Næste skridt efter opgaven | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J’ai terminé la tâche principale.

   Jeg blev færdig med hovedopgaven.

   J’ai

   jeg har

   terminé

   afsluttet

   tâche

   opgave

   principale

   primære

   Uddybende forklaring

   J’ai består af je (“jeg”) og ai, 1. person ental af avoir (“at have”). je bliver til j’ foran en vokal. Sammen med et perfektum participium danner ai her passé composé, som udtrykker en afsluttet handling i fortiden. terminé er perfektum participium af terminer (“at afslutte”). Her betyder det, at afslutningen er gennemført. Mønstret j’ai terminé kan genbruges med andre objekter, for eksempel J’ai terminé le livre. — “Jeg blev færdig med bogen.” tâche betyder “opgave”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i la tâche; la er den bestemte artikel for femininum ental. Flertalsformen er tâches, som i les tâches (“opgaverne”). principale betyder “primære” eller “vigtigste” i betydningen den centrale opgave. Det er femininum ental af adjektivet principal, fordi det beskriver det feminine substantiv tâche. Formen ændres altså fra principal til principale; den er ikke en form af substantivet tâche. Sammen bliver la tâche principale til “hovedopgaven” eller mere bogstaveligt “den primære opgave”. Hele sætningen J’ai terminé la tâche principale. betyder derfor “Jeg blev færdig med hovedopgaven.”

2. Fais-la relire par quelqu’un avant de la partager.

   Få nogen til at gennemgå den, før du deler den.

   Fais-la

   få den til at …

   relire

   gennemgå igen

   par quelqu’un

   af nogen

   avant de

   før …

   partager

   dele

   Uddybende forklaring

   Fais-la er imperativkonstruktionen med fais, imperativformen af faire for tu, og objektspronomenet la: “få den til at …”. I denne bekræftende imperativ står objektspronomenet la efter fais og før infinitiven relire. Her henviser la til den feminine tâche (“opgave”) fra den foregående sætning. Mønstret Fais + pronomen + infinitiv kan bruges til at bede nogen få noget udført. Eksempel: Fais-le réparer. — “Få den/det repareret.” relire betyder her at gennemgå eller læse noget igen. Det er infinitiven af relire; lire betyder “læse”, mens relire betyder “læse/gennemgå igen”. I faire relire er relire den handling, der skal udføres, og faire udtrykker, at en anden person får den udført. par quelqu’un angiver den person, der udfører handlingen: “af nogen”. quelqu’un er et ubestemt personpronomen og betyder “nogen/en person”. Sammen med faire relire viser par, hvem man får til at gennemgå noget: faire relire quelque chose par quelqu’un — “få nogen til at gennemgå noget”. avant de indleder en handling, der skal ske før en anden handling. Efter de står infinitiv, som i avant de partager. Eksempel: Réfléchis avant de répondre. — “Tænk dig om, før du svarer.” partager betyder “dele”. Her er det en infinitiv efter avant de, og den underforståede person er den samme tu, som tiltales i imperativen Fais. la efter partager er igen et direkte objektspronomen og henviser til den samme opgave: “dele den”. Samlet er strukturen Fais-la relire par quelqu’un avant de la partager: “Få nogen til at gennemgå den, før du deler den.” Først gives en opfordring til at få opgaven gennemgået af nogen; derefter angives, at delingen skal ske senere. Sætningen er en direkte opfordring i uformel entalstil, fordi den bruger tu-imperativformen fais.

3. Qui devrait la relire ?

   Hvem skal gennemgå den?

