Gennemgang af fejl i lektier | Lær fransk på dansk

Om denne lektion

Med Gennemgang af fejl i lektier kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

Est-ce qu'on peut revoir mes erreurs dans mes devoirs ?

Æs-kong pø røvwar me-zærør dang me døvwar? Kan vi gennemgå mine fejl i lektierne?

J'ai marqué quelques petites erreurs dans les phrases.

Zjé marké kælk pøtit-zærør dang le fraz. Jeg markerede nogle få små fejl i sætningerne.

Pourquoi tu as fait cette correction ?

Purkwa ty a fæ sæt koræksjong? Hvorfor lavede du denne rettelse?

Le nom a besoin d'un article ici.

Lø nong a bøzwæng døng nartikl isi. Navneordet skal have en artikel her.

Je ne l'ai pas remarqué dans quelques réponses.

Zjø nø le pa rømarké dang kælk repongs. Jeg overså det i nogle få svar.

Quand on ajoute l'article ici, la phrase devient complète.

Kang-tong-nazjut lartikl isi, la fraz døvjæng kongplæt. Når vi tilføjer artiklen her, bliver sætningen komplet.

Je vais réécrire cette partie maintenant.

Zjø væ réékrir sæt parti mæntønang. Jeg skriver den del om nu.

Ça t'aidera à te souvenir de la règle.

Sa tædra a tø suvønir dø la rægl. Det vil hjælpe dig med at huske reglen.

Ord for ord

Est-ce “Est-ce” indleder spørgsmålet i “Est-ce qu'on peut revoir mes erreurs dans mes devoirs ?”. Sammen med resten af spørgsmålsformen bruges det til at spørge, om noget er muligt. Et genbrugsmønster er “Est-ce qu'on peut” efterfulgt af en handling, når man spørger, om man kan gøre noget.

qu'on “qu'on” forbinder spørgsmålsindledningen med “on” i “Est-ce qu'on peut revoir mes erreurs dans mes devoirs ?”. Det svarer her til “at man/vi” og er skrevet med apostrof. Brug “qu'on” i konstruktionen “Est-ce qu'on peut” for at spørge, om man eller vi kan gøre noget.

peut “peut” betyder “kan” i “Est-ce qu'on peut revoir mes erreurs dans mes devoirs ?”. Det står efter “on” og før handlingen “revoir”. I en undervisningssituation kan man bruge mønsteret “on peut” til at foreslå eller spørge om en mulig handling.

revoir “revoir” betyder her at gennemgå noget igen, nemlig lektiernes fejl. Det står som handling efter “peut” i “Est-ce qu'on peut revoir mes erreurs dans mes devoirs ?”. Brug et modalord som “peut” efterfulgt af “revoir”, når noget skal ses på igen.

mes “mes” viser, at fejlene tilhører den person, der taler, i “mes erreurs”. Det står foran navneordet og betyder “mine” i denne sammenhæng. Brug “mes” foran et navneord, når du taler om flere ting, der er dine.

erreurs “erreurs” betyder fejl og henviser her til fejlene i lektierne i “mes erreurs dans mes devoirs”. Formen står efter “mes” og beskriver det, der skal gennemgås. Brug “erreurs” i en undervisningssituation, når du taler om flere fejl i en opgave eller tekst.

dans “dans” betyder “i” og viser her, hvor fejlene findes: “dans mes devoirs”. Det forbinder fejlenes placering med lektierne. Brug “dans” foran et sted, en tekst eller en sammenhæng, hvor noget befinder sig.

devoirs “devoirs” betyder lektier i “mes devoirs”. Her er det den skriftlige opgave, som fejlene findes i. Brug det efter et ejestedord som “mes”, når du taler om dine lektier.

