Problemer med projektværktøjet | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je n'arrive pas à me connecter à l'outil du projet.

   Jeg kan ikke logge ind på projektværktøjet.

   n'arrive … pas

   lykkes ikke med

   me connecter

   logge ind

   outil

   værktøj

   projet

   projekt

   Uddybende forklaring

   n'arrive ... pas er den franske nægtede konstruktion omkring verbet arriver. arrive er nutid, 1. person ental af arriver, fordi subjektet er Je; n' er den eliderede form af ne, og pas fuldender nægtelsen. I mønstret arriver à + infinitiv betyder konstruktionen “lykkes med at”; derfor betyder Je n'arrive pas à ... “jeg kan ikke ...”. Eksempel: Je n'arrive pas à comprendre. — “Jeg kan ikke forstå det.” me connecter er infinitiven af det pronominale verbum se connecter, som her betyder “at logge ind”. me er den form, der bruges sammen med subjektet Je. Det pronominale led tilpasses personen: I eksemplet Nous arrivons à nous connecter betyder nous connecter “at logge ind” med subjektet nous. Efter arriver à står verbet i infinitiv. outil betyder “værktøj”. Det er et maskulint navneord; i l'outil står den bestemte artikel le som l' foran en vokallyd. Eksempel: Cet outil est utile. — “Dette værktøj er nyttigt.” projet betyder “projekt”. I du projet er du sammentrækningen af de + le. Her knytter du projet værktøjet til projektet, så l'outil du projet betyder “projektværktøjet”. Hele sætningen følger mønstret Je ne ... pas à + infinitiv: Je n'arrive pas à me connecter betyder “jeg kan ikke logge ind”. Konstruktionen se connecter à angiver det, man logger ind på; her er det l'outil du projet, “projektværktøjet”. Den fulde betydning er: “Jeg kan ikke logge ind på projektværktøjet.”

2. Quel message d'erreur vois-tu ?

   Hvilken fejlmeddelelse ser du?

   Quel

   hvilken/hvilket

   message

   besked

   erreur

   fejl

   vois-tu

   ser du

   Uddybende forklaring

   Quel betyder her “hvilken/hvilket” og står foran et substantiv, som det bøjes sammen med. I Quel message er formen maskulin ental, fordi message er maskulin ental. Nyttige former er quel (maskulin ental), quelle (feminin ental), quels (maskulin flertal) og quelles (feminin flertal). Eksempel: Quelle erreur ? — “Hvilken fejl?” message betyder “besked” eller “meddelelse”. Substantivet er maskulinum: un message, “en besked”. I forbindelsen message d'erreur er det den besked, der handler om eller indeholder en fejl. Eksempel: J'ai reçu un message. — “Jeg modtog en besked.” erreur betyder “fejl”. Det er et feminint substantiv: une erreur. Apostroffen i d'erreur skyldes, at præpositionen de forkortes til d' foran en vokal. Mønstret message d'erreur kan genbruges om en fejlmeddelelse; de forbinder her to substantiver og angiver deres relation. vois-tu betyder “ser du”. Grundformen er voir, “at se”, og vois er nutidsformen med tu: tu vois. I et direkte spørgsmål kan fransk vende verbet og pronomenet om: vois-tu ... ? Eksempel: Que vois-tu ? — “Hvad ser du?” Formen vois er altså en bøjet form af voir, ikke af substantivet message eller erreur. Samlet spørger Quel message d'erreur vois-tu ? ordret efter, hvilken fejlmeddelelse du ser: Quel bestemmer message, d'erreur præciserer typen af besked, og vois-tu danner spørgsmålet med “du ser”. Den faste danske oversættelse er: “Hvilken fejlmeddelelse ser du?”

3. Ça dit que ma session a expiré.

