Pardon
«Pardon» betyder «undskyld» og bruges her som en kort undskyldning, før planen ændres. Det står først i sætningen og kan bruges, når du vil beklage noget over for en anden. Brug det for eksempel, når du har brug for at afbryde eller korrigere en samtale høfligt.
je
«je» betyder «jeg» og er den, der udfører handlingen i «je dois changer». Det står normalt foran verbet i en sådan sætning. Brug det, når du fortæller, hvad du selv skal, kan eller gør.
dois
«dois» udtrykker her, at jeg er nødt til at gøre noget, i «je dois changer». Det står sammen med infinitiven «changer» og kommer fra devoir. Brug konstruktionen, når du forklarer, at en handling er nødvendig.
changer
«changer» betyder «ændre» og beskriver den handling, der skal ske med planen i «changer notre plan». Det står efter «dois», som viser nødvendighed. Brug det, når du taler om at ændre en plan eller en anden aftale.
notre
«notre» betyder «vores» og viser, at planen tilhører eller deles af de personer, der taler, i «notre plan». Det står lige foran navneordet «plan». Brug det før noget, som du og en anden har fælles.
plan
«plan» betyder «plan» og betegner her den fælles aftale i «notre plan». Det bruges også i «le nouveau plan», hvor der henvises til den opdaterede plan. Brug ordet, når du taler om en aftale eller noget, der er planlagt.
suis
«suis» betyder «er» i «Je suis content». Sammen med «Je» beskriver det talerens tilstand eller reaktion. Brug denne form, når du fortæller, hvordan du selv har det.
content
«content» betyder her «glad» eller «tilfreds» i «Je suis content». Det står efter «suis» og beskriver talerens reaktion på, at beskeden kom i tide. Brug det, når du vil udtrykke tilfredshed med en situation.
que
«que» indleder her den del, der forklarer, hvad taleren er glad for, i «content que tu me l'aies dit». Det efterfølges af et subjekt og en verbalkonstruktion. Brug det til at forbinde en reaktion med en begivenhed eller information.
tu
«tu» betyder «du» og henvender sig her til den ven, som taleren taler med. Det står foran «me l'aies dit» som den, der har givet beskeden. Brug det i direkte tale til én person, du tiltaler uformelt.
me
«me» betyder «mig» i «tu me l'aies dit» og viser, hvem beskeden blev fortalt til. Det står foran verbalkonstruktionen. Brug det, når du selv er modtageren af noget, en anden siger eller gør.
l'aies
«l'aies» indgår sammen med «dit» i «tu me l'aies dit» og bidrager til betydningen «har fortalt det til mig». «l'» står for det, der blev fortalt, mens «aies» er hjælpeverbet i konstruktionen. Brug placeringen før «dit», når et pronomen repræsenterer det, der er blevet sagt.
dit
«dit» betyder her «sagt» eller «fortalt» i «l'aies dit». Sammen med «l'aies» beskriver det, at informationen allerede er blevet givet. Brug det i en konstruktion, hvor du fortæller, hvad nogen har sagt til en anden.
avant
«avant» betyder «før» og placerer beskeden tidsmæssigt før «mon départ». Det står her foran et navneord. Brug «avant» til at angive, at noget sker tidligere end en bestemt begivenhed.
mon
«mon» betyder «min» i «mon départ» og viser, at afgangen hører til taleren. Det står foran navneordet «départ». Brug det før noget, der tilhører eller vedrører dig.
départ
«départ» betyder «afgang» og betegner her tidspunktet, hvor taleren skulle gå, i «mon départ». Det bruges efter «avant» for at angive, hvad beskeden kom før. Brug ordet, når du taler om en persons afrejse eller afgang.
Quelque chose
«Quelque chose» betyder samlet «noget» i «Quelque chose d'inattendu». «Quelque» gør mængden ubestemt, og «chose» betegner en ting; sammen omtaler de en ubestemt ting eller begivenhed. Brug udtrykket, når du ikke specificerer præcist, hvad der skete.
d'inattendu
«d'inattendu» betyder «uventet» i «Quelque chose d'inattendu». «d'» forbinder beskrivelsen med «quelque chose», og «inattendu» beskriver, at det ikke var forventet. Brug udtrykket, når du fortæller om noget, der pludselig skete.
est
«est» står sammen med «arrivé» i «est arrivé» og hjælper med at udtrykke, at noget er sket eller er ankommet. Det følger subjektet «Quelque chose». Brug denne placering foran «arrivé», når du beskriver, at en begivenhed fandt sted.
arrivé
«arrivé» betyder her «sket» i «Quelque chose d'inattendu est arrivé». Sammen med «est» beskriver det den uventede begivenhed. Brug det, når du fortæller, at noget er sket eller er ankommet.
Ce
«Ce» betyder «det» i «Ce n'est pas grave» og henviser til den ændrede situation. Det står først i udsagnet foran «n'est pas grave». Brug det til at omtale en situation eller begivenhed, som allerede er kendt i samtalen.
n'est
«n'est» indgår sammen med «pas» i «Ce n'est pas grave» for at danne en benægtelse. «n'» er den forkortede form foran «est», og «est» betyder «er». Brug denne konstruktion, når du vil sige, at en situation ikke har en bestemt egenskab.
pas
«pas» er den del af benægtelsen i «n'est pas grave», som gør betydningen til «ikke alvorligt». Det bruges sammen med en form af ne omkring verbet. Brug det, når du vil benægte det, der bliver sagt om en situation.
grave
«grave» betyder «alvorligt» eller «slemt» i «Ce n'est pas grave». Sammen med benægtelsen får hele udsagnet betydningen, at der ikke er noget alvorligt galt. Brug det til at berolige en person efter en fejl eller ændring.
