Ændrede planer på grund af vejret | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. La météo peut changer nos plans.

   Vejret kan ændre vores planer.

   La météo

   vejret

   peut

   kan

   changer

   ændre

   nos plans

   vores planer

   Uddybende forklaring

   La météo betyder her “vejret”. météo er et navneord i hunkøn, og derfor står den bestemte artikel som la; den tilsvarende hankønsartikel er le. La météo er et almindeligt ord for vejrforholdene eller vejrudsigten, afhængigt af sammenhængen. peut er en bøjet form af pouvoir (“at kunne”). Det er nutid, 3. person ental: il/elle peut. Efter pouvoir kommer normalt et verbum i infinitiv, som i peut changer — “kan ændre”. Formen peut viser person og tal, men identificerer ikke i sig selv, hvilket konkret subjekt der er tale om; her er subjektet La météo. changer er infinitivformen (“at ændre”). Her bruges den som det verbum, der følger efter peut. En nyttig kontrast er changer (at ændre) og être changé (at blive ændret), hvor den sidste konstruktion har en anden grammatisk opbygning. Eksempel: Le vent peut changer la direction. — “Vinden kan ændre retningen.” nos plans betyder “vores planer”. nos er et possessivt bestemmelsesord for 1. person flertal og står foran et navneord i flertal; den samme form bruges foran både hankøns- og hunkønsord i flertal. Sammenlign notre plan (“vores plan”) i ental med nos plans (“vores planer”) i flertal. plans er flertalsformen af plan; her er det dette navneord, der bærer flertalsmarkeringen. Hele sætningen bygges som La météo + peut + infinitiven changer + nos plans: “Vejret kan ændre vores planer.” Peut changer udtrykker mulighed eller evne i nutiden, mens nos plans angiver, hvad der bliver ændret.

2. Le pique-nique pourrait être difficile s'il pleut.

   Picnicken kan blive svær, hvis det regner.

   Le pique-nique

   picnicken

   pourrait

   kunne

   être

   være

   difficile

   svær

   s'il pleut

   hvis det regner

   Uddybende forklaring

   Le pique-nique betyder her “picnicken”. le viser, at substantivet pique-nique står i bestemt, maskulinum ental: un pique-nique = “en picnic”, les pique-niques = “picnicerne”. Substantivet er et fast sammensat ord; flertalsformen skrives normalt pique-niques. pourrait er en bøjet form af pouvoir (“kunne”). Det er 3. person ental i conditionnel présent og udtrykker her en mulig situation: “kan måske blive”. Den relevante formkæde er pouvoir → peut (nutid: “kan”) → pourrait (mulighed: “kunne/kan måske”). Eksempel: Il pourrait venir. — “Han kunne måske komme.” être betyder “at være” og står i infinitiv efter pourrait: pourrait être = “kunne være”. Efter en bøjet form af pouvoir står det følgende verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Cela pourrait être utile. — “Det kunne være nyttigt.” difficile betyder her “svær” eller “vanskelig” og beskriver le pique-nique. Adjektivet har samme form i maskulinum og femininum ental; i flertal får det normalt -s: difficile → difficiles. Eksempel: La tâche est difficile. — “Opgaven er svær.” s'il pleut betyder “hvis det regner”. si betyder “hvis” og bliver til s' foran il, fordi vokalerne støder sammen. pleut er 3. person ental nutid af pleuvoir (“regne”); i denne vejrbrug er konstruktionen upersonlig: il pleut = “det regner”. Efter si bruges her nutid, selv om hele betingelsen handler om en mulig fremtidig situation. Eksempel: S'il pleut, nous resterons ici. — “Hvis det regner, bliver vi her.” Samlet består utterancen af Le pique-nique som emne, pourrait être som “kunne være”, difficile som beskrivelse og s'il pleut som betingelse. Hele betydningen er derfor: “Picnicken kan blive svær, hvis det regner.”

3. On annule ou on prévoit plutôt quelque chose à l'intérieur ?

   Skal vi aflyse eller planlægge noget indendørs i stedet?