   Der står, at min session er udløbet.

   dit

   siger

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen og betyder her “det”. I denne sammenhæng henviser det til den meddelelse eller tekst, der omtales; den præcise referent er ikke navngivet i ytringen. Formen ça er uforanderlig og ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. Et nyttigt mønster er ça + verbum: Ça marche. — “Det virker.” dit er 3. person ental nutid af dire (“at sige”). I mønstret ça dit que ... gengives hele konstruktionen naturligt som “der står, at ...”, fordi et budskab kan angive noget uden at være en person, der taler. Sammenlign Je dis que ... — “Jeg siger, at ...” og Il dit que ... — “Han siger, at ...”. session er substantivet “session”. Det er et feminint substantiv på fransk, hvilket blandt andet ses i ejestedordet ma (“min” i femininum ental) i ma session. Ma angiver ejerskab, ikke et antal. a expiré er passé composé af expirer (“at udløbe”): a er 3. person ental af hjælpeverbet avoir, og expiré er perfektum participium. Her beskriver konstruktionen en afsluttet hændelse: “er udløbet”. Med avoir bøjes participiet her ikke efter subjektet: La session a expiré, men også Les sessions ont expiré — “Sessionerne er udløbet.” Samlet består ytringen af Ça dit que (“der står, at”) efterfulgt af ma session a expiré (“min session er udløbet”). Hele betydningen er derfor: “Der står, at min session er udløbet.”

4. Essaie de fermer le navigateur, puis ouvre-le à nouveau.

   Prøv at lukke browseren, og åbn den så igen.

   Essaie de

   prøv at

   fermer

   lukke

   le navigateur

   browseren

   puis

   derefter

   ouvre-le

   åbn den

   à nouveau

   igen

   Uddybende forklaring

   Essaie de er imperativ af essayer i 2. person ental: “prøv at”. Efter essayer følger de og et infinitiv: Essaie de lire. — “Prøv at læse.” Formen er rettet til én person, ikke en høflig eller flertalsform. fermer er infinitiven “lukke”. Her står den efter de, så den beskriver den handling, der skal prøves udført. Eksempel: Essaie de redémarrer. — “Prøv at genstarte.” le navigateur betyder “browseren”. navigateur er et hankønsord, og le er den bestemte artikel, der bruges her. I den faste sætning er det browseren, der skal lukkes. Eksempel: Le navigateur est ouvert. — “Browseren er åben.” puis betyder “derefter” eller “så” og forbinder den første handling med den næste i den angivne rækkefølge. Det markerer, at den næste handling kommer efter lukningen. ouvre-le er imperativ af ouvrir, “åbn”, med objektpronomenet le, “den”. ouvre er formen til én person i den uformelle imperativ. Ved en positiv imperativ står objektpronomenet efter verbet og forbindes med en bindestreg: Ouvre-le. — “Åbn den.” Her henviser le til browseren, som er det objekt, der blev nævnt tidligere. I andre sammenhænge kan le have et andet maskulint entalsreferent; formen alene fastlægger ikke altid referenten. à nouveau betyder “igen” eller “på ny”. Det beskriver, at åbningen sker endnu en gang efter den foregående lukning. Eksempel: Essaie à nouveau. — “Prøv igen.” Samlet består sætningen af to imperativer: Essaie de fermer le navigateur betyder “Prøv at lukke browseren”, og puis ouvre-le à nouveau betyder “derefter åbn den igen”. Den fulde betydning er derfor: “Prøv at lukke browseren, og åbn den så igen.”

5. Si ça ne marche toujours pas, est-ce que je dois contacter le support ?

   Hvis det stadig ikke virker, skal jeg så kontakte support?

