Anmelde en tabt tegnebog | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je crois que j'ai laissé mon portefeuille derrière moi.

   Jeg tror, jeg har glemt min tegnebog.

   Je crois

   jeg tror

   j'ai laissé

   jeg har efterladt

   mon portefeuille

   min tegnebog

   derrière moi

   bag mig

   Uddybende forklaring

   Je crois betyder her “jeg tror”. crois er nutidsformen af croire for je; andre nyttige former er tu crois og il/elle croit. Konstruktionen je crois que + sætning bruges til at udtrykke en vurdering eller usikker antagelse: Je crois qu’il est ici. — “Jeg tror, han er her.” j’ai laissé betyder her “jeg har efterladt”. Det består af hjælpeverbet ai, første person ental af avoir, og perfektum participium laissé af verbet laisser. Mønstret j’ai laissé + genstand beskriver noget, som taleren har efterladt; laisser kan i andre sammenhænge også betyde “lade”, så betydningen afhænger af konstruktionen. Eksempel: J’ai laissé mes clés sur la table. — “Jeg har efterladt mine nøgler på bordet.” mon portefeuille betyder “min tegnebog”. portefeuille er et hankønsord, og derfor står ejestedordet som mon foran det. mon betyder “min” foran et hankønsord; den tilsvarende form foran et hunkønsord er normalt ma, og flertalsformen er mes. Her er det selve tegnebogen, der er den efterladte genstand. derrière moi betyder “bag mig”. derrière angiver placering bag noget eller nogen, og moi er den betonede form af førstepersonspronomenet efter præpositionen. Sammenlign derrière toi — “bag dig”. I denne sætning præciserer udtrykket, hvor tegnebogen blev efterladt. Hele sætningen bygges sådan op: Je crois que — “jeg tror, at” — efterfølges af j’ai laissé mon portefeuille derrière moi — “jeg har efterladt min tegnebog bag mig”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg tror, jeg har glemt min tegnebog.” Den franske formulering beskriver konkret, at taleren tror, at tegnebogen er blevet efterladt bag ved taleren; den faste danske oversættelse gengiver den tilsigtede betydning som, at tegnebogen er glemt.

2. Retournons à l'accueil pour le signaler.

   Lad os gå tilbage til skranken og melde det.

   Retournons

   Lad os gå tilbage

   l'accueil

   skranken

   signaler

   melde

   Uddybende forklaring

   Retournons er imperativ af retourner i 1. person flertal. Her betyder det, at taleren foreslår, at taleren og mindst én anden går tilbage: “Lad os gå tilbage.” Sammenlign retourner (grundform), nous retournons (vi går tilbage) og retournons ! (lad os gå tilbage!). l'accueil betyder her receptionen eller skranken. l' er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med vokallyd; den erstatter le eller la i denne position. accueil kan også betegne en modtagelse eller velkomst, men den faste oversættelse og situationen gør “skranken” til den relevante betydning her. signaler er infinitiven “at melde” eller “at gøre opmærksom på”. Den ændrer ikke form efter person i denne infinitiv. I konstruktionen pour le signaler betyder pour + infinitiv “for at melde det”, mens le er et direkte objektpronomen, “det”. I den givne sammenhæng henviser “det” naturligt til den ting, der er blevet efterladt, nemlig tegnebogen. Sætningen bygges således op: Retournons à l'accueil = “Lad os gå tilbage til skranken”, og pour le signaler angiver formålet = “for at melde det”. Hele ytringen betyder derfor: “Lad os gå tilbage til skranken og melde det.”

3. Il est marron avec un petit bouton argenté.

   Den er brun med en lille sølvknap.

