Gennemgang af fejl i lektier | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce qu'on peut revoir mes erreurs dans mes devoirs ?

   Kan vi gennemgå mine fejl i lektierne?

   Est-ce qu'on

   kan vi …?

   peut

   kan

   revoir

   gennemgå igen

   mes

   mine

   erreurs

   fejl

   dans

   i

   devoirs

   lektier

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'on indleder et direkte spørgsmål. est-ce que er en fast spørgekonstruktion, og on er her subjektet med betydningen »vi«. I talesprog bruges on meget ofte i stedet for nous; verbet står stadig i 3. person ental. peut kommer af infinitiven pouvoir (»at kunne«). Formen er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er on: on peut. Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv. Sammenlign: Je peux venir. — »Jeg kan komme.« revoir betyder her »at gennemgå eller se på igen«. Det er infinitivformen efter peut; præfikset re- bidrager her til betydningen »igen«. Eksempel: Nous allons revoir la leçon. — »Vi skal gennemgå lektionen igen.« mes er et possessivt ord, der betyder »mine« foran et substantiv i flertal. Det angiver ejerskab, men siger ikke i sig selv noget om antallet af ejede ting ud over, at det følgende substantiv er grammatisk flertal. I ental skelner fransk mellem mon og ma, mens mes bruges foran både hankøns- og hunkønsord i flertal. erreurs betyder »fejl« i denne sætning. Grundformen er erreur, og erreurs er flertal; det afsluttende -s udtales normalt ikke. une erreur betyder »en fejl«, mens des erreurs betyder »fejl« eller »nogle fejl«. dans er en præposition, der her betyder »i« og placerer mes erreurs inde i eller inden for det, der nævnes bagefter. Eksempel: Il y a une erreur dans la phrase. — »Der er en fejl i sætningen.« devoirs betyder her »lektier« eller »hjemmearbejde«. Grundformen er devoir, og devoirs er flertal. Ordet kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men med mes og i denne sætning handler det om lektier. I fransk står possessivet foran substantivet: mes devoirs — »mine lektier«. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Est-ce que + on peut + infinitiven revoir + det, der skal gennemgås, mes erreurs + stedet eller området, dans mes devoirs. Den faste oversættelse er derfor: »Kan vi gennemgå mine fejl i lektierne?«

2. J'ai marqué quelques petites erreurs dans les phrases.

   Jeg markerede nogle få små fejl i sætningerne.

   J'ai

   jeg har

   marqué

   markerede

   quelques

   nogle få

   petites

   små

   erreurs

   fejl

   dans

   i

   phrases

   sætninger

   Uddybende forklaring

   J’ai består af je (jeg) og hjælpeverbet ai, som er første person ental af avoir (at have). Sammen med næste form danner det passé composé, en almindelig måde at beskrive en afsluttet handling i fortiden på. Eksempel: J’ai lu le texte. — Jeg læste teksten. marqué er perfektum participium af verbet marquer (at markere). Her betyder det, at taleren markerede noget. I konstruktionen j’ai marqué står hjælpeverbet i nutid, mens marqué bærer selve handlingens verbale betydning. Eksempel: Elle a marqué une erreur. — Hun markerede en fejl. quelques står foran et substantiv i flertal og betyder her et mindre, ikke nærmere angivet antal: nogle få. Det angiver ikke et præcist tal. Det ændres ikke efter maskulinum eller femininum; det vigtige her er flertallet i erreurs. Eksempel: J’ai quelques questions. — Jeg har nogle få spørgsmål. petites er flertal femininum af adjektivet petit (lille). Formen passer til erreurs, som er femininum flertal: une petite erreur, men quelques petites erreurs. Adjektivet står her foran substantivet. Sammenlign plus petite (mindre) og la plus petite (den mindste); det er adjektivet petit, der bøjes og sammenlignes. erreurs er flertal af substantivet erreur (fejl). Den bestemte eller ubestemte artikel viser blandt andet, om man taler om kendte eller nye fejl: une erreur betyder en fejl, mens les erreurs betyder fejlene. I den faste sætning er erreurs det, som blev markeret. dans er en præposition, der her betyder i og angiver, hvor fejlene befinder sig. Den efterfølges i den fulde konstruktion af les phrases: dans les phrases betyder i sætningerne. Eksempel: Le mot est dans la phrase. — Ordet er i sætningen. phrases er flertal af phrase (sætning). Formen les phrases betyder sætningerne, fordi les er bestemt artikel i flertal. Her identificerer oversættelsen sætningerne som det sted eller den tekstlige ramme, hvor fejlene findes; den siger ikke, hvor mange sætninger der er. Hele utterancen bygges sådan op: J’ai marqué = jeg markerede, quelques petites erreurs = nogle få små fejl, og dans les phrases = i sætningerne. Tilsammen betyder J’ai marqué quelques petites erreurs dans les phrases.: Jeg markerede nogle få små fejl i sætningerne. Den er neutral og egner sig til at beskrive en afsluttet rettelse eller gennemgang.

