Pak en taske til en tur | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je prépare mon sac pour la sortie.

   Jeg pakker min taske til turen.

   prépare

   pakker; gør klar

   mon

   min

   sac

   taske

   pour

   til

   sortie

   tur; udflugt

   Uddybende forklaring

   prépare betyder her “pakker/gør klar”. Grundformen er préparer (at pakke/gøre klar), og prépare er nutidsformen for je eller il/elle/on; i denne sætning viser je, at formen er første person ental. Eksempel: Je prépare le dîner. — “Jeg gør aftensmaden klar.” mon betyder “min” foran et entalsord af hankøn, som sac. Det er et possessivt bestemmelsesord: mon sac = “min taske”. Formen ændres efter det ejede ord, ikke efter ejeren: ma bruges foran et entalsord af hunkøn, for eksempel ma voiture — “min bil”; mes bruges i flertal, for eksempel mes livres — “mine bøger”. sac betyder “taske”. Det er et hankønsord i ental; flertalsformen er sacs. Eksempel: Le sac est lourd. — “Tasken er tung.” pour betyder her “til” og forbinder formålet eller destinationen med la sortie: pour la sortie = “til turen/udflugten”. Det kan også introducere et formål, for eksempel Je viens pour aider. — “Jeg kommer for at hjælpe.” sortie betyder her “tur” eller “udflugt”. Grundformen er sortie; ordet er hunkøn, hvilket ses i la sortie. I andre sammenhænge kan sortie også betyde en “udgang”, men den faste oversættelse og sammenhængen giver betydningen “turen/udflugten” her. Eksempel: La sortie commence à midi. — “Turen begynder ved middagstid.” Sætningen samles sådan: Je prépare = “jeg pakker/gør klar”, mon sac = “min taske”, og pour la sortie = “til turen”. Hele betydningen er derfor: “Jeg pakker min taske til turen.”

2. Qu'est-ce que tu dois encore apporter ?

   Hvad mangler du stadig at tage med?

   Qu'est-ce que

   hvad …?

   tu dois

   du skal

   encore

   stadig

   apporter

   tage med

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce que er den faste franske spørgekonstruktion for “hvad …?”. Den spørger efter en ting eller handlingens genstand. I denne sætning står den foran tu dois ...: Qu'est-ce que tu dois ... ? = “Hvad skal du …?”. I mere formelt sprog kan man også møde Que dois-tu ... ?. tu dois kommer af verbet devoir “at skulle” eller “at være nødt til”. dois er nutidsformen for tu; andre former er for eksempel je dois og il/elle doit. Her udtrykker dois en opgave eller nødvendighed, ikke blot at du har noget. Konstruktionen devoir + infinitiv kan genbruges: Tu dois partir. = “Du skal gå.” encore betyder her “stadig” og viser, at nødvendigheden fortsat gælder på dette tidspunkt. Det kan også betyde “igen” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke til den faste oversættelse her. apporter er infinitiven “at tage med” eller “at bringe”. Efter devoir står verbet i infinitiv: tu dois apporter = “du skal tage med”. Formen ændres efter personen, for eksempel j'apporte = “jeg tager med”, mens apporter er grundformen. I denne sammenhæng handler det om at have noget med til et sted; det er ikke selve verbet prendre “at tage”. Samlet spørger Qu'est-ce que tu dois encore apporter ? efter den genstand, som du stadig skal tage med: “Hvad mangler du stadig at tage med?” Mønstret kan genbruges som Qu'est-ce que + subjekt + devoir + infinitiv ?, for eksempel Qu'est-ce qu'elle doit préparer ? = “Hvad skal hun forberede?”

3. J'ai un chargeur, un en-cas et un imperméable.

   Jeg har en oplader, en snack og en regnjakke.

