Et grammatisk mønster | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu peux m'expliquer encore ce point de grammaire ?

   Kan du forklare dette grammatiske mønster igen?

   Tu peux

   du kan

   m'expliquer

   forklare mig

   encore

   igen

   ce

   dette

   point

   punkt

   grammaire

   grammatik

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her, at du spørger en person, om vedkommende kan gøre noget. peux er 2. person ental i nutid af pouvoir (»at kunne«): je peux, tu peux, il/elle peut. I fransk kan et sådant spørgsmål dannes med spørgende intonation og spørgsmålstegn uden omvendt ordstilling. Eksempel: Tu peux répéter ? — »Kan du gentage?« m'expliquer angiver »forklare mig«. expliquer er infinitivformen »at forklare«, og m' er den ub betonede indirekte objektsform af me (»mig«), forkortet foran vokalen i expliquer. Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv: Tu peux m'aider ? — »Kan du hjælpe mig?« encore betyder her »igen« og viser, at forklaringen ønskes gentaget. Det kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men her passer gentagelsesbetydningen med oversættelsen. Eksempel: Explique-le encore. — »Forklar det igen.« ce er et demonstrativt bestemmelsesord foran et maskulint substantiv i ental. I ce point passer formen derfor grammatisk til point; ce betyder her »dette«. Formen foran et feminint substantiv er normalt cette, som i cette question — »dette spørgsmål«. Det er substantivets grammatiske køn og tal, der bestemmer valget, ikke alene den konkrete betydning »dette«. point betyder her et punkt eller et bestemt emne i grammatikken. I den faste oversættelse gengives ce point de grammaire naturligt som »dette grammatiske mønster«. point er et maskulint substantiv: un point, ce point. Eksempel: C'est un point important. — »Det er et vigtigt punkt.« grammaire betyder »grammatik«. I point de grammaire står de mellem hovedordet og det område, punktet handler om: »et grammatikpunkt« eller mere naturligt »et grammatisk mønster«. grammaire er et feminint substantiv, men det ændrer ikke formen af point i denne konstruktion. Samlet består spørgsmålet af Tu peux (»kan du«), m'expliquer (»forklare mig«), encore (»igen«) og ce point de grammaire (»dette grammatiske mønster«). Hele ytringen betyder derfor: »Kan du forklare dette grammatiske mønster igen?«

2. Ça montre qu'une action est déjà terminée.

   Det viser, at en handling allerede er afsluttet.

   Ça

   Det

   montre

   viser

   qu'une

   at en

   action

   handling

   déjà

   allerede

   terminée

   afsluttet

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen med betydningen »det« eller »dette«. Her fungerer det som subjekt, men den konkrete reference er ikke identificeret i den faste sætning. Formen varierer ikke efter et bestemt grammatisk køn eller tal på samme måde som et navneord. montre er nutidsformen af montrer (»vise«). Det er 3. person ental, fordi subjektet er ça: ça montre betyder »det viser«. Eksempel: Cette image montre la différence. — »Dette billede viser forskellen.« qu'une består af bindeordet que (»at«) og den ubestemte artikel une. Que indleder her en ledsætning, som fortæller, hvad det viser. Une står foran et hunkønsord i ental; den udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. action er et hunkønsord og betyder »handling«. Den ubestemte kombination er une action, mens bestemt form er l'action (»handlingen«). Eksempel: Une action est nécessaire. — »En handling er nødvendig.« déjà er et tidsadverbium og betyder »allerede«. Det angiver, at den beskrevne tilstand gælder på det relevante tidspunkt. terminée kommer fra verbet terminer (»afslutte«). I est terminée bruges formen som perfektum participium eller adjektivisk participium og betyder, at noget er afsluttet. Den har hunkøn ental-endelsen -ée, fordi den beskriver action; den er altså ikke en form af navneordet. Sammenlign terminé med et hankønsord i ental og terminées med et hunkønsord i flertal. Eksempel: La réunion est terminée. — »Mødet er afsluttet.« I hele sætningen forbinder montre hovedsætningen med ledsætningen qu'une action est déjà terminée. Est er nutidsformen af être og fungerer her sammen med terminée i udtrykket »er afsluttet«. Derfor betyder Ça montre qu'une action est déjà terminée samlet: »Det viser, at en handling allerede er afsluttet.«

3. Pourquoi le verbe change dans cette phrase ?

   Hvorfor ændrer verbet sig i denne sætning?

