Quel
I «Quel film» spørger «Quel» hvilken film man mener. Det står foran det navneord, som spørgsmålet handler om, som i «Quel film».
film
«film» betyder en film i spørgsmålet «Quel film devons-nous regarder ?». Det bruges som navneord efter «Quel» og igen i «Ce film».
devons
I «devons regarder» udtrykker «devons», hvad vi skal eller bør gøre. Det er en bøjet form af «devoir» og bruges sammen med et infinitiv, som i «devons regarder».
nous
I «devons-nous» betyder «nous» vi, mens det i «nous aider» betyder os. Formen kan altså stå som den, der gør noget, eller som den, der modtager handlingen.
regarder
«regarder» betyder at se eller se på filmen. Det står efter «devons» i «devons-nous regarder» og kan genbruges i mønstret «devoir + infinitiv».
Je
«Je» betyder jeg og er den, der ønsker noget i «Je veux voir quelque chose de léger». Det står normalt foran verbet, som i «Je veux».
veux
I «Je veux voir» udtrykker «veux» et ønske eller en intention: jeg vil gerne se. Det er en bøjet form af «vouloir» og bruges i mønstret «Je veux + infinitiv».
voir
«voir» betyder at se og handler her om at se noget. Det står efter «veux» i «Je veux voir» og bruges også sammen med objektet «quelque chose».
quelque chose
«quelque chose» betyder noget i «voir quelque chose de léger» og fungerer som én samlet betegnelse. «quelque» bidrager med betydningen noget eller en vis, og «chose» betyder ting; et genbrugeligt mønster er «quelque chose de + adjektiv».
de
I «quelque chose de léger» forbinder «de» udtrykket «quelque chose» med adjektivet «léger», så hele udtrykket betyder noget let. Mønstret «quelque chose de + adjektiv» bruges til at beskrive det, man ønsker eller omtaler.
léger
I «quelque chose de léger» betyder «léger» let; i filmsammenhæng handler det om noget, der ikke føles tungt eller krævende. Det bruges efter «quelque chose de» til at beskrive det ønskede.
peut-être
«peut-être» betyder måske og viser, at forslaget «une comédie» ikke er sikkert. «peut» og «être» udgør tilsammen dette faste udtryk, hvor «peut» giver mulighedsbetydningen, mens «être» er den anden del af udtrykket.
une
«une» betyder en og står foran «comédie» i «une comédie», altså en ikke nærmere bestemt komedie. Det kan genbruges som artikel foran et navneord, som i «une comédie».
comédie
«comédie» betyder komedie og er den filmtype, der foreslås i «peut-être une comédie». Det bruges efter «une» i udtrykket «une comédie».
Ce
I «Ce film» peger «Ce» på den film, der omtales, og betyder denne. I «Est-ce» indgår det i den faste spørgsmålskonstruktion «Est-ce qu’on peut...», så det skal ikke oversættes alene i den sammenhæng.
a
I «Ce film a de bonnes critiques» betyder «a» har og beskriver, hvad filmen har. Det er en bøjet form af «avoir» og bruges her foran «de bonnes critiques» og «des sous-titres clairs».
bonnes
«bonnes» beskriver «critiques» som gode i «de bonnes critiques». Det står mellem «de» og navneordet og kan bruges i mønstret «de + adjektiv + navneord».
critiques
I «de bonnes critiques» betyder «critiques» anmeldelser af filmen. Det bruges efter «bonnes», og hele udtrykket kan stå efter «avoir», som i «a de bonnes critiques».
et
«et» betyder og og forbinder filmens gode anmeldelser med de tydelige undertekster i «de bonnes critiques et des sous-titres clairs». Det bruges til at forbinde to ord eller udtryk af samme slags.
des
I «des sous-titres clairs» er «des» en ubestemt flertalsartikel foran «sous-titres». Det bruges til at omtale undertekster uden at angive præcis hvilke.
sous-titres
«sous-titres» betyder undertekster i «des sous-titres clairs». «sous» bidrager med betydningen under, og «titres» betyder titler; sammen betegner de teksten under billederne. Et genbrugeligt mønster er «des sous-titres + adjektiv».
clairs
I «des sous-titres clairs» betyder «clairs» tydelige eller lette at forstå og beskriver underteksterne. Det står efter «sous-titres» i denne beskrivelse.