3. Pourquoi tu as fait cette correction ?

   Hvorfor lavede du denne rettelse?

   Pourquoi

   Hvorfor

   tu as

   du har

   fait

   lavet

   cette

   denne

   correction

   rettelse

   Uddybende forklaring

   Pourquoi spørger om årsagen til en handling: “hvorfor?”. Det står her først og indleder spørgsmålet. Til sammenligning spørger comment om måden: “hvordan?”. tu as er subjektet tu (“du”) sammen med hjælpeverbet as, anden person ental af avoir (“at have”). Sammen med et perfektum participium danner det passé composé, som her placerer handlingen i fortiden: tu as fait (“du lavede/har lavet”). fait er perfektum participium af det uregelmæssige verbum faire (“at gøre/lave”). Den nyttige formkæde er faire → fait; i passé composé bruges den med avoir: j’ai fait, tu as fait, il/elle a fait. Det er fait, ikke tu, der bærer selve verbets participiumform. cette betyder “denne” foran et hunkønsord i ental. Det tilpasser sig correction, som er et hunkønsord i ental. Sammenlign ce foran et hankønsord i ental, cet foran et hankønsord i ental foran vokallyd og ces i flertal. Formen vælges altså efter substantivets grammatiske køn og tal, ikke efter hvem der udfører handlingen. correction betyder “rettelse” og er et substantiv. Det hænger sammen med verbet corriger (“at rette”), men de to ord har forskellige grammatiske roller: correction navngiver resultatet eller genstanden, mens corriger betegner handlingen. Eksempel: Je corrige la phrase. — “Jeg retter sætningen.” Samlet består spørgsmålet af årsagsspørgsmålet Pourquoi, subjekt og hjælpeverb tu as, fortidsformen fait samt genstanden cette correction: “Hvorfor lavede du denne rettelse?” Den almindelige talte franske spørgeform beholder her ordstillingen med subjektet før verbet: Pourquoi tu as fait ... ?.

4. Le nom a besoin d'un article ici.

   Navneordet skal have en artikel her.

   nom

   navneord

   a besoin d'un

   har brug for et

   article

   artikel

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   nom betyder her »navneord«. Det er hankønsordet nom; flertal er noms. I fransk kan man bruge nom om et grammatisk navneord, men også om et navn, så betydningen afhænger af sammenhængen. a besoin d'un er en del af konstruktionen avoir besoin de, »at have brug for«. a er nutidsformen af avoir for tredje person ental. Efter de bliver de un til d'un; un er her den ubestemte artikel, ikke i sig selv en særskilt påstand om et bestemt antal. Eksempel: J'ai besoin d'un exemple. — »Jeg har brug for et eksempel.« article betyder »artikel«. I grammatik er en article et lille ord foran et navneord, for eksempel un, une, le eller la. Ordet er hankøn i fransk, hvilket ses i un article. ici betyder »her« og angiver stedet eller den aktuelle position. Det er et stedadverbium og bøjes ikke. Eksempel: Écris ici. — »Skriv her.« Samlet bliver Le nom a besoin d'un article ici. til »Navneordet skal have en artikel her.« Le nom er det, der omtales; a besoin d'un article udtrykker, at det har brug for en artikel; og ici placerer dette behov her. Konstruktionen avoir besoin de + navneord kan genbruges med andre personer, for eksempel Nous avons besoin de temps. — »Vi har brug for tid.«

5. Je ne l'ai pas remarqué dans quelques réponses.

   Jeg overså det i nogle få svar.