   Qui

   hvem

   devrait

   skal / bør

   la

   den

   relire

   gennemgå igen

   Uddybende forklaring

   Qui betyder "hvem" og spørger her efter den person, der skal udføre handlingen. Som spørgende subjekt står det foran verbet: Qui vient ? = "Hvem kommer?". devrait er en bøjet form af devoir i konditionalis, med betydningen "burde" eller, i denne sammenhæng, "skal forventes at". Formen er 3. person ental: il/elle devrait. Konditionalis gør spørgsmålet mindre direkte end et rent krav og udtrykker, hvem der er den rette eller forventede person til opgaven. Devoir kan også bruges i nutid, for eksempel Il doit relire le texte = "Han skal gennemgå teksten". la er et direkte objektspronomen i femininum ental. Det står foran infinitiven og betyder "den" her. Dets grammatiske form viser femininum og ental, mens den faste oversættelse ikke identificerer præcist, hvilket dokument eller hvilken anden ting pronomenet henviser til. relire er infinitiven af relire og betyder at læse eller gennemgå noget igen. Den begynder med re-, som her angiver gentagelse; den må ikke forveksles med lire, "at læse", som kun beskriver selve læsningen. Efter devoir står verbet i infinitiv: Il devrait relire le plan = "Han burde gennemgå planen igen". Samlet består spørgsmålet af mønstret Qui + devoir i konditionalis + objektpronomen + infinitiv: "Hvem burde gennemgå den igen?". I den givne oversættelse er den tilsigtede betydning "Hvem skal gennemgå den?"; den gentagne gennemgang ligger i det franske relire, selv om den ikke er udtrykt særskilt i den danske oversættelse.

4. Demande au chef d’équipe, parce que le plan peut changer.

   Spørg teamlederen, fordi planen måske ændrer sig.

   Demande

   spørg

   chef d’équipe

   teamleder

   parce que

   fordi

   plan

   plan

   peut

   kan

   changer

   ændre sig

   Uddybende forklaring

   Demande betyder her “spørg” og er imperativ af demander (“at spørge”). Formen henvender sig til én person i uformel ental; den er ikke en nutidsform med et udtrykt subjekt. I en høflig eller formel henvendelse bruges normalt demandez i stedet. chef d’équipe betyder “teamleder”. chef er substantivet for en leder eller ansvarlig person, og d’équipe præciserer, at det er et team, der ledes. d’ er en sammentrukket form af de foran en vokallyd. Eksempel: le chef du projet betyder “projektlederen”. parce que indleder en begrundelse og svarer til “fordi”. Det forbinder her forklaringen med opfordringen: grunden til at spørge er den information, der kommer bagefter. plan betyder “plan”. Det er et hankønsord, hvilket ses i den bestemte form le plan (“planen”), selv om kønnet ikke fremgår af den isolerede form plan i denne sætning. Eksempel: Le plan est prêt. — “Planen er klar.” peut er tredje person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”). Her udtrykker det mulighed, ikke en sikker forudsigelse: planen kan altså ændre sig. En nyttig formkæde er je peux, il/elle peut, ils/elles peuvent. changer er infinitiven efter peut og betyder her “ændre sig” eller “blive ændret”. Fransk bruger i denne betydning normalt ikke et refleksivt pronomen: Le plan peut changer har bogstaveligt strukturen “Planen kan ændre”. På dansk gengives den naturligt som “planen måske ændrer sig”. Som et andet eksempel kan Le temps peut changer. oversættes “Vejret kan ændre sig.” Samlet består ytringen af imperativen Demande (“spørg”), målet au chef d’équipe (“teamlederen”) og begrundelsen parce que le plan peut changer (“fordi planen måske ændrer sig”). Hele betydningen er derfor: “Spørg teamlederen, fordi planen måske ændrer sig.”

5. Est-ce que je dois aussi préparer un court message ?

   Skal jeg også skrive en kort besked?