   Pourquoi

   hvorfor

   le verbe

   verbet

   change

   ændrer sig

   dans

   i

   cette

   denne

   phrase

   sætning

   Uddybende forklaring

   Pourquoi spørger om årsagen til noget og betyder her “hvorfor”. Det står først og gør hele ytringen til et årsagsspørgsmål. Et nyttigt mønster er Pourquoi + sætning ?, for eksempel: Pourquoi tu ris ? — “Hvorfor griner du?” le verbe betyder “verbet”. verbe er et hankønsord i ental, så det bruger den bestemte artikel le. Flertalsformen er les verbes. Her er le verbe subjektet for change; det er altså verbet, der ændrer sig. change kommer fra grundformen changer og er nutidsformen for tredje person ental: il/elle/on change. Endelsen -er i grundformen bliver til -e i denne form. Her beskriver nutiden en generel grammatisk sammenhæng, ikke nødvendigvis en ændring, der sker lige i talens øjeblik. Eksempel: La forme change. — “Formen ændrer sig.” dans er en præposition, der her betyder “i” og angiver, hvilken sammenhæng noget forekommer i. Den efterfølges her af cette phrase, som tilsammen betyder “denne sætning”. cette betyder “denne” og står foran et hunkønsord i ental. Formen passer derfor til phrase; den svarende form foran et hankønsord i ental er ce, som i ce mot — “dette ord”. phrase betyder “sætning”. Det er et hunkønsord i ental, hvilket blandt andet ses i kombinationen cette phrase. Flertalsformen er phrases. Samlet består ytringen af årsagsspørgsmålet Pourquoi, subjektet le verbe, verbet change og præpositionsgruppen dans cette phrase. Den betyder derfor: “Hvorfor ændrer verbet sig i denne sætning?” Her spørges der specifikt om grunden til, at verbets form ændres i den pågældende sætning.

4. La forme change parce que l'événement est terminé.

   Formen ændrer sig, fordi begivenheden er afsluttet.

   La forme

   formen

   change

   ændrer sig

   parce que

   fordi

   l'événement

   begivenheden

   est terminé

   er afsluttet

   Uddybende forklaring

   La forme betyder her “formen”. la er den bestemte artikel foran et feminint entalssubstantiv, og forme er substantivet “form”. Et genanvendeligt mønster er la + et feminint substantiv, for eksempel la phrase (“sætningen”). change er nutidsformen af changer (“at ændre”). Her står den i tredje person ental, fordi subjektet er La forme: la forme change = “formen ændrer sig”. Fransk bruger her den samme form change, selv om betydningen er “ændrer sig”; der står ikke en separat refleksiv partikel i sætningen. Eksempel: La phrase change. — “Sætningen ændrer sig.” parce que er en fast underordnende forbindelse med betydningen “fordi”. Den indleder årsagsleddet, som kommer efter forbindelsen. Mønstret X change parce que Y kan derfor bruges til “X ændrer sig, fordi Y”. l'événement betyder “begivenheden”. l' er den bestemte artikel le foran et ord, der begynder med en vokallyd; vokalen i le bortfalder, og apostroffen markerer sammentrækningen. événement er et maskulint entalssubstantiv. Denne artikel angiver bestemthed, ikke et bestemt antal. est terminé betyder her “er afsluttet”. est er tredje person ental af être (“at være”), og terminé er perfektum participium af terminer (“at afslutte”), brugt efter être til at beskrive en afsluttet tilstand. Det beskriver det maskuline entalssubstantiv l'événement, så formen er terminé. Den feminine entalsform er terminée, som i La tâche est terminée — “Opgaven er afsluttet.” Samlet består sætningen af La forme change (“Formen ændrer sig”) og årsagsleddet parce que l'événement est terminé (“fordi begivenheden er afsluttet”). Hele betydningen er derfor: “Formen ændrer sig, fordi begivenheden er afsluttet.”