   Je

   jeg

   ne … pas

   ikke

   l'

   det

   ai

   har

   remarqué

   lagt mærke til; bemærket

   dans

   i

   quelques

   nogle få

   réponses

   svar

   Uddybende forklaring

   Je er subjektets 1. persons entalsform: “jeg”. Den viser, hvem der udfører handlingen. Sammenlign med tu for “du” og il/elle for “han/hun”; her er det Je, der er subjektet. ne ... pas danner den almindelige franske nægtelse omkring den bøjede verbform. I denne sætning står ne før ai, mens pas står efter ai: det er altså hele verbalhandlingen, der nægtes. l' er et ubetonet direkte objektspronomen. Her svarer det til “det” i den faste oversættelse. Apostroffen viser elision: le eller la bliver til l' foran en vokallyd, som i ai. Formen angiver et entalsobjekt, men identificerer ikke i sig selv, hvilket konkret substantiv “det” henviser til. ai er 1. persons entalsform af hjælpeverbet avoir (“at have”). Her betyder det ikke selvstændigt “har”; det hjælper med at danne passé composé sammen med participiet remarqué. I denne sætning står objektspronomenet imellem subjektet og verbet: Je l'ai. remarqué er perfektum participium af verbet remarquer (“at lægge mærke til; bemærke”). Sammen med ai danner det passé composé: j'ai remarqué betyder “jeg lagde mærke til” eller “jeg har bemærket”, afhængigt af sammenhængen. Her giver nægtelsen ne ... pas sammen med verbet betydningen “jeg overså det”. Med avoir står participiet normalt uden endelse, men det kan bøjes efter et direkte objekt, der står foran det. Derfor kan et feminint eller flertalligt foregående objekt i andre sammenhænge udløse former som remarquée eller remarqués. Den observerede form remarqué har ingen sådan synlig endelse. dans er præpositionen “i” her. Den forbinder handlingen med den sammenhæng, hvor noget blev overset: “i svarene”. quelques er en ubestemt bestemmelse foran et substantiv i flertal og betyder “nogle få” eller “nogle”. Det angiver et begrænset, ikke nærmere fastlagt antal, ikke et bestemt tal. Entalsformen quelque bruges i de konstruktioner, hvor denne bestemmelse står foran ental. réponses er flertal af substantivet réponse, “svar”. Endelsen -s viser flertal i skriften, men udtales normalt ikke. Et nyttigt eksempel er deux réponses — “to svar”. Hele konstruktionen samles sådan: subjektet Je efterfølges af det direkte objektspronomen l'; hjælpeverbet ai og participiet remarqué danner den fortidige verbalkonstruktion, som omgives af nægtelsen ne ... pas; dans quelques réponses angiver, at det skete i nogle få svar. Derfor betyder hele sætningen: “Jeg overså det i nogle få svar.”

6. Quand on ajoute l'article ici, la phrase devient complète.

   Når vi tilføjer artiklen her, bliver sætningen komplet.

   Quand on

   Når vi

   ajoute

   tilføjer

   l'article

   artiklen

   ici

   her

   la phrase

   sætningen

   devient

   bliver

   complète

   komplet

   Uddybende forklaring

   Quand on betyder her “når vi”. quand indleder en tidsledsætning, og on er et fransk stedord, der grammatisk opfører sig som tredje person ental. I denne sætning svarer det ifølge oversættelsen til “vi”, så verbet står i ental: on ajoute, ikke flertalsformen nous ajoutons. Eksempel: Quand on travaille, on apprend. — “Når vi arbejder, lærer vi.” ajoute kommer af ajouter (“at tilføje”). Formen er nutid, tredje person ental, tilpasset subjektet on. Infinitiven ajouter bruges fx efter va i On va ajouter un exemple. — “Vi vil tilføje et eksempel.” l'article betyder “artiklen”. article er et hankønsord i ental. l' er den bestemte artikel, som er den forkortede form af le foran en vokal: le article bliver ikke brugt; det bliver l'article. Her er der tale om en bestemt artikel, ikke en ubestemt mængde eller et tal. ici betyder “her” og angiver sted. Det er et selvstændigt stedsadverbium og bøjes ikke efter køn eller tal. la phrase betyder “sætningen”. phrase er et hunkønsord i ental, derfor bruges den bestemte artikel la. Et nyttigt modstykke er les phrases, “sætningerne”, hvor les markerer flertal. devient kommer af devenir (“at blive”). Det er nutid, tredje person ental, og passer til subjektet la phrase: la phrase devient. Verbet beskriver en overgang til en ny tilstand. Eksempel: La phrase devient claire. — “Sætningen bliver tydelig.” complète betyder her “komplet” eller “fuldstændig” og beskriver la phrase. Adjektivets grundform er complet; den viste form complète er hunkøn ental, så den stemmer overens med phrase. Maskulinum ental er complet, mens flertal fx er complets eller complètes afhængigt af køn. Samlet består sætningen af tidsledsætningen Quand on ajoute l'article ici — “Når vi tilføjer artiklen her” — og hovedsætningen la phrase devient complète — “bliver sætningen komplet”. Den samlede betydning er: “Når vi tilføjer artiklen her, bliver sætningen komplet.”