   Si

   hvis

   ça

   det

   ne … pas

   ikke …

   marche

   virker

   toujours

   stadig

   est-ce que

   spørgeramme til et ja-/nej-spørgsmål

   je dois

   skal jeg

   contacter

   kontakte

   support

   support

   Uddybende forklaring

   Si indleder her en betingelsesledsætning: "hvis". Mønstret Si + en sætning kan bruges til en betingelse, som i eksemplet Si tu as le temps, appelle-moi. — "Hvis du har tid, så ring til mig." Det er ikke i sig selv et spørgsmål. ça er et demonstrativt pronomen med betydningen "det" eller "det her". Formen er normalt køns- og taluændret. Her henviser den til det, der ikke virker i den aktuelle situation; den præcise genstand er ikke navngivet i denne sætning. Ça er en almindelig mere talesprogspræget form end cela. ne ... pas omslutter normalt det bøjede verbum i en fransk nægtelse. Her står ne før marche, mens pas står efter verbet. I uformel tale kan ne ofte udelades, men den fulde nægtelse er skrevet her. Eksempel: Ça ne marche pas. — "Det virker ikke." marche kommer af verbet marcher, "at virke" i denne brug. Formen er 3. person ental i nutid og passer til ça; den kan også betyde "går" eller "marcherer" i andre sammenhænge. Her betyder ça ne marche med nægtelsen, at det ikke virker. toujours betyder her "stadig" og viser, at situationen fortsætter. Det kan også betyde "altid" i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke til denne betingelse. Ça ne marche toujours pas. betyder "Det virker stadig ikke." est-ce que er en fast spørgeramme, der gør den følgende sætning til et ja-/nej-spørgsmål uden at ændre den grundlæggende ordstilling. Eksempel: Est-ce que tu comprends ? — "Forstår du?" je dois består af pronomenet je, "jeg", og den bøjede form dois af devoir, "at skulle" eller "at være nødt til". Dois er 1. person ental i nutid; infinitiven er devoir. Sammen betyder je dois her "skal jeg". I et udsagn som Je dois partir. betyder det "Jeg skal gå." contacter er infinitivformen "at kontakte". Efter je dois bruges infinitiven, fordi devoir fungerer som modalverbum: je dois contacter betyder "jeg skal kontakte". Eksempel: Je dois contacter Marie. — "Jeg skal kontakte Marie." support er et maskulint substantiv, som i denne sammenhæng betegner support eller kundeservice. I den fulde nominalgruppe le support er det et bestemt substantiv; på dansk siger man naturligt blot "support". Substantivet bruges her som et fransk ord for denne tjeneste. Samlet bygges sætningen sådan op: Si ça ne marche toujours pas betyder "Hvis det stadig ikke virker". Derefter gør est-ce que resten til et ja-/nej-spørgsmål: je dois contacter le support betyder "skal jeg kontakte support?" Hele ytringen betyder derfor: "Hvis det stadig ikke virker, skal jeg så kontakte support?"

6. Envoie-leur le message d'erreur et ce que tu as essayé.

   Send dem fejlmeddelelsen og det, du prøvede.

   Envoie-leur

   send them

   message

   message

   erreur

   error

   ce que

   what

   tu

   you

   essayé

   tried

   Uddybende forklaring

   Envoie-leur betyder her “send dem”. Envoie er imperativ af envoyer (“at sende”) til én tiltalt person: tu envoies i nutid, men imperativen er envoie. leur er et indirekte objektspronomen for flere personer; i den faste oversættelse er modtagerne “dem”. Ved imperativ sættes pronomenet efter verbet og forbindes med en bindestreg: Envoie-leur ... = “Send dem ...”. message betyder “besked”. Det er et hankønsnavneord: un message, le message. Her står det som le message, fordi den bestemte form henviser til fejlmeddelelsen som den relevante besked. Eksempel: J'envoie un message. — “Jeg sender en besked.” erreur betyder “fejl”. I message d'erreur er det et navneord, der præciserer, hvilken slags besked der er tale om: “fejlmeddelelse”. d' er den forkortede form af de foran en vokallyd; konstruktionen un message de ... kan bruges til at angive beskedens type eller indhold. Eksempel: C'est une erreur. — “Det er en fejl.” ce que betyder her “det, som” eller mere naturligt “det, du ...”. Det indleder en underordnet konstruktion, hvor ce fungerer som et neutralt “det”, og que markerer det, der har en funktion inde i den følgende del. Det er ikke det samme som ce qui: ce que bruges, når det henviste “det” ikke er subjekt i den underordnede del, mens ce qui bruges, når det er subjekt. Eksempel: Je comprends ce que tu dis. — “Jeg forstår, hvad du siger.” tu er det personlige pronomen for “du” i ental og bruges som subjekt. Det viser, hvem der har udført handlingen i den efterfølgende verbalkonstruktion. Det er ikke det samme som det høflige eller flertydige vous, som kan betyde “De” eller “I” afhængigt af sammenhængen. essayé betyder her “prøvet”. Det er perfektum participium af essayer (“at prøve”). Sammen med hjælpeverbet as danner det passé composé: tu as essayé = “du har prøvet” eller i denne sammenhæng “du prøvede”. Formen essayé ændres ikke her for at følge tu; personen og tallet markeres af as. Eksempel: Tu as essayé cette solution. — “Du prøvede denne løsning.” Samlet består sætningen af imperativen Envoie-leur, genstanden le message d'erreur og det, der også skal sendes, ce que tu as essayé. Den samlede betydning er derfor: “Send dem fejlmeddelelsen og det, du prøvede.”

