At ændre en plan med en ven | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Pardon, je dois changer notre plan.

   Undskyld, jeg er nødt til at ændre vores plan.

   Pardon

   Undskyld

   je dois

   jeg er nødt til

   changer

   ændre

   notre

   vores

   plan

   plan

   Uddybende forklaring

   Pardon bruges her som en kort undskyldning eller høflig indledning, når taleren beklager det, der følger. Det kan også bruges som “undskyld?” for at bede nogen gentage noget, men den betydning er ikke relevant her. je dois består af pronomenet je (“jeg”) og den bøjede form dois af verbet devoir (“at skulle” eller “at være nødt til”). dois er nutid, 1. person ental; andre former er for eksempel tu dois (“du skal”) og il doit (“han/hun skal”). I denne sætning udtrykker konstruktionen en nødvendighed: Je dois partir. — “Jeg er nødt til at gå.” changer står i infinitiv efter dois. Det betyder her “at ændre” eller “at skifte”. Mønstret devoir i bøjet form + infinitiv kan genbruges med andre handlinger: Je dois travailler. — “Jeg er nødt til at arbejde.” Det er changer, ikke dois, der navngiver selve handlingen. notre er et possessivt bestemmende ord, der betyder “vores” foran et substantiv i ental. Det svarer til nos foran et substantiv i flertal: notre plan (“vores plan”), men nos plans (“vores planer”). Formen notre viser altså især, at det følgende substantiv er i ental; den angiver ikke alene, hvor mange ejere der er. plan er et maskulint substantiv i ental og betyder her “plan”. Flertalsformen er plans: un plan — “en plan”, des plans — “planer”. I denne sammenhæng er det den plan, som taleren og mindst én anden person har fælles tilknytning til ifølge notre. Samlet danner Pardon en undskyldende indledning, mens je dois changer betyder “jeg er nødt til at ændre”, og notre plan betyder “vores plan”. Hele ytringen betyder derfor: “Undskyld, jeg er nødt til at ændre vores plan.”

2. Je suis content que tu me l'aies dit avant mon départ.

   Jeg er glad for, at du sagde det til mig, før jeg gik.

   Je suis

   jeg er

   content

   glad

   aies dit

   har sagt

   avant

   før

   départ

   afgang

   Uddybende forklaring

   Je suis betyder her “jeg er”. suis er 1. person ental i nutid af être (“at være”): je suis, tu es, il/elle est. Det er en nyttig fast kombination til at beskrive en tilstand eller egenskab. content betyder her “glad” eller “tilfreds”. Adjektivet står i hankøn ental i denne form; med en kvindelig taler ville formen være contente, og i flertal contents eller contentes efter køn. I eksemplet beskriver adjektivet talerens følelsestilstand. Efter content que kommer tu me l'aies dit. que indleder her en ledsætning, og følelsen i hovedsætningen udløser konjunktiv på fransk. aies dit er passé du subjonctif: aies er 2. person ental af hjælpeverbet avoir i konjunktiv, og dit er perfektum participium af dire (“at sige”). Sammen betyder det “har sagt”. Mønstret kan genbruges i for eksempel: Je suis heureux que tu sois venu. — “Jeg er glad for, at du kom.” I tu me l'aies dit er tu den, der sagde noget, me betyder “til mig”, og l' står for “det” foran vokallyd. Den samlede del betyder derfor “at du har sagt det til mig”. dit ændrer ikke form efter tu; personen markeres her af hjælpeverbet aies. avant betyder “før” og indleder her tidsleddet avant mon départ. Det kan også bruges foran en anden tidsangivelse, for eksempel avant le repas — “før måltidet”. départ er substantivet “afgang”. mon betyder “min” og står her foran et hankønsord i ental; départ er hankøn. Udtrykket mon départ betyder “min afgang”. I denne sætning angiver avant mon départ, at det at sige noget skete før talerens afgang. Hele sætningen samler sig sådan: Je suis content — “Jeg er glad” — que tu me l'aies dit — “at du har sagt det til mig” — avant mon départ — “før min afgang”. Den naturlige samlede betydning er: “Jeg er glad for, at du sagde det til mig, før jeg gik.”

3. Quelque chose d'inattendu est arrivé.

   Der skete noget uventet.