   J'ai

   jeg har

   chargeur

   oplader

   en-cas

   snack

   imperméable

   regnjakke

   Uddybende forklaring

   J'ai består af det forkortede pronomen j' og verbet ai; det er en elision, ikke en egentlig sammentrækning af to selvstændige ord. ai er første person ental i nutid af avoir (»at have«), så konstruktionen betyder her »jeg har«. Je bliver til j' foran en vokallyd: J'ai, men for eksempel je suis (»jeg er«). Det er verbet ai, ikke je, der bærer nutidsformen. chargeur er et hankønsord for en oplader. Den bestemte form er le chargeur, mens den ubestemte konstruktion i sætningen er un chargeur. Et eksempel er: J'ai un chargeur. — »Jeg har en oplader.« Artiklen un markerer her et ubestemt hankønsord i ental; betydningen skal ikke læres som en selvstændig talangivelse løsrevet fra sammenhængen. en-cas er et hankønsord for en snack eller et lille mellemmåltid. Bindestregen hører til den skrevne form. Man kan genbruge det i un en-cas léger — »en let snack«; adjektivet léger tilpasses her hankønsordet en-cas. imperméable betyder her en regnjakke eller anden vandtæt yderbeklædning og bruges som et hankønsord efter un. Formen kan også bruges som adjektiv i andre sammenhænge, hvor den betyder »vandtæt« eller »uigennemtrængelig for vand«; i denne sætning er det dog et navneord, der føjes til listen over ting. Et eksempel er: Un imperméable est utile sous la pluie. — »En regnjakke er nyttig i regnen.« De tre navneordsgrupper forbindes med et, som svarer til »og«: først un chargeur, derefter un en-cas og til sidst un imperméable. Samlet bliver strukturen J'ai + un chargeur + un en-cas + et un imperméable: »Jeg har en oplader, en snack og en regnjakke.«

4. Ça devrait te suffire si le temps change.

   Det burde være nok, hvis vejret skifter.

   Ça

   det

   devrait

   burde

   te

   dig

   suffire

   være nok

   si

   hvis

   le temps

   vejret

   change

   skifter

   Uddybende forklaring

   Ça er subjektet og betyder her “det”. Den præcise reference er ikke identificeret i selve ytringen, så formen kan forklares uden at fastslå, hvad “det” henviser til. Ça er en almindelig, ofte mere samtalepræget form end cela. Eksempel: Ça suffit. — “Det er nok.” devrait er en bøjet form af devoir, her i conditionnel présent, og udtrykker en forventning eller et forsigtigt “burde”. Formen er 3. person ental; infinitiven er devoir. Det er ikke en sikker konstatering. Eksempel: Il devrait arriver bientôt. — “Han burde komme snart.” te er et ubetonet objektspronomen for 2. person ental, “dig”. Her fungerer det som indirekte objekt til suffire: noget er nok for dig. Sammenlign me — “mig” og lui — “ham/hende” i samme type rolle. suffire er infinitiven “være nok” eller “strække til”. Efter det bøjede devrait står det i infinitiv. Konstruktionen ça suffit à quelqu’un betyder, at noget er tilstrækkeligt for en person. Eksempel: Cette quantité devrait te suffire. — “Denne mængde burde være nok til dig.” si indleder betingelsen “hvis”. Her indleder det leddet si le temps change, selv om hele betingelsesleddet står efter hovedleddet. I denne almindelige betingelseskonstruktion bruges nutid efter si: si + présent; futur bruges ikke direkte efter si i denne type konstruktion. Eksempel: Je sortirai si le temps s’améliore. — “Jeg går ud, hvis vejret bliver bedre.” le temps betyder her “vejret”, som den faste oversættelse viser. temps kan i andre sammenhænge betyde “tid”, men den betydning er ikke den relevante her. Artiklen le hører til navneordsudtrykket; den angiver ikke et antal. change er 3. person ental i présent af verbet changer, “skifter” eller “ændrer sig”. Subjektet er le temps, og derfor står verbet i denne form. Eksempel: Le temps change vite. — “Vejret skifter hurtigt.” Samlet består ytringen af Ça devrait te suffire — “Det burde være nok til dig” — og betingelsesleddet si le temps change — “hvis vejret skifter”. Hele ytringen betyder derfor: “Det burde være nok, hvis vejret skifter.”

5. Est-ce que je dois prendre une bouteille d'eau en plus ?

   Skal jeg tage en ekstra flaske vand med?