7. Je vais d'abord redémarrer le navigateur.

   Jeg genstarter browseren først.

   Je vais

   jeg vil

   d'abord

   først

   redémarrer

   genstarte

   navigateur

   browser

   Uddybende forklaring

   Je vais er en fast, genbrugelig konstruktion for den nære fremtid: aller i 1. person ental (vais) + et verbum i infinitiv. Her viser den, at taleren vil udføre handlingen; den alene betyder ikke »jeg går«. Eksempel: Je vais appeler. — »Jeg ringer / Jeg vil ringe.« Formen vais hører til aller: je vais, tu vas, il/elle va. d'abord betyder »først« og angiver rækkefølge: denne handling kommer før andre handlinger. Det er et adverbium og bøjes ikke. Eksempel: Je lis d'abord le message. — »Jeg læser først beskeden.« redémarrer er infinitiven »genstarte«. Forstavelsen re- giver her betydningen at starte igen; grundverbet er démarrer — »starte«. Efter Je vais står infinitiven uændret: Je vais redémarrer — »Jeg vil genstarte / Jeg genstarter snart.« Eksempel: Nous allons redémarrer le service. — »Vi genstarter tjenesten.« navigateur er et navneord for en browser. Det er hankøn: un navigateur; med den bestemte artikel bliver det le navigateur. I den faste sætning står le navigateur som det, der genstartes. Eksempel: Le navigateur est fermé. — »Browseren er lukket.« Samlet består sætningen af den nære fremtid Je vais + infinitiven redémarrer, efterfulgt af le navigateur som handlingens genstand. D'abord placerer handlingen først i rækkefølgen: »Jeg genstarter browseren først.«

8. Dis-moi si tu as encore besoin d'aide.

   Sig til mig, hvis du stadig har brug for hjælp.

   Dis-moi

   sig mig

   si

   hvis

   tu as

   du har

   encore

   stadig

   besoin

   behov

   d'aide

   hjælp

   Uddybende forklaring

   Dis-moi betyder her «sig til mig». Det er imperativ af dire («at sige») med det indirekte objektspronomen moi («mig») efter verbet. I en positiv imperativ står dette pronomen efter verbet og forbindes med bindestreg: Dis-moi ! = «Sig til mig!» Den korte form udelader subjektet tu. si indleder her en betingelsesledsætning og betyder «hvis». Mønstret si + sætning kan bruges til at bede om oplysninger på en betinget måde: Dis-moi si tu viens. = «Sig til mig, hvis du kommer.» tu as betyder «du har». as er nutidsformen af avoir («at have») for tu; andre former er for eksempel j'ai («jeg har») og il/elle a («han/hun har»). Her bruges avoir i udtrykket avoir besoin de («at have brug for»), ikke med betydningen fysisk at eje noget. encore betyder her «stadig» og viser, at behovet fortsat gælder. Ordet kan også betyde «igen» i andre sammenhænge, men den danske oversættelse angiver betydningen «stadig» i denne sætning. besoin er substantivet «behov». I det genanvendelige udtryk avoir besoin de står det efter avoir, og de introducerer det, man har brug for. For eksempel: J'ai besoin de temps. = «Jeg har brug for tid.» d'aide betyder her «hjælp». Det er de + aide, hvor de bliver til d' foran vokallyden i aide; apostroffen markerer elisionen. aide er substantivet «hjælp», og her er det det, som personen har brug for. Samlet består ytringen af imperativet Dis-moi («sig til mig») og en si-sætning: si tu as encore besoin d'aide («hvis du stadig har brug for hjælp»). Hele betydningen er derfor: «Sig til mig, hvis du stadig har brug for hjælp.»