5. Tu peux me donner un autre exemple ?

   Kan du give mig et andet eksempel?

   Tu peux

   kan du

   donner

   give

   autre

   anden/andet

   exemple

   eksempel

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her “kan du”. peux er 2. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”): je peux, tu peux, il/elle peut. Formen peux bruges altså med tu; den viser ikke talerens eller den omtaltes køn. Eksempel: Tu peux attendre ? — “Kan du vente?” donner betyder “at give”. Det står i infinitiv efter peux: mønstret pouvoir + infinitiv bruges til at udtrykke, at nogen kan gøre noget. Eksempel: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” autre betyder her “anden/andet” i betydningen en yderligere eller forskellig. Det står i ental foran exemple i un autre exemple. autre bøjes efter tal, men ikke efter køn: un autre, une autre, d'autres. Eksempel: un autre livre — “en anden bog.” exemple er et hankønsord, “eksempel”. Her står det efter den ubestemte artikel un: un exemple. Flertal er des exemples. Eksempel: Voici un exemple. — “Her er et eksempel.” I me donner står objektpronomenet me foran infinitiven donner; me angiver modtageren af det, der gives. un autre exemple er selve det, der ønskes givet. Samlet er mønstret Tu peux + me + infinitiv + objekt: Tu peux me donner un autre exemple ? betyder “Kan du give mig et andet eksempel?” Spørgsmålstegnet viser, at hele ytringen er et spørgsmål.

6. Quelqu'un a ouvert le livre avant le cours.

   Nogen åbnede bogen før timen.

   Quelqu'un

   nogen

   a ouvert

   åbnede

   le livre

   bogen

   avant

   før

   le cours

   timen

   Uddybende forklaring

   Quelqu'un betyder her »nogen« eller »en eller anden person«. Det er et ubestemt pronomen, så personen identificeres ikke nærmere i sætningen. Det står som subjekt for handlingen. Et nyttigt mønster er quelqu'un + verbum: Quelqu'un arrive. = »Der kommer nogen.« a ouvert er passé composé af ouvrir (»at åbne«): a er nutidsformen af hjælpeverbet avoir for tredje person ental, og ouvert er perfektum participium. Sammen angiver de her en afsluttet handling i fortiden: »åbnede«. Perfektum participium er ouvert, ikke en form af et andet verbum. Eksempel: Elle a ouvert la fenêtre. = »Hun åbnede vinduet.« le livre betyder »bogen«. livre er et hankønsord, og le er den bestemte artikel i hankøn ental. I denne sætning er bogens funktion direkte objekt for a ouvert. Den samme struktur kan genbruges med andre objekter, for eksempel Il a ouvert la porte. = »Han åbnede døren.« avant betyder »før« og placerer det, der følger, tidligere end et tidspunkt eller en begivenhed. Her står det foran en navneordsgruppe: avant + le cours. Eksempel: avant le dîner = »før middagen«. le cours betyder her »timen« eller »undervisningen«. cours er et hankønsord, og le er den bestemte artikel i hankøn ental. I denne sammenhæng betegner cours en undervisningstime eller undervisningssession, ikke et generelt »kursus« i den danske oversættelse. Hele sætningen bygges sådan op: subjektet Quelqu'un + den afsluttede fortidsform a ouvert + objektet le livre + tidsleddet avant le cours. Den samlede betydning er: »Nogen åbnede bogen før timen.«

7. Ça rend ce point de grammaire plus facile à comprendre.

   Det gør det grammatiske mønster lettere at forstå.