   Il est

   Den er

   marron

   brun

   avec

   med

   petit

   lille

   bouton

   knap

   argenté

   sølvfarvet

   Uddybende forklaring

   Il est betyder her “den er”. Il er et fransk personligt pronomen i 3. person ental, og est er nutidsformen af être (“at være”) for 3. person ental. I den faste oversættelse henviser il til den genstand, der beskrives; formen il er maskulin ental. Et nyttigt mønster er Il est + beskrivende ord: “Den er + beskrivelse”. marron betyder “brun” i denne sætning. Det er et farveord, der her beskriver genstanden efter est. Som farveadjektiv er marron normalt uforanderligt: man bruger altså samme form, også når det beskrevne ord har et andet køn eller tal. Det skal ikke forveksles med brun i andre betydninger, som må bestemmes af sammenhængen. avec betyder “med” og indleder det, der følger med eller er knyttet til noget. Mønstret avec + navneord kan genbruges, for eksempel: avec un livre — “med en bog”. petit betyder her “lille”. Formen er maskulin ental og står foran bouton, som er maskulin ental. Den almindelige grundform er petit; feminine og/eller flertalsformer kan ændres efter det ord, adjektivet beskriver, for eksempel petite og petits. Eksempel: un petit sac — “en lille taske”. bouton betyder “knap”. Det er et maskulint navneord: un bouton betyder “en knap”, mens flertalsformen er des boutons — “knapper”. Her er det den konkrete del, som genstanden har sammen med sin brune farvebeskrivelse. argenté betyder “sølvfarvet” eller “med sølvudseende”. Formen er maskulin ental og passer derfor til bouton; den beskriver knappen, ikke hele genstanden. En nyttig kontrast er argent (“sølv”, navneord) over for argenté (“sølvfarvet”, adjektiv). Eksempel: une surface argentée — “en sølvfarvet overflade”; her får adjektivet den feminine entalsform argentée efter surface. Samlet bygges sætningen sådan: Il est (“Den er”) + marron (“brun”) + avec (“med”) + un petit bouton argenté (“en lille sølvfarvet knap”). Hele betydningen er derfor: “Den er brun med en lille sølvknap.”

4. Ce détail les aidera à vérifier les objets trouvés.

   Den detalje hjælper dem med at tjekke hittegodset.

   Ce

   denne

   détail

   detalje

   les

   dem

   aidera

   vil hjælpe

   vérifier

   kontrollere

   objets

   genstande

   trouvés

   fundne

   Uddybende forklaring

   Ce står foran détail og betyder her “denne”. Det er den maskuline entalsform af det franske demonstrativ: ce + maskulint ental, cette + feminint ental og ces + flertal. Foran en vokallyd bruges ofte cet, fx cet objet. détail betyder “detalje”. Det er et maskulint substantiv; flertalsformen er détails. I denne sætning er det den konkrete detalje, der fungerer som subjekt for verbet. les er et objektspronomen i tredje person flertal og betyder her “dem”. Det står foran det bøjede verbum. Den faste tekst identificerer ikke mere præcist, hvem “dem” er, så pronomenets grammatiske rolle kan forklares uden at fastslå en bestemt referent. aidera kommer fra infinitiven aider (“at hjælpe”). Formen er futur simple, tredje person ental: il/elle/on aidera = “han/hun/man vil hjælpe”. Endelsen -a viser her, at subjektet er tredje person ental; subjektet er Ce détail. Fransk bruger konstruktionen aider quelqu’un à faire quelque chose: “hjælpe nogen med at gøre noget”. vérifier er infinitivformen “at kontrollere” eller “at tjekke”. Efter aider ... à står handlingen i infinitiv: les aidera à vérifier = “vil hjælpe dem med at kontrollere”. Eksempel: Elle m’aide à comprendre. — “Hun hjælper mig med at forstå.” objets betyder “genstande” eller “ting” og er flertal af objet. Her er det de genstande, som skal kontrolleres. Substantivet er maskulint, hvilket også har betydning for formen på det følgende participium. trouvés kommer fra verbet trouver (“at finde”) og betyder her “fundne”. Det er perfektum participium brugt som beskrivende ord efter objets; derfor står det i maskulin flertal: trouvés. Sammenlign ental un objet trouvé og feminin flertal des choses trouvées. Formen trouvés skal ikke analyseres som en form af objet; det er formen af trouver, tilpasset det substantiv, den beskriver. Hele opbygningen er Ce détail + les aidera + à vérifier + les objets trouvés: “Denne detalje vil hjælpe dem med at tjekke de fundne genstande.” Den danske faste oversættelse bruger nutidigt hjælper, men den franske form aidera er grammatisk futurum; den samlede hensigt og betydning er den samme i denne sammenhæng.