   On

   vi

   annule

   aflyser

   prévoit

   planlægger

   plutôt

   i stedet

   quelque chose

   noget

   à l'intérieur

   indendørs

   Uddybende forklaring

   On betyder her "vi" i en almindelig, samtalepræget formulering. Formen er grammatisk 3. person ental, så de efterfølgende verber står i 3. person ental, selv om betydningen i denne sætning er 1. person flertal. Det er ikke det samme som nous, som også betyder "vi", men ofte lyder mere eksplicit eller formelt. Eksempel: On commence maintenant. — "Vi begynder nu." annule kommer af verbet annuler — "at aflyse" — og er nutidsformen for 3. person ental. Sammen med on betyder det her "vi aflyser". I spørgsmålet er det den ene mulighed efter ou ("eller"). Eksempel: On annule la réservation. — "Vi aflyser reservationen." prévoit kommer af prévoir — "at planlægge" eller "at forudse" — og er også nutidsformen for 3. person ental. Her er betydningen "planlægger", fordi der tales om en mulig aktivitet. Den stumme endelse i prévoit skal ikke bruges som model for alle verber; lær formen sammen med grundformen prévoir. Eksempel: On prévoit une autre date. — "Vi planlægger en anden dato." plutôt betyder her "i stedet" og viser, at den anden mulighed stilles op som alternativ til den første. Det ændrer ikke alene verbet prévoit; det forbinder hele den foreslåede mulighed med den foregående mulighed. Eksempel: On reste plutôt ici. — "Vi bliver i stedet her." quelque chose er et ubestemt pronomen, der betyder "noget". Det betegner en uspecificeret ting eller aktivitet og fungerer her som det, der planlægges. Det er ikke et bestemt navneord og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Je cherche quelque chose. — "Jeg leder efter noget." à l'intérieur betyder "indendørs" eller "indenfor". à er en præposition, og l'intérieur er et navneord med den bestemte artikel l'; apostroffen markerer elision foran vokallyden. Udtrykket angiver stedet for det, man eventuelt planlægger. Eksempel: Nous mangeons à l'intérieur. — "Vi spiser indendørs." Hele spørgsmålet følger mønsteret On + verbum + ou + on + verbum + plutôt + quelque chose + à l'intérieur ? De to muligheder er først at aflyse og ellers i stedet planlægge noget indendørs. Derfor bliver den samlede betydning: "Skal vi aflyse eller planlægge noget indendørs i stedet?"

4. Restons flexibles et retrouvons-nous à l'intérieur.

   Lad os være fleksible og mødes indendørs.

   Restons

   lad os blive

   flexibles

   fleksible

   retrouvons-nous

   lad os mødes

   à l'intérieur

   indendørs

   Uddybende forklaring

   Restons kommer af rester, som betyder «at blive/forblive». Formen er første person flertal i imperativ: restons = «lad os ...». Her betyder den derfor «lad os forblive». Den samme form kan også være nutidsformen «vi bliver», men her viser den opfordrende funktion, at det er et forslag til fælles handling. flexibles er adjektivet flexible i flertal. Det beskriver det underforståede «vi» i restons flexibles: «lad os forblive fleksible». flexible har samme entalsform for grammatisk hankøn og hunkøn; flexibles viser her flertal, men ikke i sig selv et bestemt køn. Eksempel: Restons calmes. — «Lad os forblive rolige.» Her fungerer restons på samme måde, mens calmes er flertal af calme. retrouvons-nous er den refleksive konstruktion se retrouver i første person flertal imperativ. retrouver kan blandt andet betyde «at finde igen», mens se retrouver i denne brug betyder «at mødes» eller «at ses». I imperativen står det refleksive nous efter verbet med bindestreg: retrouvons-nous = «lad os mødes». Eksempel: Retrouvons-nous demain. — «Lad os mødes i morgen.» à l'intérieur er en stedangivelse, der betyder «indenfor» eller «indendørs». Den præciserer, hvor mødet skal finde sted; i denne sætning er den naturlige danske betydning «indendørs». Samlet består sætningen af opfordringen Restons flexibles — «lad os forblive fleksible» — og den koordinerede opfordring retrouvons-nous à l'intérieur — «lad os mødes indendørs». Hele betydningen er derfor: «Lad os være fleksible og mødes indendørs.»

5. Ça semble mieux que de se mouiller dehors.

   Det lyder bedre end at blive våd udenfor.

