Opfølgning på mødet | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce qu’on peut revoir les points d’action de la réunion ?

   Kan vi gennemgå handlingspunkterne fra mødet?

   Est-ce qu’on peut

   kan vi …?

   revoir

   gennemgå igen

   points

   punkter

   action

   handling

   réunion

   møde

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu’on peut er en fast fransk spørgekonstruktion: Est-ce que gør ytringen til et ja/nej-spørgsmål, og on betyder her vi, som den faste oversættelse viser. peut er nutidsformen af pouvoir for tredje person ental; i denne konstruktion bruges den sammen med infinitiven revoir for at spørge, om handlingen er mulig eller kan udføres. Konstruktionen Est-ce qu’on peut + infinitiv? kan genbruges, for eksempel: Est-ce qu’on peut commencer ? — Kan vi begynde? revoir betyder her at gennemgå noget igen. Det er infinitiven af revoir; sammenlign voir — at se — og revoir — at se eller gennemgå igen. I denne sætning er det ikke bare det at se, men en ny gennemgang af punkterne. Eksempel: Je vais revoir le document. — Jeg vil gennemgå dokumentet igen. points er flertal af substantivet point og betyder her punkter eller enkelte emner. Flertalsformen viser, at der er mere end ét punkt, men sætningen angiver ikke et bestemt antal. Eksempel: Nous avons trois points à discuter. — Vi har tre punkter, der skal drøftes. action er et substantiv i ental. I forbindelsen points d’action angiver det, hvilken type punkter der menes: handlingspunkter, altså punkter knyttet til handlinger eller opfølgning. action er ikke selve hovedordet i denne forbindelse; points er hovedordet, og d’action præciserer det. Eksempel: un point d’action — et handlingspunkt. réunion er et feminint substantiv og betyder møde. I den fulde nominalgruppe står det med præpositionen de: de la réunion betyder fra mødet eller om mødet her. Det er réunion, der er substantivet; la er den bestemte artikel, som passer til dette feminine substantiv. Eksempel: La réunion commence à neuf heures. — Mødet begynder klokken ni. Samlet består spørgsmålet af spørgekonstruktionen Est-ce que, subjektet on, modalverbet peut og infinitiven revoir: Est-ce qu’on peut revoir ... ? — Kan vi gennemgå ...? Objektet er les points d’action de la réunion: de bestemte handlingspunkter fra mødet. Hele ytringen betyder derfor: Kan vi gennemgå handlingspunkterne fra mødet?

2. J’ai le résumé ouvert, alors vérifions-les.

   Jeg har opsummeringen åben, så lad os tjekke dem.

   J’ai

   jeg har

   résumé

   opsummering

   ouvert

   åben

   alors

   så

   vérifions

   lad os tjekke

   les

   dem

   Uddybende forklaring

   J’ai er en sammentrækning af je og ai, hvor ai er første person ental af avoir i nutid. Her betyder kombinationen, at taleren har opsummeringen. Avoir bruges også i mønstre, hvor et objekt beskrives med en tilstand: J’ai la porte ouverte = »Jeg har døren åben«. résumé er et hankønsord i ental og betyder »opsummering«. Den bestemte artikel le står foran ordet i den fulde nominalgruppe le résumé; résumé kan også bruges i flertal: résumés. ouvert er tillægsordet »åben« og beskriver her tilstanden for résumé. Det står i hankøn ental, fordi det retter sig efter résumé: ouvert (hankøn ental), ouverte (hunkøn ental), ouverts (hankøn flertal), ouvertes (hunkøn flertal). Det er altså tillægsordet ouvert, der bærer denne bøjning. alors betyder »så« eller »derfor« og forbinder den konstaterede situation med det følgende forslag. vérifions kommer fra verbet vérifier, »at kontrollere« eller »at tjekke«. Formen er første person flertal og bruges her som en bydeform med betydningen »lad os tjekke«. Den samme form kan i andre sammenhænge være nutidsformen »vi tjekker«, men her viser sammenhængen et forslag til en fælles handling. les er et direkte objektspronomen i flertal og betyder her »dem«. Det viser ikke i sig selv, om de omtalte ting er hankøn eller hunkøn; ental har blandt andet le og la, mens flertal bruger les. I denne sammenhæng peger les på de flere punkter, der skal gennemgås eller kontrolleres. Samlet består ytringen af J’ai le résumé ouvert — »Jeg har opsummeringen åben« — efterfulgt af alors og forslaget vérifions-les — »så lad os tjekke dem«. Bindestregen mellem bydeformen og pronomenet er en del af den franske skrivemåde for denne kombination.

3. Qui doit contacter le client ?

   Hvem skal kontakte kunden?