   Est-ce que

   spørgemarkør

   je dois

   jeg skal

   aussi

   også

   préparer

   forberede/gøre klar

   court

   kort

   message

   besked

   Uddybende forklaring

   Est-ce que gør en ja/nej-spørgsmålssætning tydelig uden at ændre rækkefølgen af subjekt og verballed. Mønstret er Est-ce que + subjekt + verballed ... ?. je dois kommer fra verbet devoir. dois er nutid, 1. person ental: je dois; andre former er for eksempel tu dois og il/elle doit. Her udtrykker devoir en nødvendighed eller opgave: taleren spørger, om det er nødvendigt for taleren at forberede en besked. Det er ikke det samme som je peux (“jeg kan/må”), som handler om mulighed eller tilladelse. aussi betyder “også” og føjer denne handling til noget andet, der allerede er relevant. Placeringen før infinitiven er almindelig i denne type sætning: je dois aussi préparer .... préparer er infinitivformen af “at forberede” eller “at gøre klar”. Efter devoir står det næste verbum normalt i infinitiv: je dois préparer = “jeg skal forberede”. Eksempel: Je dois préparer le dossier. — “Jeg skal forberede sagen.” court beskriver message og betyder her, at beskeden ikke er lang. Det er hankøn ental, så det passer med det hankønnede entalsord message. Adjektivets grundform er court; den feminine form er courte, og flertalsformerne er courts og courtes, når de passer til det ord, der beskrives. message er et hankønnet substantiv og betyder “besked”. un message er den ubestemte entalsform; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den grammatiske entalsform. Et nyttigt flertal er des messages — “beskeder”. Hele sætningen bygges sådan op: Est-ce que markerer spørgsmålet, je dois angiver talerens nødvendighed eller opgave, aussi føjer handlingen til noget andet, og préparer un court message betyder “forberede en kort besked”. Den samlede betydning er derfor: “Skal jeg også skrive en kort besked?” Her gengiver “skrive” den tilsigtede betydning af den franske handling i den faste oversættelse; selve det franske verbum préparer betyder “forberede/gøre klar”.

6. Explique ce qui a changé et où trouver le fichier.

   Forklar, hvad der ændrede sig, og hvor man kan finde filen.

   Explique

   forklar

   ce qui

   det, der

   a changé

   har ændret sig

   où

   hvor

   trouver

   finde

   fichier

   fil

   Uddybende forklaring

   Explique er imperativ af expliquer og henvender sig til én person i du-form. Imperativ bruges her til en direkte anmodning: “Forklar …”. Sammenlign med infinitiven expliquer og nutidsformen vous expliquez; de er ikke den samme form eller funktion. ce qui betyder her “det, der”. qui fungerer som subjekt for den følgende verballedte del, så konstruktionen kan genbruges, når man omtaler en ukendt eller uspecificeret ting, der er subjekt for handlingen: Je comprends ce qui se passe. — “Jeg forstår, hvad der sker.” a changé er passé composé af changer: changer → a changé. Formen a er hjælpeverbet avoir i 3. person ental, og changé er perfektum participium. Her står changer uden objekt og betyder, at noget har ændret sig eller er blevet anderledes; der angives ingen aktør. Et eksempel er La situation a changé. — “Situationen har ændret sig.” où er spørgeordet eller forbindelsesordet “hvor” og indleder her den anden del af forklaringen: stedet, hvor noget kan findes. Det skal ikke forveksles med ou uden accent, som betyder “eller”. trouver er infinitiven “at finde”. Efter où udgør den sammen med resten et indirekte spørgsmål om, hvor man kan finde filen. Infinitiven er den form, man slår op; en nutidsform er for eksempel je trouve — “jeg finder”. fichier er substantivet “fil”. I den fulde ytring står det som le fichier, hvor le markerer et bestemt hankønsord i ental. Selve fichier er den nyttige navneform; flertal er fichiers. Hele ytringen kan opdeles sådan: Explique + ce qui a changé + et + où trouver le fichier. Den betyder derfor: “Forklar, hvad der ændrede sig, og hvor man kan finde filen.” Den første del spørger efter ændringen, mens den anden spørger, hvor den bestemte fil kan findes. Konstruktionen Explique … et … kan genbruges til at bede én person om to sammenhængende oplysninger.