5. Que dois-je dire s'ils demandent des détails ?

   Hvad skal jeg sige, hvis de spørger efter detaljer?

   Que

   hvad

   dois-je

   skal jeg?

   dire

   sige

   s'ils

   hvis de

   demandent

   spørger efter

   détails

   detaljer

   Uddybende forklaring

   Que betyder her “hvad” og spørger efter det indhold, som skal siges. Det er et spørgende pronomen; sammenlign Qui ? = “hvem?” og Quand ? = “hvornår?”. dois-je består af dois, 1. person ental nutid af devoir, og det efterstillede je. Devoir betyder her “skulle” eller “være nødt til”; i et spørgsmål om den bedste eller nødvendige handling kan det naturligt oversættes med “skal jeg?”. Formen dois bruges med je, mens doit bruges med il/elle/on, og doivent med ils/elles. Inversionen dois-je gør spørgsmålet direkte og er mere formel eller skriftlig end je dois ... ?. dire er infinitiven af dire, “at sige”. Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: je dois dire = “jeg skal sige”. Eksempel: Que dois-je faire ? = “Hvad skal jeg gøre?” s'ils er sammentrækningen af si + ils: “hvis de”. Si indleder her en betingelsesledsætning, og ils er et 3. personligt flertalspronomen. I s'ils demandent er demandent derfor bøjet til flertal. Samme sammentrækning ses i s'ils viennent = “hvis de kommer”. demandent er 3. person flertal nutid af demander, “at spørge” eller “at bede om”. Sammen med des détails betyder demander des détails her “at spørge efter detaljer” eller “at bede om detaljer”. Formen demandent passer til ils; infinitiven er demander, og entalsformen med il/elle/on er demande. détails er flertal af substantivet détail, “detalje”. Flertallet markerer flere detaljer; ental er un détail, flertal des détails. I denne sætning er des en ubestemt flertalsartikel, ikke i sig selv en præcis angivelse af et antal. Hele sætningen bygges sådan: Que + dois-je dire spørger, hvad taleren skal sige, og s'ils demandent des détails tilføjer betingelsen “hvis de spørger efter detaljer”. Den samlede betydning er derfor: “Hvad skal jeg sige, hvis de spørger efter detaljer?”

6. Décris le portefeuille, mais garde les informations personnelles privées.

   Beskriv tegnebogen, men hold personlige oplysninger private.

   Décris

   beskriv

   portefeuille

   tegnebogen

   garde

   hold

   informations

   oplysninger

   personnelles

   personlige

   privées

   private

   Uddybende forklaring

   Décris er imperativ af décrire (“at beskrive”). Formen er rettet til én person og betyder her “beskriv”. I en almindelig opfordring står imperativen uden et udtrykt subjekt. Eksempel: Décris la scène. — “Beskriv scenen.” portefeuille er et hankønsord for “tegnebogen” i denne sætning. Det er objektet for décris: det er altså tegnebogen, der skal beskrives. Eksempel: Je décris le portefeuille. — “Jeg beskriver tegnebogen.” garde er imperativ af garder (“at holde, beholde eller bevare”). Her er betydningen “hold/bevar”, og den samme ene person er stadig den, der får opfordringen. Eksempel: Garde le document. — “Behold dokumentet.” informations er flertalsformen af information og betyder “oplysninger”. Formen står efter les, så der er tale om bestemte oplysninger i flertal. Eksempel: Les informations sont utiles. — “Oplysningerne er nyttige.” personnelles er hunkøns-flertal af adjektivet personnel (“personlig”). Det beskriver informations, som er et hunkønsord i flertal; derfor får adjektivet endelsen -elles. Sammen betyder informations personnelles “personlige oplysninger”. privées er hunkøns-flertal af privé (“privat”). Det beskriver også informations, så det bøjes tilsvarende. Konstruktionen garder quelque chose privé betyder her at holde noget privat. Eksempel: Gardez vos informations privées. — “Hold jeres oplysninger private.” Hele sætningen består af to imperativiske opfordringer forbundet med mais (“men”): Décris le portefeuille betyder “Beskriv tegnebogen”, mens garde les informations personnelles privées betyder “hold de personlige oplysninger private”. Tilsammen bliver betydningen: “Beskriv tegnebogen, men hold personlige oplysninger private.”

