En enkel tur sammen | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu aimerais organiser une sortie simple ensemble ?

   Har du lyst til at planlægge en enkel tur sammen?

   aimerais

   ville gerne

   organiser

   planlægge

   sortie

   tur

   simple

   enkel

   ensemble

   sammen

   Uddybende forklaring

   aimerais er 2. person ental af aimer i présent du conditionnel. Sammen med tu betyder tu aimerais her “ville du gerne” og gør spørgsmålet til en venlig invitation: “Har du lyst til …?” Det er ikke nutidsformen tu aimes (“du kan lide/elsker”). Eksempel: Tu aimerais venir ? = “Ville du gerne komme?” organiser er infinitivformen “at planlægge/organisere”. Efter aimerais står verbet i infinitiv: aimerais organiser = “ville gerne planlægge”. Den samme genanvendelige struktur er Tu aimerais + infinitiv ? Eksempel: Tu aimerais voyager ? = “Ville du gerne rejse?” sortie er et feminint substantiv og betyder her “tur” eller “udflugt”. Det kan også bruges om det at gå ud, men i denne sætning er den konkrete betydning en tur, man kan planlægge. Eksempel: une sortie = “en tur/en udflugt”. simple beskriver sortie og står derfor i feminin ental: une sortie simple = “en enkel tur”. Adjektivets grundform er simple; den samme form bruges her for hankøn og hunkøn i ental, mens flertal normalt er simples. Eksempel: un plan simple = “en enkel plan”, men des plans simples = “enkle planer”. ensemble er et adverbium, “sammen”. Det beskriver, at planlægningen eller turen foregår sammen med den anden person. Eksempel: Nous travaillons ensemble. = “Vi arbejder sammen.” Hele spørgsmålet bygges sådan op: Tu aimerais (“ville du gerne”) + organiser (“planlægge”) + une sortie simple (“en enkel tur”) + ensemble (“sammen”). Derfor betyder Tu aimerais organiser une sortie simple ensemble ? “Har du lyst til at planlægge en enkel tur sammen?” Spørgsmålsformen gør det til en invitation eller et forslag, ikke en konstatering.

2. Oui, tant que nous faisons simple.

   Det vil jeg gerne, så længe vi holder det enkelt.

   Oui

   Ja

   tant que

   så længe

   nous

   vi

   faisons

   gør

   simple

   enkelt

   Uddybende forklaring

   Oui betyder her “ja” og fungerer som et selvstændigt bekræftende svar. Det kan også bruges foran en hel sætning, når man bekræfter et forslag eller en påstand. tant que betyder her “så længe” og indleder den betingelse, som resten af sætningen gælder under. Det kan også have en mere tidslig betydning i andre sammenhænge, men her handler det om betingelsen: planen er acceptabel, hvis den forbliver enkel. nous er et subjektspronomen i 1. person flertal: “vi”. Det angiver den gruppe, der udfører handlingen i den følgende verballedsform. I fransk står subjektpronomenet normalt foran verbet: nous faisons. faisons er 1. person flertal i nutid af faire (“at gøre/lave”): je fais, tu fais, il/elle fait, nous faisons. Formen viser, at “vi” er subjektet. I denne sætning betyder faire ikke blot at fremstille en bestemt ting; sammen med simple indgår det i udtrykket faire simple, “at holde det enkelt”. simple betyder her “enkelt” i konstruktionen faire simple. Det er den form, der står efter faire i dette udtryk; den skal ikke analyseres som navnet på en genstand. Et tilsvarende eksempel er Nous faisons court. — “Vi holder det kort.” Samlet bliver strukturen Oui, tant que + subjekt + verballed + beskrivelse: “Ja, så længe vi holder det enkelt.” Oui bekræfter forslaget, mens tant que nous faisons simple angiver betingelsen for denne accept. Hele udsagnet svarer derfor til den faste oversættelse: “Det vil jeg gerne, så længe vi holder det enkelt.”

3. Nous pouvons choisir un endroit calme à l'intérieur.

   Vi kan vælge et roligt sted indenfor.

