Je
Je betyder «jeg» og er den, der udfører handlingen i Je prépare mon sac. Det står foran verbet i et almindeligt mønster som Je + verbum, når man fortæller, hvad man selv gør.
prépare
I Je prépare betyder prépare «pakker» eller «gør klar». Formen kommer fra préparer og bruges her sammen med Je og objektet mon sac; mønstret Je prépare + noget kan bruges, når man fortæller, hvad man gør klar.
mon
Mon betyder «min» i mon sac og viser, at tasken tilhører den talende. Det står foran et navneord, som i mon sac, når man angiver noget, man har eller bruger.
sac
Sac betyder «taske» i mon sac. Det bruges her som objekt for Je prépare, og udtrykket mon sac kan genbruges, når man taler om sin egen taske.
pour
Pour betyder «til» i pour la sortie og viser, hvad tasken er gjort klar til. Det står ofte foran et navneord for at angive formål eller anledning, som i préparer quelque chose pour une sortie.
la
La er den bestemte artikel foran sortie og svarer her til «den». Den står foran et bestemt navneord, som i la sortie, når man taler om en konkret tur.
sortie
Sortie betyder «udflugt» eller «tur» i la sortie. Udtrykket préparer mon sac pour la sortie bruges, når man gør sin taske klar til en bestemt tur.
Qu'est-ce que
Qu'est-ce que indleder spørgsmålet Qu'est-ce que tu dois encore apporter ? og svarer til «hvad ...?». Qu'est-ce og que hører sammen som én fast spørgeform, der står foran resten af spørgsmålet; den kan bruges til at spørge, hvad nogen gør, har eller skal gøre.
tu
Tu betyder «du» og er den person, spørgsmålet er rettet til i tu dois encore apporter. Det bruges i direkte samtale med én person og står foran verbet i mønstret tu + verbum.
dois
I tu dois encore apporter betyder dois «skal» eller «har brug for at». Formen kommer fra devoir og står foran infinitiven apporter; mønstret tu dois + infinitiv bruges, når man spørger eller fortæller, hvad nogen skal gøre.
encore
Encore betyder «stadig» eller «endnu» i tu dois encore apporter og viser, at der er noget, som mangler på dette tidspunkt. Det står her foran apporter og kan bruges til at spørge, hvad der stadig skal gøres.
apporter
Apporter betyder «tage med» eller «bringe» i tu dois encore apporter. Det er infinitiven efter dois og bruges om at få en genstand med til et sted, som i apporter une bouteille.
J'ai
J'ai betyder «jeg har» i J'ai un chargeur. Det er den skrevne form af Je foran ai, hvor ai kommer fra avoir; mønstret J'ai + navneord bruges til at fortælle, hvad man har med sig.
un
Un er den ubestemte artikel foran chargeur og svarer til «en». Den bruges, når man nævner én genstand uden at gøre den bestemt, som i un chargeur.
chargeur
Chargeur betyder «oplader» i un chargeur. Det er en af de ting, der allerede ligger i tasken, og udtrykket J'ai un chargeur kan bruges, når man fortæller, at man har en oplader.
en-cas
En-cas er ét samlet ord for en «snack» eller et lille mellemmåltid i un en-cas. Delene en og cas står her sammen i den faste betegnelse og skal ikke læses som to separate ord i dialogen; un en-cas kan bruges, når man nævner noget lille at spise.
et
Et betyder «og» og forbinder chargeur, en-cas og imperméable i J'ai un chargeur, un en-cas et un imperméable. Det bruges til at føje endnu et punkt til en opremsning.
imperméable
Imperméable betyder «regnjakke» eller «regntøj» i un imperméable. Det nævnes som noget, man tager med, hvis vejret ændrer sig; un imperméable kan bruges, når man taler om regntøj.
Ça
Ça betyder «det» i Ça devrait te suffire og henviser her til de ting, der allerede er i tasken. Det står som subjekt foran et verbum, når man vurderer en situation eller en ting samlet.
devrait
I Ça devrait te suffire betyder devrait «burde». Formen kommer fra devoir og bruges her til en forsigtig vurdering af, at noget sandsynligvis er tilstrækkeligt; mønstret X devrait + infinitiv bruges til lignende vurderinger.
te
Te betyder «dig» i te suffire og viser, hvem noget er nok for. Det står foran suffire i mønstret X devrait te suffire, når man taler om, hvad der er tilstrækkeligt for en person.
suffire
Suffire betyder «være nok» eller «være tilstrækkeligt» i Ça devrait te suffire. Det bruges sammen med te om den person, som noget er nok for, som i devrait te suffire.
si
Si betyder «hvis» i si le temps change og indleder betingelsen for vurderingen. Det står foran en hel ledsætning og bruges til at beskrive, hvad der gælder under en bestemt betingelse.
le
Le er den bestemte artikel foran temps i le temps og svarer her til «vejret». Den står foran et bestemt navneord, som i le temps, når man taler om vejret i situationen.
temps
Temps betyder «vejr» i le temps change. I denne dialog er det vejret, der kan ændre sig, og mønstret si le temps change kan bruges til at nævne en mulig ændring i vejret.
change
I le temps change betyder change «ændrer sig». Formen kommer fra changer og står efter le temps; mønstret le temps change bruges, når man siger, at vejret ændrer sig.