7. Je demanderai une relecture et j’ajouterai une courte note.

   Jeg vil bede om en gennemgang og tilføje en kort note.

   demanderai

   vil bede om

   relecture

   gennemgang

   ajouterai

   vil tilføje

   courte

   kort

   note

   note

   Uddybende forklaring

   demanderai betyder her «vil bede om». Det er futur simple af demander («at bede om / spørge»), i 1. person ental: je demanderai. Endelsen -ai viser her fremtid med subjektet je; den må ikke forveksles med nutidsformen je demande. Med demander kan man fx sige Je demanderai de l’aide. — «Jeg vil bede om hjælp.» relecture er et feminint substantiv for en gennemgang eller genlæsning, ofte med henblik på at kontrollere en tekst. une relecture er altså «en gennemgang»; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den ubestemte nominale reference. Det beslægtede verbum er relire («at læse igen»), men relecture er selve gennemgangen som substantiv. Eksempel: La relecture du rapport est utile. — «Gennemgangen af rapporten er nyttig.» ajouterai betyder her «vil tilføje». Det er futur simple af ajouter («at tilføje»), igen i 1. person ental med je: j’ajouterai. Apostroffen i j’ajouterai er en fransk sammentrækning af je foran en vokallyd; den ændrer ikke subjektet. Eksempel: J’ajouterai une phrase. — «Jeg vil tilføje en sætning.» courte betyder «kort» i denne sammenhæng. Formen hører til adjektivet court og er feminin ental, fordi den beskriver det feminine entalsord note: une courte note. Den maskuline entalsform er court; den feminine form får her -e. Eksempel: une courte réponse — «et kort svar». note er et feminint substantiv, der her betyder «note», altså en kort skriftlig meddelelse eller bemærkning. Det kan også betyde andre ting i andre sammenhænge, men den faste oversættelse støtter betydningen «note» her. Eksempel: J’écris une note. — «Jeg skriver en note.» Samlet består udsagnet af to fremtidige handlinger med samme subjekt: Je demanderai une relecture («Jeg vil bede om en gennemgang») og j’ajouterai une courte note («jeg vil tilføje en kort note»). et forbinder handlingerne. une courte note betyder «en kort note», hvor courte står foran og bøjes, så det passer til note. Hele sætningen betyder derfor: «Jeg vil bede om en gennemgang og tilføje en kort note.»

8. Cela devrait rendre la passation plus claire.

   Det burde gøre overdragelsen tydeligere.

   Cela devrait

   Det burde

   rendre

   gøre

   passation

   overdragelse

   plus claire

   tydeligere

   Uddybende forklaring

   Cela devrait betyder her “det burde”. Cela er et pronomen, der fungerer som subjekt; den konkrete reference er ikke angivet i den faste sætning. Devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker formen en forventning eller vurdering af, hvad noget bør kunne føre til, ikke en sikker konstatering. Sammenlign: Cela doit aider = “Det må/skal hjælpe” og Cela pourrait aider = “Det kunne hjælpe”. rendre er infinitiven af verbet “at gøre” i betydningen “at få noget til at være på en bestemt måde”. Konstruktionen rendre + direkte objekt + adjektiv kan bruges til at beskrive en ændring: rendre le texte plus simple = “gøre teksten enklere”. Efter devrait står verbet i infinitiv, så devrait rendre betyder “burde gøre”. passation er et feminint substantiv, som her betyder “overdragelse”. Det er dette substantiv, der står med den bestemte artikel la i den fulde sætning: la passation. Kønnet er en grammatisk egenskab ved substantivet og følger ikke af den danske oversættelse. Ordet kan bruges om en overdragelse eller overgang af en opgave, funktion eller ansvar. plus claire betyder “tydeligere”. Claire er den feminine entalsform af adjektivet clair og beskriver passation, som er feminint ental. Sammenligningsmønstret er clair = “tydelig/klart”, plus clair = “tydeligere” og le plus clair = “den tydeligste” i passende sammenhænge. I den faste sætning står claire med -e, fordi adjektivet bøjes efter passation; plus markerer selve sammenligningen. Samlet består sætningen af subjektet Cela, modalverbet devrait, infinitiven rendre, objektet la passation og beskrivelsen plus claire: “Det burde gøre overdragelsen tydeligere.” Den tidligere nævnte gennemgang og note kan være den sammenhæng, som cela henviser til, men sætningen fastlægger ikke en mere specifik grammatisk reference.