   Ça semble

   det ser ud til

   mieux

   bedre

   que de

   end at

   se mouiller

   blive våd

   dehors

   udenfor

   Uddybende forklaring

   Ça semble betyder her “det lyder/ser ud til”. Ça er et ubøjeligt demonstrativt pronomen, der fungerer som subjekt; den konkrete reference er ikke nærmere angivet i den faste sætning. semble er 3. person ental i nutid af sembler (“at synes/at se ud til”). Mønstret ça semble + adjektiv/adverbium kan bruges til en vurdering, for eksempel: Ça semble utile. — “Det virker nyttigt.” mieux er komparativformen af adverbiet bien: bien — “godt”, mieux — “bedre”. Her beskriver det, at den følgende mulighed vurderes mere positivt. Det er adverbiet mieux, ikke et substantiv, der udtrykker sammenligningen. Adjektivet meilleur (“bedre”) bruges derimod sammen med et substantiv, for eksempel un meilleur choix — “et bedre valg”. que de indleder den anden del af sammenligningen: mieux que de + infinitiv svarer her til “bedre end at + udsagnsord”. de står foran infinitiven, fordi sammenligningen har en handling som sit sammenligningsled. Eksempel: C’est mieux que de partir tôt. — “Det er bedre end at tage af sted tidligt.” se mouiller er infinitiven af det refleksive verbum se mouiller, “at blive våd” eller “at gøre sig våd”. I denne sætning er den relevante betydning at blive våd. se hører til verbet og viser den refleksive form; det er ikke et selvstændigt dansk pronomen, der skal oversættes separat. I en bøjet form følger pronomenet personen, for eksempel Je me mouille — “Jeg bliver våd.” dehors er et stedsadverbium, “udenfor”. Det står efter se mouiller og angiver, hvor det at blive våd finder sted. Det er ikke et substantiv med en artikel, men et adverbium, som kan stå alene: Il est dehors. — “Han er udenfor.” Samlet sammenligner Ça semble mieux en mulighed med handlingen de se mouiller dehors: “Det lyder bedre end at blive våd udenfor.” Sætningens struktur kan genbruges som Ça semble mieux que de + infinitiv + stedsudtryk, når man vurderer én mulighed som bedre end en handling.

6. On peut quand même déjeuner ensemble pas loin.

   Vi kan stadig spise frokost sammen i nærheden.

   On peut

   vi kan

   quand même

   stadig

   déjeuner

   spise frokost

   ensemble

   sammen

   pas loin

   i nærheden

   Uddybende forklaring

   On peut betyder her “vi kan”. On er et ubestemt pronomen, men i denne faste betydning bruges det som et grammatisk subjekt for en gruppe, svarende til “vi”. Verbet peut er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) i tredje person ental; formen følger on, også når on betyder “vi”. Pouvoir bruges til mulighed eller evne: On peut attendre. — “Vi kan vente.” Quand même betyder her “stadig” eller “alligevel”. Det markerer, at muligheden gælder trods en tidligere omstændighed. Det er en fast adverbiel vending, og ordene skal ikke forstås som en bogstavelig optælling af enkeltbetydninger. Quand même, on peut partir. — “Alligevel kan vi tage af sted.” Déjeuner er infinitiven “at spise frokost” og står efter peut, fordi pouvoir forbindes med en infinitiv: peut déjeuner. I fransk kan déjeuner både være verbet “at spise frokost” og et navneord, der betegner frokost; her er det verbet. Efter et modalverb bliver handlingen stående i infinitiv: On peut travailler. — “Vi kan arbejde.” Ensemble betyder “sammen” og beskriver, at handlingen udføres i fællesskab. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter on eller efter den gruppe, som on henviser til. Nous mangeons ensemble. — “Vi spiser sammen.” Pas loin betyder “ikke langt væk”, her naturligt oversat som “i nærheden”. Pas er negationsordet, mens loin betyder “langt væk”; sammen danner de en kort, almindelig stedangivelse. Le café n’est pas loin. — “Caféen ligger ikke langt væk.” I den faste ytring står denne angivelse efter handlingen og tilføjer, hvor frokosten skal foregå. Samlet bliver strukturen On peut + infinitiv: “vi kan spise frokost”. Quand même føjer betydningen “stadig” til, ensemble angiver “sammen”, og pas loin angiver “i nærheden”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi kan stadig spise frokost sammen i nærheden.”

7. Je vais envoyer un message aux autres au sujet du changement.

   Jeg sender en besked til de andre om ændringen.