J'ai “J'ai” betyder her “jeg har” som del af handlingen “J'ai marqué quelques petites erreurs dans les phrases”. Det fortæller, at taleren har markeret fejlene. Brug “J'ai” sammen med en handling, når du fortæller, at du har udført noget.

marqué “marqué” betyder “markeret” i “J'ai marqué quelques petites erreurs dans les phrases”. Det beskriver lærerens handling med at markere fejlene. Brug “marqué” sammen med det, der er blevet markeret, for eksempel fejl i en tekst.

quelques “quelques” betyder “nogle få” i “quelques petites erreurs”. Det viser, at der er tale om et begrænset antal fejl uden at angive det præcise antal. Brug “quelques” foran et navneord, når du omtaler nogle få ting.

petites “petites” betyder “små” og beskriver fejlene i “quelques petites erreurs”. Det står foran “erreurs” og gør beskrivelsen mere præcis. Brug et adjektiv som “petites” sammen med et navneord, når du vil beskrive dets størrelse eller omfang.

les “les” står foran “phrases” i “les phrases” og peger på de bestemte sætninger, der tales om. Det gør klart, at det ikke er sætninger helt generelt. Brug “les” foran et navneord, når de omtalte ting er kendte eller bestemte.

phrases “phrases” betyder sætninger i “les phrases”. Her er det sætningerne, hvor de små fejl er markeret. Brug ordet i undervisningen, når du taler om sætninger i en lektietekst.

Pourquoi “Pourquoi” betyder “hvorfor” i “Pourquoi tu as fait cette correction ?”. Det spørger efter grunden til rettelsen. Brug “Pourquoi” i begyndelsen af et spørgsmål, når du vil vide, hvorfor nogen har gjort noget.

tu “tu” betyder “du” og er den person, der bliver talt til i “Pourquoi tu as fait cette correction ?”. Det står foran verballeddet. Brug “tu” som subjekt, når du henvender dig direkte til én person.

as “as” indgår med “tu” i “tu as fait cette correction” og hjælper med at udtrykke, at du har lavet rettelsen. Det står efter “tu” og før “fait”. Brug mønsteret “tu as” før en handling, når du fortæller om noget, som én person har udført.

fait “fait” betyder “lavet” i “tu as fait cette correction”. Det beskriver handlingen at lave rettelsen og står efter “as”. Brug “fait” sammen med det, der er blevet lavet eller udført, når du taler om en konkret handling.

cette “cette” betyder “denne” i “cette correction” og peger på en bestemt rettelse. Det står lige foran navneordet “correction”. Brug “cette” foran et navneord, når du vil pege på én bestemt ting.

correction “correction” betyder rettelse i “cette correction”. Her er det den ændring, som taleren spørger til. Brug ordet i en undervisningssituation, når du taler om en rettelse af en fejl.

Le “Le” står foran “nom” i “Le nom” og identificerer det navneord, der tales om. Det viser, at der er tale om et bestemt grammatisk element i sætningen. Brug “le” foran et bestemt navneord, når du omtaler det som kendt i sammenhængen.

nom “nom” betyder navneord i “Le nom a besoin d'un article ici”. Det er det grammatiske element, som ifølge forklaringen mangler en artikel. Brug “nom” i undervisningen, når du taler om navneord i en sætning.

a “a” indgår i “Le nom a besoin d'un article ici” og forbinder navneordet med det, det har brug for. Her betyder det ikke almindeligt ejerskab, men er en del af udtrykket for at have behov for noget. Brug konstruktionen med “a besoin” før det, der mangler eller kræves.

besoin “besoin” betyder behov i “a besoin d'un article”. Sammen med “a” udtrykker det, at navneordet kræver en artikel i denne sætning. Brug ordet i denne konstruktion, når du forklarer, at nogen eller noget har brug for en bestemt ting.

d'un “d'un” introducerer det, der er brug for, i “a besoin d'un article”. Her kommer “article” efter “d'un”, fordi det er artiklen, som navneordet behøver. Brug “d'un” foran den ting, der nævnes som et behov i denne type konstruktion.

article “article” betyder artikel i “d'un article”. Her henviser det til den grammatiske artikel, der skal føjes til navneordet. Brug ordet i sprogundervisning, når du taler om en artikel foran et navneord.

ici “ici” betyder “her” og peger på det sted i sætningen, hvor artiklen mangler: “un article ici”. Det gør forklaringen konkret for den, der ser på teksten. Brug “ici”, når du vil vise til et bestemt sted i en tekst eller situation.