   Qui

   hvem

   doit

   skal

   contacter

   kontakte

   client

   kunde

   Uddybende forklaring

   Qui betyder her «hvem» og spørger efter den person, der skal udføre handlingen. Det er et spørgende pronomen. Sammenlign qui med que i et enkelt spørgsmål: Qui arrive ? betyder «Hvem ankommer?», mens Que fait-il ? betyder «Hvad laver han?». Det konkrete svar på personspørgsmålet er ikke angivet i selve sætningen. doit er nutidsformen af devoir for tredje person ental: il/elle/on doit. Her udtrykker den, at personen har en opgave eller forventes at udføre handlingen; i den faste oversættelse svarer den til «skal». Formen doit er ikke infinitiven: devoir er grundformen, mens doit er den bøjede form. Eksempel: Elle doit répondre. — «Hun skal svare.» contacter er infinitiv og betyder «kontakte». Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: doit contacter = «skal kontakte». Infinitiven ændrer ikke form efter personen i denne konstruktion; det er doit, der viser subjektet i tredje person ental. Eksempel: Nous devons contacter le service. — «Vi skal kontakte afdelingen.» Her er devons den bøjede form af devoir, mens contacter stadig er infinitiv. client betyder «kunde». Det er et hankønsord på fransk, og i den faste sætning står det efter den bestemte artikel le: le client = «kunden». Artiklen viser, at der henvises til en bestemt kunde i den givne sammenhæng; den betyder ikke i sig selv «én» som et tal. Flertal er les clients — «kunderne». Sætningen samles sådan: Qui spørger «hvem», doit contacter betyder «skal kontakte», og le client betyder «kunden». Hele Qui doit contacter le client ? betyder derfor «Hvem skal kontakte kunden?».

4. Le chef de projet s’en occupera.

   Projektlederen tager sig af det.

   chef

   leder

   projet

   projekt

   s’en occupera

   tager sig af det

   Uddybende forklaring

   chef betyder her “leder” og indgår i den almindelige kombination chef de projet, “projektleder”. Substantivet chef betegner en person med ansvar eller ledelse; det er ikke projet, der betyder “leder”. projet betyder “projekt”. I chef de projet forbinder de de to substantiver: det andet substantiv angiver det område eller den type, som lederen er knyttet til. Eksempel: un projet important — “et vigtigt projekt”. Le chef de projet er hele subjektleddet, altså “projektlederen”. Artiklen le viser her en bestemt nominalgruppe i ental og maskulinum. chef er det substantiv, der bærer denne gruppes køn og tal; projet er et andet entals-substantiv inde i forbindelsen. s’en occupera betyder her “tager sig af det”. Grundformen er s’occuper de, “tage sig af” eller “beskæftige sig med”. Konstruktionen bruger de for det, man tager sig af; når dette indhold allerede er kendt eller forstået, kan de-leddet erstattes af pronomenet en. Derfor står s’en occuper for “tage sig af det/den/dem” i den relevante sammenhæng. en betyder ikke her “i”. occupera er futur simple af occuper i tredje person ental: occuper → il/elle occupera. I det pronominale verbum s’occuper de bliver formen il/elle s’occupera; s’ er en del af dette verbum og adskiller det fra det ikke-pronominale occuper, som blandt andet kan betyde “besætte” eller “optage”. Eksempel: Elle s’occupera du dossier. — “Hun tager sig af sagen.” Hele sætningen bygges sådan: Le chef de projet er den person, der handler; s’en occupera siger, at personen i fremtiden vil tage sig af det allerede identificerede indhold. Samlet betyder Le chef de projet s’en occupera. “Projektlederen tager sig af det.”

5. Que dois-je faire ensuite ?

   Hvad skal jeg gøre som det næste?

   Que dois-je

   hvad skal jeg

   faire

   gøre

   ensuite

   bagefter; som det næste

   Uddybende forklaring

   Que dois-je indleder et spørgsmål om, hvad taleren bør eller skal gøre. Que betyder her “hvad”. dois er 1. person ental nutid af devoir (“at skulle”); sammen med infinitiv udtrykker det nødvendighed eller det, man forventes at gøre. je står efter verbet i denne spørgsmålskonstruktion: dois-je. En mere talesprogsnær variant er Qu’est-ce que je dois faire ?. faire betyder “at gøre” og står i infinitiv efter devoir. Infinitiven ændrer ikke person eller tal; det er dois, der viser, at subjektet er je. For eksempel: Je dois partir. — “Jeg skal gå.” ensuite er et tidsadverbium, der betyder “bagefter” eller “som det næste”. Det angiver rækkefølgen uden i sig selv at specificere, hvor lang tid der går. Et genbrugeligt eksempel er: Que faire ensuite ? — “Hvad skal man gøre bagefter?” Samlet bliver Que dois-je faire ensuite ? til “Hvad skal jeg gøre som det næste?” Spørgeordet spørger efter handlingen, dois-je faire udtrykker, hvad taleren skal gøre, og ensuite placerer handlingen som den næste i rækken.