Est-ce que
Est-ce que indleder spørgsmålet Est-ce que je dois prendre une bouteille d'eau en plus ? og gør det til et direkte spørgsmål. Est-ce og que står sammen som en fast spørgeform foran en hel sætning; den bruges, når man vil spørge, om man skal gøre noget.
prendre
Prendre betyder «tage» og betyder her «tage med» i prendre une bouteille d'eau en plus. Det står efter dois, og mønstret prendre + genstand bruges, når man vælger eller tager en bestemt ting med.
une
Une er den ubestemte artikel foran bouteille og svarer til «en». Den bruges, når man nævner én flaske uden at gøre den bestemt, som i une bouteille d'eau.
bouteille
Bouteille betyder «flaske» i une bouteille d'eau. Det er genstanden, som den talende overvejer at tage med, og une bouteille d'eau kan bruges, når man taler om en vandflaske.
d'eau
D'eau betyder «vand» i une bouteille d'eau og angiver, hvad flasken indeholder. Det er en sammentrækning af de og eau foran en vokal; bouteille d'eau er et almindeligt mønster for «vandflaske».
en
I en plus indgår en i udtrykket «ekstra», mens en i Prends-en une henviser tilbage til une bouteille d'eau og betyder «en af dem». Formen kan derfor både være en del af et fast udtryk og et pronomen, der erstatter noget allerede nævnt.
plus
Plus betyder «ekstra» i en plus. Udtrykket prendre une bouteille d'eau en plus bruges, når man vil tage én ekstra ting med ud over det, der allerede er nævnt.
Prends-en
Prends-en betyder «tag en af dem» og henviser her til en flaske vand. Prends kommer fra prendre, og en erstatter den allerede nævnte flaske; mønstret Prends-en une bruges, når man beder nogen tage én af en bestemt type med.
promenade
Promenade betyder «gåtur» i la promenade. Det er den aktivitet, hvis varighed omtales i la promenade dure plus longtemps que prévu; udtrykket kan bruges, når man taler om en konkret gåtur.
dure
I la promenade dure betyder dure «varer». Formen kommer fra durer og står efter la promenade; mønstret la promenade dure + tidsudtryk bruges til at tale om, hvor længe en gåtur varer.
longtemps
Longtemps betyder «længe» i plus longtemps que prévu. Sammen med plus bruges det til at sige, at noget varer længere end forventet; mønstret durer plus longtemps kan genbruges om en aktivitet.
que
Que forbinder sammenligningen i plus longtemps que prévu og svarer her til «end». Det står mellem det, der sammenlignes, og det forventede niveau, som i plus ... que prévu.
prévu
Prévu betyder «forventet» i plus longtemps que prévu. Formen kommer fra prévoir og står efter que for at angive det, man havde regnet med; plus longtemps que prévu bruges, når noget varer længere end planlagt eller forventet.
est
Est betyder «er» i Mon sac est plein og forbinder mon sac med beskrivelsen plein. Formen kommer fra être; mønstret X est + beskrivelse bruges til at beskrive en persons eller tings tilstand.
plein
Plein betyder «fuld» i Mon sac est plein. Det beskriver taskens tilstand efter pakningen, og sac est plein kan bruges, når man siger, at en taske eller beholder er fuld.
Il
Il betyder «den» eller «han», men i Il n'est pas trop lourd henviser det til tasken. Det står som subjekt foran n'est og bruges her til at fortsætte beskrivelsen af den allerede nævnte taske.
n'est
N'est betyder «er ikke» som den første del af Il n'est pas trop lourd. Det består af ne og est, hvor est kommer fra être; sammen med pas danner det den franske nægtelse n'est pas.
pas
Pas er den anden del af nægtelsen i Il n'est pas trop lourd. Sammen med n'est betyder n'est pas «er ikke», og konstruktionen bruges til at afvise eller benægte en beskrivelse.
trop
Trop betyder «for» eller «alt for» i pas trop lourd og angiver graden af tyngde. Mønstret pas trop + beskrivelse bruges, når noget ikke overstiger en bestemt grad, som i pas trop lourd.
lourd
Lourd betyder «tung» i Il n'est pas trop lourd. Det beskriver tasken og bruges i mønstret n'est pas trop lourd, når man siger, at noget ikke er for tungt.
Alors
Alors betyder «så» i Alors, tu es prêt à partir og markerer konklusionen ud fra det, der blev sagt før. Det kan stå først i en sætning, når man drager en praktisk konklusion eller går videre til næste handling.
es
Es betyder «er» i tu es prêt à partir. Formen kommer fra être og bruges sammen med tu; mønstret tu es + beskrivelse bruges til at sige, hvordan en person er eller står.
prêt
Prêt betyder «klar» i tu es prêt à partir. Det beskriver, at personen kan begynde at gå, og mønstret être prêt à + infinitiv bruges, når man er klar til en handling.
à
À forbinder prêt med handlingen partir i prêt à partir og svarer her til «til at». Mønstret être prêt à + infinitiv bruges, når man angiver, hvad nogen er klar til at gøre.
partir
Partir betyder «tage af sted» i prêt à partir. Det er infinitiven efter à og bruges her om at begynde at gå ud; udtrykket être prêt à partir kan bruges, når nogen er klar til at tage af sted.