Je “Je” betyder “jeg” og er den person, der taler i “Je ne l'ai pas remarqué”. Det står som subjekt foran verballeddet. Brug “Je” foran en handling, når du fortæller, hvad du selv har gjort eller ikke har bemærket.

ne “ne” er den første del af nægtelsen i “Je ne l'ai pas remarqué”. Det skal forstås sammen med “pas”, som står senere i samme verballed. Brug mønsteret “ne ... pas” omkring verballeddet, når du vil sige, at noget ikke er sket eller ikke blev bemærket.

l'ai “l'ai” kombinerer objektet “l'”, som betyder “det”, med “ai” i “Je ne l'ai pas remarqué”. Det viser, at det, der ikke blev bemærket, står foran verbet som et kort objektpronomen. Brug et sådant pronomen før verballeddet, når du henviser til noget, der allerede er nævnt.

pas “pas” er den anden del af nægtelsen i “Je ne l'ai pas remarqué”. Sammen med “ne” gør det klart, at taleren ikke bemærkede det. Brug “pas” sammen med “ne” for at danne en nægtelse omkring verballeddet.

remarqué “remarqué” betyder “bemærket” i “Je ne l'ai pas remarqué”. Det beskriver handlingen, som taleren ikke udførte, nemlig at lægge mærke til den manglende artikel. Brug ordet, når du taler om, hvorvidt du har lagt mærke til noget i en tekst eller situation.

réponses “réponses” betyder svar i “quelques réponses”. Her er det nogle af svarene i lektierne, hvor fejlen blev overset. Brug ordet efter en angivelse som “quelques”, når du taler om flere svar.

Quand “Quand” betyder “når” og indleder tidsleddet i “Quand on ajoute l'article ici”. Det forklarer, hvornår den efterfølgende virkning opstår. Brug “Quand” foran en handling, når du vil beskrive, hvad der sker, når noget bliver gjort.

on “on” betyder her “man/vi” i “Quand on ajoute l'article ici”. I dialogen henviser det til den fælles handling med at tilføje artiklen. Brug “on” med et verballed, når du taler generelt eller om en handling, som man eller vi udfører.

ajoute “ajoute” betyder “tilføjer” i “on ajoute l'article ici”. Det beskriver handlingen, der udføres med artiklen. Brug “ajoute” før det, der bliver føjet til, når du forklarer en ændring i en tekst.

l'article “l'article” betyder “artiklen” i “on ajoute l'article ici”. Her er det den bestemte artikel, som skal føjes til sætningen. Apostroffen viser den skrevne form foran “article”; brug ordet som objekt efter en handling som at tilføje.

la “la” står foran “phrase” i “la phrase devient complète” og peger på den bestemte sætning, der bliver ændret. Det gør sætningen til emnet for forklaringen. Brug “la” foran et bestemt navneord, når den omtalte ting er kendt i sammenhængen.

phrase “phrase” betyder sætning i “la phrase devient complète”. Her er det sætningen, der bliver komplet, når artiklen tilføjes. Brug ordet, når du taler om en enkelt sætning i en tekst eller øvelse.

devient “devient” betyder “bliver” i “la phrase devient complète”. Det viser en ændring fra den tidligere tilstand til en ny tilstand. Brug “devient” sammen med en beskrivelse af resultatet, når noget ændrer sig.

complète “complète” betyder “komplet” og beskriver resultatet i “la phrase devient complète”. Det fortæller, at sætningen nu har det nødvendige indhold. Brug et beskrivende ord efter “devient”, når du vil sige, hvilken tilstand noget kommer i.

vais “vais” indgår i “Je vais réécrire cette partie maintenant” og viser, at taleren vil gå i gang med handlingen nu. Det står efter “Je” og før infinitiven “réécrire”. Brug mønsteret “Je vais” efterfulgt af en handling, når du fortæller, hvad du vil gøre lige om lidt.

réécrire “réécrire” betyder “skrive om” i “Je vais réécrire cette partie maintenant”. Det er den handling, som taleren vil udføre med den pågældende del. Brug “réécrire” sammen med den tekst eller del, der skal ændres.

partie “partie” betyder “del” i “cette partie”. Her henviser det til en bestemt del af lektien eller sætningen, som skal skrives om. Brug ordet efter et pegende ord som “cette”, når du omtaler en bestemt del.

maintenant “maintenant” betyder “nu” i “Je vais réécrire cette partie maintenant”. Det angiver, at omskrivningen skal ske med det samme. Brug “maintenant” for at placere en handling i det aktuelle tidspunkt.