   Est-ce que

   spørgsmålsmarkør

   je dois

   skal jeg

   prendre

   tage

   bouteille

   flaske

   eau

   vand

   en plus

   ekstra

   Uddybende forklaring

   Est-ce que gør ytringen til et direkte spørgsmål. Det er en fast fransk spørgekonstruktion, som normalt står foran en hel sætning uden at ændre verbets form. For eksempel: Est-ce que tu viens ? — "Kommer du?" je dois er første person ental af devoir i nutid: je dois, tu dois, il/elle doit. Her udtrykker det, at taleren spørger, om det er nødvendigt eller forventet, at taleren gør noget; i denne sammenhæng svarer det til "skal jeg". Det er dois, ikke je, der bærer verbets bøjning. Sammenlign je peux — "jeg kan/må" — hvor pouvoir udtrykker mulighed eller tilladelse snarere end nødvendighed. prendre er infinitiven af verbet "at tage". Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: je dois prendre — "jeg skal tage". For eksempel: Je dois partir. — "Jeg skal gå." Her kan prendre ud fra oversættelsen forstås som at tage en flaske med, selv om betydningen "med" ikke står som et separat fransk ord i dette udsagn. bouteille betyder "flaske". Det er et feminint substantiv; derfor står den ubestemte artikel som une i une bouteille. Artiklen angiver her en ubestemt flaske, ikke i sig selv en særlig numerisk pointe. For eksempel: J’ai une bouteille. — "Jeg har en flaske." eau betyder "vand". I bouteille d'eau forbindes substantivet med indholdet ved de; foran vokallyden i eau bliver de til d'. Hele forbindelsen betyder "vandflaske" eller mere bogstaveligt "flaske med vand". eau er et feminint substantiv, men i denne forbindelse er det især forbindelsen med bouteille, der er relevant for betydningen. en plus betyder "ekstra" eller "oven i det". Her lægger det betydningen af en ekstra flaske til une bouteille d'eau: spørgsmålet handler altså ikke blot om at tage vand med, men om at tage en yderligere flaske med. For eksempel: Ajoute une serviette en plus. — "Tilføj et ekstra håndklæde." Samlet følger sætningen mønsteret Est-ce que + subjekt + devoir i bøjet form + infinitiv + genstand + en plus. Est-ce que je dois prendre une bouteille d'eau en plus ? betyder derfor: "Skal jeg tage en ekstra flaske vand med?"

6. Prends-en une si la promenade dure plus longtemps que prévu.

   Tag en med, hvis gåturen tager længere tid end forventet.

   Prends-en

   tag noget af det med

   une

   én

   si

   hvis

   la promenade

   gåturen

   dure

   varer

   plus longtemps

   længere

   que prévu

   end forventet

   Uddybende forklaring

   Prends-en er imperativ af prendre («at tage») med pronomenet en. Formen prends er 2. person ental og henvender sig derfor til én person. I denne sætning henviser en til den type genstand, der allerede er tale om, nemlig en flaske, mens une nedenfor angiver én af dem. I imperativ står en efter verbet og forbindes med det med en bindestreg. Eksempel: Prends-en deux. — «Tag to med.» une betyder her «én» og bruges pronominalt i Prends-en une; det erstatter den underforståede feminine genstand une bouteille («en flaske»). Det er altså ikke en, der betyder «én»: en knytter handlingen til den omtalte gruppe, mens une angiver antallet én. Eksempel: J’en prends une. — «Jeg tager én.» si indleder betingelsen «hvis». Mønstret si + sætning kan bruges til betingelser: Si tu viens, je pars. — «Hvis du kommer, går jeg.» la promenade betyder «gåturen». promenade er et feminint navneord, og la er den bestemte artikel, der passer til denne nominalgruppe. Eksempel: La promenade commence ici. — «Gåturen begynder her.» dure kommer af durer («at vare»). Det er præsens, 3. person ental, fordi la promenade fungerer som subjekt: «gåturen varer». Eksempel: La promenade dure une heure. — «Gåturen varer en time.» plus longtemps betyder «længere» i betydningen «i længere tid». longtemps er tidsadverbiet «længe», og plus danner her en sammenligning af varighed. Det handler altså om tidslængde, ikke fysisk størrelse. Eksempel: Nous restons plus longtemps. — «Vi bliver længere.» que prévu betyder «end forventet». prévu er perfektum participium af prévoir («at forudse/forvente») i den elliptiske sammenligning plus ... que prévu; det underforståede er, at noget varer længere end forventet. I denne faste formulering skal prévu ikke læses som en form, der bøjes efter la promenade. Eksempel: Le trajet est plus long que prévu. — «Turen er længere end forventet.» Samlet betyder Prends-en une si la promenade dure plus longtemps que prévu.: «Tag en med, hvis gåturen tager længere tid end forventet.» Prends-en une er opfordringen, og si-sætningen angiver betingelsen: gåturen varer længere end forventet. Udtrykket er en almindelig direkte opfordring; den konkrete genstand forstås af sammenhængen.