   Nous pouvons

   vi kan

   choisir

   vælge

   un endroit

   et sted

   calme

   roligt

   à l'intérieur

   indenfor

   Uddybende forklaring

   Nous pouvons betyder her, at taleren og mindst én anden person har mulighed for at gøre noget. pouvons er nutidsformen af pouvoir for nous; den bruges sammen med et infinitiv efterfølgende: nous pouvons choisir = »vi kan vælge«. Andre nyttige former er je peux = »jeg kan« og ils peuvent = »de kan«. choisir betyder »vælge«. Det er infinitiven efter pouvons, fordi pouvoir normalt følges af den handling, som er mulig: Nous pouvons choisir. = »Vi kan vælge.« un endroit betyder »et sted«. endroit er et hankønsord, og un er den ubestemte artikel, der passer til det; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Et nyttigt mønster er un endroit + adjektiv, for eksempel un endroit sûr = »et sikkert sted«. calme beskriver endroit og betyder her »roligt«. Formen calme er den samme i ental for hankøn og hunkøn, selv om adjektivet stadig tilpasses det ord, det beskriver. Til sammenligning har calme flertalformen calmes: des endroits calmes = »rolige steder«. à l'intérieur er en fast stedangivelse, der betyder »indenfor« eller »indendørs«. l' er en forkortet form af den bestemte artikel foran en vokallyd; den ændrer ikke betydningen til »et indenfor«. Som kontrast betyder à l'extérieur »udenfor« eller »udendørs«. Samlet bliver Nous pouvons choisir un endroit calme à l'intérieur. til »Vi kan vælge et roligt sted indenfor.« Først angiver Nous pouvons, at muligheden gælder »vi«, derefter angiver choisir handlingen. un endroit calme er det sted, der kan vælges, og à l'intérieur angiver, at stedet er indenfor.

4. Ça me conviendrait.

   Det ville være rart for mig.

   Ça

   det

   me

   mig

   conviendrait

   ville passe

   Uddybende forklaring

   Ça er et ubøjet demonstrativt pronomen, som her fungerer som subjekt: “det” eller “det dér”. Det peger på det forslag eller den mulighed, der tales om, uden at den præcise reference behøver at blive gentaget. me er et ubøjet personligt pronomen i 1. person ental. Her står det som indirekte objekt efter mønstret convenir à quelqu’un: noget passer eller er passende à moi → me. conviendrait kommer fra grundformen convenir og betyder her “ville passe” eller “ville være passende”. Endelsen -ait markerer conditionnel présent, som i denne sætning gør udsagnet til en betinget eller høfligt formuleret vurdering. Sammenlign ça me convient = “det passer mig” med ça me conviendrait = “det ville passe mig”. Det er verbet convenir, ikke me, der er bøjet; formen conviendrait er 3. person ental, fordi subjektet er ça. Et nyttigt mønster er quelque chose convient à quelqu’un → “noget passer nogen”. For eksempel: Cette heure me conviendrait. — “Dette tidspunkt ville passe mig.” Her er me stadig den person, som tidspunktet passer til. Hele ytringen samler mønstret ça + me + conviendrait: “Det ville passe mig” eller, i den givne naturlige danske oversættelse, “Det ville være rart for mig.” Den udtrykker, at den omtalte mulighed ville være passende eller ønskelig for taleren.

5. Est-ce qu'on apporte à manger ou est-ce qu'on achète quelque chose là-bas ?

   Skal vi tage mad med eller købe noget der?

   Est-ce qu'on

   skal vi …?

   apporte

   bringer / tager med

   à manger

   mad at spise

   achète

   køber

   quelque chose

   noget

   là-bas

   derovre

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'on indleder et ja/nej-spørgsmål. on er grammatisk 3. person ental, men betyder her vi, som den faste oversættelse viser. Derfor står verbet bagefter i 3. person ental: on apporte, ikke en form i 1. person flertal. Mønstret kan genbruges: Est-ce qu'on + verbum ... ? = “Skal vi ...?” eller “Gør vi ...?” apporte er nutidsformen af apporter efter on. Her betyder verbet at tage noget med. Sammen med à manger bliver betydningen “tage mad med”. Eksempel: On apporte des boissons. = “Vi tager drikkevarer med.” à manger er en fast, nyttig konstruktion med præpositionen à og infinitiven manger (“spise”); som helhed betyder den “noget mad at spise” eller kort “mad”. Den skal ikke forstås som en bøjet form af et navneord. Eksempel: Il y a quelque chose à manger. = “Der er noget at spise.” achète er også nutidsformen i 3. person ental, her efter on, af acheter (“købe”). Stavningen med è hører til denne bøjning. Eksempel: On achète du pain. = “Vi køber brød.” quelque chose er et ubestemt stedord, der betyder “noget”. Det henviser her til en uspecificeret ting eller vare; teksten siger ikke, hvad det er. Konstruktionen kan stå som objekt: acheter quelque chose = “købe noget”. là-bas er et stedadverbium, “derovre” eller “der”. Det angiver et sted, som samtalen allerede gør relevant, uden at navngive stedet. Eksempel: On mange là-bas. = “Vi spiser derovre.” ou forbinder de to alternativer: først on apporte à manger, derefter on achète quelque chose là-bas. Spørgerammen Est-ce que gentages i est-ce qu'on achète ..., så begge dele er selvstændige spørgsmål under ét alternativspørgsmål. à manger beskriver det, der tages med, mens quelque chose er det, der købes, og là-bas knytter købet til stedet. Hele ytringen betyder derfor: “Skal vi tage mad med, eller skal vi købe noget der?”

