La
«La» er den bestemte artikel i «La météo» og svarer her til «vejret». Den står foran navneordet «météo»; du bruger den, når du taler om vejret i denne situation.
météo
«météo» betyder vejret eller vejrudsigten i «La météo». Sammen med «changer» kan det bruges til at tale om, at vejret påvirker planer; det er nyttigt, når du taler om vejret før en aktivitet.
peut
«peut» betyder «kan» i «peut changer» og viser, at vejret har mulighed for at ændre planerne. Formen står foran infinitiven «changer»; brug mønsteret «peut» plus infinitiv, når du beskriver en mulighed.
changer
«changer» betyder «ændre» i «changer nos plans». Det står efter «peut», og udtrykket bruges her om at ændre noget konkret, nemlig «nos plans»; du kan bruge det, når omstændigheder kræver nye planer.
nos
«nos» betyder «vores» i «nos plans» og viser, hvem planerne tilhører. Det står foran navneordet «plans»; brug «nos» foran noget, der tilhører eller angår os.
plans
«plans» betyder «planer» i «nos plans». Det er det, som vejret kan ændre, og ordet kan bruges, når du taler om aftaler eller aktiviteter, der allerede er besluttet.
Le
«Le» er den bestemte artikel i «Le pique-nique» og svarer her til «picniccen» eller «picnic». Den står foran «pique-nique»; brug den, når du henviser til den konkrete picnic, som samtalen handler om.
pique-nique
«pique-nique» betyder «picnic» i «Le pique-nique». Sammen med «pourrait être difficile» beskriver det den planlagte aktivitet; ordet bruges, når du taler om en picnic eller picnicplan.
pourrait
«pourrait» betyder «kunne» eller «ville måske kunne» i «pourrait être difficile» og gør vurderingen usikker eller mulig. Det står foran «être»; brug denne form, når du forsigtigt vurderer, hvad der måske kan ske.
être
«être» betyder «være» i «pourrait être difficile». Det står efter «pourrait» og forbinder picniccen med egenskaben «difficile»; brug «être» til at beskrive, hvad noget er eller kan være.
difficile
«difficile» betyder «vanskelig» i «être difficile» og beskriver picniccen som besværlig under de nævnte forhold. Det bruges efter «être»; du kan bruge det, når en aktivitet eller situation ikke er let.
s'il
«s'il» betyder «hvis det» i «s'il pleut». Det indleder betingelsen for, at picniccen kan blive vanskelig; brug udtrykket foran «pleut», når regn er den mulige betingelse.
pleut
«pleut» betyder «regner» i «s'il pleut». Det beskriver vejret i betingelsen «s'il pleut»; du bruger det, når du taler om regn som en mulig situation.
On
«On» betyder her «vi» i dagligt fransk i «On annule» og «on prévoit». Det er subjektet for de to forslag; brug «on» i en uformel samtale, når du foreslår noget, som du og andre skal gøre.
annule
«annule» betyder «aflyser» i forslaget «On annule». Det beskriver den ene mulighed for picnicplanen og står efter «on»; brug det, når du foreslår eller beskriver, at en aftale eller aktivitet bliver aflyst.
ou
«ou» betyder «eller» og forbinder de to muligheder i «On annule ou on prévoit». Det står mellem to alternativer; brug «ou» til at spørge, hvilken af to muligheder man skal vælge.
prévoit
«prévoit» betyder «planlægger» i «on prévoit plutôt quelque chose». Det introducerer den anden mulighed efter «ou» og tager «quelque chose» som det, der planlægges; brug mønsteret «prévoit» plus noget, når du foreslår en plan.
plutôt
«plutôt» betyder her «i stedet» eller «hellere» i «prévoit plutôt quelque chose». Det viser, at den indendørs mulighed foretrækkes frem for aflysning; brug det, når du skifter til eller foretrækker en anden mulighed.
quelque
«quelque» indgår i «quelque chose», som betyder «noget» i spørgsmålet om en indendørs plan. Det står foran «chose» og er ikke den fulde betydning alene; brug hele udtrykket «quelque chose», når du taler ubestemt om en ting eller aktivitet.
chose
«chose» betyder «ting» i udtrykket «quelque chose», som her betyder «noget». Sammen med «quelque» fungerer det som det, der skal planlægges; brug «quelque chose» til at omtale noget uden at specificere det.
