En rolig middag med en ven | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu aimerais dîner ensemble ?

   Har du lyst til at spise middag sammen?

   Tu

   du

   aimerais

   ville gerne

   dîner

   spise middag

   ensemble

   sammen

   Uddybende forklaring

   Tu er det franske personlige pronomen for anden person ental: “du”. Det bruges om den person, der tiltales. Sammenlign med vous, som bruges til flere personer eller som høflig tiltale til én person. aimerais er en bøjet form af verbet aimer (“at kunne lide” eller “at elske”). Formen er konditionalis, første person ental eller anden person ental afhængigt af verbets personendelse; i netop denne sætning er aimerais anden person ental, fordi subjektet er Tu. Her betyder den “ville gerne” og gør invitationen blødere. Den skal ikke forstås som datid. Eksempel: J’aimerais venir. — “Jeg ville gerne komme.” dîner er her et infinitivverbum: “at spise middag”. Efter aimerais angiver infinitiven den handling, som personen gerne vil udføre. Det samme ord kan også bruges som substantiv i andre sammenhænge, hvor det betyder “middag”, men den funktion er ikke den aktuelle her. Eksempel: Nous allons dîner. — “Vi skal spise middag.” ensemble er et adverbium, der betyder “sammen”. Det beskriver her, at middagen skal foregå med de involverede personer i fællesskab. Eksempel: Ils travaillent ensemble. — “De arbejder sammen.” Tilsammen danner Tu aimerais dîner ensemble ? et spørgsmål: Tu aimerais betyder “ville du gerne”, dîner angiver aktiviteten, og ensemble tilføjer “sammen”. Hele meningen er derfor: “Har du lyst til at spise middag sammen?” Spørgsmålets intonation og spørgsmålstegn gør formuleringen til en invitation eller forespørgsel; konditionalis gør den mindre direkte end en ren nutidsform.

2. J'aimerais bien. Un dîner tranquille, ça a l'air bien.

   Det vil jeg gerne. En rolig middag lyder dejlig.

   J'aimerais bien

   Det vil jeg gerne

   dîner

   middag

   tranquille

   rolig

   ça a l'air bien

   det lyder godt

   Uddybende forklaring

   J'aimerais bien betyder her, at taleren gerne vil det, der netop er blevet foreslået. aimerais er første person ental af aimer i conditionnel présent: j'aimerais kan betyde »jeg ville gerne« eller »jeg kunne godt tænke mig«. bien giver her en positiv, imødekommende nuance. dîner er her et substantiv og betyder »middag«, ikke verbet »at spise middag«. Som verbum har dîner også betydningen »at spise middag«, for eksempel: Nous allons dîner. — »Vi skal spise middag.« tranquille beskriver dîner og betyder her »rolig« i betydningen fredelig eller uden uro. dîner er et hankønsord, men tranquille har samme skrevne form i hankøn og hunkøn. Sammenlign: un dîner tranquille — »en rolig middag« og une soirée tranquille — »en rolig aften«. Flertalsformen er tranquilles. ça a l'air bien er et almindeligt mønster, der her betyder »det lyder godt« eller »det virker godt«. ça er et ubøjeligt demonstrativt pronomen, som i denne sammenhæng henviser til den foreslåede idé; formen angiver ikke i sig selv et bestemt grammatisk køn eller tal. a er tredje person ental af avoir, og avoir l'air betyder i dette mønster »at virke« eller »at lyde«. Eksempel: Ça a l'air intéressant. — »Det lyder interessant.« Først accepterer J'aimerais bien forslaget. Derefter præciserer Un dîner tranquille idéen som en rolig middag. Til sidst vurderer ça a l'air bien denne idé positivt. Samlet betyder hele ytringen: »Det vil jeg gerne. En rolig middag lyder dejlig.«

3. Est-ce que je devrais choisir un endroit calme ?

   Skal jeg vælge et roligt sted?

   Est-ce que je

   skal jeg …?

   devrais

   bør / skulle

   choisir

   vælge

   endroit

   sted

   calme

   rolig

   Uddybende forklaring

   Est-ce que je indleder et ja/nej-spørgsmål og indeholder subjektet je = “jeg”. Konstruktionen kan genbruges sådan: Est-ce que je + udsagnsord ... ? — “Skal/er jeg ...?” Her viser den, at taleren spørger om sin egen mulige handling. devrais er 1. person ental af konditionalis af devoir (“at skulle”). I denne sætning udtrykker det et råd eller en overvejelse: “bør jeg”. Konditionalis gør spørgsmålet mindre direkte end et rent krav. Sammenlign je dois (“jeg skal”) med je devrais (“jeg bør/skulle”). choisir betyder “at vælge”. Det står i infinitiv efter devrais: je devrais choisir = “jeg bør vælge”. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion; personen fremgår af hjælpeverbet devrais. endroit betyder “sted”. Det er et hankønsord, hvilket ses i den ubestemte artikel un: un endroit = “et sted”. Un angiver her et ubestemt sted, ikke nødvendigvis tallet én. calme betyder “rolig” og beskriver endroit. Adjektivet står i hankøn ental for at passe til un endroit; formen er den samme i hankøn og hunkøn i ental, mens flertal har formen calmes. Et genbrugeligt mønster er un endroit calme = “et roligt sted”. Samlet bliver mønsteret Est-ce que je + devrais + infinitiv + un/une + substantiv + adjektiv ?: “Bør jeg vælge et roligt sted?” Den faste danske oversættelse gengiver her spørgsmålet som “Skal jeg vælge et roligt sted?”.