   Quelque chose

   noget

   inattendu

   uventet

   est arrivé

   er sket

   Uddybende forklaring

   Quelque chose betyder her “noget” og fungerer som et ubestemt pronomen, altså uden at navngive, hvad det er. Det er en nyttig konstruktion: quelque chose de + adjektiv, for eksempel quelque chose de simple = “noget enkelt”. I denne konstruktion står adjektivet normalt i hankøn ental, selv om chose som selvstændigt navneord er hunkøn. inattendu betyder “uventet”. Det er hankøn ental i den observerede konstruktion quelque chose d'inattendu, fordi det beskriver quelque chose. Den tilsvarende hunkønsform er inattendue, for eksempel i une nouvelle inattendue = “en uventet nyhed”. inattendu er dannet med præfikset in- foran attendu (“forventet”); her er modsætningen derfor attendu. est arrivé er passé composé af arriver, som her betyder “ske” snarere end fysisk “ankomme”. est er hjælpeverbet, og arrivé er perfektum participium. Participiet står i hankøn ental, fordi subjektet quelque chose er hankøn ental. Denne form viser faktisk forskellen: hunkøn ental ville være arrivée, for eksempel i Elle est arrivée = “Hun ankom.” Samlet bygges sætningen sådan op: quelque chose (“noget”) + d'inattendu (“uventet”) beskriver, hvad der skete, og est arrivé angiver, at det skete. Hele betydningen er derfor: “Der skete noget uventet.”

4. Ce n'est pas grave. Nous pouvons choisir un autre jour.

   Det er helt i orden. Vi kan vælge en anden dag.

   Ce n'est pas grave

   Det er helt i orden

   Nous pouvons

   vi kan

   choisir

   vælge

   autre

   anden

   jour

   dag

   Uddybende forklaring

   Ce n'est pas grave betyder her, at situationen ikke er et problem: “Det er helt i orden.” ce er et ubøjet demonstrativt pronomen, der fungerer som subjekt i denne faste formulering. n'est pas danner nægtelsen omkring est, nutidsformen af être (“at være”): ne ... pas omslutter normalt verbet. grave er et adjektiv, der her betyder “alvorligt” eller “problematisk”, men i hele konstruktionen bliver betydningen idiomatisk: “Det er ikke noget problem.” Eksempel: Ce n'est pas difficile. — “Det er ikke svært.” Nous pouvons betyder “vi kan”. nous er 1. person flertal, og pouvons er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) for nous. pouvoir står normalt sammen med et infinitiv efterfølgende: nous pouvons choisir — “vi kan vælge”. Eksempel: Nous pouvons attendre. — “Vi kan vente.” choisir er infinitiven “at vælge”. Efter pouvoir angiver infinitiven den handling, som er mulig: pouvoir + infinitiv. Formen choisir er ikke bøjet efter nous; det er pouvons, der viser personen og tallet. Eksempel: Je peux choisir. — “Jeg kan vælge.” Her er peux den bøjede form af pouvoir, mens choisir stadig er infinitiv. autre betyder her “anden” og beskriver jour. I ental har formen autre samme stavemåde foran hankøns- og hunkønsord; i flertal bliver den autres. Eksempel: un autre moment — “et andet tidspunkt.” jour er substantivet “dag”. Det er hankøn på fransk, hvilket ses i den fulde gruppe un autre jour: un er den ubestemte artikel, og autre står i ental sammen med substantivet. Eksempel: Quel jour ? — “Hvilken dag?” Samlet er Nous pouvons choisir un autre jour opbygget som subjektet “vi” + det bøjede modalverb “kan” + infinitiven “vælge” + nominalgruppen un autre jour (“en anden dag”). Sammen med den indledende nægtede vurdering bliver hele utterancen: “Det er helt i orden. Vi kan vælge en anden dag.”

5. Est-ce que ça t'irait plus tard cette semaine ?

   Kunne det passe dig senere i denne uge?

   Est-ce que

   indleder et spørgsmål

   ça

   det

   t'irait

   ville passe dig

   plus tard

   senere

   cette

   denne

   semaine

   uge

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør udsagnet til et direkte spørgsmål. Det er en fast spørgekonstruktion; den ændrer ikke i sig selv, hvem der handler eller hvad der sker. ça betyder her “det” og er et ubestemt eller allerede kendt sagsforhold. Formen er den samme i ental og flertal i denne brug; den konkrete sag identificeres af sammenhængen, ikke af selve pronomenet. t'irait består af t', kortformen af te, og irait, konditionalis af verbet aller. Her betyder hele udtrykket, at noget ville passe dig. aller kan i andre sammenhænge betyde “at gå” eller “at tage af sted”, men betydningen “passe” er den relevante her. Konditionalis i irait gør spørgsmålet høfligt og foreløbigt: “ville det passe”. Eksempel: Ça t'irait demain ? — “Ville det passe dig i morgen?” plus tard betyder “senere”. Det er et tidsudtryk, som kan flyttes i sætningen uden at blive bøjet. Eksempel: Je viendrai plus tard. — “Jeg kommer senere.” cette står foran semaine og betyder “denne”. Det er den feminine entalsform af det demonstrative bestemmelsesord; maskulin ental er ce eller cet foran bestemte vokallyde, mens flertal er ces. Formen vælges her, fordi semaine er et feminint substantiv i ental. semaine betyder “uge”. Det er et feminint substantiv: une semaine, “en uge”. I denne sætning henviser cette semaine til den aktuelle uge. Samlet betyder Est-ce que ça t'irait plus tard cette semaine ? “Kunne det passe dig senere i denne uge?” Strukturen er: spørgekonstruktion + “det” + “ville passe dig” + tidsudtrykket “senere i denne uge”. Spørgsmålet foreslår altså et senere tidspunkt i den aktuelle uge uden at angive et præcist tidspunkt.

