, hvornår den nye frist kan ligge.
tard
I "plus tard cette semaine" betyder tard sammen med plus "senere". Det angiver et tidspunkt efter det oprindeligt forventede tidspunkt. Det bruges her til at foreslå en senere frist inden for samme uge.
cette
I "cette semaine" betyder cette "denne" og peger på den uge, der omfatter det aktuelle tidspunkt. Det står foran "semaine". Formen bruges her til at begrænse forslaget til en senere dag i den nuværende uge.
semaine
I "cette semaine" betyder semaine "uge". Sammen med cette angiver det den uge, som samtalen foregår i. Her bruges ordet til at fastsætte en tidsramme for den nye deadline.
Ça
I "Ça marche" henviser Ça til forslaget om at flytte fristen. I hele udtrykket betyder det, at forslaget fungerer eller kan accepteres. Det bruges her som et kort svar, når man godkender en praktisk aftale.
marche
I "Ça marche" betyder marche, at forslaget fungerer eller er i orden, ikke at nogen går. Formen kommer fra marcher og bruges her i den faste reaktion på et forslag. En kollega kan bruge udtrykket for at acceptere den foreslåede ændring.
mais
I "Ça marche, mais envoie une courte mise à jour" betyder mais "men". Det forbinder accepten af den nye frist med en betingelse eller yderligere opgave. Her bruges det til at skifte fra godkendelse til en besked om, hvad der også skal gøres.
envoie
I "envoie une courte mise à jour à l'équipe" er envoie en direkte opfordring til at sende noget. Formen kommer fra envoyer og har både det, der skal sendes, og modtageren med i sætningen. Den bruges her, når en kollega bliver bedt om at informere teamet.
une
I "une courte mise à jour" introducerer une én opdatering. Det står foran beskrivelsen "courte mise à jour". Her bruges det til at bede om en enkelt, kort statusbesked.
courte
I "une courte mise à jour" beskriver courte opdateringen som kort eller begrænset i omfang. Det står foran "mise à jour" og præciserer, at beskeden ikke behøver være lang. Det bruges her, fordi teamet skal have en hurtig status på arbejdet.
mise à jour
I "une courte mise à jour" er mise à jour et fast udtryk, der samlet betyder "en opdatering". Mise bidrager med idéen om at bringe noget ajour, à forbinder delene, og jour henviser til dagen eller den aktuelle tilstand. Det bruges her om en kort arbejdsbesked til teamet.
l'équipe
I "à l'équipe" betyder l'équipe "teamet" eller "holdet". Formen l' står foran équipe, og hele udtrykket efter à angiver, hvem opdateringen skal sendes til. Det bruges her, når man informerer en gruppe kolleger.
Je
I "Je vais expliquer" betyder Je "jeg" og viser, at taleren selv vil udføre handlingen. Det står som subjekt foran vais. Formen bruges her, når A tager ansvar for at forklare status.
vais
I "Je vais expliquer" er vais formen af aller sammen med Je. Sammen med expliquer udtrykker det en planlagt handling, som taleren snart vil udføre. Mønsteret bruges her til at annoncere den næste arbejdsopgave: at forklare, hvad der er klar, og hvad der mangler.
expliquer
I "Je vais expliquer ce qui est prêt" betyder expliquer "forklare". Det står i infinitiv efter vais og har "ce qui est prêt" og "ce qui manque encore" som indholdet i forklaringen. Det bruges her til at give teamet en tydelig status.
ce
I "ce qui est prêt" betyder ce sammen med qui "det, som" eller "det, der". Ce indgår i konstruktionen ce qui, som peger på det indhold, der beskrives bagefter, og det står ikke alene med denne betydning her. Formen bruges til at samle oplysninger om, hvad der er klart eller mangler.
est
I "ce qui est prêt" er est formen af être og forbinder det, der omtales, med tilstanden prêt. Det betyder her "er" i beskrivelsen af, hvad der allerede er klar. Formen bruges til at give en status på en del af arbejdet.
prêt
I "ce qui est prêt" betyder prêt "klar". Det beskriver den del af arbejdet eller de oplysninger, som allerede kan betragtes som færdige eller tilgængelige. Det bruges her sammen med est for at skelne det færdige fra det, der stadig mangler.
et
I "ce qui est prêt et ce qui manque encore" betyder et "og". Det forbinder to parallelle dele af forklaringen: det, der er klart, og det, der stadig mangler. Her bruges det til at give teamet begge sider af status.
manque
I "ce qui manque encore" betyder manque, at noget stadig ikke er der eller ikke er tilgængeligt. Formen kommer fra manquer og står efter ce qui i konstruktionen for "det, der mangler". Den bruges her til at beskrive det arbejde, der endnu ikke er færdigt.
aidera
I "Ça aidera tout le monde à s'organiser" betyder aidera "vil hjælpe". Formen kommer fra aider, og mønsteret viser, hvem der får hjælp, og hvilken handling hjælpen gør mulig. Her handler det om, at statusbeskeden hjælper alle med at planlægge.
tout
I "tout le monde" bidrager tout med idéen om totalitet, men hele udtrykket betyder "alle mennesker" eller "alle". Det står foran le monde som en fast samlet vending. Her bruges det til at omfatte alle, der skal planlægge efter forsinkelsen.
monde
I "tout le monde" henviser monde til mennesker samlet som en gruppe, ikke til den fysiske verden. Hele udtrykket betyder derfor "alle". Det bruges her om alle personer, hvis planlægning påvirkes af forsinkelsen.
s'organiser
I "s'organiser en fonction du retard" betyder s'organiser "organisere sig" eller planlægge sig efter situationen. Formen er infinitiven organiser med det refleksive se, som viser, at de berørte personer selv tilpasser deres planlægning. Den bruges her, når teamet skal finde ud af, hvordan arbejdet skal fortsætte trods forsinkelsen.
en
I "en fonction du retard" er en den første del af det faste udtryk en fonction de, som betyder "afhængigt af" eller "ud fra". Betydningen kommer fra hele udtrykket, ikke fra en alene. Her bruges det til at vise, at planlægningen tilpasses forsinkelsen.
fonction
I "en fonction du retard" indgår fonction i det faste udtryk en fonction de, som betyder "i forhold til" eller "afhængigt af". Det gør forsinkelsen til grundlaget for den måde, man organiserer sig på. Udtrykket bruges her til at beskrive en plan, der tager forsinkelsen i betragtning.
du
I "du retard" er du sammentrækningen af de og le. Det betyder her "af forsinkelsen" og forbinder retard med udtrykket en fonction. Formen bruges til at angive, hvad planlægningen skal tilpasses efter.
retard
I "en fonction du retard" betyder retard "forsinkelse". Det er den situation, som teamet skal tage hensyn til, når det planlægger arbejdet. Ordet bruges her til at forklare, hvorfor den nye deadline påvirker alles planer.