4. Un endroit calme nous aiderait à parler.

   Et roligt sted ville hjælpe os med at tale sammen.

   endroit

   sted

   calme

   rolig

   nous

   os

   aiderait

   ville hjælpe

   parler

   tale

   Uddybende forklaring

   endroit betyder her “sted”. Det er et maskulint fransk navneord: un endroit og i flertal des endroits. Eksempel: Je cherche un endroit. — “Jeg leder efter et sted.” calme beskriver endroit og betyder “rolig” her. Adjektivet står efter navneordet i denne formulering. Det kan også bruges om andre navneord, for eksempel une rue calme — “en rolig gade”; formen calme er den samme i disse to køn. nous betyder “os” og er her objektet for aider: nogen eller noget hjælper os. Det er objektsformen af første person flertal; som subjekt bruges nous, for eksempel Nous parlons. — “Vi taler.” aiderait er en bøjet form af verbet aider, “at hjælpe”. Endelsen viser her 3. person ental i conditionnel présent, som i denne sætning svarer til “ville hjælpe”. Sammenlign il aide — “han hjælper” og il aiderait — “han ville hjælpe”. Formen er ental, fordi subjektet er Un endroit calme. parler er infinitiven af parler, “at tale”. Efter aider bruges konstruktionen aider quelqu’un à + infinitiv: Cela nous aiderait à parler. — “Det ville hjælpe os med at tale.” Infinitiven ændres ikke efter personen; personen ligger i den bøjede form aiderait. Samlet består ytringen af Un endroit calme (“et roligt sted”) som subjekt, nous aiderait (“ville hjælpe os”) og à parler (“med at tale”). Den samlede betydning er derfor: “Et roligt sted ville hjælpe os med at tale sammen.” Formuleringen udtrykker en mulig eller ønsket virkning, ikke en konstatering af, at virkningen allerede er sket.

5. Tu préfères des plats simples ou quelque chose de nouveau ?

   Foretrækker du enkel mad eller noget nyt?

   Tu

   du

   préfères

   foretrækker

   plats

   retter

   simples

   enkle

   quelque chose

   noget

   nouveau

   nyt

   Uddybende forklaring

   Tu er det franske personlige pronomen for én person, som tiltales direkte i uformel eller velkendt stil. Det svarer her til “du”. Vous kan bruges til flere personer eller som høflig tiltale til én person. préfères betyder her “foretrækker” og er nutidsformen af préférer med tu: je préfère, tu préfères, il/elle préfère. Formen viser altså nutid og anden person ental. Eksempel: Tu préfères le thé ? — “Foretrækker du te?” plats er flertal af substantivet plat, “ret” eller “madret”. Her indgår det i muligheden des plats simples; flertalsformen gør det muligt at tale om retter uden at angive et bestemt antal. Eksempel: Nous préparons deux plats. — “Vi tilbereder to retter.” simples er flertalsformen af adjektivet simple, “enkel”. Det beskriver plats, så man siger un plat simple, men des plats simples. Adjektivet har samme form for maskulinum og femininum i ental og flertal; her er det flertallet, der ses. quelque chose er et fast pronomenudtryk, der betyder “noget”. Det bruges om en uspecificeret ting eller sag. Quelqu’un betyder derimod “nogen” om en person. Eksempel: Je veux quelque chose de chaud. — “Jeg vil have noget varmt.” nouveau betyder her “nyt”. I konstruktionen quelque chose de nouveau står adjektivet i maskulinum ental, fordi quelque chose grammatisk behandles som maskulinum ental. De er en del af denne konstruktion foran adjektivet. Sammenlign une nouvelle idée, hvor nouvelle beskriver et feminint entalsord. Andre former er for eksempel nouveaux i maskulinum flertal og nouvelles i femininum flertal. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Tu préfères betyder “foretrækker du”, og derefter forbindes de to valgmuligheder med ou, “eller”: des plats simples, “enkle retter”, og quelque chose de nouveau, “noget nyt”. Den samlede betydning er: “Foretrækker du enkel mad eller noget nyt?”

6. Je préférerais choisir quelque chose de familier ce soir.

   Jeg vil helst vælge noget velkendt i aften.