6. Plus tard cette semaine, ça me va.

   Senere i denne uge passer fint for mig.

   Plus tard

   senere

   cette

   denne

   semaine

   uge

   ça me va

   det passer mig

   Uddybende forklaring

   Plus tard betyder her «senere». tard betyder «sent», og plus tard bruges til en senere tid: Je viendrai plus tard. — «Jeg kommer senere.» Her står tidsudtrykket først og angiver, hvornår noget passer. cette betyder «denne» og står foran semaine. Det er den feminine entalform af det franske demonstrative bestemmerelement; de andre almindelige former er ce foran et hankønsord, cet foran et hankønsord foran vokallyd og ces i flertal. Formen vælges altså både efter køn og tal på det følgende substantiv. semaine betyder «uge». Det er et feminint substantiv: une semaine — «en uge». I cette semaine viser cette tilbage til substantivets feminine ental, mens hele udtrykket betyder «denne uge». ça me va er en fast, genbrugelig måde at sige «det passer mig» eller «det fungerer for mig» på. ça er et neutralt «det» som subjekt, me betyder «mig», og va er tredje person ental i nutid af aller («at gå»). I dette udtryk får aller den særlige betydning «passe» eller «være i orden for». Sammenlign Ça te va ? — «Passer det dig?» Her ændres me til te, fordi modtageren er en anden person. Hele sætningen samles sådan: Plus tard cette semaine — «senere i denne uge» — efterfølges af ça me va — «det passer mig». Den samlede betydning er derfor «Senere i denne uge passer fint for mig.»

7. Je peux t'envoyer le nouveau plan.

   Jeg kan sende dig den nye plan.

   Je peux

   jeg kan

   t'

   dig

   envoyer

   sende

   nouveau

   nye

   plan

   plan

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan”. peux er 1. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”): je peux. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv, som i je peux venir (“jeg kan komme”). t' er den forkortede form af te foran en vokal. Her er det et objektpronomen, der betyder “dig”: Je peux t'aider = “Jeg kan hjælpe dig.” Apostroffen skyldes elision; te bliver til t' foran envoyer. envoyer betyder “at sende” og står i infinitiv efter peux. Infinitiven er den form, man slår op i en ordbog; en nutidsform er for eksempel j'envoie (“jeg sender”). nouveau betyder her “nye”. Det er et beskrivende adjektiv, der står foran plan og bøjes, så det passer til dette navneord: un nouveau plan. Den feminine form er nouvelle, for eksempel une nouvelle idée (“en ny idé”). plan betyder “plan”. Det er et hankønsnavneord, hvilket ses i le plan; derfor har adjektivet her formen nouveau. Flertallet er les plans (“planerne”). Samlet er strukturen Je peux + t' + envoyer + le nouveau plan: “Jeg kan sende dig den nye plan.”

8. Ça m'aide à adapter mon emploi du temps.

   Det hjælper mig med at tilpasse min tidsplan.

   Ça

   det

   m'aide

   hjælper mig

   adapter

   tilpasse

   emploi du temps

   tidsplan

   Uddybende forklaring

   Ça betyder her “det” og er et demonstrativt pronomen, der henviser til noget, som allerede er kendt i situationen. Det har samme form uanset grammatisk køn og tal på det, der henvises til. I mere formelt sprog bruges ofte cela i stedet for ça. m'aide består af m' + aide. m' er den eliderede objektsform af me foran en vokal, og her betyder den “mig”. aide er nutidsformen af aider i 3. person ental: il/elle/on aide. Eksempel: Ce conseil m'aide. — “Dette råd hjælper mig.” adapter betyder her “at tilpasse”. Det er infinitiven af verbet adapter. Konstruktionen aider quelqu'un à + infinitiv betyder “hjælpe nogen med at gøre noget”: Ça m'aide à comprendre. — “Det hjælper mig med at forstå.” Efter à står derfor infinitiven adapter, ikke en bøjet nutidsform. emploi du temps er et fast substantivisk udtryk for “tidsplan” eller “skema”. Det bruges især om en plan for, hvornår ens aktiviteter finder sted. I dette udtryk er emploi et hankønsord, hvilket ses i du = de + le; hele udtrykket skal dog læres som den almindelige betegnelse for en tidsplan. Samlet bliver mønstret Ça m'aide à + infinitiv + ...: “Det hjælper mig med at ...”. Her er handlingen adapter mon emploi du temps, altså “at tilpasse min tidsplan”, så hele sætningen betyder: “Det hjælper mig med at tilpasse min tidsplan.”