7. Mon sac est plein.

   Min taske er fuld.

   Mon

   min

   sac

   taske

   est

   er

   plein

   fuld

   Uddybende forklaring

   Mon betyder her „min“ og er et possessivt adjektiv: det viser, at tasken tilhører taleren. Formen mon bruges sammen med et maskulint entalsord som sac; sammenlign ma foran et feminint entalsord, for eksempel ma voiture — „min bil“. Ved flertal bruges mes, uanset substantivets køn: mes sacs — „mine tasker“. Sac er et maskulint substantiv og betyder „taske“. Det nyttige mønster er un sac i ental og des sacs i flertal. Eksempel: J’ai un sac. — „Jeg har en taske.“ Est er nutidsformen af être („at være“) for tredje person ental: il est, elle est eller et entalsnavn plus est. Her forbinder den subjektet med en egenskab. Eksempel: Le sac est léger. — „Tasken er let.“ Plein betyder her „fuld“ og er et adjektiv, der beskriver sac. Det står i maskulin ental, fordi sac er maskulint ental. Den feminine entalsform er pleine, og flertalsformerne er pleins og pleines efter det ord, adjektivet beskriver. Eksempel: La boîte est pleine. — „Æsken er fuld.“ Tilsammen danner Mon sac subjektet „min taske“, est betyder „er“, og plein angiver dens tilstand. Hele sætningen betyder derfor: „Min taske er fuld.“

8. Il n'est pas trop lourd.

   Den er ikke for tung.

   Il

   den

   n'est pas

   er ikke

   trop

   for; alt for

   lourd

   tung

   Uddybende forklaring

   Il betyder her “den” og henviser, i den givne sammenhæng, til tasken: fransk sac er hankøn og ental. Il er altså et hankønspronomen i ental; det er ikke selve den grammatiske form, der fortæller, hvilken genstand der menes, men sammenhængen gør her referencen klar. n'est pas er den almindelige franske nægtelse omkring verbet être (“at være”): ne + est (“er”) + pas (“ikke”). Før en vokal forkortes ne til n'. I talesprog udelades ne ofte, men denne sætning bruger den fulde standardform. Eksempel: Elle n'est pas prête. — “Hun er ikke klar.” trop betyder “for” eller “alt for”, når det angiver en grad, der overskrider det passende niveau. Det er forskelligt fra très (“meget”): très lourd betyder “meget tung”, mens trop lourd betyder “for tung”. lourd betyder “tung”. Her står adjektivet i hankøn ental, så det passer til den hankønnede entalsreference i Il. Den tilsvarende hunkønsform er lourde, som i une valise lourde — “en tung kuffert”. Sætningen samles sådan: Il (“den”) + n'est pas (“er ikke”) + trop lourd (“for tung”) giver “Den er ikke for tung.” Den beskriver altså, at den pågældende genstand ikke overskrider den relevante grad af tunghed.

9. Alors, tu es prêt à partir.

   Så er du klar til at tage af sted.

   Alors

   så

   tu es

   du er

   prêt

   klar

   à partir

   til at tage af sted

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og bruges til at føre til en konklusion eller overgang. Det kan også betyde “dengang” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke her. tu es består af pronomenet tu, “du”, og den uregelmæssige nutidsform es af être, “at være”. es er 2. person ental: tu es = “du er”. Sammenlign med vous êtes = “De/I er” eller ils sont = “de er”. prêt betyder her “klar”. Det er et beskrivende adjektiv og står i hankøn ental i den viste form. Den tilsvarende hunkønsform er prête; flertal er prêts i hankøn eller blandet køn og prêtes i hunkøn. Formen vælges altså efter den person eller ting, adjektivet beskriver, ikke efter verbet es. à partir er infinitivkonstruktionen “at tage af sted”. partir er grundformen, mens partir efter à forbliver infinitiv. Et nyttigt mønster er être prêt à + infinitiv: “at være klar til at …”. Eksempel: Je suis prêt à commencer. — “Jeg er klar til at begynde.” Samlet bliver mønstret Alors, tu es prêt à partir: “Så er du klar til at tage af sted.” Alors markerer overgangen, tu es prêt siger, at du er klar, og à partir angiver den handling, som du er klar til.