7. Je vais réécrire cette partie maintenant.

   Jeg skriver den del om nu.

   Je vais

   jeg skal

   réécrire

   skrive om

   cette

   denne

   partie

   del

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Je vais består af pronomenet je og den bøjede form vais af aller ("at gå"). Sammen med et infinitivisk verbum danner aller + infinitiv den franske futur proche: en handling, der ligger nært i tid eller er forestående. Her er handlingen réécrire; den danske oversættelse gengiver det naturligt som nutid: "jeg skriver ... om". Je vais partir betyder for eksempel "Jeg tager af sted snart". réécrire betyder her "skrive om" eller "skrive på ny". Det er infinitiven efter vais; derfor er det aller, der bærer person- og tidsbøjningen, mens réécrire forbliver i infinitiv. Verbet kan opdeles i præfikset ré- (igen/på ny) og écrire (skrive), men den anvendelige form i denne konstruktion er hele infinitiven réécrire. Eksempel: Je vais réécrire la phrase. — "Jeg vil skrive sætningen om." cette er et demonstrativt bestemmelsesord med betydningen "denne" foran et hunkønsord i ental. Formen passer her til partie; den angiver ikke i sig selv en bestemt numerisk mængde ud over den grammatiske entalsform. Sammenlign ce livre — "denne bog" — hvor ce står foran et hankønsord i ental, og ces livres — "disse bøger" — i flertal. Valget af cette skyldes altså både hunkøn og ental hos det efterfølgende substantiv. partie er et hunkønsord, der her betyder "del" eller "afsnit". Den bestemte form med en demonstrativ bestemmelse er cette partie, "denne del". Ordet kan også bruges om en del af en tekst, som i une partie du texte — "en del af teksten". Det er partie, ikke cette, der er substantivet og bærer betydningen "del". maintenant betyder "nu" og placerer handlingen på taletidspunktet eller i den aktuelle situation. Det er et adverbium og bøjes ikke. I denne sætning står det til sidst og præciserer, hvornår den forestående omskrivning sker. Eksempel: Je commence maintenant. — "Jeg begynder nu." Samlet følger sætningen mønstret je vais + infinitiv + nominalgruppe + tidsadverbium: Je vais angiver en nært forestående handling, réécrire angiver handlingen, cette partie angiver det, der skal skrives om, og maintenant angiver tidspunktet. Hele betydningen er derfor: "Jeg skriver denne del om nu" eller mere eksplicit "Jeg vil skrive denne del om nu."

8. Ça t'aidera à te souvenir de la règle.

   Det vil hjælpe dig med at huske reglen.

   Ça

   det

   t'aidera

   vil hjælpe dig

   à te souvenir

   at huske

   la règle

   reglen

   Uddybende forklaring

   Ça står som subjekt og betyder her “det”. Det er et almindeligt fransk demonstrativt pronomen, som kan henvise til noget allerede nævnt eller til en situation; den faste oversættelse identificerer ikke mere præcist, hvad “det” er. I mere formelt sprog ses også cela. t'aidera består af t' + aidera. t' er den ubundne, klitiske objektsform te, forkortet foran vokalen i aidera; her betyder den “dig”. aidera er futur simple af verbet aider (“hjælpe”): j'aiderai, tu aideras, il/elle/ça aidera. Det er altså aider, ikke te, der bærer futurumsformen. Eksempel: Ce conseil t'aidera. — “Dette råd vil hjælpe dig.” à te souvenir bruger konstruktionen aider quelqu'un à + infinitiv: “hjælpe nogen med at …”. te souvenir er infinitiven af det refleksive verbum se souvenir de (“huske”); te er den refleksive form, der passer til den person, som husker. Verbet kræver normalt de foran det, man husker, som i se souvenir de la règle. Eksempel: Elle m'aide à me souvenir. — “Hun hjælper mig med at huske.” la règle betyder “reglen”. règle er et feminint substantiv, og la er den bestemte artikel i ental for feminine substantiver. I denne sætning er de la règle den del, som angiver, hvad man husker: se souvenir de + substantiv. Eksempel: Je me souviens de la règle. — “Jeg husker reglen.” Samlet består sætningen af subjektet Ça, futurumsformen t'aidera og konstruktionen à te souvenir de la règle: “Det vil hjælpe dig med at huske reglen.”