7. Je peux leur écrire une courte note.

   Jeg kan skrive en kort note til dem.

   Je peux

   jeg kan

   écrire

   skrive

   leur

   til dem

   courte

   kort

   note

   note

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan” og består af subjektpronomenet je og første person ental af verbet pouvoir (“at kunne”). peux bruges med je; infinitiven efterfølgende står i grundform. Konstruktionen je peux + infinitiv bruges til at sige, at taleren har mulighed for eller evne til at gøre noget. Eksempel: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” écrire betyder “at skrive”. Det er infinitiven, som står efter peux; den bøjes derfor ikke efter personen i denne konstruktion. Eksempel: Elle peut écrire. — “Hun kan skrive.” Her bøjes pouvoir efter personen, mens écrire forbliver infinitiv. leur betyder her “til dem”. Det er et indirekte objektspronomen i flertal og placeres normalt før det bøjede verbum: Je leur écris. — “Jeg skriver til dem.” Formen leur ændres ikke efter, om modtagerne er mænd, kvinder eller en blandet gruppe. Den er ikke det samme som flertalsformen leurs, der bruges som possessivt bestemmelsesord foran et navneord. courte betyder “kort” i betydningen af begrænset længde. Formen er feminin ental og tilpasser sig note, som er et feminint navneord i ental. Grundformen er adjektivet court; courte er den feminine form. Eksempel: une courte lettre — “et kort brev.” note betyder her “note”, altså en kort skriftlig meddelelse. Det er et feminint navneord i ental, hvilket blandt andet ses ved adjektivformen courte. Eksempel: J’écris une note. — “Jeg skriver en note.” Samlet bliver Je peux + leur écrire til “jeg kan skrive til dem”: leur angiver modtagerne, mens écrire er handlingen. une courte note er det, der skrives, nemlig “en kort note”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg kan skrive en kort note til dem.”

8. Cela rendra le signalement clair.

   Det gør anmeldelsen tydelig.

   Cela

   Det

   rendra

   vil gøre

   signalement

   anmeldelse

   clair

   tydelig

   Uddybende forklaring

   Cela betyder her "det" og fungerer som et demonstrativt pronomen, der henviser til noget allerede forstået i situationen eller til en hel sag; det identificerer ikke i sig selv et bestemt navneord. Det kan også stå i kontrast til ça, som er en mere daglig variant i mange sammenhænge. rendra er futur simple af rendre og betyder her "vil gøre". Formen er tredje person ental: rendre → il/elle/on rendra. I denne sætning udtrykker futurformen, at virkningen kommer senere eller forventes at indtræffe. Et genbrugeligt mønster er Cela rendra X + adjektiv: "Det vil gøre X + adjektiv". signalement er et hankønsnavneord og betyder her "anmeldelsen". Det kan betegne en anmeldelse eller indberetning; den bestemte artikel le viser, at der er tale om en bestemt anmeldelse i den givne sammenhæng. Hankønnet er en egenskab ved dette navneord, ikke ved verbet: un signalement, le signalement. clair er et adjektiv, der her betyder "tydelig" og beskriver signalement. Det står i hankøn ental, så det passer til signalement; den tilsvarende hunkønsform er claire, som i une explication claire — "en tydelig forklaring". Adjektivet kan også stå efter andre navneord og tilpasses deres relevante form. Samlet er strukturen Cela + rendra + le signalement + clair: "Det vil gøre anmeldelsen tydelig." Cela er det, der udfører virkningen, rendra angiver den fremtidige ændring, og clair beskriver resultatet for le signalement.