6. Mets les notes à jour et partage le fichier.

   Opdater noterne og del filen.

   Mets … à jour

   opdatér

   les notes

   noterne

   partage

   del

   le fichier

   filen

   Uddybende forklaring

   Mets er imperativ af mettre i 2. person ental: mets betyder her “opdatér”. På fransk står subjektet normalt ikke i imperativ. mettre à jour er den faste konstruktion “at opdatere”; à jour alene betyder ikke “opdatér”, men indgår her i verbalkonstruktionen. Eksempel: Mets le document à jour. — “Opdatér dokumentet.” les notes betyder “noterne”. les er den bestemte artikel i flertal, og notes er flertal af note. Artiklen viser her, at der henvises til bestemte noter, ikke blot til noter i almindelighed. partage er imperativ af partager i 2. person ental og betyder “del”. Eksempel: Partage le lien. — “Del linket.” Formen partage kan også være en nutidsform i andre sammenhænge, men her viser placeringen i en direkte opfordring, at den fungerer som imperativ. le fichier betyder “filen”. le er den bestemte artikel for ental og hankøn, mens fichier er et hankønsord i ental. Den bestemte artikel angiver her en bestemt fil, ikke et bestemt antal. De to imperativer er forbundet med et, “og”: Mets les notes à jour + et + partage le fichier. Hele ytringen betyder derfor “Opdatér noterne og del filen.” Den henvender sig til én person i en direkte, handlingsanvisende stil.

7. J’enverrai la mise à jour à l’équipe.

   Jeg vil sende opdateringen til teamet.

   J’enverrai

   jeg vil sende

   mise à jour

   opdatering

   l’équipe

   teamet

   Uddybende forklaring

   J’enverrai betyder her, at taleren vil sende noget. Formen er 1. person ental af envoyer i futur simple: j’enverrai = “jeg vil sende”. je bliver til j’ foran en vokal; apostroffen ændrer ikke personen. Sammenlign j’envoie = “jeg sender” (nutid) og j’ai envoyé = “jeg har sendt” (førnutid). Eksempel: J’enverrai le document demain. — “Jeg vil sende dokumentet i morgen.” mise à jour er et fast navneordsudtryk for en opdatering. Det kan bruges om selve den opdaterede version eller om en opdatering som handling eller resultat, afhængigt af sammenhængen. I den faste sætning står det efter den bestemte artikel la, fordi mise er et hunkønsnavneord: la mise à jour. Eksempel: La mise à jour est prête. — “Opdateringen er klar.” l’équipe betyder her teamet. équipe er et hunkønsnavneord; den ubestemte form er une équipe. Den bestemte artikel la bliver til l’ foran vokalen i équipe, så la équipe bliver l’équipe. Præpositionen à markerer modtageren eller destinationen: envoyer quelque chose à quelqu’un betyder “sende noget til nogen”. Eksempel: J’envoie le rapport à l’équipe. — “Jeg sender rapporten til teamet.” Hele sætningen bygges således: J’enverrai angiver, at taleren vil udføre handlingen; la mise à jour er det, der bliver sendt; og à l’équipe angiver, at teamet er modtageren. Samlet betyder J’enverrai la mise à jour à l’équipe.: “Jeg vil sende opdateringen til teamet.”

8. Ainsi, tout le monde aura la dernière version.

   Så vil alle have den nyeste version.

   Ainsi

   således; så

   tout le monde

   alle

   aura

   vil have

   dernière

   nyeste; sidste

   version

   version

   Uddybende forklaring

   Ainsi betyder her “så” eller “derfor” og forbinder udsagnet med det, der går forud. Det kan stå først i en sætning som en kort måde at vise en følge eller konklusion på. tout le monde betyder “alle”, men udtrykket behandles grammatisk som ental på fransk. Derfor står verbet bagefter i 3. person ental. Det er et fast udtryk, selv om betydningen henviser til en gruppe mennesker. aura er futur simple af avoir (“at have”): avoir → aura (“vil have”). Formen aura er 3. person ental; den passer her til tout le monde. Eksempel: Elle aura le temps. — “Hun vil have tid.” dernière beskriver version og betyder her “nyeste” eller “seneste”. Adjektivet står i femininum ental, fordi version er femininum ental. Grundformen er dernier (maskulinum) / dernière (femininum). I andre sammenhænge kan ordet også betyde “sidste”, men her viser la dernière version den senest tilgængelige version. version betyder “version”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i forbindelsen la dernière version. Eksempel: La nouvelle version est prête. — “Den nye version er klar.” Samlet betyder Ainsi, tout le monde aura la dernière version “Så vil alle have den nyeste version.” Ainsi markerer følgen, tout le monde er den entalsbehandlede aktør, aura udtrykker fremtidigt ejerskab eller tilgængelighed, og la dernière version er det, alle vil have.