Ça “Ça” betyder “det” i “Ça t'aidera à te souvenir de la règle” og henviser her til omskrivningen, der lige er nævnt. Det fungerer som det, der vil hjælpe eleven. Brug “Ça” i begyndelsen, når du henviser til en tidligere nævnt handling eller ting.

t'aidera “t'aidera” betyder “vil hjælpe dig” i “Ça t'aidera à te souvenir de la règle”. “t'” viser, hvem der får hjælpen, mens resten udtrykker selve hjælpen. Brug mønsteret “Ça t'aidera à” før en handling, som noget vil gøre lettere for en anden person.

à “à” forbinder hjælpen med den handling, der bliver lettere, i “t'aidera à te souvenir”. Det introducerer altså det, som eleven får hjælp til at gøre. Brug “à” i mønsteret “t'aidera à” før en handling.

te “te” viser i “te souvenir”, hvem der skal huske reglen, nemlig den person, der bliver talt til. Det står sammen med “souvenir” i denne faste konstruktion. Brug “te” foran “souvenir”, når du siger, at én person skal huske noget.

souvenir “souvenir” betyder “huske” i “te souvenir de la règle”. Det beskriver den handling, som omskrivningen skal hjælpe eleven med. Brug mønsteret “te souvenir de” efterfulgt af det, man skal huske.

de “de” introducerer det, der skal huskes, i “te souvenir de la règle”. Her forbinder det handlingen at huske med reglen. Brug “de” i konstruktionen “te souvenir de” før det, man husker.

règle “règle” betyder regel i “de la règle”. Her er det den grammatiske regel, som eleven skal kunne huske efter rettelsen. Brug ordet i undervisningen, når du taler om en regel, der forklarer, hvordan sproget bruges.

Grammatikpunkter

quelques + adjective + noun

quelques petites phrases

kælk pøtit fraz

nogle få små sætninger

Adjektivet petites bøjes i flertal og hunkøn, fordi phrases er et hunkønsord i flertal.

peut + infinitif

peut revoir

pø røvwar

kan gennemgå igen

Efter peut står verbet i infinitiv: revoir. Det svarer til dansk »kan gennemgå igen«.

Fransk Ordforråd

correction Substantiv

koræksjong rettelse

Pourquoi tu as fait cette correction ?

devoirs Substantiv

døvwar lektier

Est-ce qu'on peut revoir mes erreurs dans mes devoirs ?

erreurs Substantiv

ærør fejl

Est-ce qu'on peut revoir mes erreurs dans mes devoirs ?

fait Verbum

fæ lavede

Pourquoi tu as fait cette correction ?

marqué Verbum

marké markerede

J'ai marqué quelques petites erreurs dans les phrases.

nom Substantiv

nong navneord

Le nom a besoin d'un article ici.

petites Adjektiv

pøtit små

J'ai marqué quelques petites erreurs dans les phrases.

peut Verbum

pø kan

Est-ce qu'on peut revoir mes erreurs dans mes devoirs ?

phrases Substantiv

fraz sætninger

J'ai marqué quelques petites erreurs dans les phrases.

Pourquoi Adverbium

purkwa hvorfor

Pourquoi tu as fait cette correction ?

quelques Determinativ

kælk nogle få

J'ai marqué quelques petites erreurs dans les phrases.

revoir Verbum

røvwar gennemgå igen

Est-ce qu'on peut revoir mes erreurs dans mes devoirs ?

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Jeg skriver den del om nu.

Vis Svar

Je vais réécrire cette partie maintenant.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

små

Vis Svar

petites

sætninger

Vis Svar

phrases

hvorfor

Vis Svar

Pourquoi

gennemgå igen

Vis Svar

revoir