   Je vais

   jeg skal / jeg vil

   envoyer

   sende

   message

   besked

   aux autres

   til de andre

   au sujet du

   om / vedrørende

   changement

   ændring

   Uddybende forklaring

   Je vais består af pronomenet je (“jeg”) og første person ental af aller, vais. Sammen med et efterfølgende infinitiv danner det futur proche: aller i nutid + infinitiv. Her viser vais envoyer, at afsenderen planlægger eller forventer at sende noget i den nærmeste eller relevante fremtid. Det er ikke selve verbet aller med betydningen “gå”; den betydning afhænger af konstruktionen. envoyer er infinitivformen “sende”. Den står efter vais, fordi futur proche bruger infinitiv for den handling, der skal udføres. Eksempel: Je vais appeler. — “Jeg vil ringe / Jeg skal ringe.” message betyder “besked” og er et hankønsord: un message. I sætningen er det genstanden for envoyer, altså det, der bliver sendt. Flertal er des messages. aux autres betyder “til de andre”. aux er den sammentrukne form af à + les; autres er flertal af autre (“anden/andre”). Artiklen les viser her en bestemt gruppe, men sætningen identificerer ikke yderligere, hvem gruppen er. au sujet du er begyndelsen på præpositionsforbindelsen au sujet de, “om” eller “vedrørende”, her med du foran et hankønsord i bestemt form. au er à + le, mens du er de + le. I au sujet du changement angiver forbindelsen emnet for beskeden. changement betyder “ændring” og er et hankønsord: un changement. Her står det efter du, altså de + le, fordi der tales om en bestemt ændring: du changement. Samlet bliver strukturen: Je vais + infinitiven envoyer + genstanden un message + modtageren aux autres + emneforbindelsen au sujet du changement. Derfor betyder hele udsagnet: “Jeg sender en besked til de andre om ændringen.”

8. Ça aide tout le monde à s'organiser, surtout avec le temps qui change.

   Det hjælper alle med at planlægge, især når vejret ændrer sig.

   Ça

   det

   aide

   hjælper

   tout le monde

   alle

   à s'organiser

   at organisere sig

   surtout

   især

   avec le temps

   med vejret

   qui change

   der ændrer sig

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen, som her fungerer som subjekt og betyder “det”. Det konkrete, som ça henviser til, er ikke nærmere angivet i den faste sætning. Et eksempel: Ça marche. — “Det virker.” aide er nutidsformen af aider (“at hjælpe”) i tredje person ental. Her bøjes verbet efter ça: ça aide. Konstruktionen aider quelqu’un à + infinitiv bruges om at hjælpe nogen med at gøre noget. Eksempel: Elle aide son frère à cuisiner. — “Hun hjælper sin bror med at lave mad.” tout le monde betyder “alle” og er et fast udtryk for alle personer samlet. Selvom betydningen er flertal, behandles udtrykket grammatisk som ental; derfor hedder det tout le monde aide, ikke en flertalsform af verbet. à s’organiser består af præpositionen à og infinitiven s’organiser, som er den refleksive form af organiser. s’ henviser her tilbage til de personer, der udtrykkes med tout le monde: at organisere sig selv eller få styr på sine planer. Sammen med aider danner det mønstret aider quelqu’un à s’organiser — “hjælpe nogen med at organisere sig”. Eksempel: Je m’aide à m’organiser avec une liste. — “Jeg hjælper mig selv med at organisere mig ved hjælp af en liste.” surtout betyder “især” og fremhæver den situation, der kommer bagefter. Det ændrer ikke selve handlingen aide, men markerer, at hjælpen er særlig relevant i den nævnte situation. avec le temps betyder her “med vejret”, fordi den faste danske oversættelse identificerer denne betydning af det franske flertydige ord temps. I andre sammenhænge kan temps betyde “tid”, men den betydning passer ikke til den faste oversættelse her. Eksempel: Le temps est mauvais. — “Vejret er dårligt.” qui change er en relativledskonstruktion: qui fungerer som subjekt i relativleddet, og change er tredje person ental af changer (“at ændre sig” eller “at ændre”). Her beskriver relativleddet vejret: vejret ændrer sig. Eksempel: J’aime le temps qui change. — “Jeg kan godt lide vejr, der skifter.” Samlet er strukturen Ça aide tout le monde à s’organiser (“Det hjælper alle med at organisere sig”) efterfulgt af surtout avec le temps qui change (“især når vejret ændrer sig”). Hele ytringen betyder derfor: “Det hjælper alle med at planlægge, især når vejret ændrer sig.”