   Ça

   det

   rend

   gør

   ce

   det/dette

   point

   punkt

   grammaire

   grammatik

   plus facile

   lettere

   comprendre

   forstå

   Uddybende forklaring

   Ça er et ubøjeligt fransk pronomen, som her står som subjekt og betyder “det”. Den faste oversættelse angiver ikke præcist, hvad “det” henviser til, så formen bør læres som et muligt subjekt for en ting eller situation, ikke som en form med én bestemt reference. rend er nutidsformen af rendre i 3. person ental. Her betyder rendre “gøre” i konstruktionen rendre quelque chose plus facile à + infinitiv: “gøre noget lettere at …”. Det er rend, ikke point eller grammaire, der bærer verbets tid og person. ce er et fransk demonstrativt determinativ, som står foran et maskulint substantiv i ental. Her er den tilsvarende betydning “det” i den danske oversættelse. Andre former i samme system er cette foran et feminint substantiv i ental og ces foran et substantiv i flertal. Formen viser grammatisk overensstemmelse med det følgende franske substantiv, men identificerer ikke alene den konkrete reference. point betyder her “punkt” som et bestemt emne eller aspekt. I point de grammaire kan det derfor betyde et grammatikpunkt eller, som i oversættelsen, et grammatisk mønster. Det behøver ikke være et fysisk punkt. grammaire betyder “grammatik” og indgår efter de i point de grammaire, som angiver hvilket område punktet hører til. Eksempel: un point de vocabulaire — “et punkt om ordforråd”. plus facile betyder “lettere”. facile er grundformen, mens plus facile er komparativformen med plus. Her beskriver komparativen, at noget bliver lettere at forstå; der nævnes ikke en bestemt sammenligningsting. Eksempel: Ce texte est plus facile à lire. — “Denne tekst er lettere at læse.” comprendre er infinitiven “forstå”. Efter à står infinitiven i mønstret facile à comprendre, “let at forstå”; den er ikke bøjet efter Ça. Samlet er Ça subjektet, rend verbet, ce point de grammaire det, der bliver gjort lettere, og plus facile à comprendre resultatets beskrivelse. Hele sætningen betyder derfor: “Det gør det grammatiske mønster lettere at forstå.”

8. Essaie maintenant de faire ta propre phrase.

   Prøv nu at lave din egen sætning.

   Essaie

   prøv

   maintenant

   nu

   faire

   lave; gøre

   ta

   din

   propre

   egen

   phrase

   sætning

   Uddybende forklaring

   Essaie er imperativ af essayer (“at prøve”) til én person i du-form. Imperativ bruges her til en opfordring: “prøv”. I konstruktionen essayer de + infinitiv står den handling, man prøver at udføre, efter de: Essaie de lire. = “Prøv at læse.” maintenant betyder “nu” og angiver tidspunktet for opfordringen. Det er et adverbium og ændrer ikke form. Essaie maintenant betyder derfor “prøv nu”. faire er infinitiven af faire og betyder her “at lave” eller “at formulere”. Den står efter de i essayer de faire: “prøve at lave”. Faire kan have mange betydninger afhængigt af sammenhængen; her knytter det sig til phrase og betyder ikke blot “gøre” i abstrakt forstand. ta er et possessivt ord, der betyder “din” foran et hunkønsord i ental. Det er phrase, ikke ta, der angiver det ejede ords køn og tal: ta phrase = “din sætning”. Foran et hankønsord i ental bruges normalt ton, som i ton livre = “din bog”; foran flertal bruges tes. propre betyder her “egen” og fremhæver, at sætningen er elevens selvstændige formulering. I ta propre phrase står adjektivet efter substantivet og beskriver phrase. Det er ikke det samme som nettoyage eller “ren” i andre sammenhænge; betydningen “egen” følger her af kombinationen med et possessivt ord. phrase er et hunkønsord, der betyder “sætning”. Det er et substantiv i ental: une phrase = “en sætning”. I flertal bliver det des phrases = “sætninger”. Samlet er strukturen Essaie maintenant de faire ta propre phrase: imperativen Essaie giver opfordringen, maintenant placerer den nu, og de faire ta propre phrase angiver, hvad personen skal prøve at gøre. Hele ytringen betyder: “Prøv nu at lave din egen sætning.”