6. Je préférerais acheter quelque chose là-bas.

   Jeg vil helst købe noget der.

   Je préférerais

   jeg ville helst

   acheter

   købe

   quelque chose

   noget

   là-bas

   der

   Uddybende forklaring

   Je préférerais betyder her “jeg ville helst”. préférerais er første person ental af préférer i conditionnel présent; endelsen -ais viser denne form, mens je préfère er nutidsformen “jeg foretrækker”. Formen udtrykker her talerens foretrukne mulighed. Eksempel: Je préférerais rester ici. — “Jeg ville helst blive her.” acheter betyder “at købe”. Det er infinitiven, som står efter préférerais: mønsteret er préférerais + infinitiv, for eksempel Je préférerais attendre. — “Jeg ville helst vente.” quelque chose betyder “noget”. Det er et ubestemt pronomen, så det henviser til en ikke nærmere specificeret ting; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Je cherche quelque chose. — “Jeg leder efter noget.” là-bas betyder “der” eller “derovre” og peger på et sted, der er bestemt af situationen. Det er et adverbium og ændrer sig ikke efter køn eller tal. En nyttig modsætning er ici — “her”. Eksempel: Il habite là-bas. — “Han bor derovre.” Samlet består ytringen af subjektet Je, præferenceformen préférerais, infinitiven acheter, objektet quelque chose og stedsadverbiet là-bas: “Jeg ville helst købe noget der.”

7. Je vais noter les détails et te les envoyer.

   Jeg skriver detaljerne ned og deler dem med dig.

   Je vais

   jeg vil/skal til at

   noter

   notere; skrive ned

   détails

   detaljer

   envoyer

   sende

   Uddybende forklaring

   Je vais står sammen med infinitiven noter og danner fransk futur proche, altså en handling, der snart skal udføres. vais er 1. person ental i nutid af aller (at gå), men i denne konstruktion betyder hele mønstret je vais + infinitiv “jeg skal til at …” eller “jeg kommer til at …”. Eksempel: Je vais appeler Marie. — “Jeg ringer til Marie.” noter er infinitiv af verbet “at notere” og betyder her at skrive noget ned. Infinitiven står efter vais; den ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Eksempel: Je vais noter ton adresse. — “Jeg skriver din adresse ned.” détails er flertal af substantivet détail (“detalje”). Det er et hankønsord: un détail = “en detalje”, les détails = “detaljerne”. Artiklen les markerer her bestemt flertal, så der er tale om bestemte detaljer, ikke bare detaljer generelt. I den sidste del står te les envoyer. envoyer er infinitiven “at sende”; den følger også vais, fordi hele verballeddet er vais ... envoyer. te betyder “til dig”, mens les betyder “dem” og henviser her til les détails. Franske objektspronominer står normalt foran infinitiven: Je vais te les envoyer. — “Jeg sender dem til dig.” Samlet bygges sætningen sådan op: Je vais noter = “jeg skal skrive ned”, les détails = “detaljerne”, og et te les envoyer = “og sende/dele dem med dig”. Den faste betydning er: “Jeg skriver detaljerne ned og deler dem med dig.”

8. J'ai hâte d'y être.

   Jeg glæder mig til det.

   J'ai hâte

   jeg glæder mig

   d'y être

   at være der

   Uddybende forklaring

   J'ai hâte er begyndelsen på den faste konstruktion avoir hâte de + .... J'ai er første person ental i nutid af avoir (»at have«), men sammen med hâte betyder det »jeg glæder mig til« eller »jeg ser frem til«. Her er hâte et navneord i dette faste udtryk; det skal ikke forstås som en almindelig selvstændig måde at sige »have travlt« på. Eksempel: J'ai hâte de commencer. — »Jeg glæder mig til at begynde.« Efter de kommer her infinitiven commencer. d'y être består af de foran infinitiven og y + être. Être er infinitiven »at være«. Y er et ubestemt, tryksvagt sted- eller henvisningspronomen; i denne faste sammenhæng gengiver den den allerede kendte destination, situation eller begivenhed. Den faste oversættelse gengiver det naturligt som »det«, mens den mere direkte læringsgloss er »at være der«. De gør hele infinitivgruppen til det, man ser frem til: avoir hâte de + infinitiv. Sammenlagt betyder J'ai hâte d'y être »Jeg glæder mig til at være der«; med den givne danske oversættelse: »Jeg glæder mig til det.« Konstruktionen kan genbruges ved at udskifte infinitivgruppen, for eksempel J'ai hâte de te revoir. — »Jeg glæder mig til at se dig igen.«