à
«à» betyder her «i» i «à l'intérieur» og angiver stedet for den alternative aktivitet. Det står foran «l'intérieur»; brug mønsteret «à» plus et sted, når du angiver, hvor noget foregår.
l'intérieur
«l'intérieur» betyder «indendørs» eller «indenfor» i «à l'intérieur». Sammen med «à» angiver det, at man vælger et sted indenfor; udtrykket bruges, når vejret gør udendørs planer mindre passende.
Restons
«Restons» betyder «lad os blive» eller «lad os forblive» i «Restons flexibles». Det er et forslag om at bevare en fleksibel tilgang; brug formen, når du opfordrer en gruppe til at fortsætte i en bestemt tilstand.
flexibles
«flexibles» betyder «fleksible» i «Restons flexibles» og beskriver den måde, vennerne vil håndtere planerne på. Det står efter «restons»; brug det, når du foreslår, at man kan tilpasse sig ændrede omstændigheder.
retrouvons-nous
«retrouvons-nous» betyder «lad os mødes» i «retrouvons-nous à l'intérieur». Formen indeholder forslaget om at mødes og «nous» som deltagerne; brug den, når du foreslår et nyt mødested eller tidspunkt for jer.
Ça
«Ça» betyder «det» i «Ça semble mieux» og henviser til forslaget om at mødes indenfor. Det står som subjekt foran «semble»; brug «ça» til at kommentere på en idé eller situation, der allerede er nævnt.
semble
«semble» betyder «lyder» eller «virker» i «Ça semble mieux». Sammen med «ça» bruges det til at vurdere et forslag; brug mønsteret «Ça semble» plus en vurdering, når noget forekommer på en bestemt måde.
mieux
«mieux» betyder «bedre» i «semble mieux». Det vurderer løsningen indenfor som bedre end at blive våd; brug det, når du sammenligner en mulighed med en anden.
que
«que» betyder «end» i sammenligningen «mieux que de se mouiller dehors». Det forbinder den bedre mulighed med det, den sammenlignes med; brug «mieux que» foran den anden mulighed i en sammenligning.
de
«de» står foran infinitiven «se mouiller» i «que de se mouiller dehors» og svarer her til «at». Det indleder den handling, som løsningen sammenlignes med; brug «de» foran en infinitiv i denne sammenligningskonstruktion.
se
«se» viser, at handlingen i «se mouiller» retter sig tilbage mod den eller dem, der udfører den, altså «at blive våd». Det står foran «mouiller»; brug det som en del af det refleksive udtryk «se mouiller».
mouiller
«mouiller» betyder «gøre våd» i «se mouiller», som her betyder «blive våd». Sammen med «se» beskriver det konsekvensen af at være udenfor i regn; brug hele udtrykket, når en person selv bliver våd.
dehors
«dehors» betyder «udenfor» i «se mouiller dehors». Det angiver stedet, hvor man risikerer at blive våd; brug det, når du taler om noget, der foregår udenfor.
quand même
«quand même» betyder «stadig» eller «alligevel» i «On peut quand même déjeuner». Hele udtrykket viser, at frokosten stadig er mulig trods vejret; «quand» og «même» bidrager sammen til denne indrømmende betydning og skal forstås som udtrykket «quand même». Brug det, når du vil fastholde en mulighed på trods af en ændring eller hindring.
déjeuner
«déjeuner» betyder «spise frokost» i «déjeuner ensemble». Det står efter «peut» og beskriver den aktivitet, som stadig kan gennemføres; brug det, når du taler om at spise frokost.
ensemble
«ensemble» betyder «sammen» i «déjeuner ensemble». Det viser, at personerne skal spise frokost med hinanden; brug det efter en aktivitet, når du vil sige, at den foregår sammen med andre.
pas
«pas» er den del af udtrykket «pas loin», som gør betydningen negativ: «ikke langt væk». Det står sammen med «loin» og bruges her til at sige, at frokoststedet ligger i nærheden; brug hele udtrykket «pas loin» for denne betydning.
loin
«loin» betyder «langt væk» i «pas loin». Sammen med «pas» bliver betydningen «ikke langt væk», altså «i nærheden»; brug «pas loin» til at beskrive et sted, der ligger tæt på.
Je
«Je» betyder «jeg» i «Je vais envoyer». Det viser, hvem der vil sende beskeden; brug «je» som subjekt, når du taler om din egen handling.
vais
«vais» betyder her «vil» eller «skal» i «Je vais envoyer» og viser en plan for den nærmeste fremtid. Det står foran infinitiven «envoyer»; brug mønsteret «Je vais» plus infinitiv, når du fortæller, hvad du snart vil gøre.
envoyer
«envoyer» betyder «sende» i «Je vais envoyer un message». Det står efter «vais» og tager «un message» som det, der sendes; brug mønsteret «vais envoyer» plus en besked, når du fortæller om en planlagt besked.
un
«un» er den ubestemte artikel i «un message» og svarer til «en» eller «et». Den står foran «message» og introducerer en besked, der ikke tidligere er specificeret; brug den foran et navneord, når du nævner én ubestemt ting.
message
«message» betyder «besked» i «un message». Det er det, der skal sendes til de andre; ordet bruges, når du taler om en skriftlig eller digital besked.
aux
«aux» betyder «til de» i «aux autres» og er den sammentrukne form af «à» og «les». Det angiver modtagerne for beskeden; brug «aux» foran en bestemt gruppe, der modtager noget.
autres
«autres» betyder «andre» i «aux autres» og henviser til de andre personer i gruppen. Det står efter «aux» som modtager for beskeden; brug «les autres» eller «aux autres», når du taler om personer, der ikke allerede er identificeret som dig selv eller din samtalepartner.
au
«au» indgår i «au sujet du changement» og svarer til «om» i dette faste udtryk. Det er den sammentrukne form af «à» og «le»; brug «au sujet de» til at introducere emnet for en besked eller samtale.
sujet
«sujet» betyder «emne» i udtrykket «au sujet du changement». Hele udtrykket betyder «om ændringen» og angiver, hvad beskeden handler om; brug «au sujet de» før det emne, du vil omtale.
du
«du» indgår i «du changement» og svarer her til «om ændringen» som en del af «au sujet du changement». Det er den sammentrukne form af «de» og «le»; brug det efter «au sujet» foran det bestemte emne.
changement
«changement» betyder «ændring» i «au sujet du changement». Det er emnet for beskeden til de andre; ordet bruges, når du vil informere om, at en plan eller situation er blevet anderledes.
aide
«aide» betyder «hjælper» i «Ça aide tout le monde à s'organiser». Det beskriver, at beskeden gør det lettere for alle at organisere sig; brug mønsteret «aide» plus en person eller gruppe plus «à» og en handling.
tout le monde
«tout le monde» betyder «alle» i «Ça aide tout le monde». Hele udtrykket bruges om alle personer i den relevante gruppe; «tout» betyder «alt/alle», «le» er artiklen, og «monde» betyder «verden» eller her mennesker samlet som «alle». Brug hele udtrykket, når du taler om alle i en gruppe.
s'organiser
«s'organiser» betyder «organisere sig» i «à s'organiser» og handler her om, at alle kan tilpasse deres egne planer. «s'» viser den refleksive del foran «organiser»; brug mønsteret «aider ... à s'organiser», når information hjælper personer med selv at planlægge.
surtout
«surtout» betyder «især» i «surtout avec le temps qui change». Det fremhæver vejret som en særlig grund til, at beskeden hjælper; brug det til at fremhæve det vigtigste eller mest relevante punkt.
avec
«avec» betyder «med» i «avec le temps qui change». Her forbinder det organiseringen med den ændrede vejrsituation; brug «avec» til at angive noget, der ledsager eller påvirker en situation.
temps
«temps» betyder her «vejret» i «avec le temps qui change», ikke tid. Sammen med «qui change» beskriver det vejret som skiftende; brug dette udtryk, når vejret er den omstændighed, der påvirker planerne.
qui
«qui» betyder «som» eller «der» i «le temps qui change» og henviser til «le temps». Det indleder den del, der beskriver vejret; brug «qui» til at knytte en beskrivelse eller handling til et navneord.
change
«change» betyder «ændrer sig» i «le temps qui change». Det beskriver «le temps» som noget, der skifter og derfor kan påvirke planerne; brug «qui change» efter et navneord, når du vil beskrive noget, der er under forandring.