Est
I «Est-ce qu’on peut...» indgår «Est» i den faste måde at danne et spørgsmål på. Det har forbindelse til betydningen er, men konstruktionen «Est-ce qu’on peut...» skal forstås som et samlet spørgsmål: Kan vi ...?
qu’on
«qu’on» er sammentrækningen af «que» og «on» i «Est-ce qu’on peut regarder...». Her betyder det at vi eller at man, og mønstret «Est-ce qu’on + verbum» bruges til at spørge, om vi kan gøre noget.
peut
I «qu’on peut regarder» betyder «peut» kan og viser mulighed. Det er en bøjet form af «pouvoir» og bruges sammen med et infinitiv, her «regarder».
la
«la» betyder den og står foran «bande-annonce» i «la bande-annonce». Det bruges som artikel foran det navneord, man taler om.
bande-annonce
«bande-annonce» betyder trailer i «regarder la bande-annonce». «bande» betyder oprindeligt bånd eller strimmel, og «annonce» betyder meddelelse eller annoncering; sammen danner de betegnelsen for en filmtrailer. Udtrykket kan genbruges efter «regarder» eller andre verber for at omtale traileren.
avant
«avant» betyder før. I «avant de choisir» står det foran et infinitiv, mens det i «avant que ça commence» står foran en hel ledsætning. Disse to mønstre bruges til at angive, hvad der sker først.
choisir
«choisir» betyder at vælge i «avant de choisir». Det står efter «avant de» og kan genbruges i mønstret «avant de + infinitiv».
devrait
I «devrait nous aider» udtrykker «devrait» en forventning om, at traileren bør hjælpe os. Det er en bøjet form af «devoir» og bruges her sammen med infinitiven «aider».
aider
«aider» betyder hjælpe i «nous aider à décider». Det bruges med den person, der får hjælp, og med «à» plus den handling, hjælpen vedrører, som i «aider à décider».
à
I «aider à décider» forbinder «à» verbet «aider» med handlingen «décider». Et genbrugeligt mønster er «aider quelqu’un à + infinitiv».
décider
«décider» betyder at beslutte i «nous aider à décider», altså at nå frem til et valg. Det står efter «à» og bruges i mønstret «aider ... à décider».
l’histoire
«l’histoire» betyder historien eller handlingen i filmen i «L’histoire a l’air amusante». Det står som det, der beskrives, foran «a l’air».
l’air
«l’air» betyder bogstaveligt udseende eller indtryk, men i «a l’air amusante» er det sammen med «a» og adjektivet den faste måde at sige ser ud til at være på. Mønstret «avoir l’air + adjektiv» bruges til at beskrive det indtryk, noget giver.
amusante
I «L’histoire a l’air amusante» betyder «amusante» sjov eller underholdende og beskriver filmens historie. Det bruges efter «avoir l’air» for at udtrykke, hvordan noget ser ud til at være.
mais
«mais» betyder men og markerer kontrasten mellem «amusante» og «pas trop difficile» i «amusante, mais pas trop difficile». Det bruges til at forbinde to vurderinger, hvor den anden begrænser eller nuancerer den første.
pas
I «pas trop difficile» markerer «pas» nægtelsen ikke, så beskrivelsen betyder ikke for svær. Det bruges her foran «trop difficile» i en kort beskrivelse.
trop
«trop» betyder for eller alt for i «pas trop difficile». Sammen med «pas» danner det betydningen ikke for, og mønstret «pas trop + adjektiv» kan bruges til at begrænse en vurdering.
difficile
«difficile» betyder svær i «pas trop difficile». Det står efter «trop» og beskriver, hvor krævende historien ikke skal være.
Alors
«Alors» betyder så her og fører fra vurderingen af filmen til beslutningen «choisissons ce film». Det bruges som overgang, når man reagerer på det, der netop er blevet sagt.
choisissons
«choisissons» betyder lad os vælge i «Alors, choisissons ce film» og fremsætter et fælles forslag. Det er en bøjet form af «choisir» og står foran det, der skal vælges, her «ce film».
Prenons
«Prenons» betyder lad os tage eller hente i «Prenons un snack». Det er en bøjet form af «prendre» brugt som et fælles forslag og kan følges af det, man vil tage eller hente.
un
«un» betyder en og står foran «snack» i «un snack», altså en ikke nærmere bestemt snack. Det bruges som artikel foran et navneord.
snack
«snack» betyder snack eller en lille ting at spise i «Prenons un snack». Det bruges efter «un» som det, vennerne foreslår at hente før filmen.
que
I «avant que ça commence» forbinder «que» udtrykket «avant» med ledsætningen «ça commence». Mønstret «avant que + sætning» bruges til at sige, at noget sker før en anden handling.
ça
I «avant que ça commence» fungerer «ça» som det, der begynder; i denne scene henviser det til filmen eller visningen. Det bruges som subjekt foran verbet «commence».
commence
«commence» betyder begynder eller starter i «ça commence». Det er en bøjet form af «commencer» og bruges her efter «ça» i udtrykket «avant que ça commence».