   Je préférerais

   jeg ville helst

   choisir

   vælge

   quelque chose

   noget

   familier

   velkendt

   ce soir

   i aften

   Uddybende forklaring

   Je préférerais betyder her, at taleren helst vil vælge noget: “jeg ville helst” eller “jeg ville foretrække”. préférerais er 1. person ental af préférer i konditionalis. Konditionalis gør præferencen mindre direkte og ofte mere høflig eller forsigtig end det direkte je préfère (“jeg foretrækker”). Efter préférerais kan der stå et infinitivverbum, når man siger, hvad man helst vil gøre. choisir er infinitiven “at vælge”. Den står i sin grundform efter préférerais: Je préférerais choisir... = “Jeg ville helst vælge ...”. Eksempel: Je préfère rester ici. — “Jeg foretrækker at blive her.” quelque chose er et fast udtryk, der betyder “noget” eller “en eller anden ting”. Det er et ubestemt pronomen og fungerer her som det, der skal vælges. Det identificerer ikke, hvilken bestemt ting det er. Eksempel: Je cherche quelque chose de simple. — “Jeg leder efter noget enkelt.” familier betyder her “velkendt” eller “kendt for taleren”, ikke nødvendigvis “familiær” i betydningen uformel. Det er hankøn ental af adjektivet familier. I quelque chose de familier står adjektivet i hankøn ental, fordi pronomenet quelque chose er grammatisk hankøn; det skyldes ikke, at substantivet chose er hankøn—chose er faktisk hunkøn. Den feminine entalsform af adjektivet er familière, som i une atmosphère familière — “en velkendt atmosfære”. ce soir er tidsudtrykket “i aften”. ce er hankøn ental af det franske demonstrative bestemmerord, og soir er et hankønsord, så formen ce passer til soir. Hele udtrykket fungerer her som en tidsangivelse. Samlet bygges sætningen sådan op: Je préférerais (“jeg ville helst”) + choisir (“at vælge”) + quelque chose de familier (“noget velkendt”) + ce soir (“i aften”). Hele betydningen er derfor: “Jeg vil helst vælge noget velkendt i aften.”

7. Je peux réserver une table dans un restaurant à proximité.

   Jeg kan reservere et bord på en restaurant i nærheden.

   Je peux

   jeg kan

   réserver

   reservere

   table

   bord

   restaurant

   restaurant

   à proximité

   i nærheden

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her, at taleren har mulighed for eller er i stand til at gøre noget. peux er første person ental af pouvoir i nutid: je peux, tu peux, il/elle peut. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv: Je peux venir = »Jeg kan komme«. Her er det altså ikke réserver, der viser person; person og nutid ligger i peux. réserver er infinitiven »at reservere«. Den følger efter peux og beskriver den handling, taleren kan udføre. Sammenlign den genanvendelige struktur Je peux + infinitiv: Je peux appeler. = »Jeg kan ringe.« table betyder »bord«. I denne sætning er det det, der skal reserveres. une er en ubestemt artikel; den markerer her et ubestemt bord, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal som en grammatisk forklaring. Eksempel: Nous cherchons une table. = »Vi leder efter et bord.« restaurant betyder »restaurant«. Det står efter dans un, som her udtrykker stedet, hvor bordet befinder sig: dans un restaurant = »på/i en restaurant«. un gør restauranten ubestemt; det betyder ikke nødvendigvis, at der kun findes én restaurant. à proximité er en fast stedangivelse, der betyder »i nærheden«. Den præciserer placeringen af restauranten. Eksempel: L’hôtel est à proximité. = »Hotellet er i nærheden.« Hele opbygningen er Je peux + réserver + une table + dans un restaurant + à proximité: Taleren kan reservere et bord på en restaurant i nærheden. Sætningen er en neutral måde at tilbyde eller oplyse om denne mulighed på.

8. Envoie-moi les détails quand tu peux.

   Send mig detaljerne, når du kan.

   Envoie-moi

   send me

   détails

   detaljer

   quand

   when

   tu peux

   you can

   Uddybende forklaring

   Envoie-moi betyder her “send mig”. Envoie er imperativ af envoyer (“at sende”) til én person i 2. person ental. I imperativ står objektpronomenet moi efter verbet og forbindes med en bindestreg: Envoie-moi. Sammenlign med den almindelige rækkefølge i en konstaterende sætning: Tu m'envoies... (“Du sender mig ...”). détails betyder “detaljer” her. Det er flertal af détail; den bestemte artikel les viser, at der menes bestemte detaljer, som allerede er relevante i situationen. I den faste sætning er détails det, der skal sendes. quand betyder “når” og indleder tidsleddet quand tu peux. tu peux betyder “du kan”. peux er 2. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”): je peux, tu peux, il/elle peut. Her udtrykker formen mulighed eller evne uden at angive, hvilken af disse der er mest fremtrædende. Den tidligere sætning har også je peux, men dér er subjektet je (“jeg”); her er subjektet tu (“du”). Hele mønstret er Envoie-moi [noget] quand tu peux: en opfordring til at sende noget, med tidsbetingelsen “når du kan”. Derfor bliver den samlede betydning: “Send mig detaljerne, når du kan.”