Nous
«Nous» betyder «vi» og er subjektet i «Nous pouvons choisir». Det omfatter her begge personer i samtalen. Brug det, når du foreslår eller beskriver noget, som du og en anden kan gøre sammen.
pouvons
«pouvons» betyder «kan» i «Nous pouvons choisir» og udtrykker mulighed. Det står sammen med infinitiven «choisir». Brug konstruktionen, når du foreslår en handling, som er mulig.
choisir
«choisir» betyder «vælge» og står efter «pouvons» i «Nous pouvons choisir». Det beskriver handlingen at finde en anden mulighed. Brug det, når du og en anden skal vælge mellem tidspunkter, planer eller ting.
un
«un» betyder «en» i «un autre jour» og står foran navneordet «jour». Det gør den alternative dag til én bestemt mulighed blandt flere mulige dage. Brug det foran et navneord, når du omtaler én ikke nærmere bestemt ting.
autre
«autre» betyder «anden» i «un autre jour». Det viser, at dagen ikke er den oprindeligt aftalte. Det står mellem «un» og «jour» og kan bruges til at foreslå et alternativ.
jour
«jour» betyder «dag» i «un autre jour». Det betegner her den nye dag, som de kan vælge til aftalen. Brug ordet, når du taler om en dag som tidspunkt for en plan eller aktivitet.
Est-ce que
«Est-ce que» er samlet den faste spørgeramme i «Est-ce que ça t'irait plus tard cette semaine ?». «Est-ce» indleder spørgerammen, og «que» fuldender den, så resten bliver et ja- eller nej-spørgsmål. Brug den foran et udsagn, når du vil spørge en anden direkte og tydeligt.
ça
«ça» betyder «det» eller «det her» og henviser i «ça t'irait» til det foreslåede tidspunkt. Det står som det, der skal vurderes af den anden person. Brug det, når du omtaler en situation, idé eller mulighed uden at gentage hele den.
t'irait
«t'irait» betyder «ville passe dig» i «ça t'irait». «t'» er «te» foran vokalen, og «irait» kommer fra aller; sammen spørger formen, om forslaget passer den anden person. Brug udtrykket, når du høfligt foreslår en mulighed og spørger, om den passer.
plus
«plus» bidrager i «plus tard» til betydningen «senere» og ændrer tidsplaceringen fremad. Det står sammen med «tard» i tidsudtrykket «plus tard cette semaine». Brug dette udtryk, når du foreslår et senere tidspunkt.
tard
«tard» betyder «sent» og indgår i «plus tard» med betydningen «senere». Det står foran tidsangivelsen «cette semaine». Brug det, når du taler om et tidspunkt, der ligger sent eller senere.
cette
«cette» betyder «denne» i «cette semaine» og peger på den aktuelle uge. Det står foran navneordet «semaine». Brug det, når du henviser til den uge, som samtalen foregår i eller handler om.
semaine
«semaine» betyder «uge» i «cette semaine». Sammen med «plus tard» angiver det, hvornår den nye aftale kan finde sted. Brug ordet, når du planlægger noget inden for en uge.
ça me va
«ça me va» betyder samlet «det passer mig» eller «det fungerer for mig». «ça» er den mulighed, der vurderes, «me» er personen, den passer til, og «va» bidrager med idéen om, at det går eller fungerer. Brug udtrykket som svar, når du accepterer et foreslået tidspunkt eller en plan.
peux
«peux» betyder «kan» i «Je peux t'envoyer» og udtrykker, at taleren har mulighed for at sende noget. Det står efter «Je» og foran infinitiven «t'envoyer». Brug det, når du tilbyder at gøre noget eller fortæller, hvad du er i stand til.
t'envoyer
«t'envoyer» betyder «sende dig» i «Je peux t'envoyer le nouveau plan». «t'» viser modtageren, og «envoyer» betegner selve handlingen at sende. Brug placeringen efter «peux», når du tilbyder at sende noget til en anden person.
le
«le» betyder «den» i «le nouveau plan» og gør planen bestemt. Det står foran «nouveau plan». Brug det, når du henviser til en bestemt ting, som samtalepartneren kan identificere.
nouveau
«nouveau» betyder «ny» eller «nye» i «le nouveau plan». Det beskriver planen som den opdaterede version efter ændringen. Det står foran navneordet «plan» i denne udtryksmåde. Brug det, når du taler om en plan eller ting, der netop er blevet ændret eller oprettet.
m'aide
«m'aide» betyder «hjælper mig» i «Ça m'aide à adapter mon emploi du temps». «m'» viser, hvem der får hjælpen, og «aide» beskriver, at noget gør en handling lettere. Det står foran «à adapter» og kan bruges, når du forklarer, hvad noget hjælper dig med.
à
«à» fungerer her som markør foran infinitiven «adapter» i «m'aide à adapter». Sammen forbinder det hjælpen med den handling, der bliver lettere. Brug konstruktionen «aider quelqu'un à» efterfulgt af en infinitiv, når du beskriver, hvad nogen hjælper en anden med.
adapter
«adapter» betyder «tilpasse» i «à adapter mon emploi du temps». Det beskriver, at taleren ændrer sit skema, så det passer til den nye plan. Brug det efter «à», når du fortæller, hvad der skal tilpasses.
emploi du temps
«emploi du temps» er samlet udtrykket for «tidsplan» eller «skema» i «mon emploi du temps». «emploi» bidrager med idéen om en ordning, «du» er sammentrækningen af de og le, og «temps» betyder «tid»; sammen betegner de et skema over tiden. Brug udtrykket, når du taler om din tilgængelighed eller